Mandag, 17. februar 1997 22:29 (DNT)


Trafikulykke

2 værnepligtige rekrutter fra Den kgl. Livgarde fra Høvelte kaserne blev dræbt, 1 livsfarligt kvæstet og 17 andre blev kvæstet, at en varevogn kørte ind i en march-kolonne med 39 mand. Varevognen var civil, og ført af en 26-årig mand. Han var et øjeblik blevet distraheret, da han skulle justere sin radio, og så ikke noget vør han ramte kolonnen. Soldaterne gik i 3 geleder i højre side af vejen på en lige strækning, og de var alle reglementeret påklædt med reflexbind. De bageste [ligesom de forreste] bar yderligere selvlysende orange veste og røde lygter, der lyste bagud. Den 26-årige vil blive sigtet for uagtsomt manddrab, siger politiet i Hillerød. Gruppen var netop startet på en flerdages stroppetur, der er den endelige prøve før de bliver gardere.

Lederen af livgarden på kasernen, oberst Finn S. Thygesen, sagde i dag, at fremover vil det være forbudt at gå march i mørke. Man havde gjort alt for at sikre, at en marcherende kolonne blev opfattet som et "køretøj".



Myndighedslækager

Chefen for Rigspolitiets Rocker Task Force, kriminalinspektør Per Kanding, er citeret i flere medier for at mene, at rockerne har adgang til lækager i både politi og fængselsvæsen. Ifølge Ritzau modererede han det derhen, at der ikke var bevis for, at at det faktisk var sket. Det er fundet at hemmelige politidokumenter, der har fået Per Kanding til at advare. Der er et tilfælde, hvor en ansat i Vester Fængsel blev afskediget, fordi vedkommende havde et tæt forhold til en rocker, men der var intet tegn på, at vedkommende udleverede fortrolige dokumenter.

Justitsminister Frank Jensen (S) siger, at det er "uantageligt" at der sker lækage. Han mener imidlertid, at det ikke er overraskende, at det kan ske. Han afviser dog at oprette en særlig afdeling, - en afdeling for interne anliggender - som det er kendt fra USA. Han siger, at anklagemyndighed, politi og fængselsvæsen er uafhængige myndigheder, så det er muligt at finde uvildige undersøgere. Bjørn Elmquist (R) er enig i, at der ikke skal oprettes særafdelinger, men han vil gerne have gennemgået undersøgelsesprocedurerne for at se om de virker som de skal.



Overarbejde ikke problem - endnu!

Justitsminister Frank Jensen mener ikke, at der er grund til bekymring over, at Københavns Politi har en overarbejdspukkel på 21.000 timer. Det er for tidligt på året at gribe ind, siger han til Ritzaus Bureau. Han er også overbevist om, at overarbejdet ikke får betydning for patrulering og livsvigtige opgaver. Det er de mange rockersager og 24-tiemrs overvågning af deres aktiviteter, der har skabt overarbejdspuklen. Også Roskilde og Ålborg har et stort efterslæb, men her har man ladet administrativt og juridisk personale udføre visse politimæssige rutineopgaver.



Mac-nedgang

6 ud af 7 McDonald-restauranter i Københavsnområdet har ifølge Berlingske Tidende haft en omsætningsnedgang på omkring 25%. Nedgangen kom efter at det kom frem, at flere hundrede mennesker havde fået maveonde efter et besøg hos McDonalds. Selv om forretningskæden fjernede alt kød og ost og rensede grundigt i alle afdelinger, troede ikke alle på kædens forsikringer om, at alt var i ordne. Ifølge Christian Buhl Jørgensen, der selv har 3 forretninger, er omsætningen dog atter på vej op.



SAS overskud

SAS fik et overskud før skat på 1,7 mia. svenske kroner i 1996. Overskuddet er betydligt mindre end året før, hvor det var 2,6 mia. Det er skærpet konkurrence på internationale og skandinaviske ruter, der er grunden til tilbagegangen, siger bestyrelsen i sin kommentar. Også på indenrigsruterne i Danmark taber SAS markedsandele. I 1996 havde selskabet 51% af markedet, mod 58% i 1995. [Indenrigstrafikken blev liberaliseret i 1996 i Danmark.] SAS' chef Jan Stenberg sagde i Stockholm i dag, at man nu bør "reducere personaleomkostningernes virkning på resultatet", men at det ikke betød fyringer. Han sagde, at resultatet trods alt er "et godt resultat".



Flystrejker varslet

Apropos fly: Der er sendt første strejkevarsler mod både SAS og Mærsk Air. I begge tilfælde er det forhandlingerne med kabinepersonalet, der er brudt sammen. Hvis der ikke opnås enighed, vil Mærsk Åir blive ramt fra 1. marts, mens SAS først bliver fra den 7. marts. Det vil i givet fald blive første gang, at Mærsk Air bliver strejkeramt. Blandt de krav, som kabinepersonalet afviser, er ledelsens ønske om en generel aldersgrænse på 50 år.



SAS præcisering

SAS informationschef Troels Rasmussen gør ifølge DR-TVA opmærksom på, at når man i sidste uge talte om hvor mange ikke-flyvende medarbejdere man havde pr. flyvende medarbejder, så regner man alt jordpersonale med - udover administrative medarbejdere er det også mekanikere, baggagebærere, skrankepersonale o.s.v. [Vi viderbragte DR-TVA's fortolkning af statistikken i fredags - derfor bringer vi naturligvis også denne præcisering.]



Trafiksvineri

Danske turistorganisationer er rasende, efter at fhv. trafikminister Kaj Ikast (K) i går afslørede, at vejdirektoratet har lukket alle rastepladser ved hoved- og motorveje på Fyn og i Jylland. Han sagde, at billisterne istedet svinede både ved de lukkede toiletter og i skovene langs vejene. Turistfolkene er bange for, at Danmarks ry for at være "ren og pænt" ryger sig en tur, når turisterne kommer om vinteren.

Lukningen - der nu også følges af lukning af halvdelen af rastepladserne på Sjælland - er et resultat af årets finanslovsforsalg. Der skulle spares 200 mill. kr. på vejbudgettet. Vejchef Pers Simonsen, Vejdirektoratet, siger til DR-TVA, at direktoratet har valgt at satse på på sikkerhed frem for service. Han siger også, at man også må regne med, at der "flyder lidt mere papir", når rastepladserne åbner til sommer. Det er dog ikke med hands gode vilje, han gør det. "Hvis det var mine egne penge og mit hus ville jeg aldrig opføre mig sådan", sagde Per Simonsen til DR-TVA.



Dobbeltmord i Karise

Endnu engang har retsmedicinske undersøgelser afsløret forbrydelser, der har været forsøgt skjult. I går fandt politiet et ægtepar ved Karise på Sydsjælland. Omstændighederne tydede på, at den 70-årige mand havde dræbt sin 56-årig kone med en økse, og derefter begået selvmord. Men i dag har politiet fået analyseresultater, der peger på at manden er blevet kvalt. Politiet mangler dog stadig et motiv - der er ikke tegn på, at der er fjernet noget.



K-strid

Selv ikke inden for sit eget parti har Hans Engell (K) opbakning til sine planer om at sætte et eller flere af de dansk EU-forbehold til afstemning samtidig med en eventuel afstemninig om resultatet af regeringskonferencen om EUs fremtid. I fredags skrev fhv. statsminister Poul Schlüter i Berlingske Tidende, at det var "poltitisk voldtægt" at kæde de to spørgsmål sammen. Hans Engells kommentar var, at Poul Schlüter havde lov til at have sin mening. Den nuværende partiformand tog dog afstand fra sin forgængers brug af ovenstående udtryk.



Et dødsfald

Den tyske nazi-agitatør, Theis Christoffersen, der i flere år brugte Danmark som base, er død i Tyskland, 79 år gammel.



En fødsel

I Københavns Zoologiske Have nedkom elefanten Coco i morges med en lille velskabt unge på 80 kg. Fødslen, der er Coco's første, gik så hurtigt, at dyrepasserne ikke nåede frem, før den var vel overstået.



Retsdokument!

For nogen tid siden lagde en investor, Ole Steffensen, sag an mod Den Danske Bank for vildledende informationer omkring investeringer i Hafnia-koncernen. DR-P1 har - i samarbejde med Ole Steffensen - lagt hele søgsmålet ved Sø og Handelseretten on line på:
http://www.dr.dk/orienter/hafnia/forside.htm
I den anledning beklager præsidenten for Sø & Handelsretten, Frank Poulsen, overfor DR (radioavisen) at den nuværende lovgivning ikke giver retten lov til selv at offentliggøre dokumenter af denne type, der har stor principiel betydning for offentligheden.



"Vedr. dit link i Webguiden"

[De fleste modtagere af Danske Nyheder har modtaget en e-post med ovennævnte overskrift. Det ser ud til, at medarbejdere på Dansk Internet Selskab (et af Danmark ældste webdesigner-firmaer) har lavet et program, der er dårligt udtænkt eller dårligt afprøvet. Der er ikke meget vi kan gøre ved det. Ligenu er jeg imidlertid RASENDE! ;-( /Leif]


DilleSport


HÅNDBOLD

Lørdag
K-1. division: FIF-Roar                  30-20
               Frederikshavn-Skovbakken  35-28

M-EHF Cup, 1/4 finale, 2. kamp: 

           Virum/Sorgenfri-Prato, Italien    26-26
Virum/Sorgenfri videre til 1/2 finale med en målscore på 51-47.
M-City Cup, 1/4 finale, 2. kamp:

            Skövde, Sverige-Kolding   22-21
Kolding videre til 1/2 finale med samlet målscore på 41-40

Søndag

K-City Cup, 1/4 finale, 2. kamp: 

            Rapid Bukarest, Rumænien-Ikast   18-24  (9-13)
Ikast går videre til 1/2 finalen med samlet målscore på 52-36.
K-Champions League, 1/4 finale, 2. kamp:

            Viborg-Podravka, Kroatien 25-22  (12-12)
Viborg går videre med 49-47. Sejren er fantastisk, da det er første gang et dansk håndboldhold er i en Champions League 1/2 finale. Og at Viborg oven i købet slog sidste års vindere, Prodravka, understreger præstationen.

Følgende hold er klar til 1/2 finalen:

            Viborg, Danmark
            Ferencvaros, Ungarn
            Hypo Niederøsterreich, Østrig
            Valencia, Spanien
Der trækkes lod tirsdag.

K-1. division: Horsens-LSU Sæby    33-25
               GOG-Vorup           28-25

M-1. division: Ajax-Helsingør      23-19
               TVIS KFUM-Holte     22-20
               Bjerringbro-Ribe    24-24
               Esbjerg-Roar        26-28



ISHOCKEY

Superisliga - søndag: Esbjerg-Rødovre     10-5
                      Hvidovre-Herning     2-6
                      Rungsted-Vojens      3-5

Eliteserien - lørdag: AAB-Gladsaxe        6-2
              søndag: Frederikshavn-KSF   7-1
                      Herlev-Århus IK     7-7
                      Odense-Gentofte     4-6



Vejret

En kold og klar weekend - med meget solskin og temperaturer fra -1 ned til -7 grader. I dag blev det mere overskyet og det begyndte at sne i vest. Temperatur -2 til +1 grad og en kraftig blæst.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       6,4565 DKK,   1GBP     10,4699 DKK,   1DEM      3,8116 DKK
100JPY     5,2039 DKK,   100ITL    0,3863 DKK,   1AUD*)    4,9158 DKK
1FRF       1,1293 DKK,   1CHF      4,3788 DKK,   1CAD      4,7783 DKK
1IEP      10,2187 DKK,   1NLG      3,3955 DKK,   1XEU      7,4114 DKK
100ESB     4,407  DKK,   1NZD*)    4,4530 DKK,   1SEK      0,8714 DKK
10BEF      1,8473 DKK,   1NOK      0,9613 DKK,   100ISK    9,10   DKK  
*) AUD og NZD er fra igår.

Børsens nøgletal fra igår

Obligationsrenter: 7,29% -0,04 (6% - 2026),   6,14% -0,05 (8% - 2006)
Aktieindex: 539,02 +3,37   KFX (mest omsatte aktier): 155,67 +1,19