Onsdag, 6. August 1996 24:10 (DNT)


Forældreboykot

30 forældre til to klasser, en 5. og en 6. klasse, på Borgerskov skolen i Nyborg vil sende deres børn til en anden skole i morgen, hvis ikke en bestemt lærer bliver flyttet væk fra skolen. Læreren blev af nogle af børnene beskyldt for forsøg på seksuelle overgreb. Han blev dømt herfor af byretten, men senere frikendt af landsretten. Efter frifindelsen skal han starte på skolen igen, men det vil forældrene ikke acceptere. "Retten kan ikke dømme ham, men jeg har min mening om det", som en af forældrene siger til DR-TVA. Formanden for forældrebestyrelsen forstår godt forældrene. Han siger at "tillidsforholdet [mellem eleverne og læreren] er nedslidt - det kan en retsag ikke ændre på".



Ny lufthavn?

Flyulykken lørdag på Færøerne, hvor 9 mennesker omkom, har fået politikere på øerne til at tage den gamle ide om at bygge en ny lufthavn tæt på Thorshavn frem igen. Lagmand Edmund Joensen siger, at det at bygge en lufthavn er vigtigt for Færøernes fremtid, så man kan få flere afgange [Vagar er ofte lukket af dårligt vejr], hvilket er vigtigt for øernes økonomiske fremtid. Et flertal af danske politikere synes ikke om ideen, især da færingerne venter, at Danmark betaler de 300 mill. kr. som en ny lufthavn vil koste. Trafikminister Jan Trøjborg, der skal på en længe planlagt rejse til Thorshavn i næste uge, ventes at tage spørgsmålet om forbedringer af lufthavnen i Vagar op. Både piloter og Færøernes trafikminister, Samuel Petur I Grund, understreger dog, at sikkerheden på Vagar er så god som den kan blive. Som en pilot udtrykker det - vejret er problemet, og det kan man jo alligevel ikke gøre noget ved.



Meld børneprostitution

Foreningen Red Barnet starter snart en kampagne overfor danske turister, der især rejser til fjernøsten. De opfordres til at melde børneprostitution til de lokale myndigheder, hvis de møder det. Bestyrelsen for Rejsebranchens fællesråd tager også stilling til, om de vil deltage i kampagnen, der har temaet "Gør ikke ude, hvad du ikke vil gøre hjemme".



Dårlig postkvalitet

En undersøgelse, som Det Fri Aktuelt har udført, tyder på, at 15% af posten kommer frem for sent eller aldrig. Det har fået forbrugerstyrelsen til at reagere, og beskylde Post Danmark for ikke at tage sine egne kvalitetsmål alvorligt. Det afviser postdirektør Helge Israelsen dog, selv om han erkender, at det kan blive bedre. Post Danmarks egen undersøgelser tyder på, at 97% af posten kommer frem til tiden. Nu vil man prøve at forsyne breve med radiosendere, for at finde ud af, om og hvor post forsvinder.



Dårligt arbejde

Miljøstyrelsen er utilfreds med kvaliteten af det system, som firmaet Chr. F. Rovsing har lavet for Ignalina-akraftværket. Underdirektør Leo Larsen, Miljøstyrelsen, siger til TV2 Nyhederne, at systemet er ikke ordentlig gennemprøvet, at "ideen om at bruge russiske komponenter" faldt til jorden ligesom ideen om at opbygge lokal kompetance. Det er Miljøstyrelsen der har betalt computersystemet, der skulle overvåge det gamle a-kraftværk, der af mange eksperter betragtes som farligt, fordi det er nedslidt. Ifølge TV2 Nyhederne stoler heller ikke værkets teknikkere på systemet - de bruger stadig det gamle, russiske system. Striden mellem Miljøstyrelsen og Chr. F. Rovsing har stået på lige siden systemet blev afleveret, men nu har Miljøstyrelsen fået en uvildig rapport. Herefter vil Leo Larsen skrive Chr. F. Rovsings bestyrelse med klagepunkterne. Han siger, at det er højst tvivlsomt, om Rovsing-selskabet nogensinde igen får en kontrakt med Miljøstyrelsen. Direktør Søren A. Rasmussen, Chr. F. Rovsing, siger at der også er positive ting i rapporten, og at han da håber at få andre ordre fra styrelsen.



Små skoler dur ikke

Foreningen Forældre og Samfund advarer i dag mod for små skoler. Formandne Birgitte Bjerregaard siger, at for mange forældre er småskoler vigtige for lokalssamfundets overlevelse. Men det er ikke sikkert, at det er godt for eleverne. Problemet er, mener hun, at med få lærer kan det være vanskeligt for unge, dygtige lærere at se en udfordring i at søge ansættelse på de små skoler. Flere forældre og skoleledere fra små skoler afviser skarpt foreningens betænkeligheder. 1/3 af alle folkeskoler i Danmark har færre end 175 elever.



Veterinære zoner?

Der er fuld politisk opbakning til landbrugsminister Henrik Dam Kristensen (S) når denne afviser at give erstatning til 4 fåre-ejere i Sønderjylland. De importerede selv får fra Frankrig, der ifølge en dyrlægeattest var sunde, men det viste sig at fårene havde en smitsom byldepest. Sagen regnes for principiel, fordi man ikke længere i EUs indre markede har uafhængig dyrlægekontrol og karantæne ved landegrænserne. SF havde krævet landbrugsministeren i samråd i den anledning i dag. Efter samrådet sagde Christian Mejldahl (V) at grænserne skulle være åbne, men også at dyrlægeattester skal være troværdige. Hvis de ikke kan blive det, må grænsekontrollen genindføres, men ikke langs de nuværende grænser. Der skulle oprettes "veterinære zoner" mente han, men hele Danmark skulle være i samme zone.


DilleSport
ODBOLD Den nye landstræner, Bo Johansson, offentliggjorde i går en bruttotrup, der skal spille mod Sverige i en venskabskamp. Der er tale om ikke mindre end 3 debutanter:
Peter Schmeichel, Manchester United
Mogens Krogh, Brøndby
Marc Rieper, West Ham
Jes Høgh, Fenerbache
Thomas Rytter, Lyngby (debutant)
Thomas Helveg, Udinese
Jacob Laursen, Derby
Jakob Friis-Hansen, Hamburg
Ole Bjur, Brøndby (debutant)
Claus Thomsen, Ipswitch
Allan Nielsen, Brøndbyg
Morten Bisgaard, OB (debutant)
Brian Steen Nielsen, Urawa
Peter Møller, Brøndby
Søren Andersen, AaB
Brian Laudrup, Glasgow Rangers
Bo Johansson understreger dog, at det ikke betød et farvel til de kendte navne, der ikke er med på denne liste. Han ville bruge venskabskampen den 14. august til at prøve nye talenter af.

Kvalifikation til UEFA-cup:

Lyngby - NK Mura, Slovakiet            0-0
Segesta Sisak, Kroatien - Silkeborg    1-2
Sliema Wanderers, Malta - OB           0-2


NetSurferNyt


"Women with balls -"

- "Volleyballs, handballs" Det er et citat fra en australsk avis, "The Age" i Melbourne. De har haft en rapporter i Atlanta, og han har set de to kvindefinaler i volleyball og håndbold. Det er der kommet nogen morsomme opservationer ud af. Læs selv på:
http://www.atlanta.fairfax.com.au/articles/4382.html
Lige en bemærkning: kobjælder er et norsk tilskuerfænomen. Norge spillede bronzekampen før Danmark-Ungarn. Naturligvis støttede danske og norske tilskuere hinanden til begge kampe. Tak til Henrik Andersen, Melbourne, Australien for denne URL.



Vejret

Meget få skyer i dag og temperaturer 20 - 25 grader.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       5,7475 DKK,   1GBP      8,8397 DKK,   1DEM      3,8644 DKK
100JPY     5,3640 DKK,   100ITL    0,3787 DKK,   1AUD*)    4,4095 DKK
1FRF       1,1374 DKK,   1CHF      4,7575 DKK,   1CAD      4,1785 DKK
1IEP       9,2098 DKK,   1NLG      3,4453 DKK,   1XEU      7,2712 DKK
100ESB     4,555  DKK,   1NZD*)    3,8914 DKK,   1SEK      0,8697 DKK
10BEF      1,8754 DKK,   1NOK      0,8953 DKK,   100ISK    8,66   DKK  
*) AUD og NZD er fra igår.

Børsens nøgletal fra igår

Obligationsrenter: 8,34% uændr.(6% - 2026),   7,26% +0,01 (8% - 2006)
Aktieindex: 411,82 +2,94   KFX (mest omsatte aktier): 116,92 +0,29