Torsdag, 9. januar 1997 23:03 (DNT)


Sygehus-rapport

Regeringens sygehuskommision er ved at gøre sit arbejde færdigt, og i dag slap de store linier ud. Kommisionene blev oprindelig nedsat efter inaitativ af de konservative, og her udtrykte sundhedsordfører Herniette Kær (K) stlr tilfredshed med kde foreløbige konklusioner. Det samme gjorde Venstre, Dansk Folketparti, Fremskridtspartiet og Socialdemokratiet. Selv Holger K. Nielsen (SF) synes, at det, der er kommet ud foreløbig, kunne danne grundlag "for en forhandling, også med SF".

Amterne var også tilfredse - ikke mindst fordi kommisionen anbefalder tiltag som amterne allerede er i gang med: Beløning til effektive afdelinger, større specialiseringeer, mere samarbejde på tværs af amtsgrænserne og at sygehusledelsen skal have "ledelse- og regnskabsmæssig baggrund". Men det væsenligste for amterne er nok, at rapporten fraråder, at staten og Folketinget blander sig i amternes drift af sundhedsvæsenet.



Statsminister indlagt

Statsminister Poul Nyrup Rasmussen blev igår pludselig indlagt, da han faldt om i et motionslokale på Frederiksberg. Lægerne siger i dag, at der intet er i vejen med ham, men at han enten har taget for hård fat, eller har indtaget for lidt væske. Statsministerens havde taget et par dage fri, og indlæggelsen blev derfor ikke kendt uden for en snæver kreds før i dag. Poul Nyrup Rasmussen blev udskrevet igen her til aften, fra Rigshospitalets hjertecenter.

Ved udskrivelsen sagde han til bl.a. TV2 Nyhederne, at han havde det fint. Han havde "fået den ide", at han ville holde fri i morgen, så det bliver en lang weekend. Han forklarede, at grunden til at han opholdt sig på fitness-centeret, var at han havde taget på, efter han holdt op med at ryge for et år siden. Derfor skulle han af med et par kilo - og det ville han fortsat arbejde på, lovede han.



Ingeniør-mangel?

Den internationale telekommunikationsgigant, L. M. Ericsson, siger i dag, at man vil udvide antallet af ingeniører i det danske udviklingscenter med 200. Det sker, siger koncernen, fordi de danske ingeniører er blandt verdens bedste. Herved går koncernen imod den tendens de sidste par måneder, hvor Novo Nordisk og Dansfoss har talt om at flytte udviklingsaktiviteter til udlandet, fordi der uddannes for få, kompetente forskere og ingeniører i Danmark.

Beslutningen om at udvide udviklingscenteret hilses velkommen af Ingeniør-Forbundet (IF), der er danske ingeniørers faglige organisation. Formanden for IF, Britt Vorgod Pedersen, advarer i DR dog imod, at der snart kan blive mangel på ingeniører, selv om der pt.t er 3.000 arbejdsløse ingeniører. Faldende tilgang til studierne og mindre årgang betyder, at der om 10 år. Hun peger på, at der de sidste 10 år er skabt 13.000 nye ingeniørarbejdsplader, og at tendendsen fortsætter.



Damgaard succes

Den danske EDB-virksomhed, Damgaard International, er blevet udvalgt af IBM til at levere regnskabssystemer til PC'er i hele verden. Det er programmet Concorde, der er et af de mest udbredte i Danmark, som IBM vil sælge bl.a. i USA. Det er et regnskabssystem beregnet for små og mellemstore virksomheder. IBMs satsning betyder, at de investerer flere millioner i Damgaard International, som IBM er medejer af. Der er i dag ansat knap 300 i selskabet, men med det nye samarbejde regner firmaet ifølge TV2 Lorry med at skulle ansætte 250 mere - primært ingeniører og dataloger.



WWW: Jobs...

Et par relevante henvisninger vedr. ovennævnte:
http://www.ericsson.se/DK/ for L.M. Ericsson i Danmark.
http://www.dd.dk for Damgaard Data
Begge steder kan man finde jobannoncer (selv om L.M. Ericsson først ville annoncere fra søndag). Ellers er der jo altid Kaare Danielsens Jobsider (http://www.danielsen.com/jobs.shtm).



Storebæltsuro

Kl. 14.35 gik matroser fra borde på en af Storebæltsfærgerne, og startede dermed en aktion, der afbrød sejladserne. I løbet af eftermiddagen, mens aktionen kørte, modtog matroserne en fax fra Scandlines, hvori man lovede, at alle ville få en præcis fyringsdato i løbet af februar måned. Kl. 19.15 ophørte aktionen, og overfarten er nu normal, selv om pladsbestillingen stadig er suspenderet.



KL: Arbejd mere!

Kommunernes Landsforening (KL) møder til forårets overenskomstforhandlinger med folkeskolelærerne med et krav om, at de skal arbejde mere, i.e. have flere timer om ugen. Kravet vil helt sikkert blive mødt med modstand, fordi Danmarks Lærerforeninge på sin sidste kongres klagede over, at det nuværende timetal gav for lidt tid til foreberedelse. Forhandlingsleder Søren Andersen, KL, erkender overfor DR, at modparten ikke vil bryde sig om det, men det er vigtigt for KL at få markeret standpunktet nu.



Billigere hushandel?

En arbejdsgruppe under erhvervsministeriet er ved at udarbejde forslag til, hvordan hushandler kan gennemføres billigere fra sælger og købers synspunkt. Ifølge et internt notat kan man ialt vente at spare op til 40.000 kr. på en handel til 1 mill. kr. Dette er dog indregnet en ejerskifteforsikring på godt 12.000 kr., som meget få i dag benytter. Desuden forudsætter besparelsen, at det bliver øget konkurrence på blandt ejendomsmæglere. Ellers går gruppens ideer ud på at afskaffe "intet salg/intet gebyr" og indføre ejendomsmæglergebyr for vurdering af pris. Det skal ske, for at ejendomsmæglernes salær ikke kun belaster de egentlige hushandler, således som det sker i dag. Et andet forslag går ud på, at sælgerne ikke skal betale for ejendomsmæglernes logo, når huset annonceres avisen. Forslagene videresendes til erhvervsminister Jan Trøjborg (S), der så skal tage stilling til det videre forløb.



Færre trafikdræbte

Den positive tendens med stadig færre dræbte og tilskadekomne i trafikken fortsatte i 1996. Det viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik. Der blev i 1996 dræbt 522 og skadet godt 8000 - i 1986 var tallene 723 og godt 11.000. Tallet for dræbte i 1996 er det laveste i 40 år.



1000/2 gange undskyld!

Dronning Margrethe og andre, der i dag krydsede Rådhuspladsen, kunne læse følgende: "Kvällsposten - Våra Läsere ber dronningen om ursäkt". Baggrunden er, at den svenske TV-vært Hagge Geigert [betegnet som Sveriges svar på Otto Leisner] i Malmø-avisen Kvällsposten har kritiseret dronning Margrethe for at "optræde ansvarsløst". Det sker, når hun ryger i fuld offentlighed, mener Hagge Geigert. Udtalelserne rejste en storm af protester - i første omgang i Ekstrabladet og BT i København, men også i Kvällsposten selv. Derfor besluttede avisen at betale Politikens Lysreklame for lade ovennævnte budskab blive vist 500 gang i løbet af torsdagen - fra midnat til midnat. [Ekstra Bladet mente, at affæren berettigede til at skrive "KRIG" på forsiden - men det er jo også lidt agurketid for øjeblikket.]


DilleSport


BADMINTON

Fra Taiwan ligger disse resultater:
Damesingle - 1/8 finale:  Camilla Martin, Danmark-Perng Ru-yu, Taiwan
                          11-5, 11-2

                          Lotte Thomsen, Danmark-Chan Ya-Ling, Taiwan
                          12-11, 12-10

Herresingle               Peter Gade, Danmark-Chang Jeng Shyong, Taiwan
                          15-7, 18-15

                          Poul Erik Høyer, Danmark-Pang Chen, Malaysia
                          15-12, 10-15, 15-8

Damedouble:               Rikke Olsen, DK/Finarsih, Indonesien-
                          Lee Su-Lin/Lee Min-Hwa, Taiwan
                          15-5, 15-8

Herredouble               Chandra Wijawa/Sigit Budiarto, Indonesien-
                          Jan Jørgensen/Kenneth Jonassen, Danmark
                          15-3, 15-5



HÅNDBOLD

K-1. division: Roar-FIF    20-35



ISHOCKEY

Superisligaen: Esbjerg-Hvidovre         2-3
               Rødovre-Vojens           5-7
               Rungsted-Herning         4-2

Eliteserien: AAB-Frederikshavn          1-4
             Århus IK-KSF               6-3
             Odense-Gladsaxe            udsat
             Herlev-Gentofte            1-9



Vejret

Overskyet i den sydlige del af landet, mens der var solskin i den nordlige del. Temperaturer -1 til -5.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       6,0130 DKK,   1GBP     10,1812 DKK,   1DEM      3,8125 DKK
100JPY     5,1765 DKK,   100ITL    0,3896 DKK,   1AUD*)    4,7054 DKK
1FRF       1,1283 DKK,   1CHF      4,3958 DKK,   1CAD      4,4370 DKK
1IEP       9,9930 DKK,   1NLG      3,3964 DKK,   1XEU      7,4014 DKK
100ESB     4,533  DKK,   1NZD*)    4,2462 DKK,   1SEK      0,8670 DKK
10BEF      1,8497 DKK,   1NOK      0,9282 DKK,   100ISK    8,91   DKK  
*) AUD og NZD er fra igår.

Børsens nøgletal fra igår

Obligationsrenter: 7,74% -0,01 (6% - 2026),   6,61% -0,02 (8% - 2006)
Aktieindex: 486,65 +3,57   KFX (mest omsatte aktier): 139,03 +0,31