Tirsdag, 11. marts 1997 23:11 (DNT)


Telia: TD's egen skyld!

Når TeleDanmark nu risikere at skulle fyre 3.000 flere medarbejdere end oprindeligt forudsat, når regeringens nye liberaliserede tele-lov træder i kraft, så er det telefonselskabets egen fejl. Det mener ihvertfald dets største konkurrent på det danske marked, det svenske Telia. Direktør Claus Jacobsen, Telia Danmark, siger at TeleDanmark har udnyttet sin monopolsituation til det yderste. Han ser det udtrykt i samtrafikafgifterne [Afregning af trafik mellem teleselskaberne] holder TeleDanmark altfor høje.



Lettere arkivadgang?

Kulturminister Ebbe Lundgaard (R) vil lette adgangen til adgangen til Rigsarkivet. Ministeren foreslår, at det ikke længere skal være muligt at hindre adgang til hele sager efter 30 års forløb. Kun enkelte aktstykker, der kan true statens sikkerhed vil det fortsat kunne være muligt at hemmeligholde i længere tid.



Advokater: Minister bryder lov!

6 advokater, der repræsenterer 6 tidligere Tvind-skoler, beskyldte i eftermiddag på et pressemøde undervisningsminister Ole Vig Jensen (R) for at overtræde forvaltningsloven. Ministeriet har udleveret fortrolige oplysninger om tidligere tvind-medarbejdere, det har nægtet at udlevere relevante aktstykker og så har det fremsat en grundlovsstridig lov - den såkaldte "Tvind-særloven". Ifølge advokat Klaus Berning begår ministeren lovbrud ved ikke at gribe ind. Det er også "snublende nær" at indgive en klage til Folketingets ombudsmand. "Det ville ikke være lykkeligt," for "det drejer sig om at få skolerne i gang igen!".

Repræsentanter for de 6 skoler forsøgte i dag ved foretræde for Folketingets undervisningsudvalg at få politikerne til at gribe ind over for undervisningsministeren. Det blev dog afvist. Hanne Severinsen (V) begrundede det i TV2 Nyhederne med, at Folketinget allerede var blevet kritiseret for at blande sig for meget i den udøvende og dømmende magt med netop vedtagelsen af Tvind-loven.



Uro om Danyard-ejer

Ifølge TV2 Nyhederne et malaysiske dagblad skrevet, at aktierne i Penang Shipbuilding er suspenderet indtil torsdag, angiveligt fordi værftet har mistet en kæmpeordre til Malaysias regering. Orden er af afgørende betydning for det danske Danyard værft i Frederikshavn. Danyards aktier er solgt til Penang Shipbuildings ejer, Dat Amin Shah, der netop med den store ordre på fiskeriinspektionsskibe skulle have reddet det kriseramte, danske værft. Danyards direktør, Torben Mejnertsen, afviser overfor TV2, at der er noget problem. De henviser til, at rygtet om tabet af ordren er dementeret i et andet, malaysisk dagblad.



Clinton ikke i Folketinget

Statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) har meddelt Folketinget, at USAs præsident Bill Clinton ikke ønsker at tale i Folketingssalen. Han vil hellere gå en tur i København og møde danskere, hedder det. Det var ellers statsministerens ide at få præsidenten til at tale - som den første, der ikke er folkevalgt eller regeringsmedlem nogensinde. Det protesterede SF og Enhedslisten imod - og enhedslisten havde bebudet at de ville holde sig væk. På trods af statsministerens meddelelse, beskylder medlemmer af Dansk Folkeparti Enhedslisten for med deres trusler at have fået Bill Clinton på andre tanker.



Randers nægter aktindsigt

Randers borgmester Keld Hüttel (S) erkender, at kommunen begår "civil ulydighed", fordi den nægter at adlevere personalepapirer på en bestemt ansat i socialforfvaltningen. Kommunen er blevet bedt om, i henholdt til loven om offentlighed i forvaltningen, at udlevere vedkommendes privatadresse, telefonnummer og eventuelle ledlesesvurderinger. De der ønsker oplysningerne nægter at opgive navn eller formål med henvendelsen, og det har de heller ikke pligt til. Borgmesteren vil ikke medvirke til, at socialarbejdere, politibetjente og skattefolk bliver udsat for chikane, men han regner med, at kommunen bliver underkendt af det amtslige tilsynsråd.



Ro i Landsbrugsrådet

Formanden for Dansk Familiebrug, Peter Thomsen, beholder sin plads som 1. vicepræsident i Landbrugsrådet. Til gengæld har han i dag lovet rådet, at Dansk Familiebrugs medlemsblad ikke længere viderebringer dets redaktørs "personlige" angreb på andre medlemmer af Landbrugsrådet. Især formanden for danske slagterier har følt sig personligt hængt ud i forbindelse med bladets kritik af forholdende for svin i store besætninger og slagteriernes behandling af PRRS-sygdommen i svinebesætninger. Peter Thomsen siger, at hans redegørelse ikke betyder, at Dansk Familiebrug standser diskussionen om skatte- og afgiftssystemet - et område hvor Dansk Familielandbrug er fundamentatlt uenig med de øvrige medlemmer af Landbrugsrådet. Peter Gæmelk, præsident for Landbrugsrådet siger til DR, at der skal være plads til diskussion internt i rådet, da det jo er en "paraplyorganisation".

[Dansk Familiebrug - tidligere De Danske Husmandsforeninger - mener, at skatte- og afgiftssystemet favoriserer store hustdyrbrug i en grad, så det går ud over husdyrenes velfærd. Så længe man udvider og udvider en bedrift har man mulighed for at "slippe i skat", i.e. udsætte skatten. Når så regningen skal betales, har besætningerne nået enstørrelse, hvor der ikke er penge til rimelige forhold, f.eks. tilstrækkelig plads.]



Rod i Rigshospitalet

Ledelsen for Rigshospitalet havde mistet kontrollen med økonomien allerede i 1995, siger en rapport fra Rigsrevisionen. Hospitalet fyrede under stort opmærksomhed flere hundrede medarbejdere i 1996, fordi der var et stor underskud på budgettet. Rigsrevisionen er blevet bedt om at undersøge driften af hospitalet i perioden 1992 - 1996. I 1992 indgik hospitalet en aftale om en sanering af hospitalets økonomi med den daværende ejer, Sundhedsministeriet. Hospitalet skulle bringe orden i økonomien og tilgengæld fik man en ekstrabevilling på mere end en mia. kr. Ifølge revisionsrapporten kunne ledelsen ikke leve op til sit ansvar. Men rapporten kritiserer også, at hverken sundhedsministeriet eller den nuværende ejer, Hovedstadens Sygehusfælleskab (HS) gjorde noget ved sagen - på trods af manglende indberetninger. Det er nu op til statsrevisorerne at beslutte hvad der skal foretages.

Hospitalsborgmester og formand i HS, Lars Engberg (S), kalder rapporten for "sober". Han tilføjer, at HS nu har fået styr på ledelse og økonomi på Rigshospitalet.



Nul kulfyring!

Miljøminister Svend Auken (S) har besluttet, at nye danske kraftværker i fremtiden ikke må fyre med kul. Beslutningen kommer for at forsøge at få stigningen i det danske CO2-udslip bragt under kontrol. Det får umiddelbart den virkning, at et nyt kulfyret kraftværk, som Jyske Midtkraft ville opføre i Århus må opgives. Det får også betydninge for Avedøre 2 - en ny blok der er under opførelse ved Avedøre-værket i København. Advedøre 2 skulle være delvist kulfyret. Danske Elværkers Forening er meget utilfredse, mens Sjællandsk Elkraft er tilfreds. Her havde man planlagt at bruge naturgas.


DilleSport


HÅNDBOLD

I går skrev vi, at Danmarksturneringen i M-håndbold var slut. Her er den officielle slutstilling, modtaget fra Dansk Håndbold Forbund (DHF).
                         kampe    mål    point
 1.   GOG (MP)             22  685 - 530   39
 2.   Virum-S. HK          22  640 - 540   37
 3.   Kolding IF           22  604 - 520   30
 4.   Ajax København       22  591 - 570   28
 5.   Helsingør IF         22  535 - 493   25
 6.   Vadum IF (o)         22  547 - 547   22
 7.   Bjerringbro KFUM (o) 22  554 - 586   19
 8.   Team Esbierg         22  642 - 576   19
 9.   HK Roar              22  527 - 573   18
10.   Tvis KFUM (o)        22  477 - 579   13
11.   Holte IF2            22  508 - 591    8
12.   Ribe HK (o)          22  561 - 666    6

I morgen onsdag indledes slutspillet blandt de 8 bedst placerede, med kvartfinaler.



ISHOCKEY

Semifinale, 3. runde     Esbjerg-Rungsted     8-4
                         Herning-Gentofte    13-2
Herning er nu klar til finalen, efter at have vundet 3 gange over Gentofte. Esbjerg har vundet 2 og Rungsted en kamp, så næste kamp, der foregår i Rungsted kan blive afgørende.



Vejret

Det var tåget det meste af dagen over hele landet, men det klarede dog op sidst på eftermiddagen. Temperatur 5 grader i tågen - det steg til 10 - 11 grader da solen brød igennem.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       6,5050 DKK,   1GBP     10,4412 DKK,   1DEM      3,8128 DKK
100JPY     5,3398 DKK,   100ITL    0,3827 DKK,   1AUD*)    5,1214 DKK
1FRF       1,1310 DKK,   1CHF      4,4090 DKK,   1CAD      4,7485 DKK
1IEP      10,1478 DKK,   1NLG      3,3875 DKK,   1XEU      7,4111 DKK
100ESP     4,496  DKK,   1NZD*)    4,5744 DKK,   1SEK      0,8540 DKK
10BEF      1,8482 DKK,   1NOK      0,9549 DKK,   100ISK    9,13   DKK  
100GRD     2,431  DKK,   1FIM      1,2771 DKK,   1ZAR**)   1,4625 DKK
*) AUD og NZD er fra igår. **) ZAR fiktiv notering fra Den Danske Bank i går.

Børsens nøgletal fra igår

Obligationsrenter: 7,39% -0,01 (6% - 2026),   6,33% -0,01 (8% - 2006)
Aktieindex: 545,70 -0,04   KFX (mest omsatte aktier): 158,60 +0,46