Færre betjente
Op mod 400 stillinger i politiet skal spares væk, siger rigspolitichefen
Ivar Boye i dag. Det sker for at skaffe midler til de 100 mill. kr., som
politiet skal investere i edb-teknologi. Ifølge forliget om politiet,
skal ledelsen selv fordele og prioritere, og Ivar Boye pointerer, at der
ikke vil ske fyringer. Reduktionen, der rammer både betjente og
kontorpersonale, vil ske ved "naturlig" afgang.
De konservative er chokerede ved udsigten til mindre politi, siger Bendt Bendtsen (K) til TV2 Nyhederne. Han siger, at regeringen har ført forligspartierne bag lyset. Men det bliver afvist af både Bjørn Elmquist (R) og Birte Rønn Hornbech (V). Sidstnævnte siger, at man fik alle talene, og at reduktionen tydelig fremgik. Det var en af grundene til, at Venstre ikke ville være med i forliget, ifølge Birthe Rønn Hornbech.
Redningsdykker afvist
Helsingør kommune har været så utilfreds med, at de nærmeste dykkere
skal hentes i Lynby, til ulykker i Helsingør Havn, at man i samarbejde
med forsvarets dykkerskole har udarbejdet planer for en ny
dykker-uddannelse, "redningsdykker". I dag afvist Søfartsstyrelsen at
godkende uddannelsen. Begrundelsen var, at den kortere uddannelse ikke
havde indbygget nok dykkererfaring. Det forstår Helsingørs borgmester
ikke. Han mener ikke det kan være nødvendigt at lære at gå på bunden af
Atlanterhavet, når det kun er Helsingør Havn og Øresund de skal arbejde
i.
Sommerhus dom
2 ægtepar fra Kulhuse har fået en dom for at overtræde planlovens
bestemmelser om at sommerhuse kun må bruges til midlertidig ophold. Det
hævdede selv, at de boede "hos venner og bekendte" om vinteren, men det
tog dommeren ikke for gode varer. Han lagde vægt på, at de var tilmeldt
folkeregisteret på sommerhusadressen, og havde krævet skattemæssigt
kørselsfradrag derfra også. Det er de første sager der er afgjort, efter
at Miljøstyrelsen sidste år beordrede sommerhuskommuner til at anmelde
borgere, der bor hele året i sommerhuse. Kommunerne gør det, men ikke
med glæde. De havde hellere set, at folketinget havde lavet en lov, der
forbød borgere at tilmelde sig folkeregisteret på sommerhusadresser. Men
det var der ikke flertal for, da forslagt var fremme.
Kommunernes Landsforening skønner, at omkring 30.000 danskere bor ulovligt i huse udlagt til sommerbeboelse.
V: faglighed tilbage!
Venstre vil have fagligheden, dvs. mere regning, matematik og dansk,
tilbage i folkeskolen, siger Anders Mølgaard (V) til DR-TVA. Flere
boglige fag, delte klasser og eksamen og vurderinger af eleverne fra
første klasse. "Det er utænkeligt, at man kan gå i den samme klasse i
alle 10 år", siger han. Formålet er at styrke eliten, mellemgruppen og
de svage elever ved, at de undervises hver for sig. Også lærerne skal
have karakterer, og det skal være lettere at fyre dem. Venstre mener
også, at elever i 10. klasse skal have medindflydelse på denne
karaktergivning. Og så skal modersmålsundervisning afskaffes.
[Modersmålsundervisning er undervisning af indvandreelever på deres eget
sprog.]
Kommune i krise
Hundested kommune er i store vanskeligheder, og har bedt
Indenrigsministeriet om dispensationer, så den kan låne 20 mill. kr.,
samt at kravet til kommunens kassebeholdning lempes. Tilgengæld har
indenrigsministeriet forlangt, at kommunen aflægger regnskab hver 3.
måned. Problemet er først og fremmest de 15 mill. kr. kommunen skød ind
i at opretholde færgen Grenå-Hundested. Den rute lukkede endeligt i
foråret. Samtidigt er antallet af kontanthjælpsmotagere og
bistandsklienter steget voldsomt. Grenå kommune har også lidt samme tab,
men har været heldigere, og er derfor ikke i krise.
Lægeaktion smuldrer
Et forsøg fra Foreningen af Danske Lægestuderende på at få
overenskomster med jyske amter omkring vikarordningen er tilsynelandende
ved at slå fejl. Aktionen startede i Viborg Amt, hvor de lægestuderende
nægtede at tage vikararbejde før der blev lavet en skriftlig aftale.
Amten satte derefter det fastansatte personale til at løbe hurtigere, og
ferieperioden er ved at være forbi. Ringkøbing Amt meldte i dag, at de
heller ikke vil indgå aftale, og en aktion i Vejle Amt er planlagt til
næste uge. Ribe Amt har endnu ikke svaret.
1. strækning gik fra Fredericia over Hjørring, Løkken, Broust, Aggersund, Løgstør, Nibe og Ålborg. Løbet blev afviklet uden de store udbrud, bortset fra i Ålborg, hvor banerytteren Michael Sandstød stak af inden de 3 omgange op til mål. Det lykkedes ikke feltet at nå ham, på trods af ihærdig indsats.
Udvalgte placeringer:
1. Michael Sandstød, Danmark 5.03.21 2. Fabrizio Guidi, Italien +0.06 3. Nicola Minali, Italien s.t. 4. Ivan Cerioli, Italien s.t. 5. Robbie McEwan, Australien s.t. 6. Kaspers Ozers, Letland s.t. 7. Martin Kryger, Danmark s.t. 8. Lars Michaelsen, Danmark s.t. 9. Rolf Sørensen, Danmark s.t. 10. Brian Holm, Danmark +0.13 ... 12. Bjarne Riis, Danmark s.t.
Vejret
Den østlige del af landet havde fint solskin, dog med en del slørskyer.
I den sysvestelige del begyndte det at regne og tordne i eftermiddag.
Det område bevæger sig langsomt vestover. Temperatur 21 - 25 grader
Finansmarkederne
1USD 5,7385 DKK, 1GBP 8,8453 DKK, 1DEM 3,8659 DKK 100JPY 5,3327 DKK, 100ITL 0,3776 DKK, 1AUD*) 4,4457 DKK 1FRF 1,1342 DKK, 1CHF 4,7532 DKK, 1CAD 4,1750 DKK 1IEP 9,2086 DKK, 1NLG 3,4447 DKK, 1XEU 7,2621 DKK 100ESB 4,552 DKK, 1NZD*) 3,9411 DKK, 1SEK 0,9677 DKK 10BEF 1,8757 DKK, 1NOK 0,8950 DKK, 100ISK 8,64 DKK*) AUD og NZD er fra igår.
Obligationsrenter: 8,30% -0,04 (6% - 2026), 7,24% -0,02 (8% - 2006) Aktieindex: 411,47 -0,35 KFX (mest omsatte aktier): 116,73 -0,19