Hundreder af elever overværede dramaet fra skolens vinduer, og vejene i kvarteret. De var stærkt chokerede, og både elever og forældre har fået tilbudt øjeblikkelig krisehjælp på skolen.
Dødelig biljagt
Københavns politidirektør Hanne Beck Hansen siger til DR i dag, at
politiet handlede i overenstemmelse med reglerne, da de fulgte efter en
flugtbil i forgårs i Valby. En patruljevogn ville rutinemæssigt
undersøge en bil med 4 unge mænd, da den pludselig stak af med høj fart.
Patruljevognen satte i første omgang efter, med horn og blink, men opgav
snart forfølgelsen. Man fulgte alligevel efter, på et par 100 meters
afstand, og stadig med sirener og lys. Ved et kryds kørte flugtbilen med
høj fart ind i siden på en personbil med en familie på tre. Faderen blev
dræbt, moderen livsfarlig kvæstet mens den 13 årige datter blev alvorlig
kvæstet, ligesom de 4 unge i flugtbilen. Flugtbilen blev ført af en
17-årig mand, der havde lånt bilen (men han havde selvfølgelig ikke
kørekort).
Kemal Koc løsladt
Det var ifølge de tyrkiske en formalitet - at den kurdisk-fødte danske
statsborger Kemal Koc netop var dansk statsborger - der gjorde at der
skulle gå 24 timer efter han blev løsladt af en statssikkerhedsdomstol i
Ankara i går, inden han var en fri mand. Fri og fri - han blev i
eftermiddags øjeblikkelig sat på et fly "til Europa" som udvist. Hans
broder, Ali Koc, siger til TV2 Nyhederne at Kemal Koc bare ville ud, og
at han "ikke ville se sig tilbage".
Udspringere dræbt
2 faldskærmsudspringere blev i eftermiddags dræbt, da deres faldskærme
ikke blev foldet ud. De udførte såkaldte tandem-spring, hvor en erfaren
og uerfaren udspringer bruger en fælles skærm. De dræbte er henholdvis
en nordmand og en tysker. Ulykken skete ved Ringsted.
Visum-stramninger?
En arbejdsgruppe under udlændingestyrelsen arbejder med tanker om at
effektivisere visumbehandlingen. En ansøgning om visum til Danmark tager
1 1/2 - 2 måneder normalt. Gruppens forslag går ud på at reducere
antallet af lande-kategorier. Der er i dag 4 kategorier, fra visumfrie
til lande hvor visum kun udstedes til nære familiemedlemmer til personer
med bopæl i Danmark. Det vil blive reduceret til 3. Det betyder, at for
nogle lande, f.eks. Rwanda og Burundi, får skærpet visumbetingelserne,
mens andre lande - Tyrkiet og Pakistan - får det lempet. Rwanda og
Burundi betegnes, som mange andre afrikanske lande som "asylproducerende
lande" [!] Der er visumbegrænsninger for indrejse til Danmark fra 150 ud
af 200 lande.
Kattegat-strejke
En overenskomst-strejke er gået igang på Cat-Link ruten, der sejler
hurtigfærger mellem Kalundborg og Århus. Forhandlingerne mellem
selskabet, HK og Restaurations- og Bryggeriforbundet (RBF) brød sammen
i forligsinstitutionen i aftes. Forligsmanden mente også, at parterne
stod så langt fra hinanden, at han ikke benyttede sig at retten til at
udsætte konflikten i 14 dage. Det forstår dir. Peter Jeppesen, Cat-Link,
ikke. Ifølge ham var parterne kun "200 kr. om måneden" fra hinanden.
Idag måtte Cat-Link aflyse 10 afgange.
OB-Brøndby 1-2 AGF-Lyngby 3-4 Silkeborg-Hvidovre 2-0
PARALYMPICS
Så er de paralympiske lege gået i gang, ved en storslået åbningsceremoni
i går aftes Atlanta tid. Åbningen blev overværet af vicepræsident Al
Gore - og DilleSport. Dermed starter DilleSport Special dækningen af
paralympics, der også kaldes handicap-OL. Ligesom (rask-)OL sker
dækningen via www på:
http://www.forum.dk/OL96eller via den separate e-postliste ol-list. Begge adresser er uændret i forhold til rask-ol, og medlemmer af e-postlisten, der ikke har meldt fra ("unsubscribe"), fortsætter automatisk. Tilmelding sker ved at sende ordet "subscribe" som overskrift i et e-brev til
ol-list-request@blanet.dk
Vejret
Sol og næsten ingen skyer - 21 - 26 grader
Finansmarkederne
1USD 5,7590 DKK, 1GBP 8,9259 DKK, 1DEM 3,8659 DKK 100JPY 5,3453 DKK, 100ITL 0,3794 DKK, 1AUD*) 4,4914 DKK 1FRF 1,1315 DKK, 1CHF 4,7686 DKK, 1CAD 4,1908 DKK 1IEP 9,2461 DKK, 1NLG 3,4466 DKK, 1XEU 7,2880 DKK 100ESB 4,574 DKK, 1NZD*) 3,9574 DKK, 1SEK 0,8676 DKK 10BEF 1,8768 DKK, 1NOK 0,8961 DKK, 100ISK 8,67 DKK*) AUD og NZD er fra igår.
Obligationsrenter: 8,27% -0,03 (6% - 2026), 7,24% -0,01 (8% - 2006) Aktieindex: 417,05 +0,33 KFX (mest omsatte aktier): 118,76 +0,15