Tirsdag, 6. februar 1996 22:33 (DNT)


Golfsoldater undersøges

Omkring 800 danske soldater, der deltog i oprydningen efter Golf-krigen i Kuwait og i Irak, vil få tilbudt en helbredsundersøgelse. Det sagde forsvarsminister Hans Hækkerup i dag, efter forlydender om, at en del amerikanske deltagere i feltoget har fået symptomer på allergi og forgiftninger. De danske deltagere tilbydes første en spørgeskemaundersøgelse, og derefter får dem, der mener at have fået gener, en lægeundesøgelse. Hans Hækkerup siger til DR-TVA, at "Det er klart vi ikke kan udelukke noget - selv om vi ikke tror på det". Det er forsvaret og Rigshospitalet i fælleskab, der skal stå for undersøgelsen. Ifølge forsvarets generallæge, Knud Jensen, er formålet med undersøgelsen helt klart at undgå en ny Thule-sag. [Her førte manglende eller mangelfulde undersøgelser og informationer til årtiers lidelser for Thule-arbejderne.]




Ny opfindelse - blyfri hagl

To ingeniører ved Dansk Teknoligisk Institut (DTI), har udviklet en metode til at lave miljø-venlige hagl. Baggrunden er, at miljøminister Svend Auken i 1993 ville forbyde brugen af bly-hagl til jagt, fordi haglene medfører blyforureninge i naturen. Istedet skulle så anvendes stålhagl. Men det satte stræindustrien sig imod. Stålhaglene viste sig at skade træværkernes finermaskiner. Miljøministeren udsatte så forbuddet ikrafttrædelsesdag. Nu har Marianne Schmidt og Ole Kræmer, DTI udviklet og patenteret en ny type hagl, der er lavet af jernpulver. Haglene virker som blyhagl og skader ikke skæremaskinerne. 1. april i år skal forbuddet så træde i kraft, men DTI og de øvrige bag projektet, Danmarks Jægerforening, træindustrien og miljøstyrelsen håber, at miljøministerne vil give dem et år ekstra. Den ekstra tid er nødvendig for at få sat haglpatronerne i produktion.



Iværksættere skoles

Undervisningsminister Ole Vig Jensen (R) fremlagde i dag 59 forslag til at styrke iværksætterånden hos den enkelte. Det skal ske i hele undervisningssystemet - folkeskoler, gymnasium, erhvervskoler, voksenuddannelser, højere uddannelser. I EU som helhed er 12% selvstændige, i Danmark er det kun 6,5%. Elevere og studerende skal motiveres til tage mere risiko, og det skal ske gennem nye undervisningstilbud, virksomhedspil og gæstelærere. Forslagene har fået 21 mill. kr. reserveret på finansloven.



SAS-strejke

SAS' danske kabinepersonale strejkede i dag 2 1/2 time i protest mod, hvad de så som en unødvendig ekstraudgift på 100 mill. kr. Det er hvad det vil koste at flyve mere svensk og norsk kabinepersonale til København, til arbejde på ruter til og fra Kastrup Lufthavn. 15 afgange blev aflyst og flere andre forsinket i dag.




Århus konflikten

Århus magistrat besluttede i dag, at der ikke var nogen grund til at betale Århus Renholdningsselskab 70 mill. kr. ved udgangen af marts måned. Beløbet er den normale ratebetaling for affaldskørsel. Direktør Svend Erik Broch Nielsen, Århus Renholdsselskab, tager kommunens beslutning "stille og roligt. Vi har jo stadig en gyldig overenskomst. Jeg mener stadig vi lever i et retssamfund".

Borgmester Thorkil Simonsen (S) sagde også efter dagens møde, at kommunen naturligvis ville overtage de ansatte, både fritststillede skraldemænd og funktionærerne i selskabet. Men de nyansatte? "Vi er efter vores mening ikke forpligtet til at overtage dem", sagde borgmesteren til DR.

Der er ingen tvivl om, at presse og befolkning bakker op om de århusianske skraldemænd. Det mener ihvertfald et medlem af Århus Renholdningsselskabs bestyrelse, Ib Langau, i DR-TVA Søndag. Han mener, at det ikke er retfærdig, for både bestyrelsesformand Knud Frank Pedersen og direktør Svend Erik Broch Nielsen har udtalt sig "helt korrekt", siger Ib Langau. "Vi har fulgt spillets regler fra A til Z"! Han mener, at problemet er, at politikerne i Århus efterhånden bestemmer alt. [!]



Stor ordre

Koncernen F. L. Schmidt har i dag fået en stor ordre på at opføre en del af en stor cementfabrik i Syrien. Ordren har en værdi på 450 mill. kr. Fabrikken vil, når den står færdig, dække 1/4 af Syriens behov for cement. Bygherren er et konsortium af syriske og saudi-arabiske forretningsmænd.



Oprydning i styrelse

Indenrigsminister Birthe Weiss (S) er tilfreds med, at 3 års oprydning i Udlændingestyrelsen er ved at give resultater. Styrelsen har været hårdt kritiseret af advokater for asylansøgere og Dansk Røde Kors for urimeligt lange behandlingstider. Det skyldtes ifølge kritikerne, at styrelsens jurister var for unge og gennemtrækket for stort. Det er forbi nu, siger direktør Claes Nilas, Udlændingestyrelsen til DR-TVA i dag. Han mener, at det igen er blevet en faglig udfordring, på linie med at blive forsvarsadvokat, at komme i udlændingestyrelsen. Styrelsen, der tidligere hed Direktoratet for Udlændinge led et stort prestigetab p.g.a. tamilsagen, og i 1994 blev den flyttet fra justitsministeriet til indenrigsministeriet.



Overraskende vækst

Danmarks Statistik offentliggjorde i går væksttallene for 3. kvartal 1995. Det viste - overraskende - en stigning på 1/2 % i forhold til 2. kvartal. Det Handelskammer forklarer stigningen med større investeringer, en god høst og et større, indenlandsk forbrug. Man regner med, at væksten fortsatte i 4. kvartal, og fastholder derfor sit skøn for hele 1995 på 3,2 % vækst. Handelsekammeret skønner også, ifølge Børsen, at væksten i hele 1996 bliver på 2,7%




Lønstining: max. 1%

Dansk Industri (DI), den største arbejdsgiverorganisationer under DA, advarer imod at lade lønen stige mere end 1% i 1996. DI siger, at "lyset er slukket i både dansk og udenlandsk økonomi", som Børsen udtrykker det. Advarslen gælder de kommende, decentrale lønforhandlinger, som DI ikke kan deltage i. Lars Andersen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, siger til DR, at DI ser altfor pessimistisk på udviklingen. Istedet skal man betragte det som vi de sidste par år har kørt økonomien i 4. gear, og vi nu blot skal til at køre i 3. gear.



Vejret

Solen skinnede over hele landet i dag, afbrudt af skyer og enkelte lette snebyger. Temperaturer -5 til -2 grader.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       5,6780 DKK,   1GBP      8,7367 DKK,   1DEM      3,8684 DKK
100JPY     5,3973 DKK,   100ITL    0,3606 DKK,   1AUD*)    4,3046 DKK
1FRF       1,1252 DKK,   1CHF      4,7431 DKK,   1CAD      4,1217 DKK
1IEP       9,0144 DKK,   1NLG      3,4546 DKK,   1XEU      7,0844 DKK
100ESB     4,583  DKK,   1NZD*)    3,8602 DKK,   1SEK      0,8153 DKK
10BEF      1,8814 DKK,   1NOK      0,8848 DKK,   100ISK    8,57   DKK  
*) AUD og NZD er fra igår.

Børsens nøgletal fra igår

Obligationsrenter: 8,33% +0,19 (6% - 2026),   7,33% +0,17 (8% - 2006)
Aktieindex: 386,46 -1,60   KFX (mest omsatte aktier): 111,58 -0,86
Det danske obligations og aktiemarked fulgte i går den europæiske tendens med fald over hele linien. Det skyldtes ifølge Børsen en svækket USD og signaler om en bedre, tysk økonomi.