Baggrunden for ovennænvte er en ny europæisk undersøgelse, der viser, at benzinprisen i Danmark er blevet halveret i forhold til den øvrige prisudvikling de sidste 10 år. Bortset fra Luxenburg, der er en tand "bedre", er Danmark dermed det land hvor privatbilismen har opnået den største forbedring. Gennemsnittet for hele Europa er et fald på 1/3. Samtidig kan man i Danmark notere sig, at prisen for at rejse med tog eller bus er fordoblet samme periode. Ifølge sekretær Ole Møller, Transportrådet kan betyder prisen kun ca. halvdelen af ændringen, for en del mennesker har ikke noget valg mellem privatbil og offentlige transportmidler.
Telefyringer
I en pressemeddelelse i dag annoncerer TeleDanmark, at man indtil midten
af 1998 vil fyre 2.500 medarbejdere. Samtidig vil man - af hensyn til
nye forretningsområder - ansætte 500 personer. Fyringerne er resultat af
et års forberedelse, og det er blevet muligt, fordi en aftale om ikke at
gennemføre massefyringer efter sammenslutningen af de 4 oprindelige
telefonselskaber i 1994 nu udløber. De 7 regioner inden for telefonsiden
slås nu sammen i en stor, landsomfattende "privatdivision". TeleDanmark
kan fremvise et flot overskud (3,5 mia. kr efter skat), og det er
lykkedes at opnå en produktivitetsfremgang med den nuværende
personalestab på 35% siden 1994.
Adm. direktør Hans Würtzen, TeleDanmark mener ikke, at de ansatte behøver at være vrede. Meddelelsen kom så hurtig som de strenge børsregler - især i USA - muliggør, og fyringerne skal strækkes over 1 1/2 år. Han vil betegner de nuværende medarbejderes indsats som god, men TeleDanmark er "en meget forskelligartet forretning", der får brug for mange nye kompetancer. Der er tæt ved 17.000 ansatte i TeleDanmark i dag.
Og nogle bankansættelser
Det er dog ikke fyringer det hele. Storbankernes satsning på
rationaliseringer og ny teknologi har givet lokalbankerne vind i
sejlene. Det har betydet 500 flere, så der nu er 6.500 ansatte, og 40
flere filialer, så lokalbankerne nu har 668 filialer. Stigningen er
opgjort siden 1991, af foreningen Lokale Pengeinstitutter.
Advokater og revisorer går fri
Det lykkedes ikke Enhedslisten at få skatteminister Carsten Koch (S) til
at love retssager mod revisorer og advokater, der har medvirket til
selskabstømning. Skatteministeren sagde i et samråd i dag, at der ikke i
de sager, told- og Skattestyrelsen havde kigget på ikke var basis for at
sagsøge rådgivere. Skattevæsenet forbereder istedet sager mod sælgerne
af selskaberne og formidlerne - dvs. bankerne. Frank Aaen, Enhedslisten,
er skuffet, og han forstår ikke at styrelsen ikke kunne finde sager, når
det af pressens dækning fremgår, at bestemt advokater og revisorer går
igen i mange forskellige selskabstømmersager.
Odense i klemme
Odense Kommune kan imidlertid komme i klemme i en selskabstømmersag.
Kommunen solgte et tomt selskab til en person, der senere viste sig at
være en af de store selskabstømmere. Skattevæsenet blev ved den
lejlighed snydt for 8,1 mill. kr. Odenses borgmester, Anker Boye (S) har
foreløbig hyret en advokat for at finde ud af, om kommunen bør foretage
en frivillig indbetaling. Det var Anker Boyes forgænger, Verner Dalskov,
der i sin tid fremlagde salget for byrådet.
DR-TVA frikendt
Journalist Poul Brink, DR-TVA, bliver ikke sigtet for at have
offentliggjort et hemmeligt brev. Det har statadvokaten og politiet
afgjort. Baggrunden er, at Poul Brink fik - med tilladelse fra
udenrigsministeriet - adgang til en brevveksling mellem daværende
statsminister H.C. Hansen og den amerikanske ambassadør i Danmark i
1958. Brevvekslingen havde forbindelse med H. C. Hansens tilladelse til
amerikanernes stationering af a-våben på Thulebasen i Grønland. Selv om
det var underforstået, at brevet ikke måtte offentliggøres, blev dele af
brevet læst op i DR-TVA. Det skete der ikke noget ved. Først da Poul
Brink i USA forelagde den daværende ambassadør brevene, kom der fart i
sagerne, og Rigsarkivaren meldte på foranledning fra Udenrigsministeriet
Poul Brink til politiet.
Poul Brink og andre beklager i dag, at der ikke blev rejst sag. Det ville have været bedre, hvis der var kommet en klar dom. Denne afgørelse kan ikke bruges til at åbne de lukkede arkiver, siger eksperterne.
Boligstøttereform
Boligminister Ole Løvig Simonsen (S) havde i dag inviteret Anders Fogh
Rasmussen (V) og Anne Birgitte Lundholt (K) for at finde ud af, om de to
partier vil være med til at reformere boligstøtteordningerne -
boligsikringen. Den er inden for de sidste 5 år fordoblet - fra 4 mia.
kr til 8 mia. kr. om året. Regeringspartierne kunne tænke sig noget i
retning af at boligsikringen kun skulle være indtægtsafhængig. Den er i
dag også afhængig af andre ting, f.eks. beskæftigelse. Men hverken V
eller K ville være med til ordninger, der kan ændre boligudgifterne for
nogle, uden at de pågældende får skattemæssig kompensation. De to
oppositionspartier sagde dog ikke direkte nej til forhandling. De vil
afvente nogle konsekvensberegniner, som boligministeren lovede at få
lavet.
Tilskuer straffet
Politiadvokat Ove Weikop mener ifølge DR, at det er første gang i
Danmark, at en person er dømt for ikke at gribe ind i en
voldsforbrydelse. En 63-årig nu forhenværende taxachauffør fra København
fik i dag i byretten 10 dages betinget hæfte for ikke at have fortaget
sig noget, da en udlænding søgte tilflugt i hans taxa, forfulgt af
"skinheads". Dommeren lagde vægt på, at chaufføren ikke udløste sin
overfaldsalarm, og at han på intet tidspunkt meldte overfaldet til
politiet, selv om offeret var livløst, da chaufføren kørte bort. Han
meldte sig først til politiet, da hans vognmand blev opmærksom på, at
det kunne være ham. Dommen blev betinget, fordi dommeren accepterede
mandens forklaring om, at han havde hørt sirener, da han kørte væk, og
derfor troede at hjælpen var på vej.
AF på nettet
Om få måneder vil samtlige 300.000 jobannoncer, der findes i det
landsdækkende AF-system blive gjort tilgængelig på internettet.
Arbejdsformidlingen (AF) arbejder ifølge kontorchef Leif Christian
Hansen med en model, hvor ikke blot stillingsopslagene fra landets 14
AF-kredse kommer online. Det vil også blive muligt for arbejdsgivere at
få adgang til et register over arbejdssøgende ledige i AF. 4 AF-kredse
har allerede sat en del af deres stillingstilbud online. [Som sædvanlig
med disse "internet-udmeldinger" om noget, der kommer "snart", er der
ikke nogen URL. Men vi kan da anbefale, at man holder øje med følgende
URL:
http://www.danielsen.com/jobs.shtmlJo - vi har omtalt Kaare Danielsens job-index før - men når det nu er den eneste "rigtige" måde at finde job eller medarbejdere på? Hvorfor skal man begrænses sin søgning, således som de "kommercielle" job-baser lægger op til?]
Et dødsfald
Folketingets nestor, forhenværende minister Jens Risgaard-Knudsen (S) er
død efter kort tids sygdom. Han blev 71 år.
Vejret
Igen en solrig dag, med temperaturer helt op til 7 graders varme i
Midtjylland. På Borholm var det tåget og temperaturer omkring
frysepunktet.
Finansmarkederne
1USD 6,3070 DKK, 1GBP 10,1801 DKK, 1DEM 3,8162 DKK 100JPY 5,1456 DKK, 100ITL 0,3874 DKK, 1AUD*) 4,8662 DKK 1FRF 1,1307 DKK, 1CHF 4,4164 DKK, 1CAD 4,6990 DKK 1IEP 10,0395 DKK, 1NLG 3,3974 DKK, 1XEU 7,3956 DKK 100ESB 4,509 DKK, 1NZD*) 4,3429 DKK, 1SEK 0,8594 DKK 10BEF 1,8508 DKK, 1NOK 0,9597 DKK, 100ISK 9,02 DKK*) AUD og NZD er fra igår.
Obligationsrenter: 7,68% +0,04 (6% - 2026), 6,50% +0,04 (8% - 2006) Aktieindex: 505,24 +1,36 KFX (mest omsatte aktier): 144,43 +0,36