SF genfremsatte i dag sit forslag om forbud mod transport af farligt gods i tunnellen. SF frygter, at en eksplosionsbrand vil børe tunnelen ubrugelig i flere år. Tommy Dinesen (SF) siger, at øvelsen skræmte flere end den beroligede, og at man istedet for den store, dyre øvelse burde have brugt pengene på uddannelse af redningspersonalet.
MacDonald trækker reklame
Mens Levnedsmiddelstyrelsen i dag måtte opgive at tælle alle de
danskere, der er blevet syge efter at have spist en Bigmac, har
MacDonald-kæden selv fundet ud af at standse en ellers populær
tv-reklame. Reklamen er en serie, der viser en "stakkels" elev, der har
købt for meget kød ind, så kæden nu er "tvunget" til at sælge Bigmac's
til 15,75. Serien er humoristisk ment - McDonald har ikke "elever" - men
vittigheden er nu blevet vendt mod kæden selv efter de mange tilfælde af
maveonde efter at have spist netop dette produkt.
Ifølge dyrlæge Anne Perge, Levnedsmiddelstyrelsen er det ikke overraskende, at sygdomssymptomerne optræder over hele landet, når kæden arbejder med et centralt lager. Det er både en fordel og en ulempe, siger hun til DR. Fordelen er, at man får en ensartet kvalitet. Ifølge informationsechef Inge Bosen har burger-kæden nu trukket alt kød og ost fra den mistænkte sending tilbage, og hun gør opmærksom på at MacDonald-restauranterne er "hysterisk med hygiejnen". Der er absolut ingen risiko nu.
Sigtelse frafaldes
En tidligere direktør i Lejerbo bliver alligevel ikke sigtet for
dokumentfalsk og bedrageri. Det har statsadvokaten for København
besluttet, over 2 år efter, at direktøren blev bortvist. Han blev mistænkt
for at have overført penge fra andelsboligselskabet Lejerbo, via et
håndværkerfirma til Lejernes Landsorganisation. Overførslen skulle være
sket med falske faktura. Direktørens forsvarer, Ebbe Mogensen truer med
at klage over den lange sagsbehandlingstid, mens statsadvokat Henning
Fode siger, at sagen er så omfattende - flere ringbind med bilag - at
det ikke kunne være sket hurtigere.
Ellemann-Jensen: Undersøg bare!
FHv. udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V) har ikke noget imod at
regeigen iværksætter en undersøgelse af daværende Schlüter-regerings
forhandlinger omkring A-våbenpolitikken. "Jeg har ikke noget at skjule"
siger han. Men han er vred over, at regeringen ikke kan blive enig med
sig selv om, hvad den vil. Han vil ikke, som foreslået af Svend Auken
(S) udlevere sine private arkiver. Uffe Ellemann-Jensen har nemlig ikke
"private arkiver". Det ville være ulovligt, hvis han havde taget
fortrolige papirer med hjem - så det har han naturligvis ikke gjort. Han
betragter hele spillet omkring en undersøgelse af optakten til
"atomvalget" i 1988 som "Auken-fløjens" hævntogt mod "Nyrup-fløjen" i
socialdemokratiet, og derfor et internt S-opgør.
[Det var Svend Auken, der var partileder omkring valget i 1988, og det anses som en af årsagern til den efterfølgende formandsstrid i partiet, at det ikke lykkedes at vælte Schlüter-regeringen på trods af en vis S-fremgang.]
I TV2 Nyhederne stillede statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) og miljøminister Svend Auken (S) op ved siden af hinanden og var "helt enige om" at opfordre til en uafhængig undersøgelse. Men de var også enige om, at det ikke skulle være en officiel regerings-undersøgelse, sådan som rapporten om a-våbenpolitiken på Grønland 1948-1968. Poul Nyrup Rasmussen var meget omhyggelig med at sikre, at Svend Auken var enig - hvilket han var!
Danida-kritik
Dagbladet Information har nærlæst en rapport fra det rådgivende
konsulentfirma, Cowi Consult. Rapporen er en "evalueringsrapport" over
DANIDA, lavet på foranledning af udviklingsminister Poul Nielson (S).
Ved fremlæggelsen af rapporten (17. december sidste år) noterede
udviklingsministeren sig, at rapportens hovedkonklusion var positiv,
selv om der var områder der kunne forbedres. Men den konklusion er
Information ikke enig i. Ifølge bladet har "vilde dyr og
menneskerettigheder" større glæde af DANIDA's hjælp end fattige.
Venstre og konservative vil på baggrund af artiklen have Poul Nielson i
samråd.
Brostyrt hændeligt
Det var et hændeligt uheld der gjorde, at en motorvejsbro under bygning
ved Lunderskov, mellem Kolding og Esbjerg, styrtede sammen tirsdag. En
støttepæl knækkede, og overbelastede de øvrige støttepæle, der så
knækkede i en kædereaktion. 10 arbejdede oven på broen, og 4 måtte
indlægges med småskrammer, men de blev alle udskrevet i går.
Arbejdstilsynet i Esbjerg siger, at uheldet ikke får konsekvenser for
entreprenøren.
Bank-strejke
7 filialer af Den Danske Bank (DDB) var i formiddag lukket, da
personalet holdt faglige møder [Tal på 9 og 11 filialer blev også nævnt
i dag]. Det var en reaktion på ledelsens udmelding om, at der ved den
kommende fyring af 360 medarbejdere ikke bliver tale om
fratrædelsesordninger. Der bliver tale om "almindelige" fyringer.
Hovedparten af fyringerne, 200, vil ske i Jylland og på Fyn. Senere
bredte aktionen sig til hele landet, hvor ca. 1200 medarbejdere gik til
faglige møder. Det er den største faglige aktion i finans-branchen
nogensinde. Ordførende direktør i DDB, Knud Sørensen, siger til DR-TVA,
at han er "både skuffet og ked af medarbejdernes reaktion". I TV2
Nyhederne begrunder han de nye metoder med, at de "er kommet længere væk
fra fusionerne" med massefyringer, og at fyringen af de relativt få "må
betegnes som dagligdags" begivenheder [Der ikke kræver særlige hensyn]!
Et dødsfald
Tv-journalisten og samfundsdebatøren Flemming Madsen er død, 84 år
gammel.
Politiuniformering
Justitsminster Frank Jensen slår i TV2 Nyhederne fast, at udenlandsk
politi ikke må optræde i danske uniformer. Optræder officielt i Danmark,
som det skete ved rockerbegravelsen i Ålborg forleden, så skal de ske
med særlige veste, og deres uniformer skal skarpt adskille sig fra de
danske, så befolkningen kan se, hvem der har autoriteten. Hermed støtter
Frank Jensen Dansk Politiforbund, der skarpt har kritiseret, at 5
svenske og 1 norsk betjent var iklædt dansk uniform, mens de hjalp det
danske politi med at filme deltagerne i begravelsen af et Hells Angels
medlem. Det var politimesteren i Ålborg, der havde beordret gæsterne i
danske uniformer for at undgå misforståelser. De nordiske lande har et
tæt samarbejde omkring bekæmpelse rockerkriminalitet og rockervold.
Et tip og en bøn
Journaliststuderende Henrik Falch Petersen har været i kontakt med en
fodboldekspert på Næstved Tidende, og han mener at det var den
italienske målmand, Walther Zenka fra Inter, der vandt over Peter
Schmeichel som verdens bedste målmand. Som tak for det bringer vi her
undtagelsesvis en efterlysning:
"Hej, jeg hedder Henrik Falch Petersen, og er ved at være færdig som
journalist paa Danmarks Journalist Højskole i AArhus. Jeg vil meget
gerne i kontakt med folk fra de tre baltiske lande, Estland, Letland og
Litauen.
I disse måneder arbejder jeg på mit fagspeciale, der som hovedtitel
hedder, Krig-, Krise- og Katastrofejournalistik. Jeg har valgt at
arbejde med de baltiske mediers dækning af etniske konflikter i de tre
lande. I praksis betyder det, at jeg skal finde ud af, hvad aviserne
skriver, om der er forskel på, hvad de russisk-sprogede og estiske
aviser skriver om det samme emne osv.
Derfor vil jeg gerne i kontakt med personer, der kan skrive lidt om,
hvad der står i de lokale aviser."
Henrik Falch Petersen Solklintvej 19 8250 Egaa phone +45 86 74 20 03 e-post: henrik.falch@djh.dk Elektronic home: http://home1.inet.tele.dk/falch/
1USD 6,2555 DKK, 1GBP 10,2171 DKK, 1DEM 3,8160 DKK 100JPY 5,2470 DKK, 100ITL 0,3911 DKK, 1AUD*) 4,8575 DKK 1FRF 1,1310 DKK, 1CHF 4,3806 DKK, 1CAD 4,6697 DKK 1IEP 10,0075 DKK, 1NLG 3,3979 DKK, 1XEU 7,4134 DKK 100ESB 4,554 DKK, 1NZD*) 3,4088 DKK, 1SEK 0,8672 DKK 10BEF 1,8509 DKK, 1NOK 0,9558 DKK, 100ISK 9,03 DKK*) AUD og NZD er fra igår.
Obligationsrenter: 7,51% -0,05 (6% - 2026), 6,32% -0,06 (8% - 2006) Aktieindex: 503,41 +1,70 KFX (mest omsatte aktier): 143,30 +1,15