Formanden for Dansk Fængselsforbund, Fritz Christiansen, er ikke særlig overrasket over, at rockerkrigen nu er kommet ind i de åbne fængsler. Det er forholdsvis let at komme ind og der er begrænset personale. Desuden havde den 27-åriges kammerat, der vendte hjem fra en udgangstur i går, hævdet, at der var våben i området. Han var iført skudsikker vest, da han kom til fængslet. Politiet havde været tilkaldt i går, men kunne ikke finde noget, og fængselsledelsen besluttede derfor ikke at gøre mere ved sagen. Men nu tilbyder Kriminalforsorgen at alle indsatte i åbne fængsler, også rockere, der føler sig truet, kan blive overført til andre institutioner, herunder lukkede.
Politiet slog her til aften til med razziaer mod to Bandidos-klubhuse - dels hovedkvarteret i Stenløse, dels ved Sandbjerg i Nordsjælland. I Stenløse blev 6 rockere anholdt og to skarpladte pistoler beslaglagt. I Sandbjerg blev 4 anholdt. På et af de andre, åbne fængsler, Jyderup, hvor en af de kendeste danske rockere, et medlem af Hells Angels, sidder, var der her til aften stor frygt. Næstformand i Dansk Fængselsforbund, Per Skovly, Jyderup, siger til TV2 Nyhederne, at der ikke er noget man kan gøre for at forsvare sig, sådan som bemandingen i fængslet er.
Direktører går
Den nydannede BG Bank, der er Danmarks 3. største bank efter fusionen
mellem Bikuben og GiroBank, blev i dag ramt af konsekvenserne af en
aktieskandale i det daværende Bikuben. To direktører, direktør Åge Spang
Hansen og vicedirektør Flemming Jensen trådte i dag tilbage, angiveligt
for ikke at skade BG Banks omdømme. De var med i ledelsen af Bikuben, da
den i 1990, vildledte flere kunder, aktionærer og investorer i
forbindelse med en aktieemission i Commercial Holding. Bikuben havde
garanteret aktieustedelsen, og da den gik i vasken, fik man en presset
en stor del almindelige kunder til at købe aktien. BG Bank har vedkendt
sig ansvaret, og lovet alle investorer erstatning for dokumenterede tab.
BG Banks bestyrelse træder sammen på mandag, og det er muligt at sagen
får konsekvenser for flere tidligere topledere i Bikuben. Det er
Politikens nye udvidede erhvervsredaktion, der har afsløret forholdene
omkring Commercial-udstedelsen.
Toguheld i Lyngby
På 2. gang på få måneder kom Nærum-banen ud for et uheld. I formiddags
påkørte en skinnebus en lastvogn, der holdt på tværs af sporene i en
overkørsel. Sporene, hvor overkørslen ligger, skærer midt igennem en
tømmerhandel og en stor lastbil med anhænger ville passere sporene ved
et venstresving - selv om det er forbudt. På trods af, at togføreren kun
havde få meter at standse i, lykkedes det at reducere sammenstødet
noget. Lastbilchaufføren fik hjernerystelse, mens togføreren og 5
passagerer fik skrammer.
V og K uenighed
Venstres formand, Uffe Ellemann-Jensen, er "ikke begejstret", for de
konservatives udspil om et fælles oplæg til næste valg. Det udspil er de
konservatives formand, Hans Engell, kommet med. Men Uffe Ellemann-Jensen
siger i dag, at der formentlig først bliver valg om 2 år, og allerede
til næste år var der en mulighed for et fælles oplæg til finansloven.
Det er imidlertid Hans Engells mening, at de konservative vil komme med
deres eget oplæg til finansloven 1997. [Der er stadig ikke fodslav i den
den borgerlige lejr]
Krav om ubestemt straf
Allerede i næste uge får Landsretten mulighed for at idømme en
seksualforbryder en tidsubestemt straf. Da stilles en 31 årig mand for
Østre Landsret, anklaget for bortførelse, forsøg på voldtægt og at
efterlade et barn i hjælpeløs tilstand. Han havde bortført en 10-årig
pige og lænket hende til et træ en en plantage i Nordsjælland. Det er 3.
gang, han har begået forbrydelse mod mindreårige, og han nægter at tage
imod behandling. Derfor har anklageren stillet krav om en tidsubestemt
straf. Pigen slipper iøvrigt for at vidne - hendes beretning er optaget
på videobånd 14 dage efter bortførelsen og afspilles i retten.
Rabat - fra næste år
"Der er et behov for at tænke sig om", begrunder skoleordfører Frank
Dahlgaard de konservatives beslutning om ikke at medvirke til en
rabatordning for kørselsudgifter for studerende ved højere
læreranstalter. "Vi skal ikke være til grin", siger han til TV2
Nyhederne. Det er finansieringen, som bekymrer de konservative. Det vil
koste omkring 150 - 250 mill. kr. SF og Enhedslisten vil hæve
øl-afgiften med 6 øre, men det er ikke konservativ politik" at hæve
skatterne, siger Frank Dahlgaard - der skal findes besparelser andre
steder.
Konkurs på mandag
Bestyrelsen for B & W besluttede på et møde i dag at indgive
konkursbegæring for det kriseramte skibsværft, når skifteretten træder
sammen på mandag. Der er ikke længere nogen mulighed for at få
kreditorerne til at finde sammen, og der er heller ikke nogen af dem,
der har ønsket en yderligere udsættelse.
Affaldsproblem
Kommunerne har investeret milliarder af kroner i renovationssystemer,
med genbrugsstationer og forbrændingsanlæg, drevet af de fælleskommunale
selskaber. Men for 3 år siden gjorde EU-specialister Kommunernes
Landsforening (KL) opmærksom på, at de i henhold til EU-reglerne skulle
udbyde så store opgaver i EU-licitaition. Det var bl.a. foreningen
Danske Vognmænd, som gerne så f.eks. kørslen udliciteret. KL ville dog
ikke spørge EU-kommisionen, men henvendte sig istedet til statsminister
Poul Nyrup Rasmussen (S) for at få en afgørelse. Statsministeren
nedsatte et udvalg, der til efteråret kommer med en betænkning.
Formanden for KL, Evan Jensen (V), begrunder beslutningen om at henvende
sig til regeringen med, at hvis der var et problem, er det regeringens
opgave at henvende sig til EU-kommisionen. Kent Kirk (K) kalder udvalget
en "syltekrukke" og har bedt statsministeren om en redegørelse.
Folketinget mod EU-krav
For første gang er der mulighed for, at et EU-direktiv ikke bliver
vedtaget til lov i Danmark, og dermed risikerer den danske regering at
blive trukket for EU-domstolen. Venstre og konservative er nemlig
modstandere af et EU-direktiv om mod børnearbejde. Direktive forbyder
nemlig børn under 13 år alle former for erhvervsarbejde, og det er især
Venstres Bertel Haarder imod. Han angreb i dag ved 2. behandlingen i
Folketinget voldsomt og personligt arbejdsminister Jytte Andersen (S)
for at have svigtet de 10 - 12 årige, der går med aviser. Direktivet
skulle have haft en lavere aldersgrænse og en undtagelse for
"fritidsarbejde", mener han. Hvis ikke regeringen får overtalt den
EU-skeptiske [og i denne sag - skadefro] venstrefløj om at de skal
støtte forslaget ved 3. behandlingen i næste uge, falder det.
Supermellemvægt
Thomas Hansvoll, Norge-Anthony Ivory, USA 3-0 Frederik Alvarez, Sverige-Lorenzo Cepeda, Mexico Knock out i første omgangSværvægt
Mark Hulstrøm-Bill Corrigan, USA Knock out i første omgangMark Hulstrøm fik comeback efter et fravær på 2 år. Noget af tiden har han siddet i fængsel for cigaretsmugling.
Men hans boksetalent kom til sin ret i dag; 2 minutter inde i første omgang, svingede han højre hånden, og sendte amerikaneren i gulvet.
Weltervægt
Frank Olsen-Manuel Hernandez, Mexico Knock out i fjerde omgang.
FODBOLD
I går aftes offentliggjorde TV2-Sporten, at Michael Laudrup fra 2.
august spiller i den japanske klub Kobe.
TV2 var den eneste kilde DilleSport havde `historien' fra, og een
kilde er ikke nok til at bekræfte sandhedsværdien!
Men - Nu er det sikkert og vist!
Michael Laudrup har besluttet sig for at afvikle sit fodboldotium
i Japan. Nærmere bestemt i divisionsklubben Kobe.
I øjeblikket er Kobe i 2. division, men fra næste sæson er klubben
i J-ligaen.
Den netop tegnede kontrakt gælder for 1 1/2 år og starter fra 1. august.
Michael Laudrup startede sin professionelle karriere 19 år gammel i 1983: i Lazio og Juventus i Italien, og i Barcelona og Real Madrid i Spanien.
Der har længe været spekulationer om, hvor Michael Laudrup ville afslutte sin udlandskarriere - USA eller Japan.
Om valget af en japansk klub, siger Michael Laudrup: der er mindre stress og jag. -----
Superligaklubben Lyngby har lejet Morten Wieghorst fra Celtic, Skotland. I første omgang for resten af sæsonen. Går alting i orden, får han sandsynligvis debut mod FCK på søndag.
-----
Det sker ikke kun tilgang til superligaklubberne, man mister også spillere. I går meddelte Silkeborg Radio, at Peter Sørensen har tegnet en to-årig kontrakt med FC Groningen, Holland, med virkning fra 1. juli 1996.
HÅNDBOLD:
For lige at summere op på herrernes DM:
GULD GOG SØLV Virum/Sorgenfri BRONZE Kolding IF
Nedrykning fra 1. division:
VRI, HIK, Aarhus KFUM, NyborgOprykning til 1. division:
Vadum, Ribe, Tvis KFUM, Bjerringbro KFUM
Kvindernes medaljesæt fordeles om en lille måneds tid.
VOLLEYBALL
Trine Tims, Hørsholm, er een af Danmarks absolut bedste
basketball spillere. Hun har netop fået et tilbud fra den franske
klub Valenciennes, som hun ikke kunne sidde overhørig.
Den franske klub spiller, som sølvvindere, i næste sæsons Champions League. Og det har bestemt været en gulerod for Trine Tims.
http://newo.com/news
Bedre søgning
Folkene bag Forum (info@forum.dk) har bedt mig ændre henvisningen på
søgesiden i vores WWW-arkiv til et nyt og bedre søgeprogram. Prøv det
på:
http://www.forum.dk/nyheder/arkivProgrammen skulle være hurtigere og give et mere komplet resultat.
Vejret
Køligt - 8 - 13 graders varme, regnbyger, overskyet og enkelte
solstrejf. Hen under aften klarede det op over hele landet.
Finansmarkederne
1USD 5,9035 DKK, 1GBP 8,9013 DKK, 1DEM 3,8552 DKK 100JPY 5,5328 DKK, 100ITL 0,3772 DKK, 1AUD*) 4,6266 DKK 1FRF 1,1423 DKK, 1CHF 4,7767 DKK, 1CAD 4,3322 DKK 1IEP 9,1941 DKK, 1NLG 3,4445 DKK, 1XEU 7,2548 DKK 100ESB 4,652 DKK, 1NZD*) 4,0189 DKK, 1SEK 0,8670 DKK 10BEF 1,8762 DKK, 1NOK 0,8981 DKK, 100ISK 8,77 DKK*) AUD og NZD er fra igår.
Obligationsrenter: 8,19% uændr.(6% - 2026), 7,22% -0,02 (8% - 2006) Aktieindex: 397,77 -1,35 KFX (mest omsatte aktier): 113,83 -0,67