DDB svarer igen
I et 12 sider langt notat, "Svar På Tiltale", afviser Den Danske Bank
(DDB) kategorisk alle de beskyldninger, der er fremkommet de sidste par
uger, ikke mindst i Jyllands-Posten. Fremgangsmåden er helt
usædvanlig, og den er blevet godkendt af finanstilsynet. Redegørelsen
tilbageviser de "omstændigheder" hvori Jyllands-Posten placerer iøvrigt
faktuelle forhold. F.eks. var det ikke "vennetjenester", når DDB påtog
sig en ubegrænset garanti for 8 A. P. Møller-skibe. DDB støttede heller
ikke Hafnias fjendtlige overtagelsesforsøg mod Baltica ved kreditter,
selv om DDB gav begge koncerner omfattende kreditrammer. Den seneste sag
fra Jyllands-Posten, hvor 2 medarbejder skulle have tabt 60 mill. kr.,
afvises, men notatet erkender at den type hændelser kan ske i banken.
"Jeg bryder mig ikke om det, men det er nødvendigt", sagde Den Danske Banks øverste direktør, Knud Sørensen, til DR, om offentliggørelsen af notatet. Chefredaktør Jørgen Eibøl, Jyllands-Posten, glæder sig over, at notatet ikke tilbageviser avisens oplysninger, og han slår fast, at redegørelsen ikke vil få virkning på avisens fortsatte arbejde med sagen.
Snestorm over Danmark
Snefald og -fygning satte sig på store dele af Danmark søndag
eftermiddag til mandag. Flere områder lukkede helt, f.eks. Nordfyn,
"hvor selv sneplovene sad fast", som politiet i Odense udtrykte det ved
middagstid. Men værst gik det ud over Østjylland, fra Kolding og Sydpå.
Motorvejen Kolding - Christiansfeldt lukkede så effektivt, at politiet
via radio opfordrede bilisterne til at forlade deres biler og søge til
afkørselsramperne, hvor de blev hentet i busser og kørt til
Christiansfeldt Rådhus. Kl. 16 havde civilforsvaret indkvarteret 75
personer, og forberedte ankomsten af endnu flere. Alle veje i området er
nu lukket, og forsyninger - madrasser og tæpper - sendes frem med
bæltekøretøjer fra Slesvigske Fodregiment. Det er det værste vintervejr
siden 1971 i Østjylland.
Det er nu holdt op med at sne de fleste steder i landet, men det fyger stadig. Det vrimler med aflysninger: Folketinget møder ikke i morgen, fordi mange medlemmer ikke kan forlade deres hjem. Det er første gang i 30 år, det sker. DSB afløser morgenlyntogene i morgen, men vil fortsat forsøge at holde sporene frie til øvrige trafik mellem landsdelene.
Opgiv jordrensning!
Der er simpelthen for meget forurenet jord i Danmark til, at det er
økonomisk muligt at rense det hele, siger en ny redegørelse fra
Miljøministeriet. 20% af al jord i byerne er forurenet, og der er ikke
blot tale om industrigrunde. Også boligområder og villakvarterer er
forurenet af såkaldt "diffus forurening", hvor man ikke kan isolere en
bestemt forureningskilde. Miljøordfører Elsebeth Gerner Nielsen (R) er
ikke enig med Miljøstyrelsen - Alle områder bør renses op, selv om man
på prioritere de værste tilfælde først. Hun ønsker, ifølge DR, at der
gennemføres beregninger over, hvad det ialt vil koste at rense samtlige
14.000 grunde.
Dom om bryllupsskyderi
En 36-årig tyrkisk mand fik i dag en dom på 2 års fængsel for "i grov
kådhed at have bragt andre i fare" og "uagtsomt manddrab". Under en
bryllupsfest juleaftensdag sidste år affyrede han 12 skud fra en
automatpistol op i loftet. Kuglerne richotterede fra betonloftet ned på
dansegulvet, dræbte to kvinder, sårede en mand alvorligt og skadede 7
andre lettere. Den 36-årige erklærede sig skyldig, og forklarede at
skyderiet skete i fuldskab.
Kongeligt besøg
Dronning Margrethe, prins Henrik og kronprins Frederik indledte søndag
deres officielle besøg i Sydafrika. I Johannesburg blev de modtaget af
Sydafrikas præsident Nelson Mandela, og senere ved en ceremoni i
præsidentboligen, fik dronningen overrakt Storkorset af Kap Det Gode
Håbs Orden. Nelson Mandela fik Elefantordenen. Med kongefamilien følger
en stor industri-delegation, samt et hold elite-gymnaster.
I dag mandag besøgte kronprins Frederik et område i Zulu-Natal provinsen, som for nylig er blevet ramt af ødelæggende oversvømmelser. Dronning Margrethe og prins Henrik besøgte et center for torturofre, ledet af Desmon Tutu. Her lagde dronningen grundstenen til en udvidelse af centeret.
Grundstødning
Der var ingen tegn på panik blandt de ombordværende, da færgen
Rostock-Link stødte på grund uden for Gedser havn sent fredag aften. Der
var 870 passagerer og 44 besætningsmedlemmer ombord, da formentlig en
kombination af is og sidevind fik færgen til at gå på en sandbanke.
Faldene tidevand betød, at det først midt på lørdagen lykkedes at få
færgen slæbt af grunden, hvorefter den vendte tilbage til Gedser ved
egen kraft. Passagererne, fortrinsvis svenske skiturister i bus,
genoptog rejsen via Rødby - Putgarden.
Vintervejrets fordele
Det efterhånden langvarige vintervejr har haft en stor fordel,
ihvertfald i omegnen af København. Antallet af tyverier i villaer er
faldet med 20%. Det skyldes ifølge vicepolitidirektør Erling
Christensen, Københavns Politi, at tyve ikke bryder sig om at gå over
sne i haverne. I den indre by er antallet af tyverier ikke faldet
tilsvarende.
Århus-konflikten
Takket være vejr-situationen skete der ikke noget i Århus-konflikten i
dag. 35 blokadevagter var mødt op, men de ophævede blokaden, da Århus
Renholdningsselskab opgav at køre skraldevognene ud - på grund af
snevejret.
Politimester Tage Bækgaard, Århus Politi, havde ellers givet konflikten en ny drejning, da han lørdag udtalte, at politiet ikke ville bryde blokaden for at skraldevognene kom ud. Han mente, at det var juridisk tvivlsomt, da voldgiften mellem Århus Kommune og selskabet gik på, om selskabet overhovedet lovligt kunne indsamle skraldet. Flere jurister støttede hans synspunkt. Politiet ville derimod sørge for, at ansatte i selskabet uhindret kunne komme ind og ud af området. Helt uhørt, siger Brian Mikkelsen (K), medlem af Folketingets retsudvalg, til Politiken, og han vil nu have justitsminister Bjørn Westh (S) i samråd. Både Brian Mikkelsen og Århus Renholdningsselskab mener, at politiet har valgt side ved ikke også at ville bryde blokaden og eskortere skraldevognene gennem byen.
K-1. division: Frederikshavn-Brabrand 23-21 FIF-Virum/Sorgenfri 29-24Det blev en trist kamp for FIFs landsholdsspiller Maybrit Nielsen. Kort inde i anden halvleg faldt hun ned på sin ene ankel som vred over.
Kampen blev afbrudt i 25 minutter, til Falck hentede Maybrit i ambulance.
Hvor alvorlig hendes skade er, vender DilleSport tilbage til. Men der er ingen tvivl om, at det er et yderst uheldigt tidspunkt: for på onsdag skulle hun have spillet galla-landskamp mod Sverige i Brøndbyhallen.
Om det får indflydelse på hendes deltagelse ved OL i Atlanta om et lille halvt års tid, vides selvsagt endnu ikke. Forhåbentlig bliver hun klar - hun er en pragtfuld spiller............[God bedring, Maybrit!!!!! KH. Dille!]
Lørdag aften viste DR-TV Sporten et interview med Maybritt fra sengen på hospitalet. Skaden hun pådrog sig viste værre end først antaget: Hendes højre lægben er brækket. Hun skal opereres enten i aften eller i morgen søndag. I heldigste tilfælde er det 6 ugers pause - I værste fald hvem ved....
Hun kan overhovedet ikke beskrive følelsen.
[Kære venner, hvis I havde set Maybritts ansigt, da hun lå i sengen.... - Der var ihverfald tårer i Dilles øjne... Endnu engang - rigtig god bedring /Dille!]
-----
K-Viborg spillede lørdag mod Ferencvaros, Ungarn og tabte 24-25
Målscorere for Viborg:
Anette Hoffmann 8, Heidi Astrup 8, Karina Jensen 4, Janne Kolling 2,
Majbrit Benda 1, Majken Larsen 1
Dermed må det nok konstateres, at Viborg ikke kunne leve op til den fornemme præstation holdet leverede i lørdags, da de slog Valcea, Rumænien, i Rumænien med 17-21.
I dagens kamp på hjemmebane - Viborg Stadionhal - var hjemmeholdet bagud det meste af kampen.
Selvom der er to spillerunder tilbage, har Viborg ingen mulighed for at opnå en topplacering.
Stillingen i gruppen:
Hypo Niederösterreich 3 kampe 6 point Ferencvaros 4 kampe 5 point Viborg 4 kampe 2 point Valcea 3 kampe 1 point-----
Søndagens øvrige kampe:
K-1. division: VRI-Lyngså 24-23-----
M-1. division: Ajax-Virum/Sorgenfri 26-31 (lørdag) Kolding-Team Esbjerg 31-21 VRI-GOG 30-31 Roar-HIK 34-27 Nyborg-Aarhus KRUM 32-29
HÅNDBOLD-GALA
Både kvinderne og herrerne spiller galla-kampe mod Sverige: i morgen
spilles i Malmø, Sverige, og på onsdag spilles i Brøndbyhallen, Danmark.
Hos kvinderne spiller følgende:
- i Malmø, tirsdag
Annelise Vidø, Ikast Gitte Sunesen, GOG Joan Glintborg, Ikast - debutant på A-landsholdet Mette Vestergaard, FIF Heidi Astrup, Viborg Conny Hamann, GOG Kristine Andersen, Ikast - debutant på A-landsholdet Lotte Kiærsskou, Frederikshavn - debutant på A-landsholdet Marianne Florman, FIF Helle Simonsen, Lyngså - debutant på A-landsholdet Gitta Madsen, DHG Tonje Kjærgaard, Ikast- i Brøndby, onsdag
Lene Rantala, Toten Natasja Dybmose, FIF - debutant på A-landsholdet Rikke Solberg, GOG Pernille Jørgensen, Brabrand - debutant på A-landsholdet Anette Hoffmann, Viborg Marianne Florman, FIF Janne Kolling, Viborg Conny Hamann, GOG Gitte Madsen, DHG Heidi Astrup, Viborg Birgitte Hansen, Ikast - debutant på A-landsholdet Tonje Kjærgaard, IkastNatasja Dybmose blev udtaget da Susanne Munk Lauritsen - igen - måtte melde fra på grund af sygdom. Ulrik Wilbek om udtagelsen af Natasha: Hun er stor og stærk (185 cm høj, 78 kilo), har hurtige reaktioner, har udstråling og kan læse skuddene.
Ellers er der flyttet rundt på holdene i forhold til oprindeligt planlagt; flere af stamspillerne har meldt fra på grund af skader. Senest Maybrit Nielsen, FIF, der i lørdags brækkede sit højre lægben. Men også Sisse Bruun Jørgensen har en - mindre - fodskade. Rikke Solberg har lagt sig under dynen med influenza.
Men - det skal alligevel nok blive flotte galla-kampe mod svenskerne! Det er i sig selv temmelig spændende med alle debutanterne!
-----
Hos herrerne spiller:
- begge kampe
Christian Stadil Hansen, Ajax Peter Nørklit, Virum/Sorgenfri Nikolaj Jacobsen, GOG Lars Christiansen, Kolding Ian Marko Fog, Virum/Sorgenfri Frank Jørgensen, Roar Kenneth Thrane, Vrold Skanderborg Christian Hjermind, HIK Claus Jacob Jensen, GOG Kim G. Jacobsen, GOG Rene Boeriths, GOG Jan Paulsen, Roar Morten Bjerre, Ajax Klavs Bruun Jørgensen, Virum/SorgenfriMålmand Søren Haagen, GOG, må melde fra til begge kampe på grund af sygdom. En mere positiv ting: Frank Jørgensen opnår på onsdag, at spille sin landskamp nr. 200. Det er han `blot' den 5. dansker der opnår: Michael Fenger, Anders Dahl Nielsen, Erik Veje Rasmussen og Kay Jørgensen er de andre i klubben.
FODBOLD
2 af Danmarks bedste internationale dommere, Peter Mikkelsen og Kim
Milton Nielsen, skal dømme ved det kommende EM i England. Det afgjorde
det internationale fodbold forbund, FIFA søndag.
Eliteserien: Frederikshavn-Rungsted 3-3 Vojens-Herning 2-3 Esbjerg-HIK 4-3 Rødovre-AAB 4-1 Hvidovre-Odense 4-5
SKILØB
Ved VM i Sierra Nevada, Spanien, afholdt man lørdag mændenes styrtløb.
Det blev til en overraskende sejr til østrigeren Patrick Ortlieb, der
kørte den 3930 meter lange rute på 2.00, 17 minutter.
De 4 danskere fik følgende placeringer:
47 Johnny Albertsen 2.06,50 minutter 49 Arne Hardenberg 2.06,75 minutter 59 Bo Lindbald 2.09,63 minutter 63 Tejs Broberg 2.11,41 minutter
ÅRHUNDRETS SPORTSNAVN
I anledning af Danmarks Idræts Forbund (DIF)s 100 års jubilæum kårede
man lørdag aften århundretes sportsnavn hos såvel kvinder som mænd. For
hver af kønnene var der 5 kandidater:
K: Ragnhild Hveger (svømning) Mette Jacobsen (svømning) Lis Hartel (ridning) K-landsholdet (håndbold) Lene Køppen (badminton) M: Paul Elvstrøm (sejlads) M-landsholet (fodbold - EM 1992) Erland Kops (badminton) Thorvald Ellegaard (cykling - starten af århundredet) Niels Holst Sørensen (atletik)Hos kvinderne blev Ragnhild Hveger kåret. På grund af sygdom var hun desværre forhindret i at være tilstede selv, men hendes barnebarn Louise Tågeskov Olsen, modtog prisen på sin mormors vegne. Meget bevæget læser hun en takketale fra sin mormor.
Ganske kort om Ragnhild Hvegers karriere: Den startede i 1936, hvor hun ved OL i Berlin vandt sølvmedalje 400 meter fri, og sluttede i 1956. I mellemtiden satte hun 44 verdensrekorder. I 1938 satte hun en verdensrekord, som først blev slået i 1958.
Hos herrerne vandt Paul Elvstrøm. Han startede sin takketale med at ønske Ragnhild Hveger tillykke. Derefter talte han på egne vegne: Titlen er så stor for ham, at han modtager den i navnet af alle store idrætspræstationer - især de præstationer fra før man fik fjernsyn. Store idrætspræstationer opnås ikke uden at baglandet er i orden. Han takker sin hustru og 4 døtre, og står i stor taknemlighedsgæld til dem. Han nyder at se motionister og folk der cykler på arbejde i slags vejr. "Jeg har set finansministeren [Mogens Lykketoft] cykle på arbejde, men han kunne godt tage sportens minister [ægtefællen - kulturminister Jytte Hilden] med på stangen!" (stor moro)
Kort om Paul Elvstrøm: Han har vundet 13 VM og 7 EM. Han sluttede sin aktive konkurrencekarriere ved OL i Seoul i Syd Korea i 1988 - 40 år efter sin internationale debut.
Vejret
Tøvejret og plusgrader blev i løbet af lørdagen afløst af kuldegrader,
og søndag bredte et kraftig snefald sig over Danmark, ledsaget af
fygning, som beskrevet ovenfor. Temperaturer -2 til -7 graders frost,
koldest i Nordjylland.
Finansmarkederne
1USD 5,6050 DKK, 1GBP 8,6765 DKK, 1DEM 3,8693 DKK 100JPY 5,3406 DKK, 100ITL 0,3537 DKK, 1AUD*) 4,2948 DKK 1FRF 1,1235 DKK, 1CHF 4,7605 DKK, 1CAD 4,0475 DKK 1IEP 8,9327 DKK, 1NLG 3,4552 DKK, 1XEU 7,0808 DKK 100ESB 4,583 DKK, 1NZD*) 3,8509 DKK, 1SEK 0,8140 DKK 10BEF 1,8811 DKK, 1NOK 0,8844 DKK, 100ISK 8,52 DKK*) AUD og NZD er fra fredag.
Obligationsrenter: 8,32% -0,02 (6% - 2026), 7,34% uændr.(8% - 2006) Aktieindex: 387,50 -1,56 KFX (mest omsatte aktier): 111,46 -0,82