Formanden for Dansk Fængselsforbund, Fritz Christiansen, der var på stedet og besigtige skaderne, sagde at nu kunne man ikke vente med at flytte rockerne fra de små arresthuse til et sikkert sted - helst politigården i København. Justitsminister Frank Jensen (S) siger, at Kriminalforsorgen nu er klar til at flytte de farlige fanger. Det vil dog i første omgang ske til 2 centrer på Sjælland - Vridsløselille og Vestre Fængsel i København, og 2 centre vest for Storebælt - Nyborg Statsfængsel og Horsens Stastfængsel. Frank Jensen ville ikke af sikkerhedshensyn sige i DR-TVA hvornår, men det sker formentlig inden de nødvendige midler - 78 mill. kr. - er bevilget. Der er nemlig ikke søgt endnu.
Frynsegoder
Brøndbys borgmester, Keld Rasmussen (S), rettede i dagens DR kraftige
angreb på økonomi- og finansministerierne - især mod økonomiminister
Marianne Jelved (R). Baggrunden for forlydender om en ny regel, der
forbød at pensionsmidler blev investeret i aktier, der gav udbytte i
form af "frynsegoder" - Eksempler der blev nævnt var Tivoli og
Brøndby-aktier. Efter at have afvist, at aktionærer i Brøndby FC, får
nogensomhelst frynsegoder [Det er forbeholdt sponsorerne], sagde Keld
Rasmussen, at de ministeriernes "penge og økonomifixerede drenge"
efttherhånden kun kan tænke i petitesser. Det er efterhånden ren
"computer administration. De tror man kan presse mennesker i gennem
firkantede riste". Også Peter Brixtofte (V) syntes ideen var
"fuldstænidg vanvittig", og udtryk for "den værste socialistiske
tankegang" - "rendyrket socialisme"! Venstre mente, at nuv ar det på
tide, at Marianne Jelved trådte tilbage.
Økonomiminister Marianne Jelved afviste angrebene som ubebgrundede. Der var ikke tale om forbud mod at investere pensionsmidler "i Tivoli og Brøndby FC". Hun forklarede i DR, at forslaget skulle sikre, at pensionsmidler - der jo skal udbetales som pension på et tidspunkt - får et kontant afkast. Det hun pegede på som problematisk var aktieinvesteringer, der f.eks. gav udbytte i form af ferie-ophold. Det burde ikke have statstøtte - således som almindelige pensionsopsparinger får. Men hvis forslaget i sin nuværende form var for fint-masket, så ville det blive ændret, sagde hun.
Huslejeforvirring
I går afleverede Huslejekommisionen sin betænkning til politikerne. Det
indeholdt 3 forskellige løsningsmodeller for fremtidens lejebolig-marked
i Danmark. En model med en stram styring, en model med et frit marked,
og en model indimellem. Ingen af modellerne kunne samle flertal i
kommisionen, der har siddet siden 1994. SF er så utilfreds med
resultatet, så partiet nu vil fremsætte sit eget forslag - med en stram
styring. Partiet vil hindre, at boligejerne med et slag bliver 40 mia.
kr. rigere, og kan se frem til en årlig merindtægt på 5 mia. kr., hvis
markedet liberaliseres som rapporten viser. Venstre er skuffet over, at
der ikke kunne skaffes et flertal i kommisionen for en liberalisering af
markedet.
Uden spor
Politiet står stadig uden afgørende spor i sagen om dobbeltmordet i
Karise. Her fandt man i søndags et ægtepar, hvor hustruen var dræbt med
en hammer og manden kvalt under omstændigheder, der lignede selvmord.
Mandag blev man dog klar over, at manden var blevet myrdet, og mordet
forsøgt kamoufleret. Politiet i Køge efterlyser vidner, der kan fortælle
om ægteparrets vaner og som eventuelt har set dem efter torsdag, hvor
de senest blev set i live. Rigspolitiets rejsehold er sendt til Køge for
at bistå i efterforskningen.
Politiken i retten
Politikens chefredaktør, Thøger Seidenfaden, mødte i dag op i Byretten i
København, hvor straffesagen mod ham blev indledt. Han står anklaget for
overtrædelse af ophavslovens paragraf 76, stykke 2. Det skete, da
Politiken den 26. oktober 1995 udgav EU-kommisær Ritt Bjerregaards bog
"Kommisærens Dagbog" som tillæg. Ritt Bjerregaard havde - efter pres fra
andre i kommisionen - besluttet ikke at udgive bogen. Hun havde ikke
givet Politiken tilladelse til udgivelsen. Thøger Seidenfaden har
erklæret sig ikke skyldig, og begrunder det i 3 ting: (1) Der er slet
ikke tale om en ulovlig kopi. (2) Han mente, at han havde en stiltiende
aftale med Ritt Bjerregaards kontor og (3) offentliggørelsen var i
offentlighedens interesse iht. til artikel 10 i
menneskerettighedskonventionen. Iøvrigt tjente bladhuset ikke på
udgivelsen - det blev et underskud på 350.000 kr. på grund af trykningen
af et stort ekstra-oplag.
Kalvetransport ikke stoppet
Det lykkes ikke landbrugsminister Henrik Dam Kristensen (S) at få
flertal for en ændring af slagtepræmier for nyfødte tyrekalve. Selv om
der var støtte fra både Italien, Tyskland og Sverige, ville
landbrugskommisæren ikke ikke kræve, at tyrekalvene skal slagtes og
destrueres i de lande, hvor de er født. Selv om der således nu er åbnet
for, at danske landmænd igen kan tjene penge på at sende levende kalve
med bil til Frankrig, regner formanden for jersey-avlen i Danmark ikke
med, at der kommer flere transporter. Landmændene har nu fået den
diskussion som de ønskede, sagde han, men han indrømmede også i DR, at
han ikke kunne kontrollere landmændene.
Statsbesøg
USAs præsident Bill Clinton kommer på officielt besøg i Danmark fra den
23. marts. Det er første gang, at en regerende amerikansk præsident
kommer på officielt besøg. Statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) siger
i forbindelse med offentliggørelse af besøget, at han ser frem til
besøget, der understreger det gode forhold, der er imellem de to lande.
Programmet er endnu ikke fastlagt.
A-affald på Grønland?
I sidste uge kom det frem, at en amerikansk "tænketank" havde fået den
ide, at radioaktivt affald fra skrotningen af verdens atomvåben skulle
opbevares i indlandsisen ved Grønland. Ideen blev straks afvist af
grønlandske og danske politikere. Det var overilet og et udtryk for "en
forgiftet stemning" opstået på grund af "den ældgamle atomsag", skriver
Venstres formand, Uffe Ellemann-Jensen i sit elektroniske ugebrev. Han
mener, at ideen er en "seriøs overvejelse værd", ikke mindst fordi
faldene rejepriser truer det grønlandske samfund. Uffe Ellemann-Jensen
siger dog til DR, at han ikke stiller et forslag, blot lægger op til
debat. Døm selv på:
http://www.venstre.dk/debat/ugebrev.htm[Kun for frames-browsere - Venstre promoter Netscape! Men den direkte vej til dagens nyhedsbrev er:]
http://www.venstre.dk/debat/ugebrev/uej40035.htm
Der er dog ikke særlig meget sympati for Uffe Ellemann-Jensens ide. Folketingsmedlem for Grønland, Otto Stenholdt, der er tilknyttet Venstre, siger at tidspunktet for at lancere ideen var "uhyre dårligt valgt". De store lande, der har lavet a-våben "skal beholde deres skidt og møg for dem selv", som han sagde til DR.
HÅNDBOLD
Lodtrækningen tirsdag, til 1/2 finalerne de Europæiske turneringer, kom
til at se således ud:
K-Champions League: Valencia, Spanien-Hypo Niederösterreich, Østrig Viborg, Danmark-Ferencvaros, UngarnViborgspillerne fik ikke deres ønske opfyldt. Ønskemodstanderen havde været spanske Valencia, som man mener har den rigtige spillestil. Desuden ville man gerne undgå turen til de østeuropæiske lande.
Træner Lars Friis-Hansen til DR-Sporten tirsdag: De (Ferencvaros) er svækkede i forhold til sidste år, og kan vi få vores forsvar til at være koncentreret, har vi en god chance.
K-City Cup: IK Jungeren, Norge-FHC Frankfurt, Tyskland Oder Silcotub Zalau, Rumænien-Ikast, Danmark M-EHF Cup: Granollers-Flensburg Handewitt, Tyskland Octavia Vigo, Spanien-Virum/Sorgenfri, Danmark M-City Cup: TUS Nettelstedt, Tyskland-Sandefjord, Norge Kolding IF, Danmark-Drammmen, Norge K-1. division - tirsdag: Ikast-FIF 24-23 (11-12)
Superisligaen: Herning-Esbjerg 5-5 Rungsted-Rødovre 2-6 Vojens-Hvidovre 3-3 Eliteserien: AAB-Odense 6-3 Herlev-Frederikshavn 5-10 Gentofte-KSF 10-1
Vejret
Dagen startede med sne og isslag - senere kom der mere regn og slud med
temperaturer 2 - 7 grader.
Finansmarkederne
1USD 6,4955 DKK, 1GBP 10,4350 DKK, 1DEM 3,8150 DKK 100JPY 5,2215 DKK, 100ITL 0,3858 DKK, 1AUD*) 4,9366 DKK 1FRF 1,1304 DKK, 1CHF 4,3806 DKK, 1CAD 4,7870 DKK 1IEP 10,1836 DKK, 1NLG 3,3983 DKK, 1XEU 7,4140 DKK 100ESB 4,509 DKK, 1NZD*) 4,4731 DKK, 1SEK 0,8714 DKK 10BEF 1,8487 DKK, 1NOK 0,9589 DKK, 100ISK 9,11 DKK*) AUD og NZD er fra igår.
Obligationsrenter: 7,27% -0,02 (6% - 2026), 6,15% +0,01 (8% - 2006) Aktieindex: 540,95 +1,93 KFX (mest omsatte aktier): 156,00 +0,33