Mandag, 12. August 1996 23:23 (DNT)


Højesteret: Nyrup i retten!

I en opsigtsvækkende afgørelse i dag bestemte Højesteret, at landsretterne og højesteret i mangel af en egentlig forfatningsdomstol skal tage stilling til sager om påståede brud på grundloven. Anledeningen er en sag, som 11 danske borgere har anlagt mod statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S). De anklager ham for at have brudt grundlovens paragraf 20 om suverænitetsafgivelse, ved at underskrive Maastricht-aftalen. Østre Landsret havde afvist sagen med den begrundelse, at ingen af de 11 var direkte berørt (parthaver) i sagen. Men den begrundelse gælder ikke, når det drejer sig om "denne særlige situation", og landsretten blev pålagt at tage sagen. Statsministeren blev pålagt at betale sagsomkostningerne, 75.000 kr.

Afgørelsen blev hilst velkommen ikke blot blandt EU-modstandere, men også i oppositionen. Anders Fogh Rasmussen (V) er ubetinget glad for afgørelsen, selv om han er uenig med sagsøgerne i deres synspunkt. Men han vil "slås" for deres ret til at få tvivl om grundloven afgjort ved domstolene, sagde han til DR. Musikeren Arne Würgler, der er en af sagsøgerne var i DR-TVA "lykkelig". Det "bekræfter ihvertfald, at der noget ret og rimeligt i det danske samfund".

Statsminister Poul Nyrup Rasmussen tog i en pressemeddelelse dommen til efterretning.



Mindehøjtidelighed

Forsvarschef Hans Jørgen Garde og hans hustru Anna Garde blev i dag bisat fra Holmens Kirke i København. Parret blev sammen med 7 andre dræbt ved et flystyrt på Færøerne forrige lørdag. I går kom inspektionsskibet "Vædderen" til Holmen i København med de omkomne. Ved begravelsen i dag var rigsforstanderen, kronprins Frederik, tilstede, sammen med statsminister Poul Nyrup Rasmussen, forsvarsminister Hans Hækkerup (S), og omkring 1.000 højtstående militærpersoner, familie og venner.

Det ventes at konstituerede forsvarschef Christian Hvidt bliver udnævnt til ny forsvarschef.



Ny protestforening

I dag blev der dannet en ny naturforening, "Kyst, Land og Fjord". Dens erklærede mål er at bekæmpe Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk Forening, der beskyldes for at ødelægge erhvervs og fritidsmulighederne på landet. Et af målene for foreningen er at flytte beslutninger om fredninger fra staten og til amter og kommuner.



Dødsulykke på Storebælt

En 17-årig fransk montør blev lørdag dræbt, da han under endnu uopklarede omstændigheder styrtede 150 meter ned fra den gangbro - "catwalk", der forbinder de to høje brotårne, mens der spindes kabler til ophængning af vejbanen. Arbejdstilsynet har ikke kunnet finde fejl ved rækværk eller sikkerhedsnet. Arbejdstilsynet afgjorde i dag, at unge under 18 år ikke må arbejde på så farlige arbejdspladser - men der findes ikke klare regler på området. Der er ifølge Arbejdstilsynet ikke andre montører under 18 ansat på brobyggeriet.



Halv sejr i Nyborg

Forældrene til en 5 og en 6. klasse på Borgerskov skolen i Nyborg vandt i dag en halv sejr, idet Nyborg Byråd besluttede at forhandle med en lærer om at finde et andet arbejde til ham. I mellemtiden er han sygemeldt. Selv om han således ikke var tilstede på skolen sidste onsdag, da skoleåret startede holdt forældrene til over 100 elever disse hjemme i protest. For to år siden anklagede nogle af eleverne læreren for uterlighed. Han blev dømt herfor ved byretten, men senere frifundet ved landsretten. Forældrene vil dog ikke umiddelbart indstille boykotten. Kravet er en garanti for, at læreren fjernes fra skolen for altid.



Borgere mod scientology

Et andet sted er der ved at dannes en borgergruppe, der også ønsker nogen væk fra lokalområdet. Det er landsbyerne Felsted og Bjerndrup i Sønderjylland, hvor lokale borgere ønsker at forhindre tyske medlemmer af scientology at oprette friskoler. Scientology har fået forbud mod at oprette egne skoler i Tyskland, og har derfor flyttet undervisningen af af ca. 60 tyske elever til Danmark. De lokale ønsker at forhindre, at sekten opkøber flere ejendomme og udvider aktiviterne også overfor danskere. Skolerne selv beskylder lokalbefolkningen for "diskrimination imod tyskere".


DilleSport


CYKLING

Danmark Rundt

Torsdag - Ålborg til Århus, 174,1 km

1. Peter van Petegern, Belgien         4t 12m 38s
2. Arvis Piziks, Letland               s.t.
3. Fabrizio Guidi, Italien             s.t.
4. Martin Kryger, Danmark              s.t.
5. Rolf Sørensen, Danmark              s.t.
   ..
8. Bjarne Riis, Danmark                s.t.
9. Jesper Skibby, Danmark              s.t.
10. Bo Hamburger, Danmark              s.t.
Fredag - Århus til Horsens, 216,6 km.
1. Frabrizio Guidi, Italien            5t  8m  4s
2. Kaspars Ozer, Letland               s.t.
3. Bo Hamburger, Danmark               s.t.
4. Rolf Sørensen, Danmark              s.t.
5. Christian Henn, Tyskland            s.t.
6. Bjarne Riis, Danmark                s.t.
7. Brian Holm, Danmark                 + 3s
8. Michael Sandstød, Danmark           + 32s
9. Masimo Apollonio, Italien           s.t.
10. Danny Jonassen, Danmark            s.t.
Lørdag - A: Kalundborg til Holbæk 97,5 km
1. Jesper Skibby, Danmark              2t 22m 55s
2. Fabrizio Guido, Italien             + 2s
3. Nicola Minali, Italien              s.t.
4. George Mincaple, USA                s.t.
5. Rolf Sørensen, Danmark              s.t.
6. Frantisek Trkal, Tjekkiet           s.t.
7. Bo Hamburger, Danmark               s.t.
8. Brian Holm, Danmark                 s.t.
9. Michael Blaudzun, Danmark           s.t.
10. Michael Sandstød, Danmark          s.t.
11. Bjarne Riis, Danmark               s.t.
Lørdag - B: Næstved - Karrebæksminde - Næstved, Enkeltstart, 18 km
1. Rolf Sørensen, Danmark              21m 22,32s
2. Fabrizio Guidi, Italien             21m 53,79s
3. Bjarne Riis, Danmark                22m 3,56s
4. Michael Andersson, Sverige          22m 12,88s
5. Jesper Skibby, Danmark              22m 16,91s

Søndag blev 5. og sidste etape Danmark Rundt kørt.

Turen gik fra Ringsted til Frederikberg, nærmere bestemt med opløb på Frederiksberg Alle. Turen var på 151 km.

Bjarne Riis havde forsøgt at etablere et udbrud sammen med 2 italienske ryttere kort før rundstrækningen på Frederiksberg (der skulle gennemkøres 5 gange) men han blev hentet på de sidste omgange, og feltet kom samlet i mål.

1. Nicola Minali, Italien        3t 38m 23s
2. Karpars Ozers, Letland        s.t.
3. Fabrizio Guidi, Italien       s.t.
   ...
5. Lars Michaelsen, Danmark      s.t.
6. Rolf Sørensen, Danmark        s.t.
7. Nicolai Bo Larsen, Danmark    s.t.
   ...
11. Michael Sandstød, Danmark    s.t.
   ...
33. Bjarne Riis, Danmark         s.t.

Den samlede stilling:

1. Fabrizio Guidi, Italien       20t 46m 37s
2. Rolf Sørensen, Danmark        +12s
3. Bjarne Riis, Danmark          +1m 1s
4. Kaspars Ozerz, Letland        +1m 28s
5. Michael Sandstød, Danmark     +1m 44s
6. Jesper Skibby, Danmark        +1m 47s
7. Brian Holm, Danmark           +1m 47s
8. Bo Hamburger, Danmark         +1m 49s
9. Christian Hen, Tyskland       +1m 52s
10. Marc Streel, Belgien         +1m 55s
11. Michael Blaudzun, Danmark    +2m 23s
Fabrizio Guidi sejr overraskede en del, også blandt nogle af de deltagende firma hold. I modsætning til Tour de France fik man bonus-sekunder i de indlagte spurter, og derfor kunne en typisk sprinter som Fabrizio Guidi vinde sammenlagt. Men hans hold kørte også fremragende taktisk. Bl.a. var de to ryttere fra dette hold, der hindrede at Bjarne Riis slap væk fra feltet på 5. etape. Den 24-årige italiener udtrykte overfor Politiken benovelse over, at stå øverst på podiet mellem to så store idoler som Rolf Sørensen og Bjarne Riis.



FODBOLD

Superligaen:
Lyngby-FCK         0-2          
Brøndby-AGF        2-0
Herfølge-OB        0-1
AB-AaB             1-3
Vejle-Hvidorvre    2-2
Viborg-Silkeborg   3-1

Landholdet:
Det danske M-landshold rejste i dag til Sverige for at forberede venskabskampen mod Sverige senere på ugen. På grund af en skade har Brian Laudrup meldt afbud, og istedet er udtaget Steffen Højer, AaB, ellers skulle have spillet på B-landsholdet.



RONING

Danmark klarede sig særdeles godt ved VM i roning for de ikke-olympiske discipliner og juniorer i Glasgow. Det drejer sig om:

GULD:   M-letvægtstoer u. styrmand   foran Irland og Tyskland
        M-letvægtssinglesculler      foran Tjekkiet og Finland
      
SØLV:   M-letvægtsotter              efter Tyskland og foran Canada

BRONZE: K-otter                      efter Tyskland og Rumænien



Vejret

De sidste par dage har været fint sommervejr, med lette skyer og en frisk blæst. I dag kom der flere skyer og det regnede noget i de sydvestlige egne. Temperaturer 20 - 25 grader.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       5,7070 DKK,   1GBP      8,8516 DKK,   1DEM      3,8697 DKK
100JPY     5,2955 DKK,   100ITL    0,3762 DKK,   1AUD*)    4,4479 DKK
1FRF       1,1312 DKK,   1CHF      4,7562 DKK,   1CAD      4,1620 DKK
1IEP       9,1997 DKK,   1NLG      3,4481 DKK,   1XEU      7,2616 DKK
100ESB     4,542  DKK,   1NZD*)    3,9403 DKK,   1SEK      0,8592 DKK
10BEF      1,8771 DKK,   1NOK      0,8932 DKK,   100ISK    8,62   DKK  
*) AUD og NZD er fra fredag.

Børsens nøgletal fra fredag

Obligationsrenter: 8,29% -0,02 (6% - 2026),   7,25% -0,01 (8% - 2006)
Aktieindex: 415,23 -0,87   KFX (mest omsatte aktier): 117,82 -0,59