Bigmac-pine
Indtil nu er 29 mennesker blevet angrebet af maveonde, efter at have
spidst Bigmac's hos McDonalds-restauranter i Karlslunde, Holbæk,
Hvidovre og Københavns Hovedbanegård. Levnedsmiddelstyrelsen har
mistanke til en tysk sending kød, der kommer fra et lager i Vejle.
Symptomerne, som denne forgiftning giver, tyder ifølge myndighederne på
en "venligsindet" stafylokok-bakterie.
Ny chance i Svendborg?
Omkring 250 medarbejdere fik i dag deres opsigelse fra de konkursramte
Svenborg Værft. 54 blev anmodet om at fortsætte, for at færdiggøre
igangværende reparationsarbejder. Boet kurator, advokat Frantz Palludan,
er stadig optimist og han tror, at det skal lykkes at finde en
rekonstruktion. Men det bliver ikke en videreførelse. Ud over at
aktiekapitalen (20 mill. kr.) er tabt, og selskabet har fået et
underskud af samme størrelse - så er den største trussel en gammel sag
om overbelåning. Godt nok har Folketinget vedtaget ikke at inddrive de
ca. 50 mill. kr., som værftet fik udbetalt ulovligt i 80'erne. Risikoen
er imidlertid, at EU-kommisionen på et eller andet tidspunkt vil kræve,
at staten forlanger støtten tilbagebetalt.
Landsret inhabil
Samtlige dommere i Østre Landsret har erklæret sig selv inhabile til at
dømme i en sag om erstatning til de Thule-boere, der blev
tvangsforflyttet for at skaffe plads til den amerikanske base i
Nordvestgrønland. Årsagen er, at præsidenten for Østre Landsret, Svend
Ziegler, tidligere var leder af det udvalg, som regeringen nedsatte til
at undersøge erstatningsspørgsmålet. I den egenskab kom han frem til og
argumenterede for, at beboerne ikke havde grundlag for at søge
erstatning. Det er første gang, at en hel retsindstans erklærer sig
inhabil, og eksperter siger at det er et resultat af de sidste 10 års
juridiske debat om dommeres habilitet. Det betyder intet for selve
retsagen. Der er landsdommere i Vestre Landsret, der kan overtage sagen
i København.
DR-TV i retten
Østre Landsret var også rammen om en anden af dagens retsager. Her
sluttede nemlig vidneafhøringerne i en sag om krænkelse af ophavsretten.
Det er foreningen af danske filminstruktører, der sammen med den
amerikanske instruktør Sydney Pollack ("Tootsie" m.fl.) sagsøger DR-TV
for brud på ophavsretsloven. TV sendte enmlig i 1991 Sydney Pollaks
film "Three Days of the Condor" i en såkaldt TV-version, selv om filmen
oprindeligt er inspillet i wide-screen.
Sydney Pollack selv var i København i går og i dag for at vidne. Til DR-TVA siger han, at der er tale om at "nogen" griber ind i "andres" f.eks. hans værker. Han fortalte også, at sagen ville være utænkelige i USA, hvor det er produceren, der ejer værket helt og aldeles. Han håbede at der med den ventede dom over DR-TV vil "blive slået et lille hul i muren", og synes at det var "en vidunderlig chance", som Danmark og dansk lovgivning har givet ham. DR-TV forsvarer sig med, at den begrænsede version var den eneste man kunne få dengang. Ellers vises wide-screen film altid i "letter-box"-format, i det rigtige format, men reduceret med en sort stribe for oven og for neden.
[Selv om retsagen således er principiel og international i sine konsekvenser, er mange danske TV-stationer begyndte at tale om, at en dom imod DR-TV vil betyde færre film i dansk TV. Argumentet er, at man nu skal checke både hos producent og instruktør, og hvis sidstnævnte nægter, har man ikke mulighed for at få alternativer. Dommen falder om en måned.]
Satair-dom stadfæstet
Flere hundrede journalister, jurister, revisorer og skatterådgivere var
i dag mødt op i Højsteret for at høre dommen i appelsagen, Skattevæsenet
mod Satair. Satair er blevet stævnet som erstatningsansvarlig for, at et
datterselskab blev solgt til en selskabstømmer og senere sendt i konkurs
med et milliontab for skattevæsenet til følge. Og dommen i dag
stadfæstede Østre Landsrets afgørelse - at Satair burde have fattet
mistanke til at køberen ikke havde reelle hensigter med selskabet.
Satair skal derfor betale 13 mill. kr. i erstatning. Selskabet slipper
dog for omkostninger til konkursbehandling og "process-renter". Dommen,
der er principiel slår fast, at også sælgeren af selskaber under
afvikling har et medansvar for, at den forfaldne skat, der henstår i
selskabet også vitterligt betales. 1600 sager om selskabstømning til
ensamlet værdi af knap 2 mia. kr. ventede på denne afgørelse.
[Selskabet CD-Danmark A/S, der udgiver juridiske skrifter på CD-rom har lagt dommen ind på internettet:
http://infotorv.dk/cd/ajour/hrsatair.htmMan kan også læse landsretsdommen - den er lang:
http://infotorv.dk/cd/ajour/lrsatair.htmOvennævnte URL'er kan læses af alle læsere. Hvis man søger CD-Danmark A/S via deres webhotel, www.infotorv.dk, har man brug for en "frames-browser".]
Satair er allerede i gang med at overveje, hvor de kan sende regninge på 15 mill. kr. hen. Adm. direktør John Stær vil ikke afvise, at der kan blive tale om at de rådgivere, advokater, revisorer og bankforbindelser, der i sin tid medvirkede til salget af datterselskabet.
Bro bryder sammen
4 blev lettere kvæstet og 6 slap med småskrammer - og skrækken - da den
motorvejsbro de arbejdede på styrtede sammen i eftermiddags. Uheldet
skete på strækningen mellem Kolding og Esbjerg, der er ved at blive
bygget. Årsagen er endnu ikke fundet, og Arbejdstilsynet er i gang med
at undersøge om de sikkerhedsmæssige forskrifter var overholdt. Der var
heldigvis ingen under det 37 meter lange brofag, da det styrtede sammen.
Nyrup: Støtter H.C
Statsminister Poul Nyrup Rasmussen ville have handlet som daværende
statsminister H. C. Hansen (S) gjorde i 1958 - have givet amerikanerne
lov til at overflyve Grønland med a-våben, og tillade udstationering på
amerikanske baser, samtidig med, at han førte en generel nej til A-våben
politik. Poul Nyrup Rasussen sagde på sit ugentlige pressemøde i dag, at
befolkninge forstår godt, at det ikke får alt at vide, når det gælder
landets sikkerhed, sagde han. Han opfordrede iøvrigt uafhængige
forskeree til at arbejde videre med analyser af den danske
a-våbenpolitik også efter 1968, hvor den store DUPI-undersøgelse
sluttede.
Ikke trylleformular!
Udlicitering er ingen trylleformuar, sagde indenrigsminister Birthe
Weiss i går, da hun fremlagde en rapport fra det private konsulentfirma,
PLS Consult. Firmaet har for ministeriet undersøgt 20 tilfælde af
udliciteringer i kommuner over hele landet. Selv om det generelt ifølge
rapporten giver besparelser, på mellem 10 og 20%, så er der mere
usikkerhed omkring den oplevede kvalitet. Ca. halvdelen af de berørte -
ansatte og kunder - oplevede den privatiserede service som ringere, mens
knap 20% havde oplevet en forbedring.
Graffitimaler grebet
En 19-årig mand fra Gladsaxe ved København skal nu til at finde sig et
job, så han kan betale af på de 200.000 kr., han er idømt for
graffiti-maleri over hele København. Det var nemt at bevise det var ham,
På hans værelse fandt politiet en logbog over alle hans værker, mange af
dem illustreret med fotografier, som han selv havde havde taget. Han
blev afsløret, da han skrev sit "tag" (sin signatur) sammen med sin
kærestes navn - og vågne naboer meldte det til politiet.
Rocker-begravelse
Omkring 500 medlemmer af Hells Angels eller HA-sympatisører fra hele
Nordeuropa deltog i dag i begravelsen af en 26-årig mand. Han blev i
sidste uge dræbt under et skudattentat i Ålborg. 13 medlemmer af den
rivaliserende gruppe er sigtet i sagen. Der var et stort opbud af
politifolk, som omhyggeligt checkede alle - også naboer der gik forbi.
Bortset fra et par tilbageholdelser ved grænserne og i Kalundborg,
forløb dagen stille og rolig.
Verdensforbundet af historikere og statistikere i fodbold, IFFHS, kårede nemlig den bedste, i løbet af de sidste 10 år, i forskellige kategorier.
Kåret som verdens bedste dommer blev: Peter Mikkelsen! Måske meget rimeligt - han blev kåret som verdens bedste dommer i 1991 og 1993.
Peter Schmeichel blev kåret til verdens næstbedste målmand de seneste 10 år.
Vejret
Diset og tåget - efterhånden klarede det op en del steder. Temperaturer
0 til +3 graders varme.
Finansmarkederne
1USD 6,1855 DKK, 1GBP 10,2951 DKK, 1DEM 3,8130 DKK 100JPY 5,2402 DKK, 100ITL 0,3924 DKK, 1AUD*) 4,8154 DKK 1FRF 1,1298 DKK, 1CHF 4,3757 DKK, 1CAD 4,6236 DKK 1IEP 10,0415 DKK, 1NLG 3,3940 DKK, 1XEU 7,4269 DKK 100ESB 4,559 DKK, 1NZD*) 4,3762 DKK, 1SEK 0,8734 DKK 10BEF 1,8496 DKK, 1NOK 0,9570 DKK, 100ISK 9,02 DKK*) AUD og NZD er fra igår.
Obligationsrenter: 7,54% -0,02 (6% - 2026), 6,35% -0,04 (8% - 2006) Aktieindex: 505,32 -1,62 KFX (mest omsatte aktier): 144,36 -0,42