Politikere kræver indgreb
Ledende politikere fra Venstre og konservative var først ude med at
kræve de ansvarlige for misæren på Rigshospitalet fundet. Formanden for
statsrevisorerne, Ivar Hansen (V), mente, at man på et møde i næste uge
mellem statsrevisorerne, bede rigsrevisionen foretage en gennemgang af
Rigshospitalets økonomi. Han var enig med Hans Engell (K) i, at man
måtte søge ansvaret placeret, og at det entydigt lå hos ledelsen. Ivar
Hansen sagde til DR-TVA: "Jeg vil gerne sige det ligeud: Hvis lægernes
kvalifikationer havde samme karat som dem, der har det økonomiske
ansvar, vil jeg ikke være patient der!" Også SF og Fremskridtspartiet
krævede at ansvaret blev placeret. Hospitalsborgmester Lars Engberg, der
er formand for Hovedstadens Sygehusfællesskab, beskyldte Ivar Hansen for
at drive politisk plat på situationen.
Kvinde død
I Esbjerg døde en kvinde i går aftes, man med politiets hjælp forsøgte
at tvangsindlægge hende. Den psykisk syge kvinde var bevæbnet med en
kniv, og truede alle, så politiet blev tilkaldt. Det lykkedes at afvæbne
hende, men hun fik et hjertestop mens hun blev fastholdt. På trods af
genoplivningsforsøg fra ambulancepersonalet, der var til stede, døde
hun. Fordi politiet er involveret, skal statsadvokaten i Sønderborg
undersøge sagen. Det er 3. gang på en måned, at en psykisk syg bliver
farlig for sine omgivelser, og derefter kommer til skade når politiet
skal passivere vedkommende. Det har igen sat fokus på manglerne ved
distriktspsykiatrien, og mulighederne for yde patienterne døgnsservice.
Overlæge Søren Korsgaard, Amtsygehuset i Esbjerg, siger til TV2
Nyhederne, at flere og flere psykisk syge bevæbner sig, fordi de føler
sig truet, og ikke kan komme til at tale med nogen.
[Kommentar: Om det er de nye regler, hvor statsadvokater undersøger sager, hvor politiet er indblandet og nogen kommer tilskade, eller om politiet er bedre til håndterer mediet ved jeg ikke. Men jeg kan konstatere, at INGEN medier i de 3 sager har bebrejdet politiet noget. I alle tilfælde har man fokuseret på det virkelige problem - nedskæringerne på den psykiatriske behandling.]
Overenskomstkrav
Fagforeningen HK vil nu have overenskomst med den amerikanske
franchise-kæde 7-Eleven. I dag har de sendt et brev til 8 butiksejere,
med krav om at medarbejdernes løn sættes op, så den svarer til
overenskomsten. Man er parat til, på linie med MacDonald og Toys'R'Us,
at etablere blokader, i samarbejde med andre fagforbund. Det lykkedes at
få overenskomst i disse to tilfælde, selv om det var i modstrid med
selskabernes politik. 7-Eleven har indgået overenskomst i Sverige, og
ifølge DR-TVA, har direktøren for det danske selskab opfordret
butiksejerne, til at melde sig ind i Dansk Handel og Service, HKs
arbejdsgivermodpart. De 8 er ikke medlemmer.
Bladkrigen
I dag startede så den københavnske bladkrig. BT kostede i dag ikke
noget, og hele oplaget på 450.000 blev revet væk. Fra på mandag og 3
uger frem sænkes den normale udsalgspris fra 7,75 til 5,00 "i anledning
af EM". Både BT og Ekstra Bladet udsender, som vi skrev i går, ekstra
eftermiddags tillæg fra næste uge. Men hvor BT giver sit væk gratis, vil
Ekstra Bladet have 5 kr. for det ekstra Ekstra Bladet, der dog hedder "EB
Ekspress". Chefredaktør Arne Notkin, BT, mente i DR-TVA, at det var godt
købmandskab at give "introduktionsrabat", mens chefredaktør Sven Ove
Gade, Ekstra Bladet, var overbevist om, at danske læsere ville betale
ekstra for en kvalitetsavis!
Dansk film 100 år
I dag fejrer man 100 året for filmens ankomst til Danmark. Den 7. juni
1896 åbnede fabrikant Lauritz Vilhelm Pachts sin "Panorama"-biograf. Det
var en træpavillon rejst midt på Rådhuspladsen i København. 2.000
filmfans er netop nu gået i gang med en dansk filmkavalkade under åben
himmel på Exsercerpladsen ved Rosenborg. Den varer til den lyse morgen
(og vejret tegner fint). 4 film vises i træk: Lars von Triers debutfilm
"Forbrydelsens Element", "Mazurka på Sengekanten"[!], Bodil Ibsens
"Afsporet" og Carl Th. Drejers "Vampyr". Også i Århus er der et udendørs
arrangement. Her vises bl.a. Drejser "De Nåede Færgen" og Morten Korchs
"Det Store Løb".
Fodnotepolitik tilbage
Fodnoterne er på vej tilbage i dansk politik. Det skete, da
udenrigsminister Niels Helveg Petersen (R) i dag måtte meddele de øvrige
EU-lande, at Danmark ikke kan tiltræde en vedtagelse i Vestunionen
(WEU). Det er det danske forbehold om ikke at deltage i fælles militær
uden for Nato - et af de 4 forbehold til Maastricht-traktaten, som
Danmark fik før den 2. afstemning 18. maj 1993. At Danmark ikke
tiltrådte vedtagelsen kan betyde, at Danmark ikke får indflydelse på
fremtidige evakueringer af danske statsborgere i pludseligt opståede
kriser. Der er heller ingen garanti for, at danskere vil blive evakueret
i forbindelse med WEU-operationer.
[Fodnote-politik kaldte man den politik i 80'erne, da en borgerlig mindretalsregering af et oppositionsflertal blev tvunget til at tage afstand til Nato-beslutninger, bl.a. om udstationering af atom-bevæbnede raketter i Europa.]
Store Torv uden skulptur
Hein Heinesens stærkt omdiskuterede skulptur "Ringen, Vogtrne og Kilen"
bliver ikke opstillet på den plads, hvor den var blevet skabt: Store
Torv i Århus. I aftes vedtog Århus Byråd - der i sig selv var splittet -
at sige nej tak. For et halvt år siden var der flertal for udsmykningen,
men da planerne kom frem. Men mange lokalpolitikere og borgere i Århus
blev stødte over, at Statens Kunstfond ikke tog dem med på råd, men
udpegede Hein Heinesens værk som det eneste. Sagen har optaget sindene
meget, og til et borgermøde mødte over 800 deltagere op. Pladsen bliver
nu uændret, og Hein Heinesens skulptur bliver aldrig andet en skitse.
-----
I Nyhederne d. 1.12.1995 skrev vi om den 8 årige TV-aftale mellem DR/TV2 og Divisionsforeningen:
"I dag indgik DR-TV og TV2 en fælles aftale med Divisionsforeningen og DBU om transmissionsrettighederne for dansk fodbold. 551 mill. kr. vil de to tv-stationer tilsammen udrede til fodboldorganisationerne frem til aar 2004, fra 1. april næste år. Rettighederne gælder for EM, VM, europæiske turneringer, superliga og divisionskampe. For DR-TV betyder det, at man nu faar mulighed for at vise mere end 90 sekunder af danske klubfodboldkampe. Aftalen mellem de to tv-stationer indebærer også, at de i fælleskab vil lave en betalingskanal for sport, efter "pay-per-view" konceptet."
I dag meddelte Konkurrencerådet, at man anfægter aftalen. Man mener den er konkurrenceforvridende, fordi DR/TV2 ikke er konkurrenter i forbindelse med aftalen, men derimod tilsammen forhindrer andre tv-stationer i at sende fodbold.
Rådet mener, at DR/TV2 bør invitere andre TV-stationer ind i aftalen, eller at aftalen skal gøres kortere.
Christian S. Nissen, DR, har svært ved at forstå Konkurrencerådets holdning, og mener ikke, at der er grundlang for indgreb i aftalen. Det samme mener TV-direktør Bjørn Erichsen.
Også hos TV2 mener man ikke, at aftalen kan anfægtes. Direktør Jørgen Flindt Pedersen sagde i dag, at aftalen er meget vigtig for TV2 og håber at den kan holde.
FODBOLD EM
Over 80 har tilmeldt til den særlige liste, der automatisk får indholdet
af DilleSport Special-siderne om EM i England. Vi siger tak for
interessen. Man kan stadig nå at tilmelde sig, ved at sende et brev med
ordet "subscribe" i Subject (brevets overskrift). Udsendelserne starter i
morgen, samtidig med Forum-siderne oprettes på
http://www.forum.dk/nyheder/sportspc/fodbold96De almindelige, daglige DilleSport modtagere slipper dog ikke helt. Danmarks kampe resumeres også her, dog først mandag.
http://www.cph.dkAlt hvad der er værd at vide om Københavns Lufthavn - ikke mindst afgangs og ankomsttider. De skulle maksimalt 5 minutter gamle, og det ser ud til at være rigtigt. I modsætning til monitorerne i lufthavnen vises disse 3 dage frem! Ovennævnte indgang er til den engelsksprogede tekst. Det hele findes også på dansk. Udover dette er der månedens tilbud i de toldfrie butikker, transportmidler og hotelliste. Sidstenævnte er "blot" en henvisning til de efterhånden 3 hoteloversigter på internettet. [En god ide kan ikke kopieres for tit, kan den vel? :-)]
Vejret
Solen skinnede i Danmark i dag og temperaturen i det indre af landet nåede
op mellem 23 - 28 grader, dog noget køligere ved kysterne.
Finansmarkederne
1USD 5,9055 DKK, 1GBP 9,1358 DKK, 1DEM 3,8611 DKK 100JPY 5,4313 DKK, 100ITL 0,3817 DKK, 1AUD*) 4,6468 DKK 1FRF 1,1392 DKK, 1CHF 4,6888 DKK, 1CAD 4,3267 DKK 1IEP 9,3602 DKK, 1NLG 3,4507 DKK, 1XEU 7,3004 DKK 100ESB 4,567 DKK, 1NZD*) 3,9578 DKK, 1SEK 0,8774 DKK 10BEF 1,8775 DKK, 1NOK 0,9029 DKK, 100ISK 8,78 DKK*) AUD og NZD er fra igår.
Obligationsrenter: 8,41% -0,04 (6% - 2026), 7,42% -0,03 (8% - 2006) Aktieindex: 403,37 +1,92 KFX (mest omsatte aktier): 114,40 +1,07