Skjult kamera
Lørdag aften kunne DR-TVA afsløre, at politiet i København siden
årskiftet 94/95 har andvendt en ny type skjult videokamera i forbindelse
med uroligheder. Det er miniature-kameraer, der er indbygget i nogle
betjentes kampuniformer. Teknikken er udviklet, fordi det efter
urolighederne på Nørrebro 18.-19. maj 1993 og flere lignende tilfælde,
viste sig umuligt at skaffe tilstrækkelige beviser mod deltagerne til
domfældelse. Oplysningerne er kommet bag på politikerne, for sagen har
ikke været behandlet i Folketingets retsudvalg.
Professor i strafferet Eva Smidth, Københavns Universitet, siger til DR-TVA Søndag, at der intet ulovligt er i at optage, hvad der sker på offentlige steder. Men det er betænkeligt, at der ikke eksisterer regler for, hvad der skal ske med optagelserne bag efter, mht. til opbevaring og evt. arkivering. De regler må vi have, siger formanden for retsudvalget, Bjørn Elmquist (R) til DR i dag. Fremskridtspartiet mener dog ikke, det er nødvendigt. Kirsten Jacobsen (Frp) siger, at det ikke er anderledes end de mange tv-stationer, der optager den slags i forvejen, "selv om visse koncentrerer sig mere om politiet".
Århus-konflikten
Omkring 10% af den mængde affald, der har hobet sig op i Århus indre by
under den månedlange konflikt, blev i weekende fjernet med kommunale
lastvogne, læsset af fritstillede skraldemænd og enkelte borgere, der
"gav en hånd med". I dag begynder Århus magistrat at overveje hvilken
selskabsform, der skal afløse Århus Renholdsningsselskab, når kommunen,
som den selv venter, vinder voldgiften om misligeholdelse af kontrakten
om affaldsfjernelsen i Århus.
Der er stor interesse for at komme til at erstatte de fritstillede chauffører, siger direktør Svend Erik Broch Nielsen. 250 har indtil i dag henvendt sig som interesseret i at blive skraldemænd, og han regner med at kunne sende vognene på gaden allerede i slutningen af ugen. Til DR siger han: "Hvis de [de fritstillede chauffører] laver en blokade, må vi jo bede politiet om at hjælpe os med at køre!". Han siger, at alle nyansatte bliver gjort bekendt med det. Samtidig siger Svend Erik Broch Nielsen, at de nyansatte ikke behøver at frygte for deres ansættelse, selv om kommunen skulle få ret i voldgiften. Så har kommunen pligt til at overtage ansættelsesforholdet.
Kommunen siger, at den også vil starte indsamling af affald i Århus i slutningen af ugen.
Redningsplan
En redningsplan er under dannelse for aktiviteterne i Copenhagen Heart
Clinic (CHC), som gik i betalingsstandsning i sidste uge. Et
skuffeselskab, p.t. med navnet Clinic Invest, og med samme ejerkreds som
CHC er parat til at overtage aktiverne, bl.a. en kontrakt om 60
bypasss-operationer for Nordjyllands Amt. Betingelsen er blot, at
Nordjyllands Amt først opsiger kontrakten med CHC, og det har den givet
tilsagn om, foreløbig kun mundtlig, siger adm. overlæge Jens Nørregaard.
Det betyder imidlertid, at CHCs kreditorer går glip af den indtægt.
Privathospitaler har en fremtid
Lederen af det største privathospital Hamlet i København ser optimistisk
på fremtiden, på trods af problemerne med Copenhagen Heart Clinic og at
Hamlet selv kom ud med et underskud på 10 mill. kr. I et interview i
DR-Københavns Radio sagde adm. direktør Anne Marie Traberg, "Det er dyrt
at drive [privathospitalet], hvis sikkerheden skal være på højde med
offentlige hospitaler - apparatur er dyrt, personale er dyrt - og der
skal et vist volumen af patienter til." Tilgengæld glæder hun sig over,
at patienterne er ganske almindelige danskere, "der prioriterer et godt
helbred og har orden i økonomien". 20 - 25% af patienterne finansieres
af det offentlige, pga. af ventelisteproblemer i amterne. "- det ser jeg
frem til fortsætter- " men på uændret niveua. Det vil tage nogel år
endnu, inden driften af privathospitaler bliver en god forretning, men
vi er kommet langt, mener Anne Marie Traberg.
Forsikringsregister
Hver 10. anmeldelse til forsikringsselskabet er svindel skønner
forsikringsselskaberne, så de arbejder på et centralt register over
skadesanmeldelser. De har nu offentliggjort flere detaljer om dette
fælles register. Det er kun anmeldelser, der registreres, ikke om der
udbetales erstatning, eller hvem der har et eventuelt skyldsspørgsmål.
Det finder forbrugerrådets Kirsten Nielsen meget betænkeligt, ifølge
DR-TVA søndag. Hun mener iøvrigt, at forsikringsselskabernes skøn er
meget overdrevet.
Årets Grammy
Lørdag uddeltes den danske pladebranches pris(er) - Grammy - ved en
galashow i Cirkusbygningen i København. Mange kendte danskere var mødt
frem - både som tilskuere og prisuddelere, og hele seancen blev sendt i
DR-TVs bedste sendetid.
Årets danske grammy hedder - Caroline Henderson. Hun fik 7 af alle de priser der blev uddelt. Her er et stort udvalg af prismodtagerne:
Årets Danse Rap: Østkyst Hustlers Årets dansk popudgivelse: Caroline Hendersen, "Cinemataztic" Årets danske band: D.A.D. Årets danske sanger: Ivan Pedersen, Backseat Årets danske sangerinde: Caroline Henderson Årets dansktop udgivelse: Keld og Hilda Heick Årets udenlandske sangerinde: Bjørk Årets udenlandske sanger: Michael Jackson Årets udenlandske band: Michael Jackson (HIStory) Årets nye udenlandske navn: Blur Årets udenlandske hit: "Over My Shoulder", Mike and The Mechanics Årets danske hit: "Made In Europe", Caroline Henderson Årets danske rockudgivelse: "Black Angel", Savage Rose Årets danske fund: Caroline Henderson Årets nye danske navn: Me, She and HerP3-prisen, udvalgt af lytterne blandt de 10 meste spillede, danske udgivelser på DRs P3, gik til "Sådan nogen som os" med Poul Krebs. Det var første gang den pris blev uddelt.
Carlsbergs Grønne Pris, et rejselegat på 25.000 kr. gik til - Caroline Henderson.
[Listen er ikke komplet - Tildelingen af priserne gik meget hurtigt og på et tidspunkt blev jeg distraheret voldsomt: Da årets Dansktopudgivelse blev uddelt, brød et kæmpefyrværkeri løs over Brønshøj. Det var nok ikke på grund af pristildelingen: Det kom fra virksomheden Radiometer på Frederikssundsvej. Men sikke et fyrværkeri... så undskyld! :-)]
Politiken har også registreret Caroline Hendersen som årets sangskriver og årets producere (nemlig Kasper Vinding og Thomas Blachman)
Mixeddouble - finale:
Ann Jørgensen/Thomas Stavngaard- Lotte Olsen/Christian Jacobsen 11-15, 17-15, 18-16Det er det første danske mesterskab til mix-parret fra Lillerød. Der var virkelig spænding til det sidste: i 3. sæt havde Lotte Olsen/Christian Jacobsen matchbolde, og Thomas Stavngaard følte en svag krampe i sit ene ben.
Damesingle - semifinaler:
Camilla Martin-Mette Pedersen 11-3, 11-0 Anne Søndergaard-Lone Sørensen 11-3, 11-7Herresingle - semifinaler:
Poul Erik Høyer-Kenneth Jonassen 15-11, 15-5 Søren B. Nielsen-Thomas Søgaard 15-6, 15-5Damedouble - semifinaler:
Lisbet Stuer-Lauridsen/Marlene Thomsen- Ann Jørgensen/Lotte Olsen 10-15, 15-9, 15-10 Helene Kirkegaard/Rikke Olsen- Tanja Berg/Mette Pedersen 15-1, 15-4
Herredouble - semifinaler:
Jon Holst-Christensen/Thomas Lund- Jim Laugesen/Thomas Stavngaard 15-3, 15-4 Jens Eriksen/Christian Larsen- Jesper Larsen/Peter Nissen 15-9, 15-6Søndag sluttede DM med følgende finaleresultater:
Damesingle - finale:
Camilla Martin-Anne Søndergaard 11-1, 11-1Camilla Martin blev hermed dansk mester for 6. gang i træk. Hun jagter Lene Køppens rekord på 8 danske mesterskaber i træk. Lene Køppen vandt sit første DM i 1071/72 og sit sidste i 1978/79.
Camilla blev en meget suveræn vinder. Samlet nåede hun knap een times spilletid ved DM - det er ikke ret meget!
Herresingle - finale:
Poul Erik Høyer-Søren B. Nielsen 15-8, 15-9Poul Erik vandt sit 3. DM, og ikke overraskende. Han er forrygende. Dagens kamp mod Søren B. Nielsen bød på meget lækre detaljer fra begge spillere. I starten af 2. sæt var der dog ikke tale om kamp - Poul Erik styrede begivenhederne på banen, og kom på 7-2. Men Så kom Søren mere med i kampen og gik til 8-7. Men så var der lukket. Poul Erik tog de sidste point hjem.
Damedouble - finale:
Lisbet Stuer-Lauridsen/Marlene Thomsen- Helene Kirkegaard/Rikke Olsen 15-5, 15-5Hermed blev de forsvarende mestre slået! Men det var der heller ikke noget at sige til med deres spil i går. Helle og Rikke virkede ikke så tændte, og var egentlig noget stillestående. Det gjorde det lettere for et meget opsat modstander-par. Lisbet og Marlene kunne alt, og gjorde alt. De var absolut suveræne i går.
Herredouble - finale:
Jon Holst-Christensen/Thomas Lund- Jens Eriksen/Christian Jacobsen 15-11, 15-6
K-1. division: Frederikshavn-FIF 25-23 Det er blevet `hverdag' (lørdag) for FIF efter pokalsejren over GOG i onsdags. DHG-Ikast 26-31-----
K-1. division: Brabrand-GOG 22-34 (søndag) Rødovre-Viborg 16-32-----
M-landsholdet ved Lotto Cup i Norge:
Lørdagens modstander var Island, og det blev til dansk sejr på 29-28.
Målscorerne i den kamp:
Morten Bjerre 7, Ian Marko Fog 7, Nikolaj Jacobsen 7, Kim G. Jacobsen 4,
Kenneth Trane 2, Jan Paulsen 1, Klavs Bruun Jørgensen 1
Søndagens modstander var værtsnationen Norge, og de blev besejret med 21-15.
Danmark blev dermed vinder af Lotto Cup - ikke så dårligt et rygstød før det går løs til EM. Om 3 måneder.
Målscorerne i dagens kamp:
Morten Bjerre 7, Kim G. Jacobsen 4 Bo Pedersen 3, Klavs Bruun Jørgensen
3, Christian Hjermind 2, Lars Christiansen 1, Frank Jørgensen 1.
4 danske spillere kom på All Star-holdet: Kim G. Jacobsen, Nikolaj Jacobsen, Søren Haagen og Morten Bjerre.
CYKLING
Ved VM i cykelcross ved Paris, Frankrig, blev Henrik Djernis i går nr. 4.
Eliteserien: AAB-HIK 2-4 Hvidovre-Esbjerg 4-6 Vojens-Odense 9-2 Rødovre-Frederikshavn 4-2 Rungsted-Herning 6-6
http://www.danielsen.com/jobs.shtmlSkriver Kaare altså! Jeg har klippet og klistret URL'en fra hans e-brev, så jeg har ikke selv set resultatet endnu!
Vejret
Solen kom frem både søndag og i dag mandag over de østlige egne, mens
resten fik overskyet og lette snebyger. Temperaturer fra -6 graders
frost op til -1.
Finansmarkederne
1USD 5,7120 DKK, 1GBP 8,7342 DKK, 1DEM 3,8686 DKK 100JPY 5,4106 DKK, 100ITL 0,3628 DKK, 1AUD*) 4,3412 DKK 1FRF 1,1243 DKK, 1CHF 4,7281 DKK, 1CAD 4,1463 DKK 1IEP 9,0175 DKK, 1NLG 3,4543 DKK, 1XEU 7,0972 DKK 100ESB 4,584 DKK, 1NZD*) 3,8893 DKK, 1SEK 0,8187 DKK 10BEF 1,8814 DKK, 1NOK 0,8852 DKK, 100ISK 8,58 DKK*) AUD og NZD er fra fredag.
Obligationsrenter: 8,14% +0,03 (6% - 2026), 7,16% +0,08 (8% - 2006) Aktieindex: 388,06 -1,06 KFX (mest omsatte aktier): 112,44 -0,41