FDB i retten
Forbrugerombudsmanden har besluttet at indstævne FDB for Sø- og
Handelsretten. Det er fødevarekædens bonus-system, der blev indført 1.
januar 1996, som ombudsmanden efter lange overvejelser vil have dømt som
værende en ulovlig bonusordning. Medvirkende til beslutningen har været,
at først nu har deltagerne i bonusordningen fået udbetalt deres bonus
(rabat), og at den samlede rabat skulle overstige 20 kr. for at kunne
udbetales. I mellemtiden har FDB ændret systemet til et
"dividendesystem", der minder om tidligere tiders udbyttedeling i
brugsen. Det er forbrugerombudsmanden dog også betænkelig ved, fortæller
TV2 Nyhederne.
Komet set fra Sønderborg
Mens nogle begår selvmord, fordi der viser sig en komet på himlen, så er
der andre der går en anden vej. Studerende på Sønderborg Amtsgymnasium
har tilbragt nætterne i gymnasiets moderne observatorium, og deres
resultat er blevet optaget på NASA's specialsider om Hale-Bopp kometen.
Siden med den sønderborgske udsigt til himlen har URL:
http://www.jpl.nasa.gov/comet/amt16.htmlTil TV2 Nyhederne sagde en af gymnasieeleverne, at han ikke troede på Adam og Eva som forklaring på livets oprindelse. "Jeg tror vi skal kigge derud for at få svaret - ikke i en støvet bog!"
Internetcafeer i knibe
Landet over er der efterhånden opstået knap 60 såkaldte internetcafeer.
Det er samlingsteder, hvor især unge drenge mødes og surfer på
internettet, eller spiller computerspil mod hinanden. Men hvad er det
egentlig for en størrelse. I en såkaldt "tilkendegivelse" har Københavns
politimester bedt en af cafeerne om enten at overholde reglerne
værtshuse eller forlystelsessteder. Problemet er, at som reglerne er i
dag, vil det være stort set umuligt at overholde lovens bogstav. Enten
må cafeerne anskaffe sig stole svarende til "værtshuse med
spilleautomater" - Der skal være 100 sidepladser for hver 3
"spilleautomater". Eller også skal det være forlystelsessteder - men så
skal der være mindst en "kørende forlystelse" - dvs. en karusel. Som
svar på udfordringen har en række cafe-ejere oprettet Netværk Cafeernes
Brancheforening. Justitsminister Frank Jensen har også udtalt sig til
fordel for en lempelse af reglerne.
[Inden cafe-ejerne ånder lettet op, skal de nok lige tage kontakt med ophavsretsadvokater. Jeg bemærkede i et par TV-indslag om ovennævnte, at cafeerne brugte kommercielle CD-ROM spil. Jeg kunne tænke mig - analogt med CD og Video - at spilfabrikanterne ville have en afgift. På den anden side - på det første CD-ROM "spil" jeg har købt ("Space Shuttle", sidste lørdag, 79,50 DKK i Føtex) står der ikke noget om, at udlejning er forbudt... /Leif]
OK97: 2 forligsskitser
Der bliver to forligsskitser som forligsmand Asbjørn Jensen i morgen,
tirsdag, fremsætter. Det ene dækker de 3-årige overenskomster, som bl.a.
HK har indgået. Den anden dækker de 1-årig overenskomster, samt de
områder der endnu ikke har forhandlet overenskomst. LO går ind for
forligsskitserne, mens DAs holdning er, at man ikke er imod. DA har fra
starten holdt stejlt på, at alle overenskomster skulle sættes til
afstemning på en gang.
Indgreb mod Færøerne?
Fremskridtspartiet kræver nu Færøerne sat under administration.
Baggrunden er en artikel i Politiken lørdag, der beskrev forskellige
tegn på, at det overforbrug, der for et par år siden førte øsamfundet ud
i en svær økonomisk krise, er i gang igen. Det færøske landsting har
ophævet fiskekvoterne - og bilsalget er 10-doblet på 4 år. Kirsten
Jacobsen (Frp) siger til Ritzaus Bureau at hun "forlanger, at Færøerne
sættes under administration, og at Den Internationale Valutafond bliver
sat til at udarbejde en rapport om Færøerne økonomiske situation."
Efterløn afskaffes?
Venstre har nu konkretiseret, hvordan man ønsker efterlønsordningen
afskaffet. De mennesker, der nu er på vej til at få efterløn, eller som
har planlagt med, at de vil få det inden for de næste 10 år behøver ikke
at frygte noget, siger Helge Sander (V) til Jyllands-Posten, men "folk i
fyrrerne [skal ikke] regne med, at efterlønsordningen fortsat findes,
når de fylder 60." Udmeldingen modtages positiv af de radikale. Her
siger Jørgen Estrup, at "vi ikke på længere sigt kan frede
efterlønsordningen". Han erkender dog, at en ændring af efterlønnen ikke
er i regeringsgrundlaget, og at det ud over Socialdemokratiet og
venstrefløjen også er CD, der er modstander af ændringer. Alle partier
er indkaldt til forhandlinger hos arbejdsminister Jytte Andersen (S) i
løbet af foråret. [Der er i dag 171.000 på efterløn. Udgiften til
efterløn var i 1995 på knap 15 mia. kr. Udgiften stiger voldsomt på
grund af de store årgange bliver gamle. Samtidig bliver der færre unge
til at betale - det er grunden til, at borgerlige partier vil have
efterlønnen aftrappet eller fjernet.]
"En bro over vanskelige vande"?
Med den amerikanske sanger Art Garfunkel som finalenummer, fejrede DR og
A/S Storebælt, at der nu er forbindelse mellem landsdelene, med et
direkte TV-underholdningsprogram her til aften. Art Garfunkel sang den
kendte Simon & Garfunkel klassiker, "Bridge over Troubled Water". Showet
fulgte efter en påske, hvor der torsdag til søndag var forskellige
arrangementer med flere tusinde deltagere. Lørdag deltog ca. 5.000 i et
løb på "en dansk mil", 7,5 km. Løbet gik fra Nyborgsiden og halvejs ud
til Sprogø og tilbage igen. Hele broarrangementet blev en så stor
succes for arrangørerne, at publikum også til næste år, når øst-broen
åbner, vil kunne betræde den. Indtægterne fra salg af billetter, øl og
mad gik til humanitære organisationer. Ifølge Røde Kors generalsekretær,
Jørgen Poulsen, er der kommet 2 mill. kr. ind, og ialt 95.000 har besøgt
Sprogø i påsken.
Kampen endte 1-1, lidt heldigt for Danmark, for det var kroaterne der havde det meste af spillet kampen igennem.
Der blæste en meget kraftig vind på langs af banen, og kroaterne havde fordel af medvind i første halvleg. Men godt forsvarsspil, og ditto målmandsspil af Peter Schmeichel, forhindrede kroaterne i at score. I den anden ende havde danskerne heller ikke det helt store held.
Den kraftige vind blev anset for at være en fordel af have i ryggen, og Danmark høstede stor ros ved at have holdt målet rent. Men modvinden synes at være til fordel for kraterne i anden halvleg. For efter 5 minutters spil var det den farlige angriber Davor Suker, der scorede til 1-0.
Vindfordelen til Danmark kom 7 minutter før slutfløjt. Brian Laudrup lavede sine sædvanlige tryllerier på højrekanten, og centrede ind over, hvor 2 medspillere var på plads. Men hvad der var tænkt som en aflevering, blev i stedet til et kanonflot mål - til størst overraskelse for Laudrup selv! Men ingen tvivl, vinden havde en finger med. Men flot - det var det!
Stillingen i Danmarks gruppe:
Hold Kampe V U T Målscore Point 1. Grækenland 4 2 1 1 7-3 7 2. Danmark 3 2 1 0 5-2 7 3. Kroatien 3 1 2 0 6-3 5 4. Bosnien 3 1 0 2 3-8 3 5. Slovenien 3 0 0 3 1-6 0
Søndag spillede K-Ikast den første af to City Cup 1/2 finalekampe mod Silcotub Zalau, Rumænien. Kampen endte 24-21, hvilket absolut er et godt udgangspunkt for Ikast, når der på søndag spilles returopgør i Ikast.
Mesterhold
Ligeledes søndag spillede K-Viborg den første af to Mesterhold 1/2 finaler mod Ferencvaros, Ungarn i Viborg-hallen. Hjemmeholdet vandt med 27-24, efter at have ført med 10 mål. En suveræn første halvleg, hvor det ene forrygende danske angreb afløste det andet, hvor forsvaret stod klippefast, og hvor Susanne Munk Lauritsen i målet leverede verdensklasseredninger på stribe. Efter blot 7 minutter førte Viborg med 5-2, og det blev 18-8 efter 27 minutters spil inden ungarerne fik pyntet til pausestillingen 18-9. Viborgs mål blev skabt på kontra, og efter flotte indspil til stregen. Et par af de mest dominerende Viborg-spillere var Karina Jensen og Anne Dorthe Tanderup. De første 2 minutter af anden halvleg indikerede, at viborgenserne startede hvor de sluttede, men det blev ikke tilfældet. Holdet gik kollektivt ned i løbet af halvlegen. Alt det, der i første halvleg virkede for Viborg, svigtede i anden halvleg, og ungarerne blev lukket ind i kampen. Fra at være bagud med 9 mål ved pausen, var Ferencvaros 3 minutter før slutfløjt kun bagud med 2. Viborg får det mere end svært når de på søndag skal til Kroatien - her venter en heksekedel, for ungarerne har et af de mest fanatiske publikummer i verden......
1/4 finale hos herrerne Mandag, anden Påskedag, spilledes en enkelt 1/4 finalekamp hos herrerne:
3. kamp Ajax-Helsingør 23-19Semifinaledeltagerne bliver: Ajax mod GOG og Kolding mod Virum.
Påskens øvrige resultater:
K-1.division (skærtorsdag)
Vorup-FIF 37-24 Horsens-Virum 28-28 Skovbakken-GOG 24-29 LSU Sæby-Roar 28-28 Frederikshavn-DHG 26-24M-1/4 finaler (skærtorsdag)
2. kamp Helsingør-Ajax 24-20 Vadum-Kolding 22-30
FORMEL-1
Jan Magnussen var igen uheldig og udgik af et formel-1 løb. Dennegang
fik han kun få hundrede meter i det brasilianske grand prix søndag, da
han blev involveret i et massesammenstød ligesom sin makker, Rubens
Barichello. Begges vogne måtte udgå, og Team Stewarts eneste reservevogn
gik til Barichello.
Jaques Villeneuve, Canada vandt, foran Gerhard Berger, Østrig og Olivier Panis, Frankrig.
Vejret
Vekslende vejr - overskyet med enkelte byger, derefter opklaring med
skyfri himmel. Temperaturerne i dag var op til 11-14 grader på østvendte
kyster, noget lavere på vestvendte.
Finansmarkederne