Senere på dagen holdt chaufførerne et stort fællesmøde, hvor man i enighed vedtog en opfordring til at opnå enighed mellem de to fagforbund og få en fælles overenskomst for hele HT-området. Både formanden for SiDs transportgruppe, Helge Nielsen, og formanden for Foreninge af Offentlige Ansatte, Poul Winckler, var tilstede. Mens sidstnævnte var optimistisk mente Helge Nielsen at der var gravet nogle dybe grøfter. Han hentyder blandt andet til store annoncer i det fri Aktuelt, indrykket af FAO, med angreb på SiD. SiD på sin side har forsøgt at få FAO smidt ud af LO. En del linier kørte ikke resten af dagen, men busdriften skulle blive normal fra i morgen.
Ingen Boligstøttereform!
Forhandlingerne om en revision af boligstøttesystemet i Danmark. Den
borgerlige opposition ville i sidste uge ikke være med til at skære
støtten ned for lejere med store formuer. Det fik også Socialdemokratiet
til at bakke ud. Ingen vil - under truslen om snarligt valg - stå som
partiet, der foringer forholdene for pensionister. Som boligminister Ole
Vig Simonsen (S) udtrykte det: V og K "kom med det afsjælede legeme og
jeg underskrev dødsattesten".
Sports-TV udsat
Den danske sports-TV kanal, TV-S, der skulle have premiere 1. marts er
udskudt i 14 dage. TV-S ejes af DR, TV2 og TeleDanmark i
fælleskab, og formålet er at levere sport - mest dansk - via en betalt
kabel og satelit-kanal. Det er sidstnævnte, der er problemet. Den nye
satelit, som skulle udsende TVS, kommer ikke op til tiden på grund af
problemer med løfteraketten. Istedet forsøger TV2 nu at finde plads på en
af de eksisterende satelitter på positionen 1 grad vest. Det er det, der
forsinker starten. Direktør Preben Elkjær skrive i pressemeddelelsen, at
skulle det ikke lykkedes at få den ekstra kanal, begynder man
udsendelserne på en anden satelit på 5 grader vest.
Rocker-skyderi
Et 26-årigt medlem af rockergruppen MC Frederiksværk, der betragtes som
Bandidos-tilhængere, blev i dag lettere såret af skud på Amager. En
hætteklædt person begyndte at skyde efter ham, da han steg ind i sin
bil. Der udviklede sig derefter en ildkamp, inden den hætteklædte
forsvandt. Det lykkedes politiet at få fat i den 26-årige, selv om han
også forsøgte at stikke af. Politiet betragter sagen med særdeles stor
alvor, da skyderiet foregik tæt ved en børnehave. Flere voksne og børn i
institutionen måtte have psykologisk krisehjælp.
TeleDanmark protest
Fællestillidsmænd fra alle TeleDanmarks afdelinger i hele landet holdt
fællesmøde i Århus i dag. På mødet vedtog man et krav om, at de varslede
fyringer af 2.500 medarbejdere skulle trækkes tilbage. Der skulle
istedet satses på frivillig aftrædelse. Desuden skulle der sættes ind
med massiv uddannelse overfor medarbejderne. Efter mødet gik deltagerne
i protesttog til TeleDanmarks hovedkvarter, hvor de afleverede kravene
til generaldirektør Hans Würtzen. Hans svarede kort skriftligt, at
fyringerne skulle gennemføres, men at man var villig til at se på
mere uddannelse.
Lukker tidligere
I det forslag, som den svenske regering i dag fremlagde det, fremgår
det, at Barsbæk lukker helt inden 1. juli 2001 - 1 år før det blev
oplyst i går. Samtidig er der i Sverige opstået en voldsom modstand MOD
nedlæggelse af a-kraftværket (Barsebæk er det eneste værk der skal
nedlægges). En meningsmåling, udført af at svensk dagblad i dag skulle
vise, at 2/3 af svenskerne nu går ind for a-kraft. Det fik den svenske
energiminister Anders Sundström til at minde om, at det var resultatet
af en folkeafstemning - en demokratisk beslutning - man så her. [Sverige
afholdt folkeafstemning om a-kraft i 1980, hvor et flertal sagde nej til
videre udbygning og en tiårig afvikling.] Den svenske statsminister
Göran Persson siger til TV2 Nyhederne, at det ikke kun er beliggenheden
er der "uhentsigtsmæssig". Værket er forældet og står overfor store
millioninvesteringer.
Borgmesteren i Kävlinge kommune, hvor Barsebæk ligger, hedder Roland Palmqvist og han er bitter. Til Politiken siger han: "Tillykke Danmark. I er Europas bedste handelsmænd og forhandlere. Endnu engang har i fuppet regeringen i Stockholm. Hvor er den dog naiv og dum. I er ikke blevet mødt med et eneste modkrav for at lukke Barsebæk. Ikke en krone skal I af med!" Andetsteds i Politiken fortæller direktør Poul Sachmann, Elsam Produktion imidlertid, at elpriserne formentlig vil stige også i Danmark, fordi den nordiske elforsyning hænger tæt sammen.
Dødsfald var mord
Retsmedicinske undersøgelser af liget af en 61-årig kvinde viste
overraskende, at der var tale om mord. Da kvinden blev fundet i sit hjem
på Amager i søndags, tydede alt på at der var tale om et dødsfald "af
naturlige årsager". Politiet er i dag gået i gang med efterforske sagen.
Mere om sportschefsjobbet i morgen.
CYCLING
6-dagesløbet i Forum, København. Stillingen efter første jagt, tirsdag.
point omgang 1. par nr. 2. Silvio Martinello/Marco Villa, Italien 272 2. par nr. 7. Jens Veggerby/Jimmi Madsen 277 -1 3. par nr. 3. Danny Clark/Matthew Gilmore, Australien 200 -1 4 par nr. 1. Andrea Kappes/Ger Dörich, Tyskland 200 -2 5. par nr. 6. Bruno Risi/Andreas Walzer, Schweiz/Tyskland 159 -2 6. par nr. 12. Jakob Piil/Tayeb Braikia 262 -5 7. par nr. 9. Rolf Sørensen/Michael Sandstød 197 -5 8. par nr. 11. Etienne de Wilde, Belgien/Llanderas, Schweiz 65 -7 9. par nr. 8. Lorenzo Lapage/Rik van Slijcke, Belgien 52 -20 10. par nr. 13. Peter Pieters/Tommy Post, Holland 130 -28 11. par nr. 5. Andrea Collinelli, Italien/ Dean Woods, Australien 59 -30 12. par nr. 4. P.Y. Archambault/Thierry Grandjean, Frankrig 57 -38Over den første jagt tirsdag lykkedes det Martinello/Villa at hente en omgang og bringe sig i spidsen.
K-1. division Roar-Ikast 18-19 M-1. division Roar-Ribe 33-26
Superisligaen Herning-Esbjerg 2-0 Rungsted-Rødovre 4-1 Eliteserienn Århus IK-Frederikshavn 2-9 Odense-Herlev 18-1 Gentofte-AAB 5-2
Vejret
Sne, slud og regn, med temperaturer fra frysepunktet til 6 grader og en
kraftig vind.
Finansmarkederne
1USD 6,2635 DKK, 1GBP 10,1531 DKK, 1DEM 3,8153 DKK 100JPY 5,1315 DKK, 100ITL 0,3866 DKK, 1AUD*) 4,7884 DKK 1FRF 1,1286 DKK, 1CHF 4,4125 DKK, 1CAD 4,6586 DKK 1IEP 10,0110 DKK, 1NLG 3,3967 DKK, 1XEU 7,3809 DKK 100ESB 4,495 DKK, 1NZD*) 4,3163 DKK, 1SEK 0,8589 DKK 10BEF 1,8486 DKK, 1NOK 0,9709 DKK, 100ISK 9,00 DKK*) AUD og NZD er fra igår.
Obligationsrenter: 7,64% -0,02 (6% - 2026), 6,45% -0,03 (8% - 2006) Aktieindex: 518,07 +6,46 KFX (mest omsatte aktier): 149,96 +2,08