I dag oplyste politiet, at piloten, den 39-årige mand, ikke havde certifikat til denne flytype, eller andre. Han var dog en erfaren drageflyver. Ydermere var selve flyet afregistreret i 1992, og havde siden ikke være inspiceret. Det er i Danmark et krav, at ultralette fly underkastes en særlig kontrol.
Skuddrama i Ålborg
Et skænderi mellem passagerer i to biler ved et lyskryds udartede her
til aften, da passagerer i den ene bil åbnede ild mod de 3, der sad i
den 2. bil. 2 blev alvorligt såret, den ene måske i livsfare, mens den
3. blev lettere såret af kugler. Det vides endnu ikke, hvem der skød,
men de sårede er "tilknyttet" rockergruppen Bandidos. Derfor antager
politiet, at der er tale om endnu et opgøre i rocker-krigen mellem
Bandidos og Hells Angels.
Bistandslov på vej
Det ser ud som om regeringen alligevel får mulighed for at få en
revision af bistandsloven igennem inden sommerferien. Revisionen består
i 3 nye love, og takket være en indrømmelse til de borgerlige om
alderesgrænsen for aktivering af unge er der kommet skred i
forhandlingerne [Den øvre grænse for "unge" blev hævet fra 25 til 30 år.
Unge kan tvinges ind i et uddannelsesforløb til en lavere takst end
dagpenge.] Vedtagelsen bliver mulig med skiftende flertal, idet SF og
Enhedslisten kan støtte andre elementer i lovgivningen.
Opfordrer til social bevidsthed
16 topledere fra nogle af Danmarks største virksomheder - Carlsberg,
Novo Nordisk, Oticon f.eks. opfordrede i dag virksomheder i
erhvervslivet at tænke socialt, når der fremover ansættes medarbejdere.
Især opfordres der til at oprette skånejob eller flex-job, som det også
kaldes, som svagere medborgere kan udfylde. Det sociale manifest, som de
16 har udarbejdet i samarbejde med socialministeriet lover 50.000 flere
arbejdspladser af den type. Koncerndirektør Lars Kolind, Oticon, siger
til DR-TVA, at det er måske et usædvanligt krav nu - men det var krav om
miljøhensyn også for 20 år siden. Om 10 år ville det sansynligvis blive
et krav til enhver virksomhed, hvis den ønskede at tiltrække "gode
hoveder", med et socialt engagement. Han roste iøvrigt regeringen for,
at den i dette spørgsmål havde arbejdet sammen med erhvervslivet, i
modsætning til f.eks. de grønne afgifter.
Forbrugsindgreb - Nej tak!
Der er et stort flertal mod indgreb overfor det private forbrug, viser
en analyse Greens Analyseinstitut har lavet for Børsen. 67,9% mener
ikke, der er brug for et indgreb. Analysen blev lavet den 4-5 maj, mens
det endnu var uklart, om regeringen og venstrefløjen blev enige om
sidste mandags indgreb. De 19,1 %, der er for et indgreb fordeler sig
lidt besynderligt: Blandt SF og Venstres vælgere er der flest - 22,8
henhv. 22,6%, mens tilslutningen er meget lav hos S og K's vælgere
(17,0% henhv. 16,8%). Tilsvarende viser undersøgelsen, at der er
flertal for indgreb mod det offentlige forbrug. Her er 52,8% for mens
34,0 er imod. Fordelingen er mere tradtionel - venstre og konservative
har omkring 70% for, mens det hos S og R (regeringspartierne) er 37% og
SF er nede på 25,6%
Bedre betalingsbalance
Over de 3 måneder - december sidste år, januar og februar i år, voksede
betalingsbalancens overskud med 500 mill. kr. til et overskud på 5,2
mia. kr. Det viser de seneste tal fra Danmarks Statistik. Fremgagens
skyldes et større salg til udlandet på 2,2 mia. kr., mens renter og
andre "løbende poster" voksede med 1,7 mia. kr. Dansk Handels og Service
siger, at talene bekræfter den optimistiske udvikling, og understreger
DHS tidligere synspunkt, at der ingen grund var til et indgreb overfor
det private forbrug. Flere økonomer siger ligeledes i dag, at der ikke
er noget akut tegn på overophedning lige nu.
Landbrugsvrede
Dansk Landbrug er meget vred over, at fødevareminister Henrik Dam
Kristensen (S) vil lave en ren dansk løsning, hvis det ikke lykkedes få
lukket et hul i EUs landbrugsstøtteordninger. Danske landmænd har
opdaget, at man får at få græsningsstøtte til tyrekalve ikke også har en
græsningspligt, og 30 landmænd har i fællesskab lejet halvdelen af øen
Saltholm til formålet. Man overholder reglerne for udbetaling af
arealstøtten, mens dyrene står opstaldet i Jylland - 300 km fra græsset.
Landmændene synes selv reglerne er tåbelige, men de skal udsnyttes af
konkurrencemæssige årsager, siger man. Ellers vil dansk landbrug være
ringere stillet. Fødevareministeren vil indiføre et dansk forbud mod
pro-forma leje at græsningsarealer, hvis ikke EU-kommisionen ændrer
støttereglerne eller hvis ikke de 30 landmænd virkelig udnytter arealet
efter hensigten - nemlig til græsning for "handyr."
Ifølge TV2 Nyhederne fik danske landmænd sidste år udbetalt 200 mill. kr. af EU-støtten til græsning for handyr.
TV-afstemning fortsætter
Danske politikere valgte i dag IKKE at blande sig i den afstemninge om
tv-kanalvalg, som TeleDanmark - i henhold til loven - skal gennemføre,
og som løber fra 1. maj til 1. august i år. Der var ellers lagt op til
et politisk indgreb, da man i boligforeninger blev klar over, at som
loven er formuleret er det kun TeleDanmarks direkte kabeltv-kunder, der
reelt har indflydelse. De udgør ca. 325.000. De over 400.000 beboere i
private antenneforeninger og almene boligselskaber får en stemme per
forening eller boligblok. Forskningsminister Jytte Hilden var i samråd
med partiernes medieordførere i dag. Bagefter sagde hun, at partierne
var enige om, at loven var formuleret uheldigt, og at man ville
reviderer den i god tid til næste afstemning. Der var også enighed om
ikke at gribe ind i den løbende afstemning.
S-medlem ikke ekskluderet
80 stemte for og 56 stemte imod et forslag om at ekskludere byrådsmedlem
Kurt Nielsen ved en ekstraordinær generalforsamling i Socialdemokratiet
i Brøndby her til aften. Flertallet var imidlertid ikke nok - ifølge
vedtægterne skal der være 2/3 flertal - dvs. 92 for en eksklusion. Kurt
Nielsen har gjort sig landskendt på, at han via en privat sponsor (som
kun han selv kender) fik 115 meldt ind i socialdemokratiet udelukkende
for at sikre opstilling af fodbold-venlige kandidater til kommunalvalget
til efteråret. Ydermere blev indholdet af en instruks, hvori han
udpegede "venner og fjender" af Brøndby IF kendt offentlig.
Jysk balletkompagni oprettet
Med en støtte på 3 mill. kr. har den verdenskendte og kontroversielle
(ihvertfald på det kgl. teater) danske balletmester Peter Schaufuss fået
oprettet sit eget kompagni - Jyllands første - i Holstebro. Det er
kommunen og amtet, der i fællesskab stiller støtten. Resten af
indtægterne skal de 23 dansere selv skaffe ved arrangementer m.v.
Kompagniet viser den første forestilling den 29. september - i Århus.
Bankforklaring
Alle kunder i Den Danske Bank (DDB) har krav på at kende baggrunden for
bankens dispositioner i forbindelse med Hafnia-koncernens sammenbrud.
Den er nemlig slet ikke, som pressen og en række andre investorer giver
indtryk af mener direktionen, som har usendt en 2 siders redegørelse for
hændelsesforløbet direkte til de enkelte kunder. En række investorer,
private såvel som institutionelle, har anlagt erstatningssager mod Den
Danske Bank.
Den nyværende Telekom-rytter Brian Holm skulle være kaptajn og amatørverdensmesteren Alex Pedersen sportsdirektør. Og sådan er det blevet!
En række sponsorer er gået sammen om det nye danske hold, der kommer til at hedde "Team Jack & Jones", et tøjmærke som ejes af een af de store sponsorer.
Holdet kommer ikke udelukkende til at bestå af danske kørere.
K-elitedivision: Brøndby-Hillerød 7-3 OB-Rødovre 2-1 Fortuna Hjørring-HEI 1-4 Vejle-B52 Aalborg 4-1
Stillingen i elitedivisionen:
Hold Kampe V U T Målscore Point 1. HEI 20 18 1 1 120-21 55 2. Fortuna Hjørring 20 16 1 3 93-36 49 3. OB 20 12 1 7 49-32 37 4. Rødovre 20 9 3 8 57-48 30 5. Brøndby 20 6 2 12 47-67 20 6. Hillerød 20 5 1 14 29-94 16 7. Vejle 20 5 1 14 35-76 16 8. B52 Aalborg 20 4 0 16 25-83 12 M-superliga: AGF-Hvidovre 3-2 Brøndby-AB 3-2 Vejle-OB 4-1 Herfølge-FCK 4-0 Lyngby-Silkeborg 1-4Stillingen i Superligaen:
Hold Kampe V U T målscore Point 1. Brøndby 26 14 7 5 46-34 49 2. AaB 26 12 8 6 42-30 44 3. AGF 26 11 8 7 57-38 41 4. Vejle 26 11 8 7 46-33 41 5. Herfølge 26 12 5 9 35-30 41 6. OB 26 10 7 9 49-45 37 7. Lyngby 26 10 5 11 39-47 35 8. Silkeborg 26 6 14 6 38-43 32 9. FCK 26 6 9 11 27-39 27 10. Viborg 26 6 8 12 29-45 26 11. AB 26 4 11 11 37-51 23 12. Hvidovre 26 4 10 12 30-40 22
Kåring
For anden gang har de skotske fodboldjournalisterer kåret Brian Laudrup,
Glasgow Rangers, til Årets Spiller i Skotland. Første gang var i 1995.
GOLF
Een af Danmarks bedste kvindelige golfere (ja, det hedder det!), Karina
Ørum, blev søndag nummer to ved Estoril Ladies' Cup i Portugal. Kun eet slag
dårligere end Mandy Sutton, England.
Ryders Cup
I kampen for at få en plads blandt de 10, der kommer på Ryders Cup*
holdet, ser stillingen nu sådan ud - tallet i () angiver de seneste
ændringer:
1. Colin Montgomerie, Skotland 2. Bernhard Langer, Tyskland (6) 3. Costantino Rocca, Italien 4. Miguel Angel Martin, Spanien 5. Thomas Bjørn, Danmark (4) ------------------------- 6. Ian Woosnam, Wales 7. Darren Clarke, Nordirland 8. Lee Westwood, England 9. Paul Broadhurst, England 10. Per-Ulrik Johansson, Sverigead *) Ryders Cup holdet er Europas repræsentanter, som senere på året skal spille en "landskamp" mod et udvalgt hold fra USA.
Lørdag: Anden finalekamp, Champions League: Viborg-Valencia 24-23Valencia vandt den første kamp med 35-26 for en uge siden, og vinder finalen i Champions League med en samlet målscore på 58-50.
I modsætning til første opgør, fik Viborg denne gang etableret et angrebsspil der virkede, indtil 16 minutter ind i anden halvleg. Hertil havde Viborg helt fat i spanierne, men så meldte trætheden sig og Viborg-skuddene begyndte at ramme træværket. Samtidig satte Valencia et meget offensivt forsvar ind, og det virkede. Fra at være foran med 8 mål - 20-12 - fik spanierne reduceret til 20-18. Viborg var altså blot eet mål fra den nødvendige 9 måls sejr (forudsat at Valencia ikke fik scoret mere end 25 udebanemål), men fik det sat over styr.
Ingen tvivl om, at de to hold var de rigtige finalister - og heller ingen tvivl om, at Valencia var den rigtige vinder. Viborg magtede ganske enkelt ikke at holde taktikken hele vejen igennem kampen. Kampens sidste kvarter kom til at ligne samme fornærmende ringe Viborg-indsats som for en uge siden i Spanien.
Men - at være Europas næstbedste hold er absolut heller ikke noget at kimse af! Hjertelig tillykke til Viborg!
De 5.000 tilskuere i Herning Messecenter gjorde ellers deres for at opmuntre Viborg, og det skortede ikke på opbakning.
Danske målscorere: Natalia Deriougina 1 Anne Dorthe Tanderup 4 Heidi Astrup 10 (6 på straffe) Karina Jensen 5 Anette Hoffmann 3 Janne Kolling 1Finalekampen var samtidig et farvel til 'det gamle' Viborg hold. 3 stamspillere spillede deres sidste kamp (indtil videre) i den grønne klubtrøje: Anette Hoffmann og Janne Kolling drager sydpå til Spanien, og jungletrommerne omkring Heidi Astrup melder om et muligt skifte til Chateraise i Japan. Men det er ikke bekræftet, forlydender vil også vide at Astrup er ønsket til norsk håndbold.
Træner skifter klub
Flemming Oliver Jensen, der efter et dansk mesterskab og en EHF Cup
finale mod tyske Flensburg Handewitt forlod Virum/Sorgenfri herrer,
fortsætter fra næste sæson sin trænergerning hos Helsingørs herrer i 1.
division. Flemming Oliver Jensen er i Virum/Sorgenfri erstattet af Ulf
Sandgren.
KANO
Søndag tog Carsten Scales/Morten Rodtwitt, Nybro/Furå, sig af
andenpladsen på 1000 meterdistancen ved en internationale regatta i
Køln, Tyskland. Vindere blev tyskerne Martin Budai/Michael Pauli.
Også på 10.000 meter fik danskerne sat deres visitkort. Mads Hammer, Kanoklubben 361, vandt foran sin landsmand Søren Bogart, Lyngby.
MOTORSPORT
Så skete det! Ved Formel 1 løbet i Monaco i weekenden lykkedes det for
Jan Magnussen og Stewart-teamet at få succes. Jan Magnussen kom ind på
en flot 7. plads - lige udenfor VM pointene - mens hans holdkammerat
Rubens Barrichello besatte andenpladsen. Efter 4 løb uden at få nogle af
vognene i mål, lykkedes det altså for det nydannede team at få begge
vognene igennem.
SKYDNING
Anni Bissø, Århus, skød sig i bogstaveligste forstand ind i den
internationale top, da hun med 581 point vandt World Cup-stævnet i
Sydkorea i sportriffel - 3 gange 20 skud, 50 meter.
Ved samme stævne, men i en anden disciplin, vandt Susanne Meyerhoff
overlegent kvindernes 100 meter luftpistol. Selv OL guld- og sølvvindere
kom til kort.
Vejret
Relativt fint vejr, med en del sol og få byger lørdag, og søndag morgen.
Så begyndte kraftige regnbyger at komme op fra syd - på Fyn og Sjælland
med torden. Der faldt 15 - 20 mm regn mange steder. I dag fint vejr i
Jylland og på Fyn, mens de østlige egne havde flere skyer og en del
byger. Temperaturer 13 - 18 grader.
Finansmarkederne
1USD 6,4320 DKK, 1GBP 10,4340 DKK, 1DEM 3,8079 DKK 100JPY 5,4297 DKK, 100ITL 0,3836 DKK, 1AUD*) 5,0372 DKK 1FRF 1,1294 DKK, 1CHF 4,5150 DKK, 1CAD 4,6197 DKK 1IEP 9,8249 DKK, 1NLG 3,3856 DKK, 1XEU 7,3974 DKK 100ESP 4,499 DKK, 1NZD*) 4,4585 DKK, 1SEK 0,8415 DKK 10BEF 1,8449 DKK, 1NOK 0,9154 DKK, 100ISK 9,16 DKK 100GRD 2,383 DKK, 1FIM 1,2607 DKK, 1ZAR**) 1,4507 DKK 100PTE 3,781 DKK, 1SGD**) 4,4984 DKK*) AUD og NZD er fra fredag. **) ZAR og SGD er fiktiv notering fra Den Danske Bank i fredags.
Obligationsrenter: 7,41% -0,06 (6% - 2026), 6,33% -0,08 (8% - 2006) Pr. 30/12: 7,70% 6,54% Aktieindex: 557,07 +0,59 KFX (mest omsatte aktier): 159,60 -0,14 Pr. 30/12: 471,95 136,13