Henrik Slipsagers kommentar var "Jeg erkender intet"! Selv om han ikke var gået i detaljer med regnskabet, mente han ikke, at uregelmæssigheder, at det omfang (næsten 600 mill. DKK) kunne være foregået uden han havde opdaget det. Han mente, at ISS-ledelsen måske havde overdrevet tabet for at stå stærkere overfor fremtidige tab på driften. Henrik Slipsager gik til pressen i eftermiddags, efter et brev fra koncernledelsen ikke gav ham en tilfredsstillende redegørelse. Han havde krævet, at ledelsen dementerede hans rolle i sagen inden i dag kl. 12, istedet for at vente til næste ordinære halvårsmeddelelse 15. august.
Insiderhandel?
Den Københavnske Bank undersøgte hele weekenden en handel, som en
udenlandsk, dansk kunde havde foretaget torsdag formiddag. Det var
nemlig en såkaldt put-option på ISS-aktier, til kurs 150. Køberen fik
dermed retten til at sælge 26.000 ISS-aktier til denne kurs på et senere
tidspunkt. Kort efter kom ISS-ledelsens meddelelse om ureglemæssigheder
i regnskabet, og nu - 3 dage efter - er kursen faldet til omkring 100.
Handelens størrelse har gjort, at der er stærk mistanke om
insider-handel, at vedkommen køber handler som stråmand for en person
der har interne oplysninger fra ISS. Både Fondsbørsen og Finanstilsynet
ser med stor alvor på sagen. Insider-handel er forbudt i Danmark.
Uændret forbehold
Selv om Nato på udenrigsministermødet i dag vedtog, at lade Vestunionen
få mulighed for at indsætte europæiske Nato-styrker i udrykningsaktioner
uden amerikansk deltagelse, vil det ikke betyde, at Danmark opgiver sit
forbehold om deltagelse i EUs militære samarbejde. Det sagde
udenrigsminister Niels Helveg Petersen (R) dag efter mødet til DR-TVA.
"Regeringen har ingen planer om at ændre forbeholdet", sagde han. "Vi
skal respektere Edinburg-afgørelsen". Hvis det betød, at Danmark ikke
kunne deltage i operationer, som man ellers gik indfor, ja så var der
ikke noget at gøre ved det, mente udenrigsministeren.
Færøsk valg?
Det færøeske socialdemokrati afbrød i dag samarbejdet med
Sambandspartiet, og dermed blev Lagmand Edvin Johnsons regering en
mindretalsregering. Sambandspartiet råder kun over 11 af Lagtingets 32
pladser. Lagmanden overvejer nu, om der skal udskrives Lagtingsvalg til
sommer.
Ny Biskop
Men over 2/3 af stemmerne blev domprovst Karsten Nissen ved Viborg
Domkirke i dag valgt til ny biskop over Viborg Stift. Han bliver den 43nde
biskop i rækken, og han overtager embedet efter biskop Georg S. Geil,
der døde i februar.
Opgradering
På trods af modstand fra den tyske Bundesbank, fjernede EU-kommisionen
på sit møde i dag Danmark fra EUs sorte liste over lande med uorden i
finanserne, i form af "uforholdsmæssigt stort underskud". Det drejer sig
om Maastricht-aftalens forudsætninger for deltagelse i ØMU - den fælles
mønt. Samtidig vedtog kommisionen at placere Tyskland selv på listen
over lande "under observation", så der er stadig kun 3 lande, der
opfylder ØMU-kriterierne: Irland, Luxemburg og Danmark. Bundesbanks
begrundelse for modstanden var, at man ønskede en "hård" fortolkning af
kriterierne, hvor loftet for statsgælden er på 60% af BNP. Danmarks gæld
er 71% af BNP.
Efterskole skal redegøre
Oure Efterskole på Fyn skal give undervisningsministeriet en redegørelse
for det undervisningsmæssige indhold i efterskolens sommerprogram. På
programmet for de korte kurser står vindsurfing, golf og svømning.
Sidste sommer blev der rejst en debat i højskolekredse, efterfulgt af en
debat på Christiansborg, om den type aktiviteter ikke var
ferieaktiviteter, der naturligvis ikke skulle have statstøtte. Oure
Efterskole venter omkring 2.000 kursister til sommer, og flere millioner
kroner i tilskud er i fare, hvis ikke ministeriet er tilfreds med
efterskolens redegørelse.
Everestbesejrer hjemme igen
Lene Gammelgaard, den første danske kvinde på toppen af Mount Everest,
og den eneste dansker i år, kom i dag tilbage til Danmark. Ved ankomsten
i Københavns Lufthavn blev hun modtaget af en stor gruppe familie,
venner og presse. Til DR-TVA sagde hun, at den bedste oplevelse var
naturen. Den have en "utrolig skønhed - Det kan man ikke finde andre
steder i vor civiliserede verden". Hun mente, at grunden til, at hun
overlevede ekspeditionen, hvor flere omkom, var, at hun var relativ
uerfaren på 8000m-bjerge. Derfor holdt hun en større sikkerhedsmargen -
gik ikke "til kanten". 4 andre danskere måtte opgive at nå toppen på
grund af det dårlige vejr, der har været dette forår i Himalaya.
K-Elitedivision: Kolding-Rødovre 1-3 Fortuna Hjørring-Brøndby 4-0 OB-Vejle 1-1 AC Ballerup-HEI 0-6------
Det danske herrelandshold spillede søndag venskabskamp mod Ghana i Parken.
* Første landskamp nogensinde mod Ghana. * Dansk sejr: 1-0 * Mål: Thomas Helveg; hans første landskampmål nogensinde. * Landstræner Richard Møller Nielsen: sidste hjemmekamp i Parken. * Kim Vilfort: landskamp nummer 75. * Tilskuere: 20.653Kampen:
I anden halvleg styrede Ghana kampen, og det var kun uheld der forhindrede ghanesiske scoringer! Ghana havde 7 pæne chancer i halvlegen mod Danmarks 1 1/2.
Bedste danske spillere: Brian Steen Nielsen, Marc Rieper, Jes Høgh, Thomas Helveg, Mikkel Beck.
HÅNDBOLD
Søndag blev der spillet om guld, sølv og bronze ved herrernes EM i Spanien.
Bronzekampen: Jugoslavien-Sverige: 26-25
De forsvarende europamestre fra Sverige ("pensionister", med en gennemsnitalder på 32 år! suk!) er således turneringsmedaljeløse i en turnering for første gang i 1990'erne. Men det kan de måske rette op på i Atlanta (hvis de i modsætning til for-OL kan slippe afsted fra baren mere end een time før kampstart :-)).
Guldkampen: Rusland-Spanien 23-22
Meget fortjent sejr, selvom afgørelsen var meget snært. 6 sekunder før tid kunne Spanien have udlignet, hvis skytten havde haft lidt is i blodet! I stedet for blev det til den første spanske internationale medalje nogensinde, og det er vel heller ikke så dårligt - og så på hjemmebane. Trods alt kan det spanske hold glæde sig over, at man udover sølvmedaljerne fik den sidste plads til OL i Atlanta.
SPEEDWAY
Lørdag blev det andet af sæsonens 6 Grand Prix'er afviklet i Lonigo i
Italien.
Hver kører skal køre fem indledende heats, hvor pointene er 3,2,1 og 0 point.
Hans Nielsen opnåede 11 point i sine indledende heats, og Tommy Knudsen fik 13 point i sine heats.
Følgende kørere blev klar til A-finalen efter de indledende runder:
Tommy Knudsen, Danmark Hans Nielsen, Danmark Tony Rikardsson, Sverige Billy Hamill, USAPræcis samme kørere, der kørte A finalen i Wroclaw i Polen for fjorten dage siden. I A-finalen køres om 25, 20, 18 og 16 point
Hans Nielsen vandt foran Billy Hamill og Tony Rikardsson. Tommy Knudsen styrtede kørt før mål, og brækkede kravebenet.
Et meget sort uheld for Tommy Knudsen, der i de to første Grand Prix'er har været bedste kører af alle. Han har i år sat næsen op efter at blive verdensmester, men må måske se den drøm ryge sig en tur med det brækkede kraveben!
Men mandag blev han undersøgt, og med `de moderne metoder' kan han blive klar på 3 uger! Han skal opereres på onsdag, og regner med at blive klar til tredje Grand Prix løb den 8. juli.
Tommy Knudsen selv er meget fortrøstningsfuld, og er "indstillet på at køre videre i år".
Men mens politikerne verden over stadig snakker, lemlæstes tæt ved 26.000 mennesker verden over af de miner, der allerede er lagt ud. Derfor startede Dansk Røde Kors den 21. maj en landsdækkende kampagne, på linie med Røde Kors organisationer i andre land, for at få de nationale regeringer til at gå ind for et verdensomspændende total-forbud. Et andet, og mindst lige så vigtigt formål, er at samle ind til ofrene for disse miner. Dansk Røde Kors har i den forbindelse forsøgt sig med at lave en WWW-side på:
http://www.redcrossdk.dkDer er ikke så meget om den danske kampagne endnu (men det er på vej, lover de), men der er henvisninger til de internationale og andre nationale kampagner. Dansk Røde Kors tager gerne mod tilbud på det særlige gironummer 9 30 30 30 eller via et særligt 90-nummer (svarer til 900-numre i USA), nemlig 90 23 90 00 (50 kr. trækkes automatisk)
Hvad hedder det?
Har du undret dig over, hvilke betegnelser du skal bruge på engelsk
(fransk eller tysk), når du skal oversætte f.eks. navnet "SU Styrelsen"?
Slut med det - Forskningsministeriet har udgivet - også online - en
autoriseret oversættelse af danske ministerier, styrelser og andre offentlige
institutioner til hovedsprogene.
http://www.fsk.dk/dab/ordbog(Det er en introduktion - oversættelserne fås under henvisning "Alfabetisk oversigt"). Forresten - SU Styrelsen er (den autoriserede) forkortelse. Navnet er "Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte", og det skal oversættes til "Danish State Education Grant and Loan Scheme Authority" (eng.), Direction Nationale de Bourses et Prêts d'études" (fra.) og "Die Staatliche Ausbildungsförderung" (tys.).
Vejret
Lørdag regnede det - noget uventet - i den østlige del af landet. Ellers
har det været nogenlunde tørt, med perioder med overskyet og perioder
med sol søndag og mandag. Temperaturer 15 til 18 grader.
Finansmarkederne
1USD 5,8820 DKK, 1GBP 9,1159 DKK, 1DEM 3,8614 DKK 100JPY 5,4610 DKK, 100ITL 0,3810 DKK, 1AUD*) 4,7307 DKK 1FRF 1,1396 DKK, 1CHF 4,7181 DKK, 1CAD 4,2972 DKK 1IEP 9,3353 DKK, 1NLG 3,4492 DKK, 1XEU 7,2925 DKK 100ESB 4,591 DKK, 1NZD*) 4,0318 DKK, 1SEK 0,8751 DKK 10BEF 1,8785 DKK, 1NOK 0,9029 DKK, 100ISK 8,78 DKK*) AUD og NZD er fra fredag.
Obligationsrenter: 8,45% +0,02 (6% - 2026), 7,48% +0,01 (8% - 2006) Aktieindex: 402,95 -0,48 KFX (mest omsatte aktier): 113,97 -0,37