Opdragelse i udlandet?
Den 16-årige er af libanesisk oprindelse, og tilhører en lille klike på
3, der før har skabt problemer i Århus. Han er "kendt" både af politiet og
Forældregruppen. Sidstnævnte er en gruppe af muslimske fædre, der
skiftes til at patruljere om natten for at holde øje med unge 2.
generations invandrere, og med stor succes. Deres blotte tilstedeværelse
har vist sig at lægge en dæmper på hærværk og vold begået af den gruppe
unge. Souhail Ibrahim fra Forældregruppen siger til DR-TVA, at særligt
belastede unge, som den 16-årige, burde sendes på et længere ophold i
deres hjemland, for at få en social og kulturel genopdragelse.
Forældrene er parat til at betale halvdelen af omkostningerne hertil. Et
tidligere forsøg af tilsvarende art fra Århus Kommune blev standset af
socialministeriet, med den begrundelse af bistandsloven kun gælder i
Danmark.
Familiedrama
3 personer - 1 kvinde og 2 mænd - er anholdt i dag efter fundet af en 30
årig mand skudt og dræbt i en villa i Rødovre i går. Bag drabet ligger i
følge politiet et familie-drama, og man betragter sagen som fuldt
opklaret med anholdelsen af de 3.
Dårlig service
Hvad mange bilister længe har vist, har FDM nu konstateret ved en
stikprøvekontrol. De sendte 14 nye biler på et autoriseret værksted til
det obligatoriske serviceeftersyn, som mange bilproducenter nu om stunder
forlanger. FDM havde imidlertid forsynet bilerne med 10 alvorlige fejl,
f.eks. for lidt luft i et dæk, eller en fejljusteret forlygte. I intet
at tilfældene blev alle fejl fundet, og i de 12 tilfælde overså
værkstederne fejl, der kunne have betydning for sikkerheden. Dennegang
var værkstederne anonyme, men fremover vil FDM offentliggøre navnene på
værkstederne, og det ser bilforhandlerne foreninge, Danmarks
Automobilforhandlerforening (DAF), frem til. Formanden fo DAF, Preben
Kjær vil derefter kraftigt opfordre sine medlemmer at starte
kvalitetsprogrammer.
Riskær i retten
Den tidligere finansmand, Klaus Riskær Petersen, mødte i dag op i
Københavns Byret i det første møde i retsagen mod ham og 4 andre fra
firmaet Accumulator Invest. De 5 er sigtet for mandatsvig, bedrageri og
skyldnersvig. Sagen er ret omfattende, og der var planlagt møder indtil
udgangen af 1997, men allerede på 1. dagen fik Klaus Riskær Petersens
advokat vendt op og ned på sagen. Han gik nemlig til angreb på
anklagemyndigheden, som blev beskyldt for at være "illoyal", og det
revisionsfirma, som bagmandspolitiet havde sat på sagen, KPMG Jespersen,
blev anklaget for at have taget stilling i sagen og foranstaltet sin
egen efterforskning. Det lykkedes forsvareren at få udsat sagen til
næste uge, fordi man kunne fremlægge to rapporter fra revisionsfirmaet -
en fra 1992 der var "mild" overfor de dømte og en fra 1996, der var
meget skarp. Det var sidstnævnte, som anklageren havde lagt til grund,
for anklageskriftet. Klaus Riskær Petersens forsvarer havde ladet
Ernest og Young analysere rapporterne, og her mente man ikke, at der var
fremkommet oplysninger, der støttede den nyeste revisionsrapport fra
KPMG Jespersen.
Myresyre
Her til morgen blev det konstateret, at det stof, der fredag gav vandet
i Nykøbing Falsters vandforsyning en ilde lug og en bedsk smag. Myresyre
bruges til at afkalke varmvansbeholdere o.l. og man gætter på at der er
sket en betjeningsfejl eller opstået en fejl i en returventil. Man har
stadig ikke nogen ide om, hvilken virksomhed det drejer sig om. Myresyre
anvendes sjældent af private. I de koncentrationer, som der var tale om,
har vandet ikke været farligt at drikke, og forbudet mod det er blevet
ophævet. Nu skal vandforsyningens rør skylles igennem, og her til aften
har samtlige 5.500 hustande fået besked på at åbne for hanerne på
bestemte tidspunkter, og holde dem åbne i 15 minutter. Omkring 2,5 mill.
liter skal trækkes igennem systemet.
Kamp for pølsevogn
I dag modtog kommunalbestyrelsen i Vejle 2367 underskrifter, som
protesterede med lokalplanerne for det nye banegårdscenter. Der er
nemlig ikke plads til den pølsevogn, der i dag står ved banegården. I
stedet er der planlagt en burger-cafe i centeret. Borgmester Flemming
Christiansen (SF) siger til TV2 Nyhederne, at der ikke har været så
mange underskrifter på en indsamling i årtier, og han mener at det da må
vække eftertanke. Men sagen skal behandles af teknisk udvalg i morgen.
[Kommunen kan ikke uden videre lave lokalplanen om, da den er blevet til
i forbindelse med en kontrakt med bygherren for banegårdscenteret.]
Attentatforsøg
Da et 34-årigt støttemedlem af Hells Angels her til aften ville lukke
HA-støtteforretningen i Ålborg, blev han ramt i armen af et skud,
affyret fra en forbipasserende bil. Den 34-årige flygtede ned af en
sidegade, hvor der blev affyret flere skud efter ham - uden dog at
ramme. 3 skud gik imidlertid igennem vinduet til en nabolejlighed, hvor
den ramte ryglænet på en stol, som beboeren havde siddet i få øjeblikke
før ifølge DR-TVA.
Museumsleder udskiftet
Bestyrelsen for det succesfulde kunstmuseum "Arken" syd for København
konstituerede i dag Niels Refslund Poulsen som leder. For et par uger
siden forlod den hidtidige leder sin post i utide, angiveligt på grund
af manglende lederevner og samarbejdsvanskeligheder. Bagefter kunne
flere aviser, anført af Jyllands-Posten afsløre, at hendes kunstneriske
og akademiske referencer fra udlandet tilsyneladende ikke eksisterede.
De var ihvertfald ikke blevet checket af den politisk valgte bestyrelse,
da hun blev ansat for 1 1/2 år siden. Bestyrelsen besluttede i dag også,
at give den tidligere leder "en rimelig tid", dvs. en måned til at
fremlægge eksamenspapirer og anden dokumentation for bestyrelsen.
Ellers vil hun ikke kunne få sin fratrædelses godtgørelse iht.
ansættelseskontrakten.
Et dødsfald
Komponisten Vang Holmboe er død, 86 år gammel.
FODBOLD
VM-kvalifikationen, søndag:
Slovenien-Danmark 0-2Målene blev scoret af Allan Nielsen og Michal Schønberg. Kampen blev - til mange fans højlydte protester - vist på satelit-kanalen TV3, som ikke alle danskere kan se. Vi har endnu ikke TV3, og kan derfor ikke kommentere kampen yderligere.
Søndagens Superliga (minimalt program)
Silkeborg-Hvidovre 1-1
HÅNDBOLD
Den nye håndboldtræner for M-landsholdet hedder Keld Nielsen. I fredags
gav vi ham et forkert fornavn. Undskyld!
[Fra i morgen af er den "rigtige" redaktør tilbage i stolen efter turen til Atlanta.]
http://www.geocities.com/TheTropics/4597/(Flere ting, bl.a. den store vægt der lægges på Rebild-festen 4. juli peger mod USA som den primære "målgruppe")
Vejret
Lørdag var der udbredte byger, men også med solstrejf. Søndag få byger
og i dag næsten ingen. Temperaturen lige omkring 20 grader.
Finansmarkederne
1USD 5,7305 DKK, 1GBP 8,9551 DKK, 1DEM 3,8636 DKK 100JPY 5,2549 DKK, 100ITL 0,3790 DKK, 1AUD*) 4,5205 DKK 1FRF 1,1296 DKK, 1CHF 4,7536 DKK, 1CAD 4,1868 DKK 1IEP 9,2920 DKK, 1NLG 3,4461 DKK, 1XEU 7,2903 DKK 100ESB 4,575 DKK, 1NZD*) 3,9525 DKK, 1SEK 0,8644 DKK 10BEF 1,8762 DKK, 1NOK 0,8935 DKK, 100ISK 8,67 DKK*) AUD og NZD er fra fredag.
Obligationsrenter: 8,26% uændr.(6% - 2026), 7,35% +0,01 (8% - 2006) Aktieindex: 423,12 -0,89 KFX (mest omsatte aktier): 119,51 +0,24