Fredag, 9. maj 1997 22:21 (DNT)


Seidenfaden dømt!

Chefredaktør Thøger Seidenfaden fik i dag i Københavns Byret en dom på 20 dages betinget fængsel. Han blev dømt for at have krænket EU-kommisær Ritt Bjerregaards ophavsret, da han lod Politiken offentliggøre "Kommisærens Dagbog" som tillæg den 26. oktober 1995. Dommen var meget klar. Thøger Seidenfaden havde ikke fået Ritt Bjerregaards udtrykkelige tilladelse, og retten fandt det ikke bevist, at Ritt Bjerregaard kunne have en interesse i at få bogen ud uofficielt. Der var heller ikke nogen grund til offentliggørelsen ud fra et menneskerettighedssynspunkt - eller at offentligheden havde et særligt krav på, at kunne læse bogen, således som forsvaret havde fremført. Alligevel fulgte retten heller ikke anklagerne krav om 6 måneders fængsel. Dommerne mente, at der var formildende omstændigheder, herunder at avisen ikke tjente penge på udgivelsen, på trods af det større oplag.



Dommen ankes

Selv om Thøger Seidenfaden selvfølgelig er glad for, at han ikke skal i fængsel, vil han ikke modtage dommen. Han mener, at den er et angreb på yttringsfriheden. Han mener i det hele taget, at staten skulle blande sig uden om spørgsmålet om ophavsret. Det er en sag mellem Politiken og Ritt Bjerregaard. Derfor blev dommen anket på stedet til Landsretten. Også anklageren ankede dommen, fordi man mente at den var alt for mild og ikke statuerede et eksempel.

[Dommen vil blive trykt i morgen i avisen - selv om dommerne uvist af hvilken grund - anmodede om at den kun kom i resume. Love og domme er ikke omfattet af ophavsret i Danmark, men Thøger Seidenfaden spøgte i DR-P3 med, at så fik han måske endnu en sag på halsen - med byretten som anklager. For i avisen skulle dommen. Om de så sætter den på internettet vil tiden vise...]



Menneskerettigheder: -500 mill. kr.

Ifølge beregninger, som skulle stamme fra udenrigsministeriet, står danske virksomheder til at tabe 500 mill. kr. på grund af kinesiske modtræk mod Danmark. Det skulle være en reaktion på, at Danmark stod som initiativtager til en resolution om menneskerettighederne i Kina ved FNs menneskerettighedskommision for nylig. Det er noget mindre en de 1,4 mia kr., som erhvervsledere, der var modstandere af resolutionsfremsættelsen havde regnet sig frem til.

Viceudenrigsråd Birger Riis Jørgensen, Udenrigsministeriet, afviser, at man kan sige noget konkret om tabene, selv om talene angiveligt stammer fra Udenrigsministeriet. Han siger til DR, at det eneste man kan konstatere er, at der er "mangel på bevægelse" i de såkaldte blandede kreditaftaler. Det har der ofte været før, af tekniske årsager. Derfor er det for tidligt at sige, om danske virksomheder vil lide tab.



Ost tilbagholdes

Levnedmiddelkontrollen i Danmark har tilbagholdt en sending italiensk gorgonzola-ost af mærket Colombo. Det sker, fordi myndighederne i Sverige har fundet listeria-bakterier i en sending, og har kaldt 4 tons ost tilbage fra svenske butikker. Det pågældende produkt sælges kun til storkøkkener i Danmark. Listeria-infektioner er ikke farlige for sunde og raske mennesker, men ældre, børn og personer med svækket immunforsvar kan få alvorlige infektioner.



Afgørelse: nej - i bero

Advokat Anders Josefson, der er specialist i flygtninge- og asylsager, kritiserer i DR udlændingestyrelsen for at omgå afgørelser fra Flygtningenævnet. For øjeblikket venter 25 irakiske kurdere på at få deres asylsag behandlet, men styrelsen har stillet sagerne i bero. Formålet skulle være at "afvente nye oplystninger om sitautionen" fra udenrigsministeriet. Anders Josefson siger, at styrelsen udemærket ved, at hvis det ender med et afslag, vil flygtningennævnet omstøde denne kendelse. Alle andre myndigheder - FN og flygtningenævn i andre lande - vurdere, at situationen i det nordlige irak ikke er sikker, og der er ingen tegn på en snarlig bedring.



Tilbud til CD

Venstre og konservative tilbyder CD at komme med i samarbejdet om at udarbejde et alternativ til regeringens finanslov til efteråret. Per Stig Møller (K) mener, at CD har fælles synspunkter med V og K netop på de grupper, som regeringen er gået efter i denne omgang: husejerne, bilejerne og erhvervslivet. Arne Melchior (CD) siger til DR-TVA, at CD er parat til at forhandle med alle - både VK og SR. De satster på et bredt forlig til efteråret.



Fremgang for byggeri

Boligministeriet venter, at når 1997 er forbi vil byggeriet af enfamiliehuse vise en stor fremgang. Forventningen skyldes en analyse, som ministeriet har offentliggjort i dag. Den viser, at mens huspriserne er steget 40% siden 1993, så er omkostningerne til nybyggeri kun steget 10% i samme periode.



Støtte til privathospital

Pensionsselskabet Danica er parat til at støtte privathospitalet Hamlets hjerteafdeling. Forleden bebudede hospitalet, at afdelingen måtte lukke på grund af mangel på patienter. Antallet af patienter, henvist fra danske amter faldt, samtidig med at flere og flere danskere fik foretaget hjerteoperationer i udlandet. Sidste år opererede Hamlet 160 hjertepatienter. Støtten fra Danica er dog gjort betinget af, at danske amter henviser 500 til operation på Hamlets hjerteafdeling.



Internettet belaster

Internettet truer nu også det danske telefonsystem. Det siger teknikdirektør Gregers Mogensen, TeleDanmark, til Computerworld (Danmark). Han mener, at om 18 - 24 måneder er der ikke kapacitet nok i nettet. Problemet er, at internet-opkald varer meget længere - typisk 12 - 15 minutter end almindelige telefonopkald (ca. 3 minutter). Det vil koste omkring 100 mill. kr. oveni de 2 mia. kr., som man årligt investerer i nettet, for at forøge kapaciteten. Det simpelthen antallet af ledninger, der skal forøges. De nye digitale centraler kan sagtens håndtere belastningen siger direktør Henrik Thorhauge, der er ansvarlig for telefonnettet.

TeleDanmark har allerede introduceret en ny service - et internet-stik. Det drejer sig om et ekstra telefonstik, hvor man kun kan kalde op til internetudbyder. Den har højere abonnementspris men gratis at bruge op til 30 dagtimer eller 60 aftentimer i kvartalet.


DilleSport


FODBOLD

M-Superliga: Viborg-AaB      1-0
Stillingen i Superligaen
     Hold        Kampe    V   U  T   målscore   Point
  1. Brøndby      25     13   7  5   43-32      46
  2. AaB          26     12   8  6   42-30      44
  3. AGF          25     10   8  7   54-36      38
  4. Vejle        25     10   8  7   42-32      38
  5. Herfølge     25     11   5  9   31-30      38
  6. OB           25     10   7  8   48-41      37
  7. Lyngby       25     10   5 10   38-43      35
  8. Silkeborg    25      5  14  6   34-42      29
  9. FCK          25      6   9 10   27-35      27
 10. Viborg       26      6   8 12   29-45      26
 11. AB           25      4  11 10   35-48      23 
 12. Hvidovre     25      4  10 11   28-37      22



HÅNDBOLD

K-City Cup, finale, anden kamp:  Frankfurt, Tyskland-Ikast  26-24 (12-12)
Næsten som ventet, kunne Ikast ikke vende 4 målsnederlaget fra den første finalekamp, til samlet sejr. Men midtjyderne prøvede i allerhøjeste grad.

Fra første fløjt spillede Ikast frisk håndbold, især leveret af Åsa Eriksson og Birgitte Hansen. Sidstnævnte udviste en dejlig vilje kampen igennem.

Ikast fulgte godt med til 10 minutter ind i anden halvleg, men så tog tyskerne fat. Og i de næste 10-12 minutter øgede de føringen til 23-16. Derefter fik Ikast igen luft, og kæmpede sig flot ind i kampen igen. 30 sekunder før tid var jyderne blot bagud med en enkelt scoring.

Ikast havde mange unge spillere på holdet, og deres indsats var ikke så ringe endda, men der kunne ofte spores en usikkerhed, og det kan kun mere rutine rette op på.

Trods alt må det siges at være to gode finalekampe Ikast har spillet, det var bare ikke nok til den samlede sejr i City Cup, hvor Frankfurt vandt med 55-49.



Vejret

Det startede med regn i de nordøstlige egne - det drev væk, men så begyndte det at regne i sydvest. I midten var der få skyer. Temperatur 10-15 graders varme.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       6,4795 DKK,   1GBP     10,5331 DKK,   1DEM      3,8074 DKK
100JPY     5,3067 DKK,   100ITL    0,3845 DKK,   1AUD*)    5,0837 DKK
1FRF       1,1282 DKK,   1CHF      4,5006 DKK,   1CAD      4,6760 DKK
1IEP       9,8229 DKK,   1NLG      3,3844 DKK,   1XEU      7,4100 DKK
100ESP     4,507  DKK,   1NZD*)    4,4826 DKK,   1SEK      0,8447 DKK
10BEF      1,8448 DKK,   1NOK      0,9180 DKK,   100ISK    9,17   DKK  
100GRD     2,392  DKK,   1FIM      1,2599 DKK,   1ZAR**)   1,4718 DKK
100PTE     3,784  DKK,   1SGD**)   4,5328 DKK
*) AUD og NZD er fra igår. **) ZAR og SGD er fiktiv notering fra Den Danske Bank i går.

Børsens nøgletal fra igår

Obligationsrenter: 7,47% -0,03 (6% - 2026),   6,41% -0,02 (8% - 2006)
Pr. 30/12:         7,70%                      6,54%
Aktieindex: 556,48 +2,03   KFX (mest omsatte aktier): 159,74 -0,30
Pr. 30/12:  471,95                                    136,13