DDB: Kæmpeoverskud!
Midt en voksende mediestorm kunne Den Danske Bank (DDB) i dag fremlægge
sit regnskab for 1995. Det blev det bedste regnskab nogensinde - for en
dansk virksomhed. 5,1 mia. kr. i overskud før skat blev resultatet,
Den hidtidige rekord, 4,1 mia. kr. er fra 1993 - og tilhører også DDB.
Det er også her kursgevinster der stor for en del af fremgangen, men
direktionen glæder sig over, at det største bidrag kommer fra den
primære bankdrift. Vicedirektør Ib Christensen, DDB, sagde ved
fremlæggelsen, at "vi - for en kort stund - vil glæde os over resultat".
[Efter en kort kunstpause fortsatte direktør Knud Sørensen, DDB: "- og
det var så den korte stund..."]
Direktør Knud Sørensen, DDB, ville ikke kommentere den verserende artikelserie i Jyllands-Posten. Alligevel mente han, at "Her står vi sammen i banken - Det er for groft!". Angående personalet slog Knud Sørensen også fast "Vi har ikke tænkt os i dag - eller senere på året" at annoncere aftrædelsesordninger, prikkerunder e.l. Banken vil fortsat følge en konservativ, omkostningsbevidst politik også på personale-området.
Intet ulovligt
Erhvervsminister Mimi Jakobsen (CD) måtte i dag i flere timer gøre rede
for Den Danske Bank og Finanstilsynets handlinger, således som belyst i
Jyllands-Posten. Hun slog fast, at Den Danske Bank ikke havde gjort
noget ulovligt, hverken med den ubegrænsede garanti til A. P. Møller,
eller de omfattende kreditter til Hafnia og Baltica's indbyrdes krig.
Finanstilsynet havde også opført sig korrekt. Med hensyn til spørgsmålet
om bestyrelsesmedlemmers habilitet [Et bestyrelsesmedlem i Den Danske
Bank sidder også hos A. P. Møller.], så var det ikke forkert dengang, og
erhvervsministeren noterede sig, at DDB nu havde ændre reglerne, så
bestyrelsesmedlemmer går uden for døren, hvis der er
habilitetsproblemer. Selv om der var tilfredshed med ministerens
redegørelse, mente Pia Larsen (V) stadig, at finanstilsynet har
behandlet DDB mere lempeligt, end en mindre bank.
APM: Garanti ophævet
I går meddelte Mærsk Mc-Kinney Møller i et personligt brev til ledelsen
for Den Danske Bank, at A. P. Møller koncernen ikke længere ønskede den
ubegrænsede garanti, som har været et af kritikpunkterne rettet mod Den
Danske Bank. Brevet blev sendt i kopi til større presseorganisationer.
Brevet er meget personligt, og Mærsk Mc-Kinney Møller slutter således: "Det ligger dette Hus og mig personlig stærkt på sinde ikke at kunne være anledning til selv uberettiget kritik af Den Danske Bank, dens bestyrelse og dens Ledelse. The Maersk Company Limited, London vil derfor foranledige, at den Den Danske Bank frigøres for garantien" [Gengivet efter fotografi i Børsen]
Færgerute liberaliseres
Til aften meddelte trafikminister Jan Trøjborg (S) overraskende, at
regeringen giver efter for pres fra et privat rederi og EU-kommisionen
om at give adgang til statens færgelejer i Helsingør. Den adgang har det
dansk-svenske selskab Scan-Line i dag monopol på, og direktøren for
Scan-Line siger til TV2 Nyhederne, at "Det bliver dyrt - et stort, 3
cifret millionbeløb" vil man kræve i erstatning for tabt indtjening.
Århus-konflikten
Århus kommune indgik i dag en aftale med de fritstillede skraldemænd fra
Århus Renholdningsselskab (ÅRS). Fra mandag ansættes yderligere 32 af dem, så
ialt 64 arbejder for kommunen. De skal i to-holdsskift fjerne affald fra
private husstande. Tilgengæld ophæver de fritsstillede blokaden mod ÅRS
og forbrændingsanlægget i Lisbjerg. Ifølge aftalen skal ÅRS have lov til
at fjerne industriaffald. Men den aftale er ulovlig, mener ÅRS, der i
dag har meldt Århus kommune til politiet.
Mordsag i Herlev
Det lignede først en dødsulykke, mente politiet om fundet af en 74-årig
kvindes lig i et parcelhus i Herlev. Men obduktionen afslørede i dag, at
dødårsagen var slag med et stump indstrument. Politiet i Gladsaxe
efterlyser nu vidner, der har set noget usædvanligt på vejen siden
mandag. Huset ligger lige overfor Herlev Sygehus, ved Ringvejen.
Politiet mangler et motiv og man kan heller ikke sige, om kvinden er
blevet bestjålet.
Danske skilærere forfølges
Danske skilærere forfølges på franske skisportssteder af de lokale
myndigheder. Myndighederne kræver en masse diplomer før man får lov til
at undervise, og reglerne ændres hele tiden, siger en repræsentant for
det danske rejsebureau Pist'ase Ski, der selv har uddannet sine danske
ski-instruktører. For et par dage siden klagede bureauet til
EU-kommisionen, og reaktionen kom øjeblikkelig. Nu har alle danske
rejseguider fået forbud mod at "guide" i skiområderne.
Statsbesøg i Sydafrika
Dronning Margrethe og prins Henrik besøgte i dag sorte townships, bl.a.
Soweto, under deres officielle besøg i Sydafrika. I eftermiddags var der
besøg og optræden på Vista universitetet i Soweto. Der var i høj grad
dansk indslag i arrangementet, idet det medbragte "Verdenshold" af
danske elitegymnaster lavede opvisning.
BOKSNING
For et stykke tid siden skrev DilleSport om Gitte Dammann - Danmarks
bedste kvindelige bokser. Hun ville gerne være professionel.
Det er der problemer med - Dansk Professionelt Bokseforbund (DPB) mener, at Gitte Dammann har for få kampe til at man vil give hende licens. Men hendes mand, og formand i Horsens Atletklub Harald Pedersen giver den manglende boksemodstand i Danmark skylden. Gitte Dammann er for stærk, og for at få modstand må hun `ud i verden'. Dertil skal hun bruge en licens fra DPB.
FODBOLD
Tidligere landsholdsspiller Jan Mølby skrev i dag en 2 ½ årig kontrakt
med den engelske 2. divisionsklub Swansea. Han skal være spillende
træner, men regner selv med at blive mest kendt som spiller. Jan Mølby
bliver den 5. manager for Swansea i denne sæson, men det bekymrer ham
ikke. For ham er det et ønskejob.
Jan Mølby har spillet 12 år for Liverpool i den engelske Premier League.
K-1. division: GOG-Rødovre 42-17 M-1. division: GOG-Nyborg 28-28 Virum/Sorgenfri-Helsingør 31-25
Vojens-HIK 10-3 Odense-Rødovre 6-3 Esbjerg-Rungsted 4-1 Hvidovre-Herning 5-0 AAB-Frederikshavn 7-2
IDA Nordjylland
Her er en side med en relativ beskeden målgruppe - og dog. Altså,
medlemmer af Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), kan nu følge med i alt det
væsentlige, der foregår i den nordjyske region af møder, arrangementer,
m.v. Det lyder måske ikke særligt spændende - men uhyre praktisk, hvis
man bor der. Nu venter vi så bare på at de øvrige regioner får samme
ide. F.eks. København?
http://cwis.auc.dk/idanordGodt eksempel på www-sider med indhold (og meget lidt fancy grafik) - Mer af det!
[For nytilkomne uden føling med ingeniørorganisationer i Danmark er her følgende lille formel: DIF + IS = IDA.]
Vejret
Solskin over den nordvestlige del af Danmark, mens resten havde
overskyet. Det sneede let der i morges, og der var lokale snebyger hele
dagen. Temperaturer -2 til -5 grader, med helt ned til -15 grader om
natten.
Finansmarkederne
1USD 5,6240 DKK, 1GBP 8,6694 DKK, 1DEM 3,8680 DKK 100JPY 5,3409 DKK, 100ITL 0,3580 DKK, 1AUD*) 4,2247 DKK 1FRF 1,1237 DKK, 1CHF 4,7476 DKK, 1CAD 4,0851 DKK 1IEP 8,9219 DKK, 1NLG 3,4539 DKK, 1XEU 7,1014 DKK 100ESB 4,594 DKK, 1NZD*) 3,7937 DKK, 1SEK 0,8337 DKK 10BEF 1,8803 DKK, 1NOK 0,8849 DKK, 100ISK 8,53 DKK*) AUD og NZD er fra igår.
Obligationsrenter: 8,67% -0,01 (6% - 2026), 7,66% +0,04 (8% - 2006) Aktieindex: 380,30 +0,18 KFX (mest omsatte aktier): 109,63 +1,22