Sundhedsminister Birthe Weiss (S) har i dag trukket sit forslag om en generel aldersgrænse for offentlig støttet kunstig befrugtning tilbage. Istedet foreslår hun at aldersgrænsen alene skal gælde kvinder. Det forslag er der ikke enighed om. Fremskridtspartiet, Venstre og Enhedslisten vil ikke have nogle grænser overhovedet, mens SF støtter Tove Lindbo Larsen, der fastholder sit forslag sammen med 3 partifæller. De konservative støtter sundhedsministeren.
R advarer S
Kulturminister Ebbe Lundgaard advarer i to radikale aviser statsminister
Poul Nyrup Rasmussen (S) mod at udskrive valg uden at tale med de
radikale først. Hvis det sker, vil R ikke længere føle sig bundet af
samarbejdet med S, skriver han i Skive Folkeblad og Holbæk Amts
Venstreblad. Der har ifølge DR cirkuleret rygter om snarlig udskrivning
af valg - enten til maj eller september. Ebbe Lundgaard skriver også, at
der ingen grund er til at regeringen holder op, når der stadig er ting,
der skal gøres. Derfor ser han helst, at regeringen holder perioden ud.
Dårlig banksikkerhed?
Der rejses tvivl om sikkerheden af bankernes pengetransporter, efter at
den Danske Bank i går blev udsat for et væbnet røveri. Udbyttet var
200.000 kr. plus et par tusinde i UKP og DEM, og de to bevæbnede røvere
slap væk. Det er det 5. overfald på en pengetransport i år, og det har
fået Kurt Olsen, Københavns Politi, til at sige, at sikkerheden måske
ikke er god nok. Det bekræfter den danske direktør, Jørgen Filip
Sørensen, for en af Storbritanniens specialfirmaer for pengetransport,
Group 4, til DR. Han giver de danske banker det råd at bruge
specialfirmaer, ligesom banker i resten af Europa gør. Ellers bør de
hyre og uddanne personer, der kun skal koncentrere sig om at få penge
sikkert frem. "Det er jo ikke almindelig bogholdere", der er brug for,
siger han.
Dømt - og frikendt
I endnu en retsag, der følger efter en sag med stor mediebevågenhed har
man oplevet, at nævninge og juridiske dommere er uenige. Efter 3
måneders retssag i Østre Landsret blev 4 pakistanere frikendt for
sammensværgelse og lejemord. Nævningene mente, på trods af
retsformandens belæring, at den ene havde lovet at betale 3 - 400.000
kr. for at få en landsmand dræbt. Vedkommende havde fortalt både TV3 og
Ekstra Bladet, at "den pakistanske mafia" var ude efter ham. Kort efter
blev han skudt i baglokalet til en kiosk i København. Den unge mand, der
stod anklaget for mordet, hævdede senere - også i TV3 - at han var
lovet pengene for mordet. Men de juriske dommere mente ikke, at
tv-optagelserne var tilstrækkelig til at dømme den formodede bagmand.
Da den unge mand således ikke kunne dømmes for lejemord, måtte nævningerne tage stilling til, om han kunne dømmes for drab. Han blev kendt skyldig - med udsigt til max. 12 års fængsel (Lejemord kan give livstid). De to øvrige mænd var anklaget i forbindelse med drabet på en anden pakistaner. Det var anklagerens påstand, at det drab var en fejltagelse, og det i virkeligheden var den senest dræbte skulle myrdes. Det hævdede denne indtil sin død. Det kendte nævningerne dem skyldig i, men også her underkendte dommerne bevismaterialet. 3 af de fire blev altså frikendt for anklagerne. [Men de to af dem står til op til 2 1/2 års fængsel for vold af særlig grov karakter.]
[Flere juridiske eksperter måtte igen i dag forklare, at det er et naturligt resultat af retssikkerheden. Meningen er, at anklagede skal være skyldig BÅDE i almindelig omdømme (det er nævningernes opgave) og i jurisk forstand. Systemet er sådan, at hvis nævningerne frikender en, spørges de juridiske dommere ikke.]
Strafkrav i Ritt-sag
Anklageren i sagen om Politikens offentliggørelse af EU-kommisær Ritt
Bjerregaards dagbog krævede i dag chefredaktør Thøger Seidenfaden idømt
6 måneders ubetinget fængsel. Alternativt en betinget dom.
Chefredaktøren bør også dømmes en bøde på 2 kr. pr. eksemplar, Politiken
lod trykket. Oplaget var 321.000.
Ministerkritik af Kbh.
Skatteminister Carsten Koch (S) kritiserer Københavns Kommune og
beskylder dem for at overtræde skatteloven. Københavns skatteborgmester
Hans Thustrup Hansen (K) vil nemlig ikke lade kommunen straffe små
næringsdrivende, der ikke aflevere selvangivelser. Istedet sætter
kommunen indtægten skønsmæssigt. Hans Thustrup Hansen begrunder det med,
at mange handlende er indvandrere, der ikke forstår selvangivelserne.
1/7 af de selvstændige i København afleverer ikke deres selvangivelse
til tiden. Efter loven skal kommunerne give bøder, hvis det ikke sker,
og det er den lov, Carsten Koch mener, Københavns Kommune overtræder.
Kina: Stop konfrontationen!
Den store sejrherre i gårsdagens møde i FNs kommision for
menneskerettigheder, Kinas FN ambassadør Wu Jianmin, sagde til DR-TVA,
at Danmark måtte indstille sin konfrontationer. Når Danmark og de
vestlige lande, USA og Storbritanien, ophørte med deres konfrontation
kunne de komme med i en dialog om menneskerettigheder. Han mente, at
forholdet mellem nationer er som forholdet mellem mennesker. Man kan
ikke samtidig have dialog og konfrontation. Wu Jianmin ville dog ikke
sige, hvad Danmark skulle gøre for at standse konfrontationen. Det nærmeste
han kunne sig var: "Lade være med at fremsætte resolutioner...".
Kun Kina undgik kritik af menneskerettighederne i går aftes. De øvrige resolutioner om krænkelser af menneskerettigheder blev vedtaget.
Danmark har ikke spillet så forrygende i turneringen, mildt sagt. I de første 4 kampe er det blevet til 4 nederlag: 3-9 i lørdags mod Hviderusland, 4-6 i søndags mod Schweiz, 1-3 i mandags mod Østrig, og onsdag 1-9 mod Storbritannien. Dette B-VM drejer sig kun om placeringen, ikke noget med nedrykning.
Stillingen:
Hold Kampe V U T Målscore Point 1. Hviderusland 4 4 0 0 30-10 8 2. Kazakhstan 4 3 0 1 17-11 6 3. Schweiz 4 2 1 1 16-12 5 4. Østrig 4 2 1 1 14-12 5 5. Storbritannien 4 2 0 2 22-11 4 6. Polen 4 1 1 2 10-16 3 7. Holland 4 0 1 3 9-28 1 8. Danmark 4 0 0 4 9-27 0Danmarks øvrige kampe spilles på fredag mod Holland, på søndag mod Kazakhstan, og på mandag mod Polen.
Vejret
Solrigt - med skyer en overgang - og svag vind. Temperatur 6 - 11
graders varme.
Finansmarkederne
1USD 6,5680 DKK, 1GBP 10,6671 DKK, 1DEM 3,8091 DKK 100JPY 5,2139 DKK, 100ITL 0,3866 DKK, 1AUD*) 5,1145 DKK 1FRF 1,1326 DKK, 1CHF 4,4784 DKK, 1CAD 4,7012 DKK 1IEP 10,1213 DKK, 1NLG 3,3885 DKK, 1XEU 7,4429 DKK 100ESP 4,516 DKK, 1NZD*) 4,5383 DKK, 1SEK 0,8536 DKK 10BEF 1,8465 DKK, 1NOK 0,9349 DKK, 100ISK 9,18 DKK 100GRD 2,422 DKK, 1FIM 1,2705 DKK, 1ZAR**) 1,4762 DKK*) AUD og NZD er fra igår. **) ZAR fiktiv notering fra Den Danske Bank i går.
Obligationsrenter: 7,62% -0,04 (6% - 2026), 6,61% -0,04 (8% - 2006) Pr. 30/12: 7,70% 6,54% Aktieindex: 529,40 -0,46 KFX (mest omsatte aktier): 152,16 -0,37 Pr. 30/12: 471,95 136,13