Dansk Fængselsforbund er rasende. Allerede i april måned krævede forbundet, at alle rockere blev fjernet fra de åbne fængsler, efter at en Bandidos-rocker blev udsat for et håndgranat-attentat i Horserød Statsfængsel. Allerede dengang var der fokus på Jyderup og Jønke. Formanden for fængselsforbundet, Frits Christensen, mente at justitsministeren og direktøren for kriminalforsorgen var bange for rockernes magt. Justitsminister Bjørn Westh (S) sagde i dag, at nu var der ikke flere rockere fra de rivaliserende bander i de åbne fængsler. De øvrige var flyttet til lukkede fængsler, men Jønke havde nægtet at flytte. Han betragtede en periode i de lukkede fængsler som en "tillægsstraf". Han afsoner 16 års fængsel for mordet på en leder for den hedengange rockergruppe "Bullshit" [medlemmerne er optaget i Bandidos]
Dommerudvalg rapporterer
I dag kom så rapporten fra Dommerudvalget, der i 3 år har arbejdet på
forslag til revision af det danske retsvæsen. Der var ikke - som ventet
noget krav om at domstolene skulle væk fra justitsministeriet eller
gøres helt uafhængige af Folketinget. Derimod lægger udvalget op til, at
der nedsættes en relativ uafhængig domstolsstyrelse, der får ansvar for
bevillinger, og som justitsministeren kun kan afskedige hvis den begår
noget ulovligt. Heller ikke dommernes privat biindtægter fra
voldgiftsafgørelser for virksomheder vil udvalget hindre. Man foreslår
dog, at indtægterne skal registreres og offentliggøres.
Sirius pressemøde
Danmark kan ikke lukke ørene for de krav om forbud mod industrifiskeri,
som der er i de fleste andre europæiske lande, sagde
informationsmedarbejder Jan Hulevad, Greenpeace, til DR i forbindelse
med et pressemøde ombord på Sirius. Greenpeace vil gerne tale
fiskeripolitik. Han anså den nuværende holdning til fiskeripolitiken og
Greenpeace' kampagne i Nordsåen som et problem for den danske regering -
og på længere sigt - den danske fiskeri-industri. Danmark er nød til at
gå i dialog, sagde han, og nævnte at den irske regering er på vej med et
forbud mod industrifiskeri. Kampagnen var iøvrigt en succes i andre
lande, men Jan Hulevad erkendte, at situationen havde været anderlede i
f.eks. Holland, hvis man havde aktioneret mod hollandske fiskere.
Sikkerhed god nok!
Sikkerheden i Københavns Lufthavn er en fornuftig afvejning af det
forsvarlige, rimelige og nødvendige, sagde vicepolitiinspektør til DR i
dag. 100% sikkerhed kan man alligevel aldrig opnå, sagde han. En række
piloter har kritiseret sikkerheden i lufthavnen og ønske skarpere
sikkerhedscheck af passagererne for sprængstoffer og våben.
Et dødsfald
Dirigenten John Frandsen er død, 78-år gammel.
Varme nyheder
[Fra hvor korrespondent John Thomsen, jt@if.dk, modtog vi i går
24. juli, følgende:]
Dyrehavsbakkens Pjerrot er vært når den årlige verdenskongres for julemænd indledes næste uge i København.
Der ventes et rekordstort antal deltagere, og de kommer fra alle dele af verden. Blandt de kulinariske højdepunkter er der selvfølgelig intet der kommer op på siden af indtagelsen af risengrød med godt dansk smør i midten samt sukker og kanel.
Men de forsamlede julemænd kan også se frem til den traditionsrige flæskesteg med rødkål og brune kartofler. Derudover naturligvis ris a la mande og spænding om hvem der skal have mandelgaven i år.
Et af de vigtigste punkter på dagsordenen for konferencen er imidlertid fastlæggelsen af dato for juleaften 1996, og der synes allerede nu at være flertal for den 24. december.
[DR-TVA afslørede i den forbindelse i går aftes hvordan det kunne være, at julemanden kunne være flere steder på en gang. Det var netop fordi han ikke var en - men mange. Derefter viste man billeder af nogle af deltagerne, der allerede var ankommet til kongressen.]
Vejret
Der var skyet langs Jyllands vestkyst, og i midtjylland fik man en
overgang regnbyger, men ellers var det finst sommervejr, med
temperaturer 20 - 22 grader.
Finansmarkederne
1USD 5,7380 DKK, 1GBP 8,9169 DKK, 1DEM 3,8575 DKK 100JPY 5,3115 DKK, 100ITL 0,3785 DKK, 1AUD*) 4,5274 DKK 1FRF 1,1386 DKK, 1CHF 4,7316 DKK, 1CAD 4,1801 DKK 1IEP 9,2565 DKK, 1NLG 3,4351 DKK, 1XEU 7,2700 DKK 100ESB 4,553 DKK, 1NZD*) 3,9843 DKK, 1SEK 0,8727 DKK 10BEF 1,8715 DKK, 1NOK 0,8975 DKK, 100ISK 8,66 DKK*) AUD og NZD er fra igår.
Obligationsrenter: 8,37% uændr.(6% - 2026), 7,31% +0,01 (8% - 2006) Aktieindex: 405,05 -2,88 KFX (mest omsatte aktier): 113,76 -1,81