Onsdag, 2. oktober 1996 20:48 (DNT)


Folketingets åbning (2)

Ved en fejl var prinsesse Benedikte udeladt i listen over de kongelige, der deltog i Folketingets åbning. Det var ikke uvæsentlig. Der er kun plads til 5 almindelige stole i den kongelige loge. For at få plads, måtte de kongelige i går sidde på ekstra smalle stole. Selve åbningen tog dog kun godt en time.

[Poul Nyrup Rasmussens åbningstale i sin helhed er lagt ind på Forum. Se nederst på indgangssiden:

http://www.forum.dk
En e-postversion kan hentes ved at sende et tom brev med "hent pnr96.txt" i overskrift (Titel) til adressen info@blanet.dk. E-postversion er i 7-bits tegnsaet.]



Rocker-loven

Ifølge retsordfører Dorthe Bennedsen (S), vil rockere ikke kunne undgå politi-tilhold, selv om de mødes i private lejligheder. Det mente den uofficielle Hells Angels-talsmand, Jørn "Jønke" Nielsen ellers ifølge det Fri Aktuelt i dag. Regeringspartierneev sent i går aftes enige om lovteksten, der fremlægges i Folketinget af justitsminister Bjørn Westh (S) i morgen. Forslaget blev i dag forelagt og godkendt af regeringspartiernes folketingsgrupper. Der var ingen problemer i den socialdemokratisk gruppe, sagde Dorte Bennedsen. Ifølge Bjørn Elmquist (R), var spørgsmålet om "menneskerettigheder oppe og vende" hos de radikale. Bjørn Elmquist er instillet på en hurtig sagsbehandling.

Men det vil Venstre og konservative ikke være med til, med mindre et beslutningsforslag, som de to partier tidligere har fremsat, bliver behandlet samtidig. Dette forslag skal give politiet ret til at benytte anonyme vidner, civile agenter og give bedre vidnebeskyttelse. Dansk Folkeparti har også stillet som betingelse, at deres 4 separate lovforslag behandles: Også her, ret til til brug af anonyme vidner og civile agenter. Desuden forbud mod rygmærker og kollektiv afstraffelse for mord, hvis ikke en anklaget gruppe vil udpege den skyldige iblandt dem.



Kollektiv straf?

[Denne historie er egentlig fra i går, apropos ovennævnte] Anklagemyndigheden vil forsøge at få 6 medlemmer af Hells Angels idømt kollektiv straf for mordet på et Bandidos-medlem ved Københavns Lufthavn 10. marts i år. Situationen minder om Blekingegade-sagen, hvor deltagerne i et røveri mod Købmagergades Post blev frikendt for drabet på en politimand. Her kunne poltiet ikke udpege hvem der skød. Anklagemyndigheden mener, at der i rockersagen var tale om en bevidst hensigt om at begå mord fra alle 6 side, da de tog til lufthavnen. Det har heller ikke været muligt for politiet at finde ud af, hvem derktisk skød de dræbende skud. Alle anklagede vil også blive sigtet for drabsforsøg (andre Bandidos-medlemmer blev såret ved samme lejlighed).



Rockerstatistik

Rigspolitiet har efter intens overvågning lavet en oversigt over antallet af rockere i Danmark. Ifølge Berlingske Tidende er der 1081 medlemmer eller støttemedlemmer til de to internationale rockergrupper i Danmark. Hells Angels er størst - 59 medlemme12 prøvemedlemmer og 716 støtter (supporters). Bandidos har 31 medlemmer, 24 prøvemedlemmer og 239 støtter.



Byøkologi

Århus by har vundet konkurrencen om placeringen af Dansk Byøkologisk Center. Centeret vil blive placeret i fredede bygninger nær Århus banegård, og skal rådgive byer om økologi. Det er f.eks. opsamling af regnvand til toiletskyl, genbrug af affald, matalevalg m.m. Centeret skal rådgive og afholde kurser og konferencer. Driften betales fifty-fifty af Århus Kommune og Miljø- og Energiministeriet, og ventes at koste 50 mill. kr. over de næste 3 år [Kommunens andel er ikke helt fastlagt endnu].



Danmark på Satelit

[Fra Per Linder, Luxemborg fik vi i søndags følgende:]
Något som kanske kan intressera listans läsare som har tillgång till den tysk-franska TV-kanalen ARTE:

Paa torsdag den 3 oktober har ARTE en tema-aften om Danmark:

20.45 Der eigene Weg - Alltagskultur in DK
21.20 Kopenhagen - Stadt am Sund
22.20 Koenigin der 100 Inseln
23.30 Carl, meine Kindheit auf Fuenen (Fyn). Film 1994.

[ARTE står fint på vores nye parabol på positionen 10 grader øst - det er også der BBC World ligger. /Leif]



Fodbold-aftale skal ændres

Konkurrencerådet besluttede på et møde i dag, at aftalen mellem DR-TV, TV2 og Dansk Boldspil Union om rettighederne til dansk fodbold i TV er omfattet af konkurrenceloven. Rådet anerkender, at aftalen er indgået, og accepterer at den - i denne omgang - Men rådet stiller krav om, at aftalens punkter om, at DR-TV og TV2 har fortrinsret til at forny aftalen efter de 8 år skal stryges. Konkurrencerådet har givet parterne 14 dage til at få genforhandlet kontrakten på det grundlag. kurrencerådet, der skal føre tilsyn med at den danske konkurrencelov og EUs regler overholdes mener, at aftalen hindrer andre TV-selskaber i at komme ind på markedet, og derfor er konkurrenceforvridende.



Røveri mod PC-forretning

Da to medarbejdere fra computerforretningen Lavpris Butikken A/S på Frederiksberg i morges var på vej til banken med gårsdagens kassebeholdning, blev de holdt op af en bevæbnet mand. Han tog kassebeholdningen fra de to, og forsvandt. Udbyttet blev 170.000 kr., heraft 140.000 i kontanter.



Virkningsløse sirener?

3 gange inden for de sidste par måneder har beredskabsstyrelsen sirener lydt forskellige steder i landet. Det har været alvor hver gang (gasudslip og giftig røg fra brand), men befolkningen har ikke taget varslingerne alvorligt. Man tror generelt, der er tale om fejlalarmer. Det viser undersøgelser fra beredskabsstyrelsen, og den er gået i gang med at lave en række instruktions-videoer til tv-brug. Vibeke Hein, Beredskabsstyrelsen, siger til DR, at det er meget usandsynlig, at sirenerne går i gang ved uheld. Det nye system, der blev etableret for 3 år siden, gør at sirenerne funktionscheckes en gang i døgnet - lydløst. Derfor ophørte man med den ugentlige test. De afprøves dog en gang om året med lyd på - første onsdag i Maj.

For en god ordens skyld: Hvis man hører den karakteristiske sirenelyd, skal man gå indendøre, lukke vinduer og døre og lytte til DR.



Gasudslip

Sidste gang sirenerne lød for alvor i Danmark var mandag eftermiddag. I Espergærde kom 2 teknikere fra TeleDanmark til at grave en naturgasledning over. Bruddet var så voldsomt, at det ville blive for farligt, blot at lukke for hovedventilen. Derfor skulle der graves ned til røret, for at "klemme" det. Politiet besluttede derfor at udsende varsel. Vi af radioen blev beboeren i 500 meters omkreds opfordret til at forlade deres hjem - til fods eller på cykel - IKKE med motorkøretøj, til et opsamlingssted ved Teknisk Forvaltning. Heldigvis blæste en vind det meste af gasskyen ud over Øresund, og der skete ingen eksplosion. Efter 2 timers forløb var udslippet lukket, og beboerne kunne vende hjem.


DilleSport


FODBOLD

Superliga: FCK-Herfølge     0-1
           AaB-Silkeborg    1-1



Vejret

En solrig dag, med enkelte skyer. Et område midt i landet fik dog en udbredt regnbyge midt på dagen. Temperatur 10 - 13 grader.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       5,8505 DKK,   1GBP      9,1613 DKK,   1DEM      3,8384 DKK
100JPY     5,2414 DKK,   100ITL    0,3852 DKK,   1AUD*)    4,6289 DKK
1FRF       1,1329 DKK,   1CHF      4,6789 DKK,   1CAD      4,3018 DKK
1IEP       9,3596 DKK,   1NLG      3,4215 DKK,   1XEU      7,3219 DKK
100ESB     4,561  DKK,   1NZD*)    4,1023 DKK,   1SEK      0,8861 DKK
10BEF      1,8642 DKK,   1NOK      0,9009 DKK,   100ISK    8,72   DKK  
*) AUD og NZD er fra igår.

Børsens nøgletal fra igår

Obligationsrenter: 7,86% -0,02 (6% - 2026),   6,89% -0,03 (8% - 2006)
Aktieindex: 437,19 +3,64   KFX (mest omsatte aktier): 123,67 +0,20