Mandag, 30. September 1996 18:50 (DNT)


Indsmugling

I 2 biler forsøgte 3 tyskere søndag aften at indsmugle 2 indvandrere til Danmark. Da bilerne ikke stoppede ved grænsen i Padborg, satte politiet efter dem, og fandt de 2 indvandrere i hver sit bagagerum. Indvandrerne vil blive sendt tilbage til Tyskland.



Erstatning?

Roskilde Politi forventer omkring 200 erstatningssager fra Hells Angels i forbindelse med visitering forud for en rockerfest fredag aften på Holbækvej i Roskilde. Det er en "tradition" at HA kræver erstatning efter visitering, men de skal ikke vente det denne gang. Justitsminister Bjørn Westh (S) besluttede i sidste uge, at rockere skal nægtes erstatning i forbindelse med visitering.



Lukning af rockerhuser?

Per Kaalund (S), mf, foreslår, at rockernes klubhuse skal kunne lukkes med en dommerkendelse, hvis blot der er mistanke om "livsfarlige aktiviteter" til fare for befolkningen. Til DR siger han, at lokalplaner og ekspropriation nemt kan tage 1,5-2 år at gennemføre, og det er for lang tid. Per Kaalunds forslag er forelagt statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) og justitsminister Bjørn Westh (S).

Ifølge DR-TVA vil statsminister Poul Nyrup Rasmussen i sin åbningstale til Folketinget i morgen fremlægge 3 lovforslag til stramning af kampen mod kriminalitet. For det første vil der komme en lov, der forbyder rockerborge. For det andet vil straffen blive skæroet for gentagne domme for salg af små mængder narkotika. For det tredie vil politiet "få opfyldt alle sine ønsker", mht. til ransagning, konfiskation (af formodet gevinst ved kriminalitet) og brug af anonyme vidner.



Sultestrejkende tamiler

11 tamiler fra asylcentret ved Ranum syd for Løgstør blev i formiddags indlagt på Aalborg Sygehus. I alt 54 tamilske asylansøgere er i sultestrejke i protest mod, at 5 tamilere er sendt hjem uden pas. Den 20 august besluttede udlændingestyrelsen, at afviste asylansøgere kan sendes hjem, selv om de ikke har noget pas, og nægter at samarbejde om at få udstedt et nyt.



Bedre teknologiudnyttelse

Forskningsminister Frank Jensen (S) har bevilget 56 mio. kr. til 9 forskerhold, der i løbet af de næste 5 år skal finde ud af hvordan den nye teknologi kan udnyttes maksimalt. Til DR sagde han, at mennesket skal være i front for at udnytte teknologien. Det betyder, at uddannelse af medarbejderne er meget vigtig, ligesom processerne på arbejdspladserne skal organiseres bedre. Erfaringen fra tidligere storstilet introduktion af ny teknologi viser nemlig, at ukritisk anvendelse ofte fører til en produktivitetsnedgang, fordi det menneskelige ikke er fulgt med udviklingen.



Tandløst?

De 20-30 årige er ikke flittige tandlægegængere. Efter skoletiden holder 1/4 helt op med at gå til tandlæge, og dukker først op når tandpinen banker på. Og så kan det blive en dyr omgang. Sønderjyllands Amt vil fra 1997 sende brev til de unge der ikke har været til tandlæge i 2 år. Brevet vil indeholde en opfordring til at at gå til tandlæge. Målet er få 50% af de fraværende tilbage "i stolen".



Rocker-info

Det europæiske politisamarbejde besluttede i dag at oprette et informationssamarbejde til kortlægning af rocker-kriminalitet. Samarbejdet skal oprettes og ledes af Danmark. Informationerne skal komme fra samarbejdets medlemmer, de 15 EU-lande, samt Norge, Schweitz, USA og den internationale organisation Interpol. Formålet med kontoret er at kortlægge rockergrupperne Hells Angels og Bandidos internationale udbredelse, opbygning og arbejdsmetoder. Håbet er bl.a. at man kan vise, at kriminaliteten udspringer af gruppernes organisation, og ikke er enkelte medlemmers forbrydelser.



Ingen sagsanlæg

I dag besluttede sundhedsminister Yvonne Herløv Andersen (CD) efter råd fra kammeradvokaten, at hun ikke vil sagsøge tidligere medicinaldirektør, Palle Juul-Jensen. Kammeradvokaten mener, ifølge Yvonne Herløv Andersen, at Palle Juul-Jensens bog, "I Statens Tjeneste - et sundhedspolitisk efterskrift" godt nok indeholder "nedsættende og stødende" bemærkninger om den nuværende og tidligere sundhedsminister (Torben Lund (S)). Men bogen viser også klart, at Palle Juul-Jensen "ikke har forstået sin rolle som medicinaldirektør såvel som sin rolle i det politiske system." Kammeradvokaten synes heller ikke, at der er belæg i bogen for de påstande, som forlaget skrev i sin pressemeddelelse en måned før bogen udkom i sidste uge. Yvonne Herløv Andersen vil heller ikke at medvirke til at gøre yderligere reklame for bogen ved et sagsanlæg.



Danida snydt

Rigsrevisionen har gennemgået to store projekter, som Danida via Mellemfolkeligt Samvirke har gennemført i Sydafrika, og konkluderer, at der er begået "kriminelle uregelmæssigheder" for ca. 4 mill. kr. ud af den samlede støtte på 26 mill. kr. De to projekter er dels den såkaldte Bosak-fond og et genhusningsprojekt for hjemvendte flygtninge fra apartheid-styret. Det var Mellemfolkeligt Samvirke der selv opdagede uregelmæssighederne og alarmerede Danida. Derfor indførte Danida sidste år skærpede regler for private, danske hjælpeorganisationers udbetalinger til lokale samarbejdspartnere. Disse regler er ikke skarpe nok, siger rigsrevisionen, og kræver yderligere stramninger. Sagen om Bosak-fonden er igang i det sydafrikanske retssystem, og er langtfra afsluttet.



Stille landsmøde

Fremskridtspartiets landsmøde i Års blev i år en stille og rolig affære. Der var ellers lagt op til, at nogle delegerede ville forsøge at få Mogens Glistrup, partiets stifter, genoptaget i mod den nuværende ledelses ønsker. Det skete ikke, for dirigenten afviste at lade forslaget komme til afstemning, simpelthen fordi Mogens Glistrup ikke havde frasagt sig sit nye parti, Trivselspartiet. Ifølge Fremskridtspartiets vedtægter kan man ikke være medlemmer af et andet parti. Landsmødet blev derfor en sejr for den nuværende politik, der gik ud på at søge samarbejde med de andre borgerlige partier. Partiet lagde også op til en kompromisløs politik overfor udlændinge i Danmark.

[Sidste års landsmøde, der var meget underholdende for udenforstående, endte med en splittelse og dannelse af et nyt parti under ledelse af Pia Kjærsgaard. Det har taget navnet Dansk Folkeparti.]


DilleSport


BADMINTON

Elitedivision: Herning-Hvidovre           4-9
               Kastrup/Magleby-Højbjerg   9-4
               Skovshoved-Triton         10-3
               Lillerød-Gentofte          4-9



BASKETBALL

I denne weekend startede Basketball deres sæson:
K-elitedivision (søndag): BMS-Stevnsgade        95-64
                          Roskilde-Åbyhøj       44-55
                          Amager BK-Horsens BC 100-28
                          SISU-Hørsholm         38-39
                          Falcon-Glostrup       78-69
Stillingen efter første runde:
   Hold           kampe  vundne  uafgjort  tabt  score      point
1. Amager BK       1       1        0        0   100-28       2
2. BMS             1       1        0        0    95-64       2
3. Falcon          1       1        0        0    78-69       2
4. Hørsholm        1       1        0        0    39-38       2
5. Åbyhøj          1       1        0        0    55-44       2
6. Glostrup        1       0        0        1    69-78       0
7. Horsens         1       0        0        1    28-100      0
8. Roskilde        1       0        0        1    44-55       0
9. SISU            1       0        0        1    38-39       0
10. Stevnsgade     1       0        0        1    64-95       0

M-elitedivision (lørdag): SISU-Hørsholm         85-91
                          Gladsaxe-Værløse      70-80
                          BMS-Stevnsgade        74-92
                          Roskilde-Horsens IC   48-38
                          Amager BK-Skovbakken  75-78
Stillingen efter første runde:
   Hold           kampe  vundne  uafgjort  tabt  score      point
1. Hørsholm         1      1        0       0    91-85         2
2. Roskilde         1      1        0       0    48-38         2
3. Skovbakken       1      1        0       0    78-75         2
4. Stevnsgade       1      1        0       0    92-74         2
5. Værløse          1      1        0       0    80-70         2
6. Amager BK        1      0        0       1    75-78         0
7. BMS              1      0        0       1    74-92         0
8. Gladsaxe         1      0        0       1    70-80         0
9. Horsens IC       1      0        0       1    38-48         0
10. SISU            1      0        0       1    85-91         0



FODBOLD

M-Superligaen - 10. runde: AGF-Silkeborg       6-1
                           AaB-FCK             2-0
                           Brøndby-Vejle       1-2  Første sæsonnederlag til
                                                    Brøndby
                           Herfølge-AB         2-1
                           Lyngby-Viborg       0-3
                           OB-Hvidovre         2-1



HÅNDBOLD

K-1. division: Lørdag - FIF-Vorup               32-24
               Søndag - Ikast-Viborg            17-24
                        Virum/Sorgenfri-Horsens 30-22
                        DHG-Frederikshavn       26-26
                        Roar-Lyngså             27-23
                        GOG-Skovbakken          27-20

M-1. division: Holte-Helsingør        16-17
               Virum/Sorgenfri-Vadum  25-20
               GOG-Kolding            28-26
               Roar-Ajax              24-30



ISHOCKEY

Eliteserien: Gentofte-Herning      2-5
             Odense-Rødovre        3-6
             Hvidovre-Vojens       6-3



VOLLEYBALL

Også Volleyball startede sæsonen i denne weekend:
K-elitedivision: lørdag - Skovbakken-DHG Odense    0-3
                          HIK Aalborg-TV55         3-1
                 søndag - Fortuna-Holte IF         0-3
                          Gentofte-ASV Aarhus      3-0
Stillingen efter første runde:
   Hold        Kampe  Vundne  Uafgjort  Tabt   Sæt   point
1. DHG Odense    1      1        0        0    3-0     2
1. Gentofte      1      1        0        0    3-0     2
1. Holte IF      1      1        0        0    3-0     2
4. HIK Aalborg   1      1        0        0    3-1     2
5. TV55          1      0        0        1    1-3     0
6. ASV Aarhus    1      0        0        1    0-3     0
6. Fortuna       1      0        0        1    0-3     0
6. Skovbakken    1      0        0        1    0-3     0

M-Elitedivision: lørdag - Lyngby-DHG Odense         1-3
                          HIK Aalborg-Skt. Jørgens  3-0
                 søndag - Gentofte-Skive            3-0
                          Fortuna-Holte             0-3
Stillingen efter første runde:
   Hold        Kampe  Vundne  Uafgjort  Tabt   Sæt   point
1. Gentofte      1      1         0       0    3-0     2
1. HIK Aalborg   1      1         0       0    3-0     2
1. Holte         1      1         0       0    3-0     2
4. DHG Odense    1      1         0       0    3-1     2
5. Lyngby        1      0         0       1    1-3     0
6. Fortuna       1      0         0       1    0-3     0
6. Skive         1      0         0       1    0-3     0
6. Skt. Jørgens  1      0         0       1    0-3     0



Vejret

Søndag regnede det stort set hele dagen over hele landet. Det var en regnfront efterfulgt af byger, der kom ind fra vest. Det regnede også lidt i formiddags i de østlige egne, men ellers var der en del sol. 11 - 15 graders varme.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       5,8630 DKK,   1GBP      9,1645 DKK,   1DEM      3,8406 DKK
100JPY     5,2630 DKK,   100ITL    0,3841 DKK,   1AUD*)    4,6332 DKK
1FRF       1,1346 DKK,   1CHF      4,6676 DKK,   1CAD      4,3012 DKK
1IEP       9,3837 DKK,   1NLG      3,4236 DKK,   1XEU      7,3258 DKK
100ESB     4,566  DKK,   1NZD*)    4,0909 DKK,   1SEK      0,8840 DKK
10BEF      1,8655 DKK,   1NOK      0,9013 DKK,   100ISK    8,72   DKK  
*) AUD og NZD er fra fredag.

Børsens nøgletal fra fredag

Obligationsrenter: 7,93% -0,04 (6% - 2026),   6,94% -0,06 (8% - 2006)
Aktieindex: 431,54 +0,69   KFX (mest omsatte aktier): 122,73 -0,07