Der er gode muligheder for, at den danske lovgivning kan blive en del af EUs kommende mærkningsdirektiv for gensplejsede produkter. Det siger medlem af EU-parlamentet, Kirsten Jensen (S) i dag. Det forudsætter dog, at regeringen holder EU-kommisionen "til ilden". Den har overfor parlamentet ellers været imødekommende overfor skrappe mærkningsregler.
Rettelse
[En mental smutter fik igår os til at stave soja med den engelsek
stavemåde. Vi beklager.]
Radio- og TV-lov tæt på
En ny lov om Radio og TV virksomhed i Danmark er tæt på at blive
vedtaget. Alle partier, undtagen enhedslisten, står bag forliget. Det er
meningen, at den skal træde i kraft allerede fra nytårskiftet.
Væsentlige elementer er, at DR og TV2 får større handlefrihed, men uden
at få alle de ekstra millioner til investeringer, de ønsker. Licensen
til de to kanaler skal stige 3,3% om året frem til 2000. De to store
stationer beholder alsidighedskravet ("public service"), og skal
tilsammen investere 295 mill. kr. i produktionen af danske film de næste
4 år. Det beløb er større end nogensinde før.
Skærpet narko-straf
SF og Enhedslisten stemte imod, mens resten af Folketinget vedtog en
skærpelse af strafferammen for narkohandel. Loven skal særlig ramme de
narkohandlere, der systematisk udnytter bagatelgrænsen for besiddelse af
narkotika og gentagne gange bliver taget for narkohandel. Nu giver 5 -
10 forhold første gang mellem 30 og 60 dages fængsel, og 2. gang 3
måneders fængsel.
Rocker-skud igen
I eftermiddag blev 2 mænd med tilknytning til Bandidos såret af skud på
Vigerslevvej i København. En 3. mand er muligvis også såret, men han
forsvandt inden politiet kom frem. En ca. 30 årig mand eftersøges, og
her til aften anholdt Københavns Politi en mand, der passede med
beskrivelsen, og som er tilknyttet Hells Angels. Man vil dog ikke udpege
ham som gerningsmand endnu. Et problem er ifølge chefen for
Drabsafdelingen, Kurt Jensen, at de sårede ikke taler meget - og det de
siger stemmer ikke med, hvad vidner iøvrigt så og hørte.
Rocker-sagen
Også i Østre Landsret var der forskel på, hvad Bandidos-medlemmer vidste
før og nu. Der fortsatte afhøringen af de Bandidos-medlemmer, der var
sammen med den dræbte i Københavns Lufthavn den 10. marts. De kunne
imidlertid ikke huske noget. Derefter afspillede anklageren nogle af de
telefonaflytninger, som Politiets Efterretningstjeneste havde optaget
dagen efter, men som anklagemyndigheden først fik i hænde to dage før
retsagen startede. På båndet udpegede nogle af vidnerne med navns
nævnelse tre af de 6 anklagede Hells Angels medlemmer.
Udstilling lukker
Kunstneren Michael Brammer lukkede i dag sin udstilling, efter at
politiet i flere dage har efterforsket oprindelsen til en "buste",
Michael Brammer har lavet i latex. Busten er en særdeles velignende
efterligning af et hoved, der har været brugt til medicinsk
undervisning. Han har selv forklaret til pressen, at han fik lov til at
tage nogle billeder af et hoved, som nogle mennesker på Amager havde. Nu
vil politiet også gerne have fat i dem, for medarbejdere på
Retsmedicinsk institut har genkendt hovedet. Det er blevet stjålet fra
Instituttet for nogen tid siden!
Michael Brammer har før overskredet grænser - I 1994 aflivede han 5 hundevalpe, udstoppede dem, og brugte dem i en installation "Tro, Håb og Kærlighed". Det vagte voldsom modstand, og installationen blev tilsidst ødelagt af vred hundeven med en jernstang.
Politisk velorienteret!
Pølsemanden Allan "McAllan" Petersen har også overskredet nogle grænser.
I går skrev vi, at han efter frifindelsen i Højesteret for krænkelse af
McDonalds varemærke, blev præsenteret som folketingskandidat for
Fremskridtspartiet. TV2 Nyhederne afslørede senere i går, at han så
sandelig også var medlem af stort set alle andre, danske partier. Det
medførte hektisk aktivitet i mange partikontorer. De konservative og
socialdemokratierne slettede ham med det samme - han havde ikke betalt
kontingent. Venstre vil gøre det samme. Alle partier har nemlig regler
om, at man ikke må være medlem af andre patier. Allan Petersen siger til
TV2 Nyhederne i dag, at man som pølsemand må være grundig orienteret om
alle partiers synspunkter, og det var den letteste metode, mente han.
Medlemskabet af Fremskridtspartiet var dog alvorligt ment.
------
Torsdag den 5. december - før-EM pressemøde:
DHF, Dansk Håndbold Forbund, havde indkaldt til pressemøde forud for EM, der starter i morgen fredag.
Sponsor, ledere, træner, landsholdet og et massivt presseopbud, satte hinanden stævne. Ikke ganske uventet er der ualmindelig stor interesse fra den danske presses side: Det danske hold har, qua sine flotte resultater de seneste 3-4 år, gjort sig til endog særdeles interessant stof.
Landstræner Ulrik Wilbek gav en kort status over de 3 første kampe, der alle spilles i Brøndby-hallen:
Om den indledende kamp, mod Sverige klokken 19.00 fredag aften, sagde han:
Vi skal først og fremmest spille med tålmodighed. Det er ikke så vigtigt, at komme foran med 5-6 mål. Gør vi det, er det fint, men det primære er at tingene skal fungere spillemæssigt.
Sædvanen tro, nævner Ulrik nøglespillere hos modstanderne, som man vil være særlig opmærksomme overfor. Hos svenskerne er det Lina Olsson, Christina Jönsson, Åsa Eriksson, Gunilla Olsson, Karin Nilsson og Veronica Isaksson. Sidstnævnte gjorde sig specielt bemærket med en del mål, da Norge-Sverige spillede mod hinanden i søndags - med norsk 20-15 sejr, og i tirsdags - med svensk 24-20 sejr.
Om Østrig, som Danmark møder lørdag:
De er stærkest på papiret, og spiller med de samme spillere som var med
ved VM. Men holdet skal ikke undervurderes. De "satser meget", og
"benhårdt!"
Polen - søndag:
Det polske hold er blevet forstærket i forhold til holdet, der var med
ved Netcom Cup i Norge i sidste måned. Anna Ejsmont er en særdeles
farlig dame, som danskerne gerne skulle have godt fat.
Landstræneren understregede, at ingen af de 3 første kampe er nemme, og for så vidt heller ikke de 2 sidste indledende kampe - mod henholdsvis Kroatien (tirsdag) og Ungarn (onsdag).
I løbet af de 3 kampe vil han bruge samtlige 16 spillere i kamp.
-----
På alle kampdage (og efter behov) udgives et nyhedsbrev, der indeholder en redigeret udgave af nye WWW-sider. Tilmelding til denne liste er automatisk, og sker ved at sende et brev, der indeholder ordet "subscribe" (uden anførselstegn) i overskrift (Subject) og ikke andet, til adressen:
em-list-request@blanet.dkAdressen på WWW-siderne, hvor der er mere fra pressemøderne i dag, og baggrundsstof m.m. er:
http://www.forum.dk/nyheder/sportspc/em96khn
http://operation.cancer.dkDet centrale i kampagnen er "Verdens Ulækreste Film". Det er - naturligvis - en film om obduktion af en rygers lunger.
Vejret
Der faldt lidt regn - ellers overskyet i hele landet. Temperatur 3 - 5
grader.
Finansmarkederne
1USD 5,9730 DKK, 1GBP 9,8537 DKK, 1DEM 3,8259 DKK 100JPY 5,2737 DKK, 100ITL 0,3890 DKK, 1AUD*) 4,7754 DKK 1FRF 1,1321 DKK, 1CHF 4,5185 DKK, 1CAD 4,4261 DKK 1IEP 9,8590 DKK, 1NLG 3,4104 DKK, 1XEU 7,3999 DKK 100ESB 4,545 DKK, 1NZD*) 3,2361 DKK, 1SEK 0,8787 DKK 10BEF 1,8561 DKK, 1NOK 0,9185 DKK, 100ISK 8,86 DKK*) AUD og NZD er fra igår.
Obligationsrenter: 7,71% +0,04 (6% - 2026), 6,55% +0,04 (8% - 2006) Aktieindex: 460,14 -2,16 KFX (mest omsatte aktier): 131,15 -0,47