Politiet i landet over har skærpet overvågningen af Bandidos rivaler fra Hells Angels. Årsagen er, at de sidste par uger har politiets aktioner svækket Bandidos i en grad, så politiet frygter at Hells Angels vil forsøge et nyt attentat.
[TV2 Nyhederne viste i forbindelse med et interview med en lokal politimand en computerskærm, formentlig fra hans kontor. Hvorfor billedet dvælede lidt længe ved skærmen, der åbenbart kørte et pauseprogram gik ikke op for mig lige med det samme. Men så fes det ind: Det var rokker (orden af havdyr) der sejlede rundt på skærmen. Hmm! :-) /Leif]
Greenpeace-fred
Efter et 6 timers langt møde mellem Greenpeace Internationals direktør
Thielo Bode fra Amsterdam og Greenpeace Danmark offentliggjorde man et
"kompromis". Den danske kampagneleder Klaus Iversen, der offentlig tog
afstand fra Greenpeace tobis-aktion, er med øjeblikkelig virkning
frataget al ansvar for fiskeriområdet "for at få andre opgaver". Desuden
blev man enige om, at intern diskussion og kritik fremover skulle holdes
inden for organisationen. Uenighed skal løses internt, sagde Thielo
Bode. Det svækker kampagnerne, hvis de skal diskuteres i offentligheden.
Den danske bestyrelsesformand Nils Bredsdorff medgav ved pressemødet at
"Klaus Iversen ikke var den mest populære person ude hos kampagnen".
Tobis-kampagnen fortsætter iøvrigt med uformindsket kraft, forsikrede
Thielo Bode.
Chris Rose, der er kampagneleder i London, sagde allerede inden mødet i København til Jyllands-Posten, at der ikke ville ske ændringer i tobis-kampagnen. Han afviste iøvrigt, at kampagnen var rettet mod dansk industrifiskeri. Man havde "tidligere" aktioneret mod skotske og engelske fiskere, men danskerne var de eneste, der havde været voldelige, sagde han.
Skarp kontrol
Formanden på dansk fiskeriforening, Bent Rulle, angriber EU-kommisionen,
og beskylder den for "hysteri!", fordi den har skåret sildekvoterne i
Nordsøen ned med 52% og 25% i Skagerak og Kattegat. Biologer har
konstateret en kraftig nedgang i sildebestanden, men det er ikke
fiskernes skyld, siger Bent Rulle. Det er "naturens skyld". Istedet
burde kommisionen havde valgt en mildere løsning. Det ville kun have
taget 1 - 2 år længere, før bestanden igen ville være i stigning, sagde
han til DR-TVA. Nye skrappe regler træder i kraft 5. juli. Nu kan
fiskeriet i et bestemt område blive helt lukket, hvis kvoterne
overskrides. Det kalder Bent Rulle for "kollektiv afstraffelse".
Fiskerne kræver mindst 75 mill. kr. i erstatning, mens det det danske
fiskeriministerium kun har tilbudt 20 mill. kr.
Fælles numre
Fra næste år kommer alle mobiltelefonnumre fra TeleDanmark Mobil og
Sonofon med i de almindelige telefonbøger fra TeleDanmark. Det er
resultatet af en aftale mellem de to mobilselskaber i dag. I går aftes
meldte de imidlertid om et forhandlingssammenbrud ifølge Politiken.
Årsagen til sammenbruddet var efter Sonofons mening urimelig høj
betaling for hver nummeroptagelse. Omtalen i DR fik i morges
forskningsminister Frank Jensen (S) til at tale om, at gennemtvinge en
ordning, så alle numre kunne findes samme sted. Den "trussel" virkede
åbenbart.
Abortgrænse sænkes
Sundhedsminister Yvonne Herløv Andersen (CD) vil "lytte" til resultatet
af en høring om revision af abortlovgivningen, men hvis det stod til
hende, fulgte hun opfordringen fra jordemødrene og satte en absolut øvre
grænse for hvor sent en abort kan foretages i ekstraordinære
omstændigheder. Hun ville dog sætte grænsen ved 22 uger (Jordemødrene
vil have 20 uger). Sundhedsministeren vil formentlig fremsætte et
lovforslag herom senere på året, selv om flere overlæger er i mod. De
siger, at man har med mennesker at gøre, og der skal være mulighed for
handle individuelt. Det modsiges i TV2 Nyhederne af præsten Asger
Baunsbak-Jensen: "Vi er i et skred, så respekten for liv trues. Der må
sættes en grænse, og jeg håber at Folketinget er i stand til det."
Mangler svar
Folketingets sundhedsudvalg var ikke særlig tilfreds efter dagens møde
med sundhedsminister Yvonne Herløv Andersen. Det drejede sig om
situationen på Rigshospitalet, og medlemmerne af udvalget var ifølge
formanden Ester Larsen (V) utilfreds med, at ministeren ikke kunne svare
på, hvorfor situationen havde udviklet sig så katastrofalt økonomisk.
Minsisteren ville ikke svare mundtlig, og de skriftlige spørgsmål havde
hun ikke svar til, sagde Ester Larsen. Yvonne Herløv Andersen forsvarede
sig med, at rigsrevisionen og sundhedsstyrelsen er i gang med at
undersøge sagen for at placere et ansvar, og derfor kunne hun ikke
udtale sig. Men hun slog fast, at økonomien på Rigshospitalet havde
været "sund", da hospitalet blev overdraget fra staten til Hovedstadens
Sygehusfælleskab.
1. Cyril Saugrain, Frankrig 5.43,50 timer 2. Danny Nelissen, Holland s.t. 3. Rolf Jaerman, Schweiz s.t. ..... 19. Bo Hamburger, Danmark s.t. 57. Rolf Sørensen, Danmark s.t. 108. Bjarne Riis, Danmark s.t. 128. Jesper Skibby, Danmark s.t. 129. Brian Holm, DanmarkI den samlede stilling, har dansker følgende placering:
1. Stephane Heulot, Frankrig 22.53,55 timer 2. Mariano Piccoli, Italien + 0,22 3. Cyril Saugrain, Frankrig + 0,34 ..... 10. Bjarne Riis, Danmark + 4,16 21. JesPer Skibby, Danmark + 4,35 24. Rolf Sørensen, Danmark + 4,42 39. Bo Hamburger, Danmark + 4,53 69. Brian Holm, Danmark + 5,10
FODBOLD
Hvis det ellers har nogen interesse - Danmarks m-landshold er rykket fra
en niende plads til en tiende plads på verdensranglisten. Tjekkiet har,
takket været EM finalen, foretaget et hop fra en plads som nummer fjorten
til fjerdepladsen. Og England, der før lå nummer 21 er nu nummer tretten,
takket være 1/4 finaledeltagelsen.
Nummer eet på listen er Brasilien, nummer to er Tyskland.
HÅNDBOLD
Det var andendagen mod Polen!
Fire spillere havde jubilæum: anfører Janne Kolling 175, Sunsanne Munk
Lauritsen og Anette Hoffmann hver 125 og Tina Bøttzau 75.
[Om det var kampen, der var kedelig, eller Dille blot var træt ved jeg ikke. Ovennævnte var ihvertfald alt, hvad der lå på sportsredaktørens PC. Selv sov hun fast, mens fjernsynet flimrede! Ifølge DR-texttv vandt Danmark 29-16 /Leif]
http://www.mf.dk
Vejret
Regnbyger og korte perioder med sol - som sædvanlig - og også
temperaturer nede mellem 13 og 18 grader.
Finansmarkederne
1USD 5,8875 DKK, 1GBP 9,1674 DKK, 1DEM 3,8531 DKK 100JPY 5,3232 DKK, 100ITL 0,3831 DKK, 1AUD*) 4,6093 DKK 1FRF 1,1396 DKK, 1CHF 4,6965 DKK, 1CAD 4,3268 DKK 1IEP 9,3976 DKK, 1NLG 3,4353 DKK, 1XEU 7,3087 DKK 100ESB 4,581 DKK, 1NZD*) 4,0229 DKK, 1SEK 0,8799 DKK 10BEF 1,8719 DKK, 1NOK 0,9036 DKK, 100ISK 8,75 DKK*) AUD og NZD er fra igår.
Obligationsrenter: 8,43% uændr.(6% - 2026), 7,41% +0,01 (8% - 2006) Aktieindex: 413,17 +2,53 KFX (mest omsatte aktier): 117,83 +0,92Stor handel, bl.a. i Danisco og Carlsberg aktier medførte, at dagens KFX index nåede sit højeste nogensinde: 118,17