Pushere løsladt
Københavns Byret løslod næsten alle de narkohandlere, som politiet nåede
at fremstille i dommervagten i dag. Anklageren havde krævet
varetægtsfængsling, men det blev afvist af dommeren. Ingen af dem havde
haft større portioner narko på sig ved anholdelsen, og står normalt til
10 - 20 dages hæfte ifølge gældende praksis. Anklageren ankede
afgørelsen til landsretten, mens politiet valgte ikke at fremstille
22 af de 35 anholdte fra gårsdagens razzia. Kriminalinspektør Erik
Bjørn, der stod for razziaen, ville ikke sige at han var skuffet i dag,
og han håbede på, at de højere retsinstanser ville stramme praksis, når
narkohandlere har fået gentagne, små domme. Hvis ikke, var det op til
politikerne at stramme lovene.
Det er også det, som Helge Adam Møller (K) og Birthe Rønn Hornbech (V) i dag kræver. De henviser til, at statsminister Poul Nyrup Rasmussen i sidste uge lovede en stærkere indsats mod kriminalitet. Birthe Rønn Hornbech kræver specifikt en skærpet mulighed for varetægtsfængsling og lettere adgang til at udvise udlændinge. Mange af narkohandlerne er udlændinge, og i dag kræver det en længere fængselsdom før man kan udvises. Justitsminister Bjørn Westh (S) vil ikke uden videre stramme lovene. Straframmen for narkohandel ligger på mellem 2 og 8 års fængsel, så der er store muligheder for at hæve straffene, mener justitsministeren.
Opsving igang igen
I dag skrev dagbladet Børsen, at opsvinget er i gang. Udsagnet er
primært baseret på en konjuktur-måling blandt danske topledere og
udtalelser fra bankernes økonomer. Økonomerne mener, at opsvinget kan
blive langvarigt, fordi der ikke samtidig er tegn på inflationspres.
Væksten skønnes at blive på mellem 2,5 - 3,0 pct. Et sted er man dog
stadig ikke overbevist. Hos Dansk Industri hæfter man sig ved, at
industrien venter at nedlægge 5.000 arbejdspladser. Men eksporttal fra
udenrigsministeriet, som fremkom i dag, tydede også på, at det primært
er landbrug og skibsfart, der sørger for eksportindtægterne for
øjeblikket. Det stiger iøvrigt også, fremgik det.
Skarpere skole-kontrol
Undervisningsminister Ole Vig Jensen (V) erkendte i dag, at ministeriet
ikke havde været i stand til at kontrollere hvordan støtte til
højskoler, som f.eks. Tvind-skolerne, bruges. Derfor har ministeriet
oprettet en særlig gruppe, bestående af 12 fuldtidsansatte embedsmænd,
til at kontrollere økonomien i landets 1350 erhvervskoler, efterskoler,
højskoler, dagskoler m.v. Tilsynet skal fungere sideløbende med det
eksisterende, pædagogiske tilsyn. Da ministeriet opdagede, at
tvind-skolerne havde forvandlet statstøtten til en "pengemaskine", greb
man til en særlov for at standse Tvind-imperiet.
Uforstålige regninger
Rigshospitalet lovede her til aften, at man vil ændre
afregningsoversigterne, som man sender til de amter, der har patienter
på hospitalet. Et af amterner, Frederiksborg Amt, har kritiseret, at man
får flere kasser med adskillige meter fakturaer. Amtet afsatte de
nødvendige resourcer til at gennemgå listerne, og fandt fejl svarende
til 1,7 mill. kr.
Salmonella
Der er indtil nu 89 fynboer, der har fået konstateret
salmonelle-forgiftning inden for den sidste uge. Levnedsmiddelkontrollen
i Svenborg arbejder på højtryk for at finde årsagen, og i går aftes
lukkede man det lille Kogtved Slagteri uden for Svenborg. I dag tog man
prøver af lager på slagteriet, og grossister og detailhandlende fik
forbud mod at sælge kød fra slagteriet. Man ved først på fredag, når
prøverne er analyseret, om kilden til forgiftningen er fundet.
Forbehold på tværs?
Hvis EUs ministerråd beslutter, at overlade opgaven med at ryde
minefelter i det tidligere Jugoslavien til Vestunionen, så kan Danmark
ikke være med. Det siger udenrigsminister Niels Helveg Petersen (R) i
dag. Årsagen er, at en af Danmarks 4 undtagelser fra Maastricht-aftalen
er, at man ikke vil deltage i militært samarbejde. Niels Helveg Petersen
beroligede senere på dagen i DR dem, der som SFs Villy Søvndal, ikke
kunne forstå, hvor det ikke skulle være IFOR - FNs styrker, som Danmark
har sendt 800 mand ned til, som skulle stå for oprydningen. Niels Helveg
Petersen siger, at det er en teknisk detalje, nemlig om man begrunder
EUs indsats i artikel J.4.2 - som omhandler Vestunionen - eller artikel
J.3. Sidstnævnte volder ikke Danmark problemer, sagde
udenrigsministeren. [Det fremgik ikke hvilke artikler,
udenrigsministeren refererer til her.]
Færre AIDS-tilfælde
Antallet af registrerede AIDS-tilfælde er faldet i første halvdel af
1996 i forhold til samme periode sidste år. Faldet er mest markandt i
København. Der blev registreret 79 tilfælde sidste år og 45 i år. Om
årsagen kan man ikke sige noget sikkert, siger overlæge Else Smidth,
Statens Epidemilogisk Instistitut til DR. Det tager i gennemsnit 10 år
for AIDS at udvikle sig, så årsagerne skal altså søges tilbage i 1985 -
1986.
Elitedivision: Herning-Gentofte 1-12 Skovshoved-Højbjerg 10-3Alle 8 hold har spillet een kamp, og stillingen ser således ud:
Hold Kampe Vundne Uafgjort Tabte Score Point 1. Kastrup/Magleby 1 1 0 0 13-0 3 2. Gentofte 1 1 0 0 12-1 3 3. Lillerød 1 1 0 0 10-3 3 3. Skovshoved 1 1 0 0 10-3 3 5. Højbjerg 1 0 0 1 3-10 0 5. Triton 1 0 0 1 3-10 0 7. Herning 1 0 0 1 1-12 0 8. Hvidovre 1 0 0 1 0-13 0
HÅNDBOLD
Det er ved at blive en hverdagsting, at en dansk idrætsudøver
prøver lykken i udlandet.
Onsdag skriver Århus Stiftstidende, at den tidligere landsholdsspiller Klaus Sletting Jensen (125 landskampe) onsdag har skrevet kontrakt med den norske klub Kristiansand. Han bliver den tredje dansker i klubben - Karsten Holm står på mål, og Bjarne Jeppesen er træner.
K-1. division: Horsens-Viborg 26-32 (10-17) Lyngså-Frederikshavn 21-31 (11-15)
Eliteserien: Vojens-Herning 3-3
VOLLEYBALL
Det danske herrelandshold tabte onsdag en EM-kvalifikationskamp.
På hjemmebanen i Århus mødte holdet onsdag Ungarn og tabte 2-3. Trods
nederlaget viste det danske hold ind i mellem flot spil, og holdet
spillede i perioder lige så godt som de alsidige ungarer.
http://www.businessnet.dkIfølge en pressemeddelelse fra Business Net vil de danske versioner om kort tid også være tilgængelige fra www.microsoft.com.
[Note: Jeg har ikke haft mulighed for at teste nogen af versionerne.]
Ikke nyheder på Metropol
[I går omtalte vi tre websider med tilknytning til aviser i Danmark.
Ingen af dem kunne jeg læse. Men det kunne Brian Karlsen,
Storbritannien, og han har skrevet og gjort opmærksom på, at siderne fra
Berlingske Tidende (Metropol) ikke indeholder nogen nyheder. Det er
sider, der er rettet mod virksomheder, der er potentielle annoncører i
aviserne Berlingske Tidende, de tre stiftsstidender og JydskeVestkysten.
Vi siger tak for tippet.]
Vejret
Flot solskin over det meste af landet igen, men også i dag flere skyer
over de sydlige egne - dennegang både øerne og Sønderjylland.
Temperaturer 13-18 grader.
Finansmarkederne
1USD 5,8275 DKK, 1GBP 9,0892 DKK, 1DEM 3,8493 DKK 100JPY 5,2867 DKK, 100ITL 0,3812 DKK, 1AUD*) 4,5889 DKK 1FRF 1,1314 DKK, 1CHF 4,6800 DKK, 1CAD 4,2490 DKK 1IEP 9,3747 DKK, 1NLG 3,4352 DKK, 1XEU 7,2995 DKK 100ESB 4,572 DKK, 1NZD*) 4,0518 DKK, 1SEK 0,8779 DKK 10BEF 1,8701 DKK, 1NOK 0,8995 DKK, 100ISK 8,70 DKK*) AUD og NZD er fra igår.
Obligationsrenter: 8,05% -0,04 (6% - 2026), 7,09% -0,04 (8% - 2006) Aktieindex: 428,95 +0,58 KFX (mest omsatte aktier): 122,27 +0,55