Kæmpeprojekt
Omkring 1 million mobilabonnementer i Danmark ved det ikke endnu, men de
er på vej til at være med i et storstilet videnskabeligt projekt, der
skal vise om der er risiko for kræft ved brug af mobiltelefoner.
TeleDanmark Mobil og Sonofon, de to mobiloperatører, afleverer til
september en liste over abonnenter, med navn, adresse og taletid, til
Kræftens Bekæmpelse. Her er det meningen, at det skal sammenkøres med
Cancer-registeret.
Det er kommet bag på mange, ikke mindst formanden for Folketingets retsudvalg, Bjørn Elmquist (R), at det er helt lovligt. Registerlovens krav om brug af personlige oplysninger gælder nemlig ikke, hvis oplysningerne skal bruges til forskning. Kravet er blot, at oplysningerne ikke videregives. Men ifølge registertilsynet, der har tilsynet med lovens overholdelse, har man ikke der mulighed for at kontrollere, om data opbevares under betryggende forhold, eller ulovligt videregives. Det svar er Bjørn Elmquist utilfreds med, og han vil bede tilsynet om en redegørelse. Hvis det er lovgivning de mangler, må de sige til, siger han til DR-TVA. TeleDanmark Mobil og Sonofon siger, at hvis man ikke ønsker at deltage i projektet, kan man sige fra til september.
Telefonnødlinie
InSam, foreningen af indvandrere i Danmark, vil fra 1. august oprette en
særlig hotline, hvor unge 2. generationsindvandrere kan søge anonym
hjælp og støtte hos unge med samme familiemæssige og kulturelle
baggrund. Linien har været under forberedelse i flere måneder, men den
er blevet fremskyndet som resultat af den debat, der har rejst sig på
baggrund af mord og mordtrusler med baggrund i kultursammenstød.
Ekstra våben?
Vicepolitimester Kaj-Ole Nielsen foreslår i dag, at politibetjentene
udstyres med en tåregasspray, udover staven og pistolen. Kaj-Ole
Nielsen mener, at en tåregasspray vil være et bedre våben overfor f.eks.
sindsyge, der angriber med kniv. Det er sket flere gange i den sidste
tid, ofte med dødelig udgang.
Seerprotest
I dag afleverede en lille delegation 16.331 underskrifter til
TV-direktør Bjørn Erichsen, DR-TV. Alle var en protest mod, at DR
nedlægger et 10 minutters lørdagsprogram, før søndagen. Umiddelbart ikke
et stort program - et kor synger 2 salmer, og indimellem læses den
følgende søndags bibeltekst. Men reaktionen på planerne om at nedlægge
programmet fra 1. september har medført en langvarig og omfattende
protestbevægelse. Bjørn Erichsen sagde i dag, at reaktionen selvfølgelig
gjorde indtryk, selv om beslutningen var taget. Han mente imidlertid
også, at en generel fordobling af kirkestoffet, som var en del af de nye
planer, ville opfylde seernes behov ligesågodt.
Skoledebat
Debatten for og imod enhedskolen, det at elever i den danske folkeskole
følges ad igennem alle klasser, uanset forskellige evner og
udviklingshastighed. Det var studiechef Jakob Lange, fra Københavns
Universitet, der lagde ud med at hævde, at enhedsskolen var grunden til
at mellem 1/4 og 1/5 af eleverne aldrig får en kompetancegivende
uddannelse, fordi de ikke får lært at læse og skrive ordentligt. Jakob
Lange har tidligere været forkæmper for enhedskolen, men han siger i
dag, at den kun passer til en ideel verden - hvor alle lærere er dygtige
og klassekvotienterne er små.
Hans synspunkt imødegås af flere lærere og skoleinspektører. For det første - lyder argumentet - er der intet der tyder på, at klassificering efter evne hjælper de svageste, snarer tværtimod. Desuden er problemet snarere de voksende klassekvotienter [Mange kommuner hæver næste år klassekvotienterne til 28 elever - af økonomiske hensyn.] Et trejde argument er, at den nye folkeskolelov blot er 3 år gammel, og at det er alt for tidligt at vurdere resultatet. Den borgerlige opposition (Venstre, konservative, Fremskridtspartiet og Dansk Folkeparti), sammen med CD vil have afskaffet enhedsskolen, mens Socialdemokrater og undervisningsminister Ole Vig Jensen (R) siger nej.
Ikke pas nok!
Bosniske flygtninge, der vil rejse på ferie, må blive i Danmark indtil
videre. Udlændingestyrelsen kan nemlig ikke udstede de særlige
flygtningepas, før til september. Grunden er, at man ikke kan få fat i
det materiale, som passet skal laves af, siger man i styrelsen. Det
passer ikke indenrigsminister Birthe Weiss. Hun vil skrive til
styrelsen, som hun beskylder for at have lavet en "ubegribelig bøf".
Problemet skal løses nu, ikke om et par måneder, mener hun.
Til DRTV sagde han efter etapen: jeg så de andre an, og følte dem på tænderne. Hvis benene var der skulle de [andre] have kniven i dag!
Dagens etape: 1. Bjarne Riis, Danmark 4.46,16 timer 2. Richard Virenque, Frankrig + 0,49 3. Laurent Dufaux, Schweiz + s.t. 4. Luc Leblanc, Frankrig + 0,54 5. Leonardo Piepoli, Italien + 0,57 6. Tony Rominger, Schweiz + 1,33 ..... 12. Miguel Indurain, Spanien + 2,28 ..... 17. Bo Hamburger, Danmark + 4,10 42. Jesper Skibby, Danmark + 9,06 49. Rolf Sørensen, Danmark + 10,37 93. Brian Holm, Danmark + 20,27 Samlet stilling: 1. Bjarne Riis, Danmark 74.08,26 timer 2. Abraham Olano, Spanien + 2,42 3. Tony Rominger, Schweiz + 2,54 4. Jan Ullrich, Tyskland + 3,39 5. Richard Virenque, Frankrig + 4,05 ...... 10. Miguel Indurain, Spanien + 7,16 ..... 13. Bo Hamburger, Danmark + 10,48 26. Jesper Skibby, Danmark + 32,03 33. Rolf Sørensen, Danmark + 47,24 105. Brian Holm, Danmark + 1.45,08Bjarne Riis har haft den gule trøje i 7 dage, og det er det længste en dansker har haft trøjen i eet stræk. Tidligere har Kim Andersen haft trøjen 6 dage i træk. Det ser godt ud for danskerens muligheder for at beholde den gule trøje til Paris på søndag, men .... der er altså lang vej endnu!
Vejret
Bortset fra Bornholm, der lige blev strejfet af byger, var det fint
sommervejr, med meget få skyer. Det var dog stadig en kraftig blæst, og
temperaturerne var mellem 15 og 20 grader.
Finansmarkederne
1USD 5,8200 DKK, 1GBP 9,0379 DKK, 1DEM 3,8558 DKK 100JPY 5,3059 DKK, 100ITL 0,3790 DKK, 1AUD*) 4,6694 DKK 1FRF 1,1373 DKK, 1CHF 4,6773 DKK, 1CAD 4,2460 DKK 1IEP 9,2887 DKK, 1NLG 3,4340 DKK, 1XEU 7,2820 DKK 100ESB 4,569 DKK, 1NZD*) 4,0216 DKK, 1SEK 0,8660 DKK 10BEF 1,8717 DKK, 1NOK 0,8989 DKK, 100ISK 8,74 DKK*) AUD og NZD er fra igår.
Obligationsrenter: 8,40% +0,01 (6% - 2026), 7,37% +0,01 (8% - 2006) Aktieindex: 413,13 +0,85 KFX (mest omsatte aktier): 117,29 +0,34