Hjertecenterets personale havde i dag samlet ind til en blomstergave, som de 5 ledere fik overbragt som tak for, at de står fast.
I dag var det kun på Rigshospitalet proteststrejkerne fortsatte. På de øvrige 6 sygehuse under Hovedstadens Sygehusfælleskab genoptog man arbejdet.
Våbentyveri
200 pistoler og 12.000 skarpe skud er blevet stjålet fra Brøndby
Skytteklub natten til i dag eller i formiddags fra klubbens topsikrede
lager. Det er lykkedes de åbenbart professionelle tyve at omgået et
nyinstalleret elektronisk tyverisikringsanlæg, og skaffe sig adgang til
en nøgleboks med en vinkelsliber. Sikringsforanstaltningerne var lige
blevet godkendt af Rigspolitiets tekniske afdeling, sagde en rystet
formand. Politiet i Glostrup var også rystet - her var man ikke klar
over hvor mange våben, klubben havde oplagret!
Thulegodtgørelse opgjort
2421 danskere og grønlændere havde søgt om den særlige godtgørelse til
dem, der opholdt sig på Thule-basen mellem januar og september 1968. Det
var i forbindelse med oprydningen efter nedstyrtningen af et
a-våbenbevæbnet amerikansk bombefly. Ansøgningsfristen var oprindelig
31/12, men blev forlænget. Det gav 228 flere ansøgninger. Foreløbig har
1967 fået tilkendt godtgørelsen på 50.000 kr. skattefrit. 97 er blevet
afvist - fortrinsvis fordi de slet ikke har opholdt sig på basen i
perioden. Resten er enten de senest indkomne eller også ansøgninger,
hvor dokumentationen ikke er kommet frem.
Politi handlede korrekt
Esbjerg politi gjorde ikke noget ulovligt, da en politiassisten brugte
en ung mand som meddeler under Ri-Buskonflikten. Det har statsadvokaten
for Sønderborg, Preben Alsøe, skrevet i en fortrolig rapport, som Radio
Syd er kommet i besiddelse af. Statsadvokaten finder det dog
uheldigt, at politiassistenten "lånte" meddeleren 200 kr. Sagen kom
frem, fordi meddeleren senere stod frem og påstod, at politiet havde
tvunget ham til at videregive oplysninger om mulige hærværksmænd blandt
de aktionerende buschauffører. Det kan statsadvokaten heller ikke finde
bevis for er sket, skriver han.
Dåseforlig
Regeringen, Venstre og de konservative blev i dag enige om en aftale,
der ophæver det danske forbud mod drikkevarer på dåser - det såkaldte
dåseforbud. Dåseforbuddet blev i sin tid lavet for at beskytte de danske
returflaskesystem mod udhulning. Det blev oprindeligt, omend
modstræbende, accepteret af EU, fordi det er miljøvenligt. Men et nyt
EU-direktiv, der skulle træde i kraft 1. juli, ville åbne op for alle
former for engangsembalage. Miljøminister Svend Auken har været under
stort pres, både fra detailhandelen og fra Venstre og konservative, for
at ophæve forbuddet, ligesom hans tidligere partifælle, EUs
miljøkommisær Ritt Bjerregaard pressede på. Forliget i dag betyder, at
øl og vand på aluminiumsdåser bliver tilladt, hvis de indgår i et
genbrugssystem (som det kendes i Sverige). Engangsembalage af glas,
alumuminium og stål vil fortsat være forbudt. Samtidig har
EU-kommisionen i dag erkendt, at direktivet ikke kan gennemføres 1.
juli. Ingen lande har endnu startet de nationale godkendelsesprocedurer!
Salmonella-årsag?
Forskere på Statens Veterinære Seruminstitut har opdaget noget, der
ligner en stærk sammenhæng mellem brugen af vækstfremmende fodertilskud
og forekomsten af salmonellabakterier i kyllinger. Igennem de sidste 10
år er antallet af salmonellaforgiftninger steget kraftigt, ligesom
forekomsten af salmonella-inficeret kød. Sidste år startede
fjerkræbranchen en handlingsplan, der for et par måneders siden blev
kaldt en succes. Mængden af salmonellainficeringer var kommet ned på
0,4%, uden at branchen egentlige kunne pege på en årsag. Det forskerne
har opdaget er imidlertid, at faldet sker samtidig med, at det mest
udbredte vækstfremmende stof, Avoparcin blev forbudt. Forbuddet kom
fordi der opstod mistanke om, at brugen af stoffet, der er et
antibiotika, medførte resistens overfor behandling af mennesker med
antibiotika. Engelske undersøgelser synes at pege i samme retning, som
de danske, der yderligere styrkes af, at Bornholm ikke har haft
salmonellaproblemer. Avoparcin har nemlig heller ikke været anvendt på
øen.
Kræver erstatning
Danmarks Fiskeriforening og dansk fiskeindustri har i dag ved et møde
med fiskeriminister Henrik Dam Christensen forlangt erstatning for tabt
indtjening. I går blev EU og Norge enige om at reducere sildekvoterne i
Nordsøen og Kattegat til det halve, fordi silden er blevet overfisket.
Danske fiskere er ikke mindst bitre over, at Norge vil komme til at
tjene ekstra godt på aftalen. Industrien skal nemlig holdes igang, og
nordmændene kan stadig fiske sild i Nordhavet, der ikke er en del af
aftalen. Fiskeriministeren ville ikke afvise, at der kunne blive tale om
at udbetale en eller anden form for kompensation.
Brand i "Roliganlejr"
To danskere, der er i England, for at overvære EM, er blevet
tilbageholdt, efter der i nat brød brand ud i deres værelse på et
pensionat uden for Sheffield. 13 andre, danske roligans, der også havde
lejet sig ind, måtte evakueres i huj og hast, sammen med gæster fra
andre europæiske lande. 3 personer, dog ingen af danskerne, komme
lettere tilskade under evakueringen. Politiet tilbageholder de to,
mistænkt for brandsstiftelse. Ifølge en af de øvrige danskere skulle de
to havde ændret forklaring 4 gange i løbet af formiddagen. De 13
roligans havde iøvrigt prioriteterne i orden. Alle tog det vigtigste med
- nødtørftig påklædning og billetterne til EM-kampene!
http://www.forum.dk/nyheder/sportspc/fodbold96eller få e-post udgaven ved at skrive til adressen
dillesport-request@blanet.dkFaa en oversigt over hvilke reportager, der allerede er sendt til abonnenter (se naeste afsnit) med ordene "archive help" i overskrift (uden anførselstegn) på et e-brev. Selve brevet bør være tomt. Udsendelsen med kampen Danmark-Portugal kan hentes med "archive get latest/7" Bemærk, at der skal være et blanktegn mellem ordet "archive" og kommandoen, der følger efter. Vi havde desværre skrevet forkert i nogle af de første vejledninger.
Brug ordet "subscribe" i overskrift (Subject:) hvis du istedet ønsker et gratis abonnement på alt hvad der kommer online, efterhånden som det sker. 190 har indtil nu tilmeldt sig den automatiske e-postliste, der nedlægges efter EM. Vi takker for den store opbakning.
Vejret
Relativt køligt - 10 - 15 grader - stærk blæst fra vest og en del skyer,
undtagen i Nordjylland. Tørt.
Finansmarkederne
1USD 5,9165 DKK, 1GBP 9,0724 DKK, 1DEM 3,8591 DKK 100JPY 5,4225 DKK, 100ITL 0,3816 DKK, 1AUD*) 4,6890 DKK 1FRF 1,1367 DKK, 1CHF 4,6852 DKK, 1CAD 4,3249 DKK 1IEP 9,3268 DKK, 1NLG 3,4442 DKK, 1XEU 7,2939 DKK 100ESB 4,565 DKK, 1NZD*) 3,9947 DKK, 1SEK 0,8813 DKK 10BEF 1,8745 DKK, 1NOK 0,9032 DKK, 100ISK 8,78 DKK*) AUD og NZD er fra igår.
Obligationsrenter: 8,50% +0,01 (6% - 2026), 7,48% -0,01 (8% - 2006) Aktieindex: 403,00 -0,44 KFX (mest omsatte aktier): 114,88 +0,28