MD Foods taber retsag
Fødevarekoncernen MD Foods har tabt en retsag mod det lille Ørum Sogn
Gedeosteri. MD Foods havde forlangt, at osteriet indstillede
produktionen af feta lavet af gedemælk. Man mente, at det var en del af
salgsbetingelserne, da osteriet i 1991 blev solgt fra MD Foods, at det
ikke måtte producere feta. Retten afgjorde, at osteriets produkter var
et nyt produkt. [MD Foods produktion af feta-ost laves på baggrund af
komælk.]
"Roadpricing" tillades?
Trafikminister Bjørn Westh (S) taler i dag i en kronik i Politiken for,
at danske kommuner får mulighed til at opkræve vejafgifter på stærkt
trafikerede og farlige strækninger, den såkaldte roadpricing. Især
Københavns kommune har overvejet mulighederne for at få reduceret
trafikken i den indre by ved en eller anden form for bomtold. Der kan
dog også blive tale om kilometerafgift eller lignende. Bjørn Wesths
ideer modtages posititvt af R og SF. SFs Margrethe Auken siger til DR,
at SF de sidste 7-8 år har fremsat forslag om "roadpricing", og man
fremsætter et nyt forslag i denne uge.
Verdensuret genindviet
Efter 1 1/2 års intenst arbejde blev Jens Olsens Verdensur på Københavns
Rådhus igen sat i drift i dag. Urmager Søren Andersen har personligt haft uret
fuldstændig adskildt i det 15.000 bestanddele. Der er ikke blot tale om
en rensning og rekonstruktion. Det er også lykkedes at få de dele af
uret, som Jens Olsen i sin til ikke fik til at virke, sat igang. Søren
Andersen sagde til TV2 Nyhederne, at det var med vemod, at han nu ikke
længere skulle arbejde med uret. At have fået lov til at lave "verdens
måske største urreparation" og fået lov til at leve sig ind i Jens
Olsens tanker, var en enestående oplevelse, sagde han.
SID: Også straf til medarbejdere
På baggrund af tal, der viser en stigning i antallet af arbejdsulykker
på byggepladser med 20% i 1993-95, foreslår SiD i dag, at ansvaret for
arbejdsulykker også lægges på de ansatte. Finn Taulov, SiD, sagde i går
til DR-TVA, at "når man har fået stillet sikkerhedsudstyr til rådighed,
og er blevet instrueret i det", bør man også bruge det. Ulykkestallet er
så højt, at det svarer til at et menneske bliver dræbt hver måned på en
byggeplads i Danmark. Arbejdsminister Jytte Andersen (S) er begejstret
for udmeldingen fra SiD. Hun siger, at ganske vist er der i mange
tilfælde tale om for dårlige arbejdsforhold, for stresset arbejde eller
for hårde akkorder - men i ligeså mange tilfælde er der tale om sløseri
og sjusk fra medarbejdernes side.
Tvivl om AMPA-fund
Københavns kommune siger i dag, at der med rette kan rejses tvivl om den
undersøgelse fra forleden, der viste forhøjet indhold af
Roundup-nedbrydningsstoffet AMPA. Kommunen havde ellers sendt prøverne
til et af verdens mest anerkendte i Holland. Nu har kommunen imidlertid
opdaget, at laboratoriet i sin rapport hævder, at det ene af 2 prøver
med destileret vand, som var sendt med som kontrol, også indholdt store
mængder AMPA. Ifølge miljøborgmester Charlotte Ammundsen vil man nu tage
flere prøver, og så sende dem til flere forskellige laboratorier.
[Fundet af AMPA i alle drikkevandsboringer til Københavns vandforsyning vakte stor politisk opmærksomhed, fordi man hidtil ikke har ment, at reststoffer fra ukrudtsmidlet Roundup udgjorde nogen miljørisiko. AMPA er i sig selv ikke farligt, men burde ikke kunne findes i drikkevandet ifølge teorien. Flere politikere fra bl.a. SF mente, at man helt burde forbyde ukrudtsmidler i private haver.]
Fængslinger i rockersager
I København blev en 21-årig mand i dag fængslet i forbindelse med
attentatet mod en 26-årig Hells Angels sympatisør på Frederiksberg i går
middags. Politiet vil ikke oplyse, om den 21-årig har nogen tilknytning
til Bandidos, og man eftersøger fortsat en anden mand, der skulle have
været i den bil, hvorfra den 26-årige blev beskudt. I Ålborg anholdt
politiet to med tilknytning til Bandidos - to mænd på henholdsvis 21 og
26 år. De opsøgte i påsken et vidne og truede ham på livet. Vidnet har
hjulpet med opklaringen af drabet på et HA-medlem i Ålborg for nogle
måneder siden. Politiet vil slå hårdt ned på den slags trusler, siger
vicepolitikommisær Finn Munk Sørensen, Ålborg til TV2 Nyhederne.
Dobbelt uheldig verdensomsejler
I weekenden blev en 49-årig dansker reddet i land på kysten ved
Yzerfotein, nord for Cape Town i Sydafrika. Han var på vej jorden rundt
alene i sin 15-meter sejlbåd. Inden båden gik på grund, havde danskeren
levet i 3 døgn uden drikkevand, ved at slikke kondensvand fra en
kølevandsbeholder. Han havde været 6 uger undervejs fra Brasilien - en
tur han havde regnet med ville taget en måned. En storm undervejs havde
berøvet ham motorkraft, strøm og et storsejl. Danskeren rejste hjemmefra
i 1994, efter en skilsmisse og en konkurs. Til Jyllands-Posten sagde
han, at han håbede på en opholds- og arbejdstilladelse i Sydafrika, så
han kunne få råd til at reparere sin båd. "Hvorfor skulle jeg tage hjem?
Jeg har ikke noget at tage hjem for".
Måske mere end i en betydning. Han nægtede bl.a. at lade sig filme af sydafrikansk tv-hold, som alligevel fik sendt nogle billeder til hele verden og Danmark. Og de blev studeret med interesse af politiet i Bogense. Her siger man, at den 49-årige er anmeldt af et jysk finansieringsselskab. Selskabet skulle have lånt sejleren 700.000 kr. med pant i båden - et lån han ikke har afdraget på i flere år. Politiet er nu i gang med at finde ud af, om man vil bede Sydafrika om at at få manden udleveret. Og det kan godt være de skal skynde sig - ifølge TV2 Nyhederne, som bragte historien - har den 49-årige fået et 1-måneds turistvisa, og skulle være tæt på at have skaffet sig hyre på et amerikansk skib.
Kæmpekoncert i Parken
Det skulle være sikkert - ifølge DR-TVA så kommer Michael Jackson til
Danmark den 14. august, for at spille en koncert i Parken - det
tidligere "Idrætsparken" - på Østerbro i København. Billetsalget starter
fra på mandag.
Aprilsnar?
[Vi undgik - formentlig - at viderebringe forkertne nyheder i går. Men
der var ellers et par kandidater:] Både Politiken og Information havde
fået fat i Tvind-skolernes grundlægger Amdi Petersen, der har holdt sig
uden for offentlighedens og mediernes søgelys i årtier. Information
fortalte i en forsideartikel, at Amdi Petersen nu vil starte forfra som
forstander i en gendannet Tvind-skole. Han var jo den eneste i
Tvind-imperiet, som ikke var fjernstyret af Tvinds bagmand! I Politiken
havde Amdi Petersen "skrevet" en kronik, "Mørkets Fyrste", hvor han
fortæller om hvordan Tvind-skolerne i virkeligheden er fulgt med tiden.
Med en henvisning til Star Wars trilogiens Darth Vader taler han om
undervisningsministeren som "Mørkets Fyrste på Slotsholmen". Ekstra
Bladet havde en løbeseddel, hvori EU forlangte det danske
fodboldlandshold nedlagt. Tilsvarende havde DR-Sporten en historie om,
at FIFA ville fratage landsholdet dets ene mål mod Kroatien i lørdagens
kamp på grund af "for megen medvind". DR-TVA fortalte om en nyoprettet
specialklinik for folk med frygt for Storebæltstunneler. Behandlingen
havde den bivirkning, at patienterne troede de var berømte politikere.
Superliga
OB-Viborg 2-1Stillingen:
Hold Kampe V U T Målscore Point 1. Brøndby 20 12 4 4 35-24 40 2. AaB 20 10 5 5 36-26 35 3. AGF 20 9 5 6 48-30 32 4. OB 20 9 5 6 39-31 32 5. Herfølge 20 9 3 8 22-24 30 6. Lyngby 20 8 3 9 31-37 27 7. Vejle 20 6 8 6 34-27 26 8. FCK 20 4 8 8 22-30 20 9. Silkeborg 20 3 12 5 25-35 21 10. Viborg 20 4 8 8 21-32 20 11. Hvidovre 20 4 7 9 22-29 19 12. AB 20 3 10 7 27-37 18VM-kvalifikation
For anden gang på blot 4 dag spillede Kroatien kamp. I lørdags var modstanderen Danmark, i dag Slovenien. Det blev uafgjort 3-3. Bestemt ikke noget dårligt resultat, set med danske øjne.
I den anden kamp mødtes Bosnien-Grækenland, med græsk sejr 0-1. Grækenland fører stadig gruppen, men med flere spillet kampe end de øvrige hold!
Stillingen i Danmarks gruppe:
Hold Kampe V U T Målscore Point 1. Grækenland 5 3 1 1 8-3 10 2. Danmark 3 2 1 0 5-2 7 3. Kroatien 4 1 3 0 9-6 6 4. Bosnien 4 1 0 3 3-9 3 5. Slovenien 4 0 1 3 4-9 1
Kamp-programmet i Danmarks gruppe, fra starten i 1996:
24. april 1996 Grækenland-Slovenien 2-0 1. september Grækenland-Bosnien 3-0 Slovenien-Danmark 0-2 9. oktober Danmark-Grækenland 2-1 Bosnien-Kroatien 1-4 10. november Slovenien-Bosnien 1-2 Kroatien-Grækenland 1-1 29. marts 1997 Kroatien-Danmark 1-1 2. april Kroatien-Slovenien 3-3 Bosnien-Grækenland 0-1 30. april Danmark-Slovenien Grækenland-Kroatien 8. juni Danmark-Bosnien 20. august Bosnien-Danmark 6. september Kroatien-Bosnien Slovenien-Grækenland 10. september Danmark-Kroatien Bosnien-Slovenien 11. oktober Grækenland-Danmark Slovenien-Kroatien
HÅNDBOLD
Herrenes DM 1/2 finalekampe, første kamp:
GOG-Ajax 26-29 (14-16) Virum/Sorgenfri-Kolding 31-22 (14-10)
Vejret
Bortset fra de nordlige egne, der havde flere skyer, så var der
solskinsvejr med få skyer - og temperaturer op til 13-14 grader, hvor
det var varmest (østvendte kyster).
Finansmarkederne
1USD 6,3685 DKK, 1GBP 10,4800 DKK, 1DEM 3,8103 DKK 100JPY 5,2073 DKK, 100ITL 0,3826 DKK, 1AUD*) 5,0048 DKK 1FRF 1,1314 DKK, 1CHF 4,4048 DKK, 1CAD 4,5899 DKK 1IEP 10,0629 DKK, 1NLG 3,3870 DKK, 1XEU 7,4142 DKK 100ESP 4,499 DKK, 1NZD*) 4,4240 DKK, 1SEK 0,8392 DKK 10BEF 1,8466 DKK, 1NOK 0,9457 DKK, 100ISK 9,07 DKK 100GRD 2,400 DKK, 1FIM 1,2780 DKK, 1ZAR**) 1,4409 DKK*) AUD og NZD er fra igår. **) ZAR fiktiv notering fra Den Danske Bank i går.
Obligationsrenter: 7,77% +0,06 (6% - 2026), 6,75% +0,06 (8% - 2006) Pr. 30/12: 7,70% 6,54% Aktieindex: 525,71 -9,60 KFX (mest omsatte aktier): 152,70 -1,88 Pr. 30/12: 471,95 136,13