Mandag, 17. juni 1996 23:28 (DNT)


Fyringer i bero

Ledelsen for Rigshospitalets Hjertecenter vandt i dag en foreløbig sejr, da Hovedstadens Sygehusfællesskab (HS) gik ind på at stille 22 fyringer af 58 i afdelingen i bero. I stedet skulle man, med bl.a. ekstern hjælp, gennemgå økonomien i centeret. Centerledelsen er sikre på, at en sådan analyse viser, at de ikke som HS hævder resten af hospitalet er blevet flere og flere om at lave mindre. Professor Steen Haunsø er meget optimistisk, mens sygeplejerskernes tillidsmand Eva Sonne frygter, at HS ikke er troværdig. Lægelig direktør i HS, Lone de Neergaard, slår fast, at "Spørgsmålet er ikke taget af bordet, men fyringerne er stillet i bero" i DR-TVA.



Sygehus-uro i Århus

I dag holdt ansatte i Århus Amts hospitaler et stort fællesmøde i eftermiddags, efter faglige møder overalt. Der blev ikke, som i København, strejket, men årsagen er det samme. Man frygter nedskæringer, fordi sygehusene pludselig har opdaget store underskud. Århus Kommunehospital vil mangle 24 mill. kr. ved årets udgang.



Kommunalt forlig

Finansminister Mogens Lykketoft (S) og Kommunernes Landsforening under ledelse af borgmester Evan Jensen (V) blev i dag enige om næste års skatteudskrivninger i kommunerne. KL kom til mødet med et krav på 4,4 mia. kr. i ekstra tilskud, men fik 3 mia. kr., plus en særlig "fremrykket afregning" på 650 mill. kr. Det betyder, at skatte - som helhed - ikke stiger. Tilgengæld lovede Evan Jensen, at det gjorde serviceniveauet heller ikke. Lokalt kan der dog ventes variationer - både højere og lavere skat. Amterne indgik aftale med regeringen i sidste uge.



Færdselssikkerhed

Færdselssikkerhedskommisionen har erkendt, at den målsætning man satte sig i 1988 - om at antallet trafikdræbte skulle reduceres med 40% inden år 2000 - ikke kan nås. De første år oplevede man fald på 23 - 30% men sidste år steg ulykkestallet igen. I dag præsenterede kommisionen ny, og mere specifik handlingsplan. Man vil satse på oplysningskampagner mod de 4 hyppigste ulykker: spritus-kørsel, for høj hastighed, cyklister og vigepligt i kryds. De står for 80% af alle ulykker.



TV3 får landsholdet?

Forleden satte Konkurrencerådet fokus på den store flerårige aftale mellem DR, TV2 og DBU om dækning af divisionsfodbold og landsholdets hjemmekampe. Et tysk selskab, UFA, har købt rettighederne til udekampene i VM-kvalifikationsturneringen hos de pågældende lande. UFA har også de tilsvarende rettigheder for Norge og Sverige og prisen er nået et niveau, hvor kun TV3 - den kommercielle satelit-station - kan være med, og ifølge direktør Jens Torpe, TV3 Danmark er aftalen næsten hjemme. Ole Henriksen, TV2 Sporten frygter ifølge Politiken, at fodboldens tid som folkelige tv-underholdning er forbi. [40% af befolkningen kan p.t. ikke se TV3.]



Flyvestævne

55.000 mennesker overværede i weekenden et stort flyvestævne på Flyvestation Skrydstrup, i anledning af flyvevåbnets åben hus arrangement. Der var opvisning fra 6 lande, herunder den italienske gruppe "Frecc Tricolori". Det er første gang, at dette opvisningshold optræder i Danmark, efter forbudet mod flyopvisninger blev ophævet i 1992. Forbuddet blev inført i 1988, da tre fly fra netop "Frecce Tricolori" stødte sammen over Ramstein-basen i Tyskland og 61 mennesker blev dræbt. Arrangementet på Flyvestation Skrydstrup blev afviklet præcist og perfekt uden uheld.



Lang transit

To engelske mænd på 50 og 55 år blev lørdag anholdt i Københavns Lufthavn med 10 kg. heroin på sig. De var i transit, på vej fra Pakistan til London, da toldvæsenet opdagede heroinen i mændenes bagage. I går søndag blev de varetægtsfængslet foreløbig for 26 dage i isolation i Københavns Byret.



Scanner lovlige?

Et EU-direktiv gør, at man fra 1. juli frit kan købe og sælge udstyr til aflytning af f.eks. NMT, politi, redningsvæsen, lufthavne og skibsradiotelefoner i Danmark. Hidtil har den type udstyr (i princippet) været ulovligt at indføre og sælge i Danmark, ikke mindst fordi det er forbudt at bruge dem. Det vil det stadig være. Men nu kan apparaterne altså sælges. Dansk Folkeparti vil rejse sagen overfor forskningsminister Frank Jensen (S). Ole Donner (Frp) siger til Ritzaus Bureau: "EU blander sig efterhånden i alle mulige ting. Og her er et godt eksempel på, hvor den danske regering skal sætte hælene i og sige stop"!



Dividende igen!

Kun 15 ud af FDBs 295 kongresdeltagere stemte imod et forslag, der genindfører dividenden i brugserne fra 1. januar 1997. Beslutnignen skal godkendes af FDBs repræsentantskab og forudsætter, at 75% af brugsforeningerne tilslutter sig forslaget. Dividenden bliver på 2%. Forslaget vil koste FDB 150 mill. kr., og de penge skal findes ved besparelser og rationaliseringer. Det er 21 år siden, at dividenden blev afskaffet i FDB, men der er stadig lokale brugsforeninger der har, helt op til 6% på f.eks. Fanø. FDBs 100 års jubilæumskongres, der igår genindførte dividenden, blev afholdt i Århus.


DilleSport


FODBOLD EM

Vi vil stadig dække fodbold EM i England, selv om det (måske) bliver uden dansk finaledeltagelse. For dem uden fodboldinteresse tabte Danmark 0-3 til et velspillende kroatisk hold.

Se DilleSport Special om EM på Forum:

http://www.forum.dk/nyheder/sportspc/fodbold96
eller få e-post udgaven ved at skrive til adressen
dillesport-request@blanet.dk
Faa en oversigt over hvilke reportager, der allerede er sendt til abonnenter (se naeste afsnit) med ordene "archive help" i overskrift (uden anførselstegn) på et e-brev. Selve brevet bør være tomt. Udsendelsen med kampen Kroatien-Danmark i går kan hentes med "archive get latest/12" - abonnement er ikke nødvendig.

Brug ordet "subscribe" i overskrift (Subject:) hvis du istedet ønsker et gratis abonnement på alt hvad der kommer online, efterhånden som det sker. 210 har indtil nu tilmeldt sig den automatiske e-postliste, der nedlægges efter EM.


NetSurferNyt


Fodbold EM

Vi har ikke muligheder for at vise billeder i DilleSport Special, men der er andre, der har. Firmaet Canon har nogle meget gode billeder fra gårsdagens begrædelige affære i Sheffield. Se følgende adresse:
http://www.europe.canon.com/euro96/h16-06.html
Se det nederste billede med Peter Schmeichel og de to kroatiske målscorere! Øvrige kampe kan findes via indeks på:
http://www.europe.canon.com/euro96/high.html
Nu man er ude efter fodbold-henvisninger, kan man passende begynde med
http://www.yahoo.com/Recreation/Sports/Soccer/Competitions/Euro_96/



Fuglefrø?

To 18-årige elever ved Vordingborg Handelsskole, Erik Borch Olsen og Jesper Holm Andersen har lavet en hjemmeside, der er selvskreven for en hel generation: Kaj og Andreas hjemmeside. Her kan man læse alt om DRs B&U afdelings store hit fra 70'erne, høre uddrag af deres CD (siderne er sponsoreret af et pladeselskab) og læse sladder og vittigheder.
http://www.cybercity.dk/users/ccc10795/home.html
Overskriften? Det er svaret på spørgsmålet: "Hvad får man, når man parrer Kaj og Andrea?"



Vejret

Den østlige del af landet havde en del solskin, med temperaturer op til 20 grader, mens der var overskyet og byger i vest, med noget lavere temperaturer.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       5,8630 DKK,   1GBP      9,0478 DKK,   1DEM      3,8567 DKK
100JPY     5,3848 DKK,   100ITL    0,3794 DKK,   1AUD*)    4,6338 DKK
1FRF       1,1365 DKK,   1CHF      4,6829 DKK,   1CAD      4,2968 DKK
1IEP       9,3140 DKK,   1NLG      3,4438 DKK,   1XEU      7,2889 DKK
100ESB     4,562  DKK,   1NZD*)    3,9494 DKK,   1SEK      0,8785 DKK
10BEF      1,8748 DKK,   1NOK      0,8985 DKK,   100ISK    8,75   DKK  
*) AUD og NZD er fra fredag.

Børsens nøgletal fra fredag

Obligationsrenter: 8,58% +0,07 (6% - 2026),   7,56% +0,05 (8% - 2006)
Aktieindex: 403,32 -0,20   KFX (mest omsatte aktier): 114,66 -0,56