Storm over Danmark
En kraftig kuling øgedes i formiddags til stormstyrker over det meste af
landet. Selv om stormen ikke var så kraftig, medførte den ifølge Falck
flere personskader end ventet. En cyklist i Kastrup blev dræbt, da han
blev slynget i asfalten af vinden. Andre cycklister og fodgængere er
blevet kvæstet på samme måde, eller ramt af flyvende genstande. Der er
en del aflysninger og uregelmæssig drift på de danske færgeruter,
ligesom der meldes om væltede træer, nedfaldne el-ledninger og
lyssignaler. Skaderne er værst i Nordjylland, Nordsjælland og
Københavnsområdet. På forlystelsestedet Bakken nord for København blev
Cirkusrevyens nye telt revet omkuld og ødelagt.
Den ene reaktor på a-kraftværket Barsebäk måtte lukkes på grund af stormen. Vinden drev så meget tang ind i kølevandsindtaget, at filtrene stoppede til. Den anden reaktor blev ikke berørt.
Resistent salmonella
Der er fundet salmonella-baktier af en ny type i 2 danske
svinebesætninger. Typen er resistent overfor flere former for
antibiotika og er kendt fra udlandet. For at hindre den i af brede sig,
er de pågældende besætninger blevet isoleret. Grisene skal til sin til
slagtes separat og kødet skal varmebehandles inden det sendes ud fra
slagteriet. Når staldene er tomme, skal de rengøres og desinficeres,
inden der igen tages svinebesætninger ind. Veterinærdirektoratet og
Landsudvalget for Svineavl har foreløbig screenet 900 besætninger.
Screeningerne fortsætter.
Kritisk dialog afbrydes?
Bortset fra Italien og Grækenland, der beslutter sig senere, fulgte alle
EU-lande Tysklands eksempel, og hjemkaldte deres ambassadører efter
dommen i går. Det iranske præstestyrer blev dømt som medskyldig i drabet
på 4 eksilkurdere. Danmark hjemkaldte sin ambassadør, Hugo Østergaard
Larsen i går aftes. Han forlader dog først Teheran på søndag. Samtidig
vokser kravet om en stærkere reaktion i form af en økonomisk boykot og
afbrydelse af den "kritiske dialog". Udenrigsminister Niels Helveg
Petersen (R) vil vente og se, om man kan blive enige om en fælle
europæisk aktion. Torben Lund (S) og Steen Gade (SF) vil dog have en
reaktion allerede nu. Der kan kun blive tale om en handelsboykot fra
Danmarks side - Danmark eksporterer mellem 400 og 500 mill. kr. om året
til Iran - men den kritiske dialog er tidligere blevet afbrudt.
Dagens kina-kritik.
Idag blev Danmark af Kina beskyldt for at "træde på internale normer" og
"sprede løgne om suveræne stater", fordi man i går stod som forfatter
til en resolution mod overtrædelse af menneskerettigheder i Kina. Det
ser iøvrigt ud til, at det er ved at lykkedes Kina af få et flertal for
en afværge-dagsorden på tirsdag. Det betyder, at den danske resolution
ikke kan fremsættes til afstemninge. 15 ud af de 53 medlemmer af FNs
menneskerettighedskommision har skrevet under på resulotionen.
Kontroversielle bortvisninger
Dokumentations og Rådgivningscenteret om Racediskrimination (DRC) har
hjulpet en mulimsk AMU-studerende med at rejse en sag mod
Arbejdsministeriet for overtrødelse af lov om forskelsbehandling på
arbejdsmarkedet. Den 36-årig mand fra Somalia gik på et svejsekursus på
AMU-center Trekanten i Kolding, da han blev bortvist.
Forstanderen for AMU-centeret har skrevet til DRC, at somaliernes bønner
"virkede povokerende", og han kan vende tilbage til sit svejsekursus
hvis han "gensidigt vil vise respekt for tro og kultur". Selv siger han
til Jyllands-Posten, at en flok kursister begyndte at chikanere ham,
mens han bad i et aflukke ved kantinen. De klagede åbenbart også til
forstanderen, der mente at muslimen provokerede og nedgjorde dansk
kultur ved at bede på et sted hvor 200 kursister passerede.
Han blev blev angiveligt henvist til at bede på toilettet, hvilket han
nægtede. Somalierne siger, at han nu har gået i sammenlagt tre år på
AMU-Centrene i Kolding og Fredericia - sidstnævnte sted var der aldrig
problemer med at få et bedelokale i spisetiden.
[Somalierens religion foreskriver, at bedestedet skal være rent - derfor kan han ikke bruge det værksted, hvor han undervises i. Forstanderen for AMU-centeret har fået "mundkurv" på af kammeradvokaten, så længe sagen kører mod staten.]
DRC er også på vej med et saganlæg mod en privat skole i Nordsjælland. Her blev en 12-årig dreng bortvist, fordi han af religiøse grunde ikke måtte bade sammen med de andre drenge. Skolen nægtede at lade drengen bade separat, fordi det ville ødelægge undervisningen for de andre elever. Drengen går nu i en folkeskole, hvor der ikke er problemer med at han får lov til at bruge en del af frikvarteret til at bade efter gymnastiktimerne.
Køber konkurrent
Bestyrelsesformand Niels Foss, Foss Electric i Hillerød, betegnede det i
TV2 Lorry som om "Ford går sammen med General Motors" i branchen for
måleudstyr for fødevarer. Anledningen var, at Foss Electric havde købt
sin største konkurrent på feltet, den svenske kemikoncern Perstorps
division for måleudstyr. Købsprisen er hemmelig, men "3 cifret".
Tilsammen har de to en omsætning på omkring en mia. kr. om året.
Overskud i A.P.Møller
Med en beregnet nettoomsætning på 33 mia. kr. fortsætter A. P. Møller
gruppen sin fremgang. I går fremlagde den et regnskab, der viste et
overskud efter skat på 2,2 mia. kr. - en fremgang på 23% i forhold til
sidste år. Det var ifølge Børsen (der har beregnet omsætningen) første
gang, at regnskabet indeholder oplysninger, så man kan danne sig et skøn
over omsætningen. Meldingen blev modtaget overodentlig positivt blandt
analytikere, der bl.a. hæftede sig ved, at koncernen fortsat tjerner
flere penge på olieudvinding, selv om verdensmarkedsprisen er faldet
30%., Dollarkurs og oliepriser er koncernens største risici, så
koncernen har nydt godt af den stigende dollar [internationale
fragtrater afregnes i dollars].
Infektion på sygehuse - igen!
69 patienter og 37 ansatte ved Gentofte Amtssygehus og Amtsygehuset i
Glostrup er inden for den sidste uge blevet syge af en maveinfektion.
Det er den relativt ufarlige "Roskilde-syge", men det har betydet
aflysninger af operationer, og måden smitten er kommet ind på hospitalet
er ikke kendt. I oktober måned sidste år blev Gentofte Sygehus også ramt
af en omfattende infektion. Dengang var det dog "kun" 5 patienter, der
fik en salmonella-forgiftning. [Dengang lovede ledelsen, at der ville
blive strammet op på kontrollen af hygiejne og rengøring. Et nært medlem
af vores familie er p.t. indlagt på Gentofte, og blandt de 69
"heldige". Beretninger fra dem, der har været på sygebesøg, tyder ikke
på, at "kontrollen" har virket - eller også gælder der særlige standarder
for rengøring på hospitaler, som udenforstående ikke kan forstå! ;-( /Leif]
M-Superliga OB-Vejle 0-2
Vejret
Storm med vindstød af orkanstyrke i nordøstlige egne - storm i resten af
landet. Regn- og haglbyger og perioder med sol. Temperaturer op til 10
grader.
Finansmarkederne
1USD 6,5555 DKK, 1GBP 10,6547 DKK, 1DEM 3,8093 DKK 100JPY 5,2015 DKK, 100ITL 0,3859 DKK, 1AUD*) 5,0858 DKK 1FRF 1,1324 DKK, 1CHF 4,4586 DKK, 1CAD 4,7033 DKK 1IEP 10,1538 DKK, 1NLG 3,3880 DKK, 1XEU 7,4385 DKK 100ESP 4,514 DKK, 1NZD*) 4,5240 DKK, 1SEK 0,8534 DKK 10BEF 1,8464 DKK, 1NOK 0,9400 DKK, 100ISK 9,17 DKK 100GRD 2,421 DKK, 1FIM 1,2755 DKK, 1ZAR**) 1,4656 DKK*) AUD og NZD er fra igår. **) ZAR fiktiv notering fra Den Danske Bank i går.
Obligationsrenter: 7,64 +0,02 (6% - 2026), 6,62% +0,03 (8% - 2006) Pr. 30/12: 7,70% 6,54% Aktieindex: 532,79 +1,44 KFX (mest omsatte aktier): 154,18 +0,14 Pr. 30/12: 471,95 136,13