Privatisering af hjemmeplejen?
Et oprør er på vej inden for socialdemokratiet, efter at
sundhedsminister Yvonne Herløv Andersen (CD) ifølge et brev til venstres
sundhedspolitiske ordfører, Ester Larsen, skriver, at
sundhedsministeriet arbejder videre med en lovrevision, der skal give
kommuner mulighed for at lade private overtage hjemmepleje og
hjemmesygeplejen. Det ønsker Hørsholm kommune bl.a. af hensyn til et nyt
byggeri af 35 ældreboliger i en tidligere kommunal ejendom. Tidligere på
ugen havde sundhedsministeren ellers lovet at standse lovrevisionen,
sagde sundhedspolitisk ordfører Lene Møller (S). Hun sagde til DR-TVA,
at "Jeg oplever, at sundhedsministereren spiller med musklerne", fordi
ministeren har et behov for at profilere sig.
USA-demonstration
Omkring 500 demonstrerede her til aften foran den amerikansk ambassade i
København. Demonstrationen var til fordel for de dødsdømte Numia Abu
Jamal og imod dødsstraf generelt. Politiet tog ingen chancer og mødte
overordentlig talstærkt op, både ved ambassaden i Dag Hammerskjölds
Alle, og senere på Nørrebrogade. Der var en McDonalds resturant
bogstaveligt talt "pakket" ind i kampklart politi. Autonome, der også
var repræsenteret i demonstrationen, har tidligere raseret McDonald på
Nørrebro. Aftenens demonstration forløb imidlertid helt uden episoder og
blev opløst fredeligt.
Kontroversiel sag udsat
Dommeren i den tyrkiske by, Andana, udsatte i dag retsagen mod en advokat
og en læge ved det danskstøttede center for torturofre i byen. Sagen har
stor dansk interesse, fordi det er en af 4 centre, som er oprettet efter
dansk mønster. De tyrkiske myndigheder har krævet, at centrene udleverer
navnene på de patienter, der har været til behandling. Den officielle
forklaring har været, at tortur er ulovligt i Tyrkiet, og at centrene
tilbageholder bevismateriale mod politifolk. Men navnene kan ligesåvel
blive brugt til at forfølge ofrene. Der var derfor en stærk dansk
repræsentation i retsalen i dag. Det, og så en kraftig fordømmelse, der
efter et forslag er på vej i OSCE, er formentlig anledning til, at
retsagen er udsat, foreløbig til 15. september.
Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, OSCE, holder netop i diss dage møde i Stockholm, og Tyrkiets forhold er kommet på dagsordenen. Den tyrkiske ambassadør i Danmark siger til DR-TVA, at sagen er "politisk". Det er Helle Degn (S) HELT enig i: "Ja, det meget politisk! - Tyrkiet har skrevet under på [i OSCE], at krænkelser af menneskerettighederne ikke længere er et internt anliggende."
Vækstfremmer skader, men...
Statens Veterinære Seruminstitet afleverede i dag første del af en
undersøgelse af virkningen af vækstfremmere på resistens overfor
antibiotika. Rapporten viser klart, at dyr der har fået vækstfremmere
tilsat til foderet, udvikler resistens mod medicinsk antibiotika. De
mest udbredte vækstfremmere er netop antibiotika, som f.eks. Avoparcin,
Avoparcin blev forbudt sidste år, fordi der var frygt for, at
resistencen kunne overføres til mennesker. Det viser dagens rapport ikke
noget om - det kommer først i 2. del. Direktør Knud Børge Petersen,
Statens Veterinære Seruminstitut, siger i dag, at man roligt kan spise
kød - det er ikke farligt.
Landbrugsminister Henrik Dam Kristensen (S) vil da heller ikke forbyde alle vækstfremmere på baggrund af denne rapport. Han vil vente med at tage endelig stilling til 2. del foreligger.
EDB virksomhed solgt
En af Danmarks største PC-forhandlere, BFC Data i Herning, er blevet
solgt til den svenske VM-Data koncern. Salget sker for at skabe
selskabet en fremtid på det skandinaviske marked, siger direktør Henning
Jacobsen, BFC Data til Ritzaus Bureau. Han siger ogsaa, at man
formentlig kommer ud med et overskud på omkring 20 mill. kr., når
regnskabet offentliggøres om kort tid. Omsætningen for sidste
regnskabsår var 800 mill. kr.
"Breaking the Waves"
I aften har så Lars von Triers prisbelønnede film, "Breaking the Waves",
premiere i Danmark. Det er nogle måneder før oprindeligt planlagt, men
da filmen fik gode anmeldelser, omtale og juriens særlige pris i Cannes,
har Lars von Triers selskab, Zentropa, fremskyndet Danmarks-premiere til
i aften. I dagen aviser gentager filmanmelderne den rosende omtale:
"Filmen er en af de mærkeligste og mest overbevisende manifestationer af
åndelig kraft, der nogensinde er skabt" [Bent Mohn, Politiken]. Per
Calum, Jyllands-Posten har genset filmen, og skriver bl.a. : "Filmen er
fuld af mageløse øjeblikke, for Lars von Trier har fået sine
skuespillere [...] til at agere så hjertegribende stærkt og rigtigt, at
der er et voldsomt pres på tårekanalerne. Også ved et gensyn tuder man
gerne et par gange". Filmen er indspillet på engelsk, og hovedrollerne
spilles af Emily Watson og Stellan Skarsgaard.
Copenhagen Jazz Festival
I dag starter Copenhagen Jazz Festival, som varer indtil den 14. juli.
Kort efter den officielle åbning (på Nytorv) blev årets Palæ Pris
uddelt. Den gik til tenorsaxofonisten Bent Jædig. De næste 10 er der
mere end 450 jazz-arrangementer i forbindelse med denne festival.
Det var en etape hvor regnen væltede ned i lår-tykke stråler. Det må ikke være nogen fornøjelse at køre; bare det at benene bliver fantastisk kolde...
Dagens etape: 1. Michael Boogerd, Holland 5.05,38 timer 2. Erik Zabel, Tyskland + 0,01 3. Laurent Jalabert, Frankrig s.t. 4. Andrej Tschmil, Ukraine s.t. 5. Fabio Baldato, Italien s.t. 6. Jesper Skibby, Danmark s.t. ..... 8. Rolf Sørensen, Danmark s.t. ..... 13. Bo Hamburger, Danmark s.t. 27. Bjarne Riis, Danmark s.t. 32. Brian Holm, Danmark s.t. Samlet stilling: 1. Stephane Heulot, Frankrig 34.55,27 timer 2. Mariano Piccoli, Italien + 0,20 3. Alex Zülle, Schweiz + 4,05 4. Laurent Jalabert, Frankrig + 4,06 5. Jevgenij Berzin, Rusland + 4,08 ..... 7. Bjarne Riis, Danmark + 4,16 ..... 13. Jesper Skibby, Danmark + 4,35 17. Rolf Sørensen, Danmark + 4,42 30. Bo Hamburger, Danmark + 4,53 43. Brian Holm, Danmark + 5,10
FODBOLD
M-landsholdets nye træner Bo Johansson, der startede sit job den 1. juli,
laver om på landsholdets spillestil. I stedet for den `traditionelle' 3-5-
2 opstilling, vil han arbejde med 4-4-2 og zone-opdækning i forsvaret.
Det skulle bevirke, at angrebsspillet bliver mere fleksibelt - og mere
offensivt! (Hvilket EM i 1996?!?!;-)).
Tja, det kan da ikke skade at prøve noget nyt, og mon ikke at det er den
saltvandsindsprøjtning det danske m-landshold behøver? Ny landstræner - ny
stil - ny gejst!
SPEEDWAY
Tommy Knudsen stiller ikke op ved Grand Prix løbet i Pocking, Tyskland.
Det brud på kravebenet han pådrog sig i Italien brød op for et par uger
siden, og han har nu fået indopereret en større plade. For ikke at spille
hasard med helbredet har han valgt at sige fra. Ærgerligt, for han var
fantastisk kørende, og meget opsat på at i år skulle det være.
Men der er stadig tre løb at gøre godt med, så han kan da håbe endnu.
Efter de to første løb lå han på en samlet andenplads.
http://www.letour.fr/Det er er den officielle. Der er regelmæssige "Newsflash". Mere livagtig - i.e. med video-klip (disse er dog ikke up-to-date) er:
http://outside.starwave.com/news/events/tdf96/index.htmlLidt mindre aktuel (det jo et suplement til TV-transmissionerne), men med særlig fokus på danske præstationer er TV2's:
http://www.tour.tv2.dkDer er også mange andre sites - jeg har ikke prøvet dem alle på Yahoo - og indimellem kan man mærke, at det er meget populære steder (langsomme overførsler og lange svartider).
Vejret
Få byger, ellers overskyet med opklaring indimellem, med temperaturer 13
- 17 grader.
Finansmarkederne
1USD 5,8840 DKK, 1GBP 9,1508 DKK, 1DEM 3,8526 DKK 100JPY 5,3153 DKK, 100ITL 0,3841 DKK, 1AUD*) 4,5927 DKK 1FRF 1,1398 DKK, 1CHF 4,6710 DKK, 1CAD 4,3242 DKK 1IEP 9,3867 DKK, 1NLG 3,4339 DKK, 1XEU 7,3120 DKK 100ESB 4,584 DKK, 1NZD*) 4,0201 DKK, 1SEK 0,8825 DKK 10BEF 1,8717 DKK, 1NOK 0,9035 DKK, 100ISK 8,74 DKK*) AUD og NZD er fra igår.
Obligationsrenter: 8,39% -0,03 (6% - 2026), 7,38% -0,02 (8% - 2006) Aktieindex: 415,10 +0,69 KFX (mest omsatte aktier): 118,35 +0,18