Venteliste-liste afskaffes
For et par måneder siden oprettede Sundhedsstyrelsen i samarbejde med
Amtsrådsforeningen en offentlig liste over ventelister på landets
sygehuse. Listerne var tilgængelige både via DR-Texttv og via
internettet. Listerne har imidlertid været udsat for kritik. Ringede man
til et af de hospitaler med korte ventelister, fik man ofte den besked,
at listerne var meget lange. Hospitalerne skød skylden på
Sundhedsstyrelsen, der krævede ensartede indberetninger, der medførte
andre opgørelsesmetoder, end hospitalerne selv anvendte. Disse er
imidlertid forskellige fra amt til amt.
I går besluttede sundhedsminister Yvonne Herløv Andersen (CD), at systemet nedlægges. Fremover skal de enkelte amter oprette et informationscenter, hvor patienter kna henvende sig og spørge om ventelisterne i amterne. På forlangende, skal de også oplyse om ventelister i andre amter.
Lille skattetryk!
To forskere ved Handelshøjskolen i København har sammenlignet
beskatningsnieveuaet i Danmark med en række andre lande, i perioden fra
1982 til 1992. På personskatteområdet ligger Danmark i midten, mens det
for de indirekte skatter - f.eks. moms - som ventet ligger i toppen.
Personskatten tog i Danmark 44% af lønindtægten, mens det var 53% i
Holland, 49% i Sverige og Frankrig.
Eller stort skattetryk
Men tallene har kun historisk værdi, siger Jørgen Thustrup, Instituttet
for Konjukturanalyse til DR. Efter 1992 er der nemlig sket en omlægning
af skattesystemet, således at det nu rammer hårdere og bredere. De
henviser til, at mens 27% ansatte i private virksomheder i
mellemindkomstgruppen i 1993 mente, at skattetrykket var "en trussel",
så var tallet efter en splinterny undersøgelse fra 1996 oppe på 43%
Frygten for arbedsjløshed hos samme gruppe var dengang som nu omkring
25%. Ændringen i skattesystemet med bruttoskat og grønne afgifter har
betydet, at mellemindskomsterne mærker skattetrykket hårdere en de høje
indkomstgrupper. [Institut for Konjukturanalyse er et privat
markedsanalysefirma.]
Stigende huspriser
Optimismen fejler imidlertid ikke noget, når det gælder køb og salg af
fast ejendom, ifølge tale fra realkreditselskabet Nykredit. Huspriserne
er ved at nå rekordniveauet fra 1986, og der er ifølge
kommunikationschef Henrik Haugaard ingen udsigter til, at stigningen
aftager foreløbig. Han siger til DR, at huskøberne i dag har lært af
erfaringerne fra 1986. Dengang ente det med et rekorststort antal
tvangsauktioner, fordi man dengang følte at "friværdien sivede op gennem
fundamentet", som han udtrykker det. Nu afsætter familierne en større de
af budgettet til huset.
Pressefrihed
Højesteret frikendte i dag en journalist og en redaktør ved Vejle Amts
Folkeblad for injurier. Vestre Landsret havde ellers dømt de, samt en
kvinde for overtrædelse af injurie-lovgivningen. Journalisten citerede i
en artikel i 1993 kvinden for at kalde en navngiven sagfører for "en
inkompetent, uanstændig bondefanger". Højesteret begrundede frifindelsen
i den europæiske menneskerettighedskonventions afsnit om ytringsfrihed.
Sagføreren blev dømt til at betale de to pressefolks sagsomkostninger,
30.000 kr. Tidligere har Pressenævnet frikendt dem for overtrædelse af
de presse-etiske regler.
Dørmænd hos Westh
Repræsentanter for Dørmændenes Klub var i dag hos justitsminister Bjørn
Westh (S) for at bede om bedre beskyttelse - f.eks. at voldelige
overfald på dørmænd straffes på niveau med politifolk. Det ønske fik de
ikke opfyldt hos justitsministeren, der dog gerne ville medvirke til en
bedre uddannelse - f.eks. i konfliktløsning. Det radikale Venstre, ved
Bjørn Elmquist, ville gerne se på en straffelovsstramning, hvis
dørmændene fik en grundig uddannelse. Men det synes Anne Baastrup (SF)
ikke er en god ide. Hun mener, at det følger til en eskalation af
volden, hvor man ser dørmænd beskytter sig mere og mere, og det har man
set i England, at det ikke virker, siger hun til DR-TVA.
Børnepasningskrav
Allerede nu har SF meldt ud med et krav til kommunerne, når deres og
regeringens forhandlinger om kommunernes budgetter starter næste år. SF
vil nemlig have at børnepasningsgaranti indføres ved lov. Både
regeringen og Kommunernes Landsforening er ikke begejstrede for SFs
udmeldinger. Finansminister Mogens Lykketoft (S) siger, at det er alt
for tidlig - et halvt år før forhandlingerne starter - at stille krav.
Kommunernes Landsforening har udsendt statistik, der viser at der i år
bliver oprettet 20.000 pasningspladser i år, og 30.000 til næste år.
P.t. er ventelisten på 16.000 børn, men Kommunernes Landsforening venter
at efterspørgslen efter pasning stiger i takt med, at der bliver flere
muligheder.
Rovmord
En 46-årig fra Ålborg blev lørdag morgen fundet dræbt i en grøft uden
for byen. Han var sidst set i Kasino Ålborg og et par værtshuse aftenen
før. Politiet siger, at alt tyder på et rovmord.
Kjær julegave?
DR-TVA "afslørede" her til aften, at årets salgshit i boghandlerne - en
fotokalender - bliver trykt på et trykkeri ved Varde. Det har udgiverne
af kalenderen ellers holdt hemmeligt af frygt for, at trykkeriet skulle
blive må for rambuk-tyve. En kalender er nemlig let omsættelig - ikke
mindst denne, der ifølge trykkeriets ejer sagten kan sælges på
værtshuse. De første to oplag på ialt 60.000 er udsolgt, og næste oplag
er i trykken. Og hvorfor er denne så speciel? Det er spørgsmålet - det
er jo bare en kendt dansk fotomodel (Trine Kjær), der er billeder af i
kalenderen. [Hmm - "bare" er nok et nøgleord her! :-)]
[De historier er begyndt at dukke op hver jul - Det plejer ellers at være Hennes & Maurits der leverer "sild" og "bøffer" til karle- og pigekamrene landet over. Deres plakater for undertøj med kendte modeller er blevet et hit hvert år. Nå ja, tøjfirmaets mandlige model i år - den amerikanske skuespiller Eric Roberts - optrådte i Søndagspolitiken som puslespil!]
Heldige tal?
Hvis man havde skrevet talene: 1, 2, 3, 19, 23, 26 og 36 på en
lottokupon og afleveret den hos en autoriseret Lotto-forhandler inden
lukketid lørdag, var man i dag mangemillionær - ihvertfald i danske
kroner. 8 havde ifølge tipstjenesten fundet de rigtige tal, og får hver
ca. 2,9 mill. kr. Både omsætning (over 130 mill. kr.) og præmiesum er
rekord.
K-elitedivision lørdag BMS-Hørsholm 77-61 SISU-Horsens 85-49 søndag Falcon-Åbyhøj 55-79 Roskilde-Stevnsgade 46-81 M-elitedivision lørdag SISU-Skovbakken 59-70 BMS-Hørsholm 63-60 Gladsaxe-Horsens 60-63 søndag Roskilde-Stevnsgade 90-87
Danmark har startet turneringen med 3 suveræne sejre:
fredag Danmark-Sverige 30-13 lørdag Danmark-Østrig 29-16 søndag Danmark-Polen 33-22Stillingen efter de 3 første runder i begge indledende grupper:
Gruppe A V U T Målscore Point Danmark 3 0 0 92-51 6 Kroatien 2 0 1 70-65 4 Østrig 2 0 1 72-68 4 Ungarn 1 0 2 66-74 2 Sverige 1 0 2 62-87 2 Polen 0 0 3 62-79 0 Gruppe B V U T Målscore Point Tyskland 3 0 0 74-61 6 Norge 2 1 0 81-59 5 Rumænien 2 0 1 82-74 4 Rusland 1 1 1 78-74 3 Ukraine 0 0 3 65-78 0 Litauen 0 0 3 61-95 0I dag mandag er hviledag, og så er der 2 kampdage (tirsdag og onsdag). Derefter går det 2 første i hver gruppe til semifinaler (fredag) og finale (søndag).
DilleSport følger EM på adressen:
http://www.forum.dk/nyheder/sportspc/em96khnPå alle kampdage (og efter behov) udgives et nyhedsbrev, der indeholder en redigeret udgave af nye WWW-sider. Tilmelding til denne liste er automatisk, og sker ved at sende et brev, der indeholder ordet "subscribe" (uden anførselstegn) i overskrift (Subject) og ikke andet, til adressen:
em-list-request@blanet.dk
Men der var andre kampe i weekenden:
M-1. division lørdag Holte-GOG 23-32 søndag TVIS-Bjerringbro 22-19 Vadum-Ribe 28-24 Kolding-Esbjerg 29-18 Helsingør-Roar 28-21 mandag Ajax-Virum 22-23
Elitedivision søndag Frederikshavn-Hvidovre 0-3 AAB-Rungsted 4-5 Vojens-Gentofte 4-3 Rødovre-Esbjerg 4-4 =p
K-elitedivision søndag Gentofte-Skovbakken 3-0 M-elitedivision søndag Fortuna-Skive 3-1 mandag Skt. Jørgen-Holte 0-3
Vejret
Overskyet i hele weekenden, med tåge - lidt sol nogen steder lørdag. I
dag meget tåget eller diset - temperaturer mellem -2 og +2 grader.
Finansmarkederne
1USD 5,9400 DKK, 1GBP 9,7731 DKK, 1DEM 3,8283 DKK 100JPY 5,2432 DKK, 100ITL 0,3884 DKK, 1AUD*) 4,7054 DKK 1FRF 1,1332 DKK, 1CHF 4,4918 DKK, 1CAD 4,3725 DKK 1IEP 9,8093 DKK, 1NLG 3,4132 DKK, 1XEU 7,3947 DKK 100ESB 4,548 DKK, 1NZD*) 4,1444 DKK, 1SEK 0,8705 DKK 10BEF 1,8571 DKK, 1NOK 0,9165 DKK, 100ISK 8,84 DKK*) AUD og NZD er fra fredag.
Obligationsrenter: 7,92% +0,16 (6% - 2026), 6,78% +0,17 (8% - 2006) Aktieindex: 454,65 -6,80 KFX (mest omsatte aktier): 129,36 -2,38