Tidligere har både Sundhedsstyrelsen og sundhedsminister Yvonne Herløv Andersen (CD) afvist at gribe ind. Medicinaldirektør Einar Krag siger til DR-TVA, at lægemiddelloven ikke dækker hoftecement, så derfor har de læger, der begyndte at anvende Boneloc ikke gjort noget ulovligt. Utilfredse patienter er ikke enige. Blandt andet anklager en patient fra Rigshospitalet en overlæge derfra for inhabilitet. Samtidg med, at han opererede patienter med Boneloc var han adm. direktør i det nordsjællandske firma, der producerede cementen. Allerede i '91 opdagede læger på Esbjerg hospital, at cementen blev nedbrudt efter kort tid, men brugen på andre hospitaler fortsatte indtil 1994.
Lov overholdt
Erik Møller Hansen, Arbejdsformidlingen i København, og medlem af
Arbejdsmarkedsstyrelsen, siger i dag til Ritzaus Bureau, at ledelsen på
Rigshospitalet overholdt formalia, da de annoncerede fyringerne i
forbindelse med nedlæggelse af 614 stillinger. Udtalelsen kommer efter
at et medlem af Hovedstadens Sygehusfælleskab i går anmeldte samme
bestyrelse for overtrædelse af arbejdsmarkedsloven, fordi det ikke var
varslet eller forhandlet med medarbejderne. Erik Møller Hansen vil dog
ikke udtale sig om der har været tale om reelle forhandlinger på
Rigshospitalet.
Mere skole
De konservative er parat til at bruge en 1/2 mia. kr., så alle elever i
folkeskolen kan få en PC fra 4. klasse. Det fremgår af de konservatives
oplæg til en reform af folkeskolen. Computere skal integreres i alle
fag, for fremtidens arbejdsgivere forlanger at medarbejdere kan bruge
PC. Eleverne skal også have mere undervisning, ikke mindst i dansk,
regning, matematik og geografi. Timerne skal forlænges med 5 minutter
[De er i dag på 45 minutter]. Eksamen skal genindføres fra 3. klasse,
siger uddannelsespolitisk ordfører Frank Dahlgaard til DR-TVA, så
eleverne kan vænne sig til, at der stilles krav til dem. De konservative
vil også sikre ro i undervisningstimerne ved at besværlige og urolige
elever fjernes fra klasserne og tilbydes særundervisning. Det vil koste
en mia. kr. De konservative vil skaffe pengene ved at øge
klassekvotienten fra nu 18 til 21.
Etisk råd utilfreds
Etisk råd er utilfreds med, at Århus Kommunehospital i går fik
tilladelse til at begynde en forsøgsbehandling med genetisk manipuleret
medicin. Forsøget var blevet godkendt af Sundhedsstyrelsen og det
Videnskabsetiske Råd. Det etiske råds anke er, at sagen ikke har været
diskuteret i offentligheden. Desuden er man også utilfreds med, at det
videnskabsetiske råd ikke har orienteret dem om afgørelsen inden den
forelå. En repræsentant for det videnskabsetiske råd siger dog, at der
ikke tidligere har været præcedens for en særlig orientering af etisk
råd i sådanne tilfælde. Desuden har etisk råd tidligere udtalt sig
positivt om brug af genetisk udviklet medicin.
ISS pynt?
Hvis ISS Inc., ISS koncernens amerikanske datterselskab, havde anvendt
samme regnskabspraksis siden 1993, ville regnskabet fremstå som 12 års støt
tilbagegang. Det fremgår af en analyse, som Dansk Aktieanalyse har
foretaget for dagbladet Børsen. Forrentningen af egenkapitalen,
der efter de nuværende regnskabsprincip er ca. 15%, men havde de samme
principper (for afskrivning af goodwill) være brugt fra 1983, ville
forrentningen i 1995 havde været 0. Ændringerne i regnskabsprincipperne
er helt lovlige, og har tydeligt være varslet, som også ISS
bestyrelsesformand Arne Madsen og den adm. dirketør Valdemar Schmidt i
dag gjorde opmærksom på til DR-TVA. Ellers ville de ikke udtale sig, da
de ikke havde haft lejlighed til at læse morgenaviserne.
Se DilleSport Special om EM på Forum:
http://www.forum.dk/nyheder/sportspc/fodbold96eller få e-post udgaven ved at skrive til adressen
dillesport-request@blanet.dkFaa en oversigt over hvilke reportager, der allerede er sendt til abonnenter (se naeste afsnit) med ordene "archive help" i overskrift (uden anførselstegn) på et e-brev. Selve brevet bør være tomt.
Brug ordet "subscribe" i overskrift (Subject:) hvis du istedet ønsker et gratis abonnement på alt hvad der kommer online, efterhånden som det sker. 217 er netop nu tilmeldt den automatiske e-postliste, der nedlægges efter EM.
http://cybercity.dk/users/ccc13656/uk/home2.htm-en foreløbig adresse, indtil man kan komme "rigtigt på plads". Senere på året vil der blive for en on-line søgemulighed i databasen over udvandrede danskere i årene op til 1940.
Inden for en måneds tid vil Rigsarkivet formodentlig også være på nettet, ligesom Landsarkiverne også er tæt på at få kontakt.
I forvejen er Dansk Data Arkiv på nettet. DDA blev for få år siden hævet i status fra at være et internt service-organ til nu at være lige med de andre statslige arkiver.
Ganske mange 2., 3., 4. og 5. generationers udvandrere bruger for tiden Internettet og den nye kommunikationsform til at søge informationer om både deres udvandrede forfædre, den tilbageblevne eventuelle familie, den fælles fortid samt ikke mindst steder og stednavne.
Der synes også at være interesse for sæder og skikke i de gamle hjemlande, for gamle navne og stednavnes betydning og nogle synes ligefrem at planlægge "pilgrimsrejser" ud fra sådanne oplysninger. En dansk efterkommer i St. Paul, Minneapolis fortalte stolt at han da havde nogle sten fra sine forfædres slægtsgårds gårdplads.
Ingen tvivl om, mange af disse vil hilse den nye HjemmeSide velkommen.
[John Thomsen er en hyppig skribent på netnews-gruppen soc.genealogy.nordic]
Vejret
Temperaturer i dag mellem 10 og 14 grader. Overskyet og en del kraftige
regnbyger - senere klarede det op, men stadig køligt.
Finansmarkederne
1USD 5,8770 DKK, 1GBP 9,0494 DKK, 1DEM 3,8507 DKK 100JPY 5,3977 DKK, 100ITL 0,3826 DKK, 1AUD*) 4,6238 DKK 1FRF 1,1364 DKK, 1CHF 4,6750 DKK, 1CAD 4,2995 DKK 1IEP 9,3133 DKK, 1NLG 3,4356 DKK, 1XEU 7,2963 DKK 100ESB 4,580 DKK, 1NZD*) 3,9793 DKK, 1SEK 0,8888 DKK 10BEF 1,8715 DKK, 1NOK 0,9008 DKK, 100ISK 8,75 DKK*) AUD og NZD er fra igår.
Obligationsrenter: 8,56% uændr.(6% - 2026), 7,58% uændr.(8% - 2006) Aktieindex: 404,97 +1,43 KFX (mest omsatte aktier): 115,62 +0,63