Det finske politi indrømmede i dag, at de måske kunne have forberedt det danske (og norske) politi om, at der kunne opstå problemer mellem de to bander. Den ene havde været til et tatovør-træf, den anden til indvielsen af et klubhus i Helsingfors. Balladen opstod, ifølge det finske politi, da bandemedlemmerne opdagede, at de skulle med samme fly hjem. Det en regulær fejl, at tippet ikke blev givet videre.
Ingen hovedstadsreform
Statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) skar på dagens ministermøde
igennem, og udsatte det videre arbejde med en hovedstadsreform.
Indenrigsminister Birthe Weiss (S) har længe arbejdet hårdt på at skabe
enighed om en reform, der skulle føre Københavns og Frederiksberg
kommuner ind under en eller anden form for amt. Istedet nedsættes nu et
hovedstadsudvalg, med indenrigsministeren som formand, der skal forsøge
at koordinere enkelte aktiviteter imellem de to kommuner og de tre
omliggende amter. Det videre arbejde med en hovedstadsreform udsættes
til Folketingssamlingen 1998 - 1999.
Samarbejde om sygehuse
Indenrigsminister Birthe Weiss betragter ikke udsættelsen af
hovedstadsreformen som et personligt, politisk nederlag. Hvis det er
noget, er det et nederlag for beboerne i området. Hun slog iøvrig fast
ved pressemødet, at det først og fremmest er samarbejdet mellem områdets
sygehuse, hun vil sikre gennem hovedstadsudvalget.
Take That i byen
Det er ganske vist! Den engelske popgruppe Take That er i byen. Selv om
gruppen i midten af februar annoncerede, at de havde besluttet at
afslutte samarbejdet, mødte de i dag op til et interview med Jarl Friis
Mikkelsen i DR-TV. Interviewet vil blive sendt torsdag. Flere hundrede
helt unge piger har taget fri fra skole, og har belejret DR i Gladsaxe,
samt Radisson SAS Hotel, hvor gruppen angiveligt indlogerede sig i går
afstes. Sikkerhedsforanstaltningerne i TV-byen har været de skrappeste
nogensinde, hævder de. End ikke de fastansatte kunne komme ind uden at
vise en særlig ID.
[Take That, "4 unge mænd i opløsning", som en DR-medarbejder betegnede dem i går, har de sidste par år været uhyrligt populære, specielt for unge piger i alderen 13 - 16 år. Fanskaren udviser en adfærd, der får forældre til at ryste på hovedet og psykologer til at savle! :-O]
Undersøgelse godkendt
Justitsminister Bjørn Westh fik i dag godkendt oplægget til en ny
undersøgelse af urolighederne på Nørrebro natten mellem 18. og 19. maj
1993. Undersøgelsen skal koncentrere sig om de faktiske begivenheder, om
placeringen af det ledelsesmæssige ansvar og omstændighederne omkring
daværende rigsadvokat Asbjørn Jensens kommisorium for hans undersøgelse.
Derimod er der ikke lagt op til, at Asbjørn Jensens undersøgelse i sig
selv skal vurderes. Det var ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansens skarpe
kritik af Asbjørn Jensens undersøgelser, der har medført denne nye
gennemgang.
Under administration
Ifølge Jyllands-Posten onsdag [citeret i DR] har trafikminister Jan
Trøjborg i realiteten sat DSBs anlægsafdeling under administration.
Ministeren er blevet træt af afdelingens projekter tilsynelandende hele
tiden stiger ukontrollabelt i pris. Den aktuelle anledning skulle være,
at prisen for et ekstra sæt S-togsspor fra Ballerup til Frederikssund
[Den nuværende forbindelse er en-sporet] på kort tid er steget fra 440
mill. kr. til nu mellem 800 og 1300 mill. kr. Lægningen af jernbanespor
i Danmark er dobbelt så dyr som i Sverige.
Energiattest?
Regeringen fremlagde i dag sit forslag til, hvordan man sikrer en bedre
energiudnyttelse af ejerboliger. Det skulle ske ved, at der nu skal
betales bøder, hvis ikke der udarbejdes energiattester ved salg af
huset. Forslaget fik en skeptisk og blandet modtagelse af de øvrige politikere
Energiordfører Elisbeth Gerner Nielsen (R) mente, at man i hellere
skulle forhindre, at ejendomme uden energiattest ikke blev tinglyst. De
konservative mente, at de gældende regler var gode nok, mens Kim Behnke,
Fremskridtspartiet kaldte forslaget "ren galimantias".
Miljø-statistik ændres?
Udvalget for teknik og forvaltning under Kommunernes Landsforening vil
nu gøre noget for ændre på den kedelige statistik, som Miljøministeriet
har lavet på kommunernes miljøovervågning. Den viste forleden, at 26
kommuner stort set ikke havde ført tilsyn med landbrugsejendomme.
formanden for udvalget, Eigil Rasmussen, siger til DR, at man må ændre -
indberetningsmetoderne til miljøministeriet. Efter hans mening var det
statistikken, der var forkert. Den var altfor fokuseret på kvantitet, og
knap så meget på kvalitet. Det var jo ikke givet, at antallet af besøg
var afgørende for miljøkontrollens effektivitet.
Direktør fyret
Privathospitalet Copenhagen Heart Center (CHC) er åbenbart ikke ude af
vanskelighederne endnu. Her til aften fortalt Nordjyllands Radio (ifølge
DR-TTV), at lægerne på CHC nu har fyret direktør og medinvestor Niels
Nørregaard. I stedet vil lægerne nu prøve at danne et nyt selskab udenom
det gamle. På Ålborg Sygehus venter man nu spændt på udfaldet af
konkursbehandlingen. Nordjyllands Amt havde købt 60 hjerteoperatioenr
hos CHC, og kun de 6 er gennemført til dato.
http://www.forum.dk/nyheder/sportspc/all96/index.htmlI dag spille fortrinsvis double-kampe. Poul Erik Høyer fik en skade under træningen, og det vides endnu ikke om han kan nå at blive klar til sin første single-kamp imorgen formiddag.
FODBOLD
K-landsholdet deltager i Algarve Cup i Portugal, og mødte i går Sverige.
Alt fungerede ellers perfekt, især i første halvleg, men det kneb med
målene. Da der endelig kom gang i scoringen i 2. halvleg fik svenskerne
flest. Danmark tabte 1-2.
2 af Danmarks stærkeste spillere, Kamma Flæng og Anne Nielsen, begge HEI, var udenfor med skader. Men træner Keld Gantzhorn havde gode `reserver' at sætte ind: Lene Terp, Vejle og anfører Helle Jensen, Fortuna Hjørring.
Startopstillingen mod Sverige (som Danmark ved Algarve Cup sidste år, også tabte til, dengang med 2-3):
Dorthe Larsen, Katrine Pedersen, Lene Terp, Bonny Madsen, Rikke Holm, Christina Pedersen, Lisbet Kolding, Helle jensen, Louise Hansen, Gitte Krogh, Lene Madsen
TENNIS
I Copenhagen Open mødte de to danske tennisstjerner Frederik Fetterlein
og Kenneth Carlsen i går aftes i herredouble Andrew Kratzman og Wayne
Arthurs, begge Australien. Det blev til en tæt kamp, som det danske par
tabte 6-7 (7-9), 6-4.
Her til aften spillede Frederik Fetterlein single, mod belgieren Filip Dewulf. Og det blev Frederik Fetterleins eneste kamp ved dette Copenhagen Open. Selv Filip Dewulf har tabt de tre sidste indbyrdes kampe med Frederik Fetterlein, blev det i dag en revance med 6-3, 6-4. Filip Dewulf er seeded nr. 4 i Copenhagen Open.
Også den regerende Danmarksmester, Patrik Langvardt, B93 prøvede et "fransk visit" [som DR-TTV udtrykte det] i Copenhagen Open. Efter 64 minutters kamp med franskmanden Guillaume Raoux stod der 6-1, 6-2 til denne. Det var den 24-åriges svenskfødte danskers ATP-debut.
Vejret
De vestlige egne fik solstrejf, ellers var det gråvejr, og i de østlige
egne sneede flere gange i løbet af dagen. Temperatur fra -3 til
frysepunktet.
Finansmarkederne
1USD 5,7300 DKK, 1GBP 8,7153 DKK, 1DEM 3,8627 DKK 100JPY 5,4205 DKK, 100ITL 0,3666 DKK, 1AUD*) 4,3913 DKK 1FRF 1,1282 DKK, 1CHF 4,7619 DKK, 1CAD 4,1950 DKK 1IEP 8,9657 DKK, 1NLG 3,4504 DKK, 1XEU 7,1528 DKK 100ESB 4,595 DKK, 1NZD*) 3,8871 DKK, 1SEK 0,8401 DKK 10BEF 1,8787 DKK, 1NOK 0,8888 DKK, 100ISK 8,61 DKK*) AUD og NZD er fra igår.
Obligationsrenter: 8,64% +0,06 (6% - 2026), 7,74% +0,08 (8% - 2006) Aktieindex: 380,23 -5,66 KFX (mest omsatte aktier): 109,38 -1,26Den negative påvirkning fra de amerikanske børser smittede lidt af på de danske markeder igår.