Strejken er medarbejdernes reaktion på en udmelding fra ledelsen omkring rationaliseringer. Ifølge ledelsens oplæg skulle 23 stillinger nedlægges fra 31. maj, primært på TV-Avisen. Senere kommer turen til resten af TV-Aktualitetsafdelingen - som dog kun mister 7 stillinger til næste år. KUV, sammenslutningen af faglige organisationer i DR, tager skarpt afstand handlingsplanen.
Handlingsplanen er udarbejdet ved hjælp af et konsulentfirma, og også en DR-afdeling reagerede skarpt på firmaets deltagelse. I Københavns Radio afbrød medarbejdernes repræsentanter al samarbejde med konsulentfirmaet, også i protest mod de anbefalinger, som firmaet havde givet for effektiviseringer i afdelingen.
Politi-indgreb
Politiet i Ålborg anholdt natten til idag og i morges ialt 12 rockerer i
Nørre Sundby. Først anholdt man en medlem af gruppen Avengers, der er
Hells Angells "Hang-arounds", og hvis klubhus blev udsat for et
raketangreb onsdag morgen. Han havde en skarpladt revolver på sig, så
politiet anholdt kort efter 10 andre medlemmer af Avengers. Herved fik
man 4 pistoler, en pumpgun og et oversavet jagtgevær - alle skarpladte.
Desuden anholdt man en mand fra området "med tilknytning til" den
rivaliserende gruppe Banditos. Det 12 blev løsladt her til aften, og
havde "ikke sagt noget væsentlig", men politiet havde i mellemtiden
rangsaget deres private adresser og fundet yderligere våben. De vil nu
blive sigtet for overtrædelse af våbenloven.
Dræbte bjærget
Først i dag lykkedes det at bjerge liget af den danske konstabel, der i
forgårs blev dræbt af en pansermine i Bosnien. Det var nødvendigt at
udskadeliggøre minefeltet først. Først i morgen regner man med at være
kommet frem til den anden dræbte, en lettisk soldat. Ulykken, som
desuden sårede 2 andre lettiske soldater, skete formentlig, fordi
patruljen kom ud af kurs. Den nordisk-baltiske bataljon blev i går
yderligere ramt af en alvorlig ulykke, da to svenske soldater omkom ved
en trafikulykke.
Fjern ambassadør!
SFs medlem af Europa-parlamentet, John Iversen, vil have den danske
repræsentant i embedsmandsgruppen, der forhandler oplægget til
regeringskonferencen, fjernet. Den danske EU-ambassadør Niels Ersbøll
har nemlig udtalt til Information, at Danmark ikke bør tage spørgsmålet
om miljøgarantien op i forbindelse med regeringskonferencen. Ellers
risikerer man, at andre lande vil svække den. Men det er netop
Folketingets beslutning, at miljøgarantien skal skærpes, siger John
Iversen, og derfor kan man ikke have en forhandlingsleder, der svækker
Danmarks forhandlingsposition.
Fiskedrama
En hollandsk trawler, som fiskede i dansk farvand i Vesterhavet, nægtede
at parere ordre fra danske fiske-inspektionsskibe. 2 danske inspektører,
var blevet sat ombord for at inspicere fangsten og fangstredskaber, da
kaptajnen stak af og sejlede ind på tysk område. Her kappede besætningen
nettene over, samtidig med, at inspektørerne blev holdt væk. De danske
inspektionsskibe havde imidlertid anmodet tyskerne om hjælp, og de
sendte et krigsskib, som "hjalp" den hollandske trawler til Esbjerg.
Grass i byen
Den tyske forfatter Günther Grass modtager her til aften sonning-prisen
på 500.000 kr. Prisen gives af Københavns Universitet. Samtidig åbner en
udstilling af en anden side af Günther Grass talent. På galleri Edition
Copenhagen vises skulpturer og malerier udført af prismodtageren. Hans
seneste bog, En Længere Historie ("Ein Weites Feld"), udkommer også på
dansk i dag. Politiken mener, at det er "en dunderklump af et
romanopgør", der "er morsommere end sit rygte". Günther Grass
kommentarer til anmeldelserne, der generelt beskylder bogen for at være
vanskelige at læse: "Jeg skriver ikke for analfabeter" sagde han til TV2
Nyhederne.
Balletprotest
Fredag i næste uge får tidligere balletmester ved Det Kgl. Teater, Peter
Schaufuss comeback i sin egen opsætning af balleten "Sylfiden". Stod det
til den øvrige ballet, burde han have holdt sig væk. I en usædvanlig
skarp protest har Danserforeningen taget afstand fra, at Peter Schaufuss
og teaterledelsen har givet indtryk af, at de problemer, der for et år
siden fik ledelsen til at fristille Peter Schaufuss, er løst.
Danserforeningen understreger dog, at man respekterer de aftaler, der om
produktioner. Ifølge Danserforeningens formand, Peter Bo Bendixen, i
Politiken er problemet, at danserne (ligesom tilsynelanden mange
anmeldere) ikke føler, at Peter Schaufuss nyproduktioner af "Sylfiden"
og "Romeo og Julie" ikke er på niveau med de udgaver, de afløser.
http://www.forum.dk/nyheder/sportspc/em96badmE-post version kan bestilles via nyheder@blanet.dk]
I dag var det semifinale dag ved EM - næstsidste dag!
Her er resultaterne fra i går aftes. Først nævnes singlerne:
Damesingle: Camilla Martin-Stefanie Müller, Tyskland 11-0, 11-0Camilla Martin sagde efter kampen, at i denne turnering har hun nærmest kedet sig.
Det kan lyde en anelse howski-snowski, men der er faktisk noget om det: efter at Lin Xiao Qing, Sverige, meldte afbud, har der ikke været nogen i turneringen der kunne give danskeren rigtig modstand. De øvrige spillere er absolut ikke dårlige, men de ligger altså et niveau under Camilla Martin.
Damesingle: Mette Sørensen-Christine Magnusson, Sverige 10-12, 11-3, 5-11 Damesingle: Mette Pedersen-Marina Yakusheva, Rusland 6-11, 5-11 Damesingle: Anne Søndergaard-Katarzyna Krasowska, Polen 9-11, 11-9, 11-4Der var mere spænding i den kamp end der burde have været. Anne Søndergaard lod polakken komme for meget med i kampen, især i første sæt. Men i andet og tredje sæt satte Anne Søndergaard tingene på plads. Det skulle man også kunne forvente, af en nyligen udtaget OL-spiller.
Herresingle: Poul Erik Høyer-Jens Olsson, Sverige 15-11, 15-10Det var en revanche kamp fra holdfinalen i mandags, hvor Poul Erik efter en tam indsats tabte 9-15,13-15.
Herresingle: Peter Rasmussen-Peter Knowles, England 15-7, 15-11Det var nok den første kamp i denne turnering hvor Peter Rasmussen fik en anelse modstand.
Resultaterne fra eftermiddagens kampe:
Herresingle: Poul Erik Høyer-Jesper Olsson, Sverige 15-7, 15-3Jesper Olsson startede friskt, og spillede sin chance. Først ved stillingen 6-5, kom Poul Erik Høyer foran. Men så blev han også i front resten af kampen.
Damedouble: Lisbet Stuer-Lauridsen/Marlene Thomsen- Julie Bradbury/Joanne Wright, England 15-12, 10-15, 15-4Det var verdens 5. bedste (englænderne) og verdens 7. bedste der mødtes. Englænderne er et stærkt par, men måtte give sig til et stærkt kæmpende dansk par.
Damedouble: Rikke Olsen/Helene Kirkegaard- Katrin Schmidt/Kerstin Ubben, Tyskland 15-6, 15-5Der var absolut ingen tvivl om placeringen af sejren! Rikke og Helen styrede kampen fra første slag, og var på intet tidspunkt i krise.
Damesingle: Anne Søndergaard-Marina Yakusheva, Rusland 6-11, 9-11
Resultaterne fra eftermiddagens kampe:
Mixeddouble - finale: Rikke Olsen/Michael Søgaard- Julie Bradbury/Simon Archer, England 18-16, 15-2Kampen: Danskerne startede med at komme bagud 0-3, men byggede stille og roligt et stærkt spil op. Danskerne kom foran ved stillingen 5-4 i første sæt. Begge danskere var meget tændte - især Michael Søgaard!
Men initiativet døde midt i sættet ved stillingen 6-7, og danskerne kom hurtigt bagud med 6-11. Resten af sættet fulgtes parrene ad, og ved stillingen 13-13 spillede man 5 ombolde, som Danmark vandt 5-3. Sættet blev vundet 18-16.
Men i andet sæt var der absolut slet ingen tvivl om udfaldet af kampen! Tingene blev sat grundigt på plads. Det danske par var ganske enkelt forrygende godt spillende! Michael Søgaard, der er humørspiller, var i absolut særklasse. Fra stillingen 8-2, og resten af sættet, slog han rene vindere! Stærkt spillet.
Damesingle: Camilla Martin-Christine Magnusson, Sverige 11-6, 11-3Camilla Martin spillede meget nervøst, og fik ikke meget ud af sit spil. Hun har spillet suverænt hele turneringen indtil i dag, men sagde efter kampen, at hun var generet lidt af det lys der var i hallen i dag.
Herresingle: Peter Rasmussen-Jeroen van Dijk, Holland 15-9, 18-13Peters spil var meget langsomt, og nervøst. Men hollænderen var ikke meget bedre, og efter 5 ombolde i andet sæt, vandt Peter sættet med 18-13.
Herredouble: Michael Søgaard/Henrik Svarrer- Pär-Gunnar Jönsson/Peter Axelsson, Sverige 15-8, 15-6Kampen bød på nogle underholdende dueller. Første sæt var meget ensidig med hensyn til pointene. Danskerne kom på 5-1, og 14-1, og tog sættet med 15-8. I andet sæt fulgtes de to par pænt ad til stillingen 5-4. Så tog Søgaard/Svarrer afstand, og hev finalepladsen hjem med 15-6.
Herredouble: Jon Holst-Christensen/Thomas Lund- Simon Archer/Chris Hunt, England 15-6, 15-10Så det bliver altså en ren dansk herredouble!
Så lad os lige få opsummeret morgendagens finalekampe:
Damesingle: Camilla Martin-Marina Yakusheva, Rusland Herresingle: Peter Rasmussen-Poul Erik Høyer Damedouble: Lisbet Stuer-Lauridsen/Marlene Thomsen- Helene Kirkegaard/Rikke Olsen Herredouble: Jon Holst-Christensen/Thomas Lund- Michael Svarrer/Henrik SøgaardHvis alting flasker sig, kan Danmark gøre rent bord ved EM!
FODBOLD
På søndag spiller det danske kvindelandshold EM-kvalifikationslandskamp
mod Spanien på Hjørring Stadion.
Landstræner Keld Gantzhorn har udtaget følgende spillere:
Birgit Christensen, Christina Pedersen, Dorthe Larsen, Helle Jensen, Christina Bonde, Lene Madsen, Fortuna Hjørring Helle Bjerregaard, Rødovre Rikke Holm, Lisbeth Kolding, Gitte Krogh, Anne Nielsen, Kamma Flæng, Katrine Pedersen, HEI Bonny Madsen, Lugo (Italien) Lene Terp, Vejle Merete Pedersen, OB
Hvis Danmark også taber sidste kamp mod Japan, er det farvel til B- gruppen! Men så hører man heller ikke til i den næstbedste række. Det danske spil har været præget af mange dumme fejlafleveringer og dumme udvisninger.
-----
Per Holten Møller, tidligere landsholdsspiller, har i dag skrevet under på en fire-årig kontrakt med Rungsted Ishockey klub. Han afløser svenskeren Håkan Nygren, der sprang fra jobbet i utide for nogle uger siden. Per Holten Møller har været inde i billedet som ny dansk landstræner, efter Dan Hobér som blev fyret for nogle måneder siden. Hobér stopper efter B-VM. (Mon ikke det vil være sjovere for Per Holten Møller, at være træner for Rungsted - nu?!?!?!?)
Vejret
Diset solskin blev efterhånden erstattet af overskyet - men temperaturer
stadig omkring 15 - 19 graders varme.
Finansmarkederne
1USD 5,7945 DKK, 1GBP 8,8018 DKK, 1DEM 3,8597 DKK 100JPY 5,4240 DKK, 100ITL 0,3695 DKK, 1AUD*) 4,5633 DKK 1FRF 1,1373 DKK, 1CHF 4,7566 DKK, 1CAD 4,2513 DKK 1IEP 9,1020 DKK, 1NLG 3,4512 DKK, 1XEU 7,2281 DKK 100ESB 4,626 DKK, 1NZD*) 3,9699 DKK, 1SEK 0,8654 DKK 10BEF 1,8787 DKK, 1NOK 0,8947 DKK, 100ISK 8,69 DKK*) AUD og NZD er fra igår.
Obligationsrenter: 8,36% -0,04 (6% - 2026), 7,31% -0,07 (8% - 2006) Aktieindex: 394,59 +0,13 KFX (mest omsatte aktier): 112,99 +0,14