Torsdag, 13. marts 1997 24:00 (DNT)


Hurtigfærge sænker kutter

Katamaranfærgen Catlink2 påsejlede i formiddags en lille fiskekutter i bugten ud for Kalundborg. Ifølge et øjenvidne, skipper Jens Erik Jensen, kom kutteren ind under færgen (formentlig mellem de to skrog), for den kæntrede og sank på få sekunder færgen. Ifølge samme øjenvidne udviste færgens personale "fremragende sømandskab", da de fik standset og sat en gummibåd i vandet, der derefter fik samlet kutterens eneste ombordværende op. Han er tilsyneladende ikke kommet noget til, men er indlagt til observation på Kalundborg Sygehus efter 4-5 minutters ophold i det 3 grader varme vand. Årsagen til ulykken kendes ikke, men færgen sejlede tæt på max. fart, 65 km/t, og der var tåget i området. Søfartsstyrelsen vil heller ikke udtale sig om årsage før der har været søforhør. Det er katamaranens besætning iøvrigt ikke tvunget til at deltage i. Skibet er indregistreret i Singapore. CatLink har dog besluttet at deltage alligevel.



200 mill. DSB-underskud

Et ventet overskud på 200 mill. kr. er blevet vendt til et underskud på 200 mill. kr. viser DSBs regnskab, der blev offentliggjort i dag. Men denne gang skal DSB ikke regne med, at politikerne vil "blande" sig. Venstre, konservative, CD og Socialdemokratiet står fast på, at regnskabet iht. til rammeaftalen for DSB er et spørgsmål mellem direktionen og bestyrelseni selskabet. SF vil gerne gribe ind, og give flere penge - mens Fremskridtspartiet og Dansk Folkeparti vil udskifte bestyrelsen og sælge ud af DSB, f.eks. det tabsgivende DSB Godsdivision.



OK97: HK i mål

I dag underskrev Dansk Handel og Service og HK den sidste deloverneskomst inden for det område, som HK organiserer. Derved afløses en 28 årig tradition for en landsoverenskomst. De nye deloverenskomster er brancherettede og med forskellige løn-former. Det har længe været et ønske fra HK, som arbejdsgiverne nu ifølge formanden for Dansk Handel og Service, Poul Erik Petersen, "er modnet til". Arbejdsgiverne får - foruden den fleksibilitet på de enkelte arbejdspladser, som de også har ønsket sig - en 3 årig overenskomst. Det også første gang i de 28 år, at parterne er blevet enige uden om forligsmanden. Overenskomstforeslagende er nu sendt til forligsmand Asbjørn Jensen, som skal tages stilling til afstemningsmetoden. Hovedorganisationerne kan ikke blive enige. LO vil have en afstemning om de enkelte overenskomster, mens DA vil have en fælles afstemning for alle overenskomster.



Færre tvangsauktioner

Hvis antallet er tvangsauktioner er en indikering af den økonomiske udvikling, så går det fremad i Danmark. Ifølge Danmarks Statistik var antallet af tvangsauktioner i 1996 33% færre - 2.200 - end i 1995. Antallet nåede et højdepunkt i 1990, med 14.000 tvangsauktioner.



Indgreb mod medicinpriser

Der tales nu om et indgreb overfor medicinpriserne i Danmark - nogen af EUs højeste - fordi forhandlingerne mellem sundhedstyrelsen og de danske medicinproducenter i MEFA. Ifølge finanslovsforliget skal der spares 150 mill. kr. på at sænke medicinpriserne og dermed udgifterne til offentlige tilskud. MEFA havde foreslået en frivillig ordning, hvor der kunne blive tale om prissænkninger på op til 8%. Regeringen vil have 10%. MEFA mener, at det vil undergrave dansk medicinalindustri, idet prisniveauet i firmaernes hjemlande er bestemmende for, hvad selskaberen kan tage på eksportmarkedet.

Sundhedsminister Birthe Weiss (S) vil fremsætte et ny lovforslag om medicinmarkedet. Der bliver tale om en såkaldt "omvendt" G-ordning. I dag kan læger, ved at skrive G på recepten, bede apoteket finde den billigeste kopimedicin af den pågældende type. Fremover vil det blive således, at lægeren skal eksplicit angive, hvis apoteket ikke må sælge billig kopimedicin.



Mindre teaterstøtte

Socialdemokratiet blokerede i dag for en fjernelse af kulturministeriets generelle støtte til teaterbiletter. Den er 22,50 kr./billet. Kulturminister Ebbe Lundgaaard (R) havde fremsat et forslag, hvorved kulturministeriet kunne nå regeringens samlede besparelsesmål, samtidig med at en hvis form for kulturstøtte blev opretholdt. Ebbe Lundgaard ville fjerne støtten til almindelige voksenbilletter, men bibeholde den uændret for børneteater og eksperimenterende teater. Socialdemokratiets kulturordfører Søren Hansen ville imidlertid kun gå med til en generel nedsættelse af støtten til 20,00 kr. billet. Kulturministeren må nu finde andre besparelsesmetoder eller områder, hvis målet skal nås.

[Søren Hansen er, foruden kulturordfører, også formand for Arte - den storkøbenhavnske teaterabonnementsordning.]



DR-TV på internet

Det skal forstås bogstaveligt. Når USAs præsident Bill Clinton i næste uge besøger Danmark, så vil DR1 som DR-TV kalder sig transmittere begivenhed på internettet. Der vil blive mulighed for både direkte transmission (via MBONE-teknoligien) og video-on-demand. Man kan finde de nærmere detaljer på DRs websider, på adressen:
http://www.dr.dk/clinton/
[Det ventes dog også, at nogle amerikanske tv-stationer vil sende fra Danmark - på gammeldags facon (bedre, billigere og hurtigere - hvis man bor i USA, vel og mærke)! :-)]



Dagen før TVS-dag

I morgen aften starter den tidligere landsholdspiller Preben Elkær afsoningen af den dom, som DR, TV2, DBU og TeleDanmark har idømt ham for det famøse, brændte straffespark ved EM-turneringen i 1984. 50 timers samfundstjeneste om ugen i form af lige så mange timers sports-tv via kabel og satelit. Dommen har være temaet i de reklamer, som er blevet vist de sidste par dage. I virkeligeheden er Preben Elkær jo direktør i selskabet, der efter blot 3 måneder skulle være klar i morgen kl. 18. Det er ikke uden problemer. I dag kom det frem, at man har "glemt" af forhandle overenskomster for de journalistiske medarbejdere. Den satelitfrekvens man sender på blev også ændret i dag (med virkning fra i morgen tidlig).

[TVS blev udsat 14 dage, fordi den satelit, som de skal bruge endnu ikke er på plads. I stedet fandt man plads på en anden satelit - som ingen parabol i Danmark i dag er rettet ind på (5 grader vest). Det, og andre problemer, betyder at kanalen bliver gratis frem til august. Der er mange der tvivler på, at kanalen kan overleve - men et sted tror man åbenbart på den. Den ene af de eksisterende nordiske sportskanaler, Supersport, meddelte i dag, at man indstiller sendingen til september. Istedet vil man lave en ny kanal med "store" film (80%) og udvalgte sportsbegivenheder (20%). (Den anden sportskanal er Eurosport)]

-


DilleSport


BADMINTON

All England [Fra vore udsendte i Birmingham:]
Damesingle

*Ra-Kyung-Min, SydKorea-         11-7, 12-11, 11-6
 Camilla Martin
Som altid når man har tabt en kamp, er man skuffet. Det var Camilla Martin da også, da hun snakkede med pressen eftre kampen. hun sagde om sin modstander: Ra var lidt stærkere end mig i dag, og jeg måtte løbe meget. I store dele af kampen fik Ra fat i stort set alt. I det hele taget lavede Ra ikke mange fejl i dag, og hun slog utrolig hårdt.
Herresingle:

*Dong Jiong, Kina-               15-12, 15-8
 Peter Rasmussen
Set i lyset af, at Peter Rasmussen var useedet til turneringen, er det OK at nå til 1/4 finalen. Og Peter Rasmussen var da heller ikke dybt skuffet, efter sit nederlag til Dong Jiong.
Damedouble:

*Liu Zhong/Huang Nanyan, Kina-   15-5, 10-15, 15-10
 Lisbet Stuer-Lauridsen/
 Marlene Thomsen

*Helene Kirkegaard/Rikke Olsen-   12-15, 17-16, 15-8
 Indarti Isolina/Deyana Lomban,
 Indonesien
Det var verdensranglistens nummer 5 (indoneserne) og 6 der mødtes, og indtil 14-8 i andet sæt, så det ud til at blive indoneserne der trak det længste strå. Men på fantastisk fightervilje, lykkedes det for danskerne at nå på 14-14, og vinde de 3 ombolde med 3-2. I tredje sæt dominerede det danske par hele sættet, og der var egentlig ikke nogen fare. Det blev da også til en sikker sætsejr på 15-8.

Der er mere om ovennævnte kampe og andre med danske deltagere på URL:

http://www.forum.dk/nyheder/sportspc/all97/

Hver dag mens All England står på, udsender vi daglige nyhedsbreve, der indeholde de aktuelle nyheder fra www-udgaven - lettere redigeret. Man kan tilmelde sig denne særlige nyheds-liste ved at sende e-post til adressen:

dillesport-request@blanet.dk
Brevet skal indeholde ordet "subscribe" (uden anførselstegn) i overskriften.



HÅNDBOLD

M-1.division
1/4-finale         GOG-Esbjerg       37-22



ISHOCKEY

semifinale 4. runde  Rungsted-Esbjerg     4-9
Esbjerg er nu klar til at spille finaleturnering mod Herning.

Eliteserien:

Kvalifikation        AAB-Odense           5-5
                     Herlev-KSF           5-4



TENNIS

Copenhagen Open
Herresingle        Tomas Carbonell, Spanien-       7-6 (7-5), 7-6 (9-7)
                   Kenneth Carlsen

                   Frederik Fetterlein-            6-3, 7-6 (7-1)
                   Filip Dewulf, Belgien
Det var primært dårligt spil fra Kenneth Carlsens side, der sendte ham ud af turneringen. Frederik Fetterlein fik revance for sidste års Copenhagen open, hvor Dewulf slog ham i indledende runde.



Vejret

Overskyet og lidt diset - tåge ved nogle kyster - og temperaturer 4 - 10 grader.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       6,4685 DKK,   1GBP     10,3729 DKK,   1DEM      3,8160 DKK
100JPY     5,2787 DKK,   100ITL    0,3824 DKK,   1AUD*)    5,1761 DKK
1FRF       1,1309 DKK,   1CHF      4,4430 DKK,   1CAD      4,7454 DKK
1IEP      10,1148 DKK,   1NLG      3,3909 DKK,   1XEU      7,4064 DKK
100ESP     4,498  DKK,   1NZD*)    4,5954 DKK,   1SEK      0,8457 DKK
10BEF      1,8496 DKK,   1NOK      0,9501 DKK,   100ISK    9,10   DKK  
100GRD     2,426  DKK,   1FIM      1,2775 DKK,   1ZAR**)   1,4701 DKK
*) AUD og NZD er fra igår. **) ZAR fiktiv notering fra Den Danske Bank i går.

Børsens nøgletal fra igår

Obligationsrenter: 7,33% +0,03 (6% - 2026),   6,30% +0,04 (8% - 2006)
Aktieindex: 533,79 -7,09   KFX (mest omsatte aktier): 159,78 -1,69