Der er heller ikke mange, der har fulgt opfordrignen fra tillidsmandsmødet i Århus i går. Enkelte virksomheder blev berørt i Århus, men ikke de traditionelt fagligt aktive som f.eks. Århus Flydedok. I København gik skraldemændene hjem i morges, efter faglige møder, i solidaritet med kollegaerne i Århus. De mødes igen i morgen tidligt. Renovationsarbejdet blev også mere eller mindre indstillet i en række andre byer. To Danish Crown slagterier i Jylland blev ramt, ligesom Ceres Bryggerierne i Århus og portørerne på Rigshospitalet i København.
Bestyrelsen for Renholdningsselskabet holdt et 2 timer langt møde i formiddags. Inden antydede bestyrelsesformand Knud Frank Pedersen, at man måske kunne overveje at genansætte den fyrede tillidsmand, Louie Andersen, som menig medarbejder. Men efter mødet var der ingen slinger i valsen. Hvis ikke medarbejderne i morgen ubetinget går i arbejde, vil de være fritstillet, og deres stillinger genbesættes øjeblikkelig. Knud Frank Pedersen regner ikke med, at der bliver problemer med at besætte stillingerne. Århus Byråd har jo talt for, at flere indvandrere skal i arbejde, sagde han til pressen efter mødet. Her er direktør Svend Erik Broch Nielsen, Renholdningsselskabet, ikke helt enig. Han sagde til DR, at "Invandrere, i den grad de opfylder kravene, kan indgå på lige fod med alle andre!"
Århus Byråd svarede igen med at kræve nøglerne til skraldevognene udleveret, hvilket blev nægtet. Ifølge borgmester Thorkil Simonsen (S) har Århus Renholdningsselskab afbrudt al kommunikation med kommunen. Al korrespondance skal fremover ske via "en københavnsk advokat", som borgmesteren udtrykker sig.
AIDS-ansvar flyttes
Ansvaret for Sundhedsministeriets AIDS-sekretariat blev i dag med
øjeblikkelig varsel flyttet fra overlæge Michael von Magnus til den nye
medicinaldirektør Gunnar Schiøler. Baggrunden er en intern
revisionsrapport, som viser at yderligere to AIDS-kampagner blev
igangsat uden et offentligt udbud i 1995. Sundhedsminister Yvonne Herløv
Andersen (CD) sagde i dag, at for personer med kendskab til
embedsmandssystemet, så er flytningen af ansvaret en "kraftig
tilkendegivelse" overfor Michael von Magnus. Sundhedspolitisk ordfører
Jørgen Winther (V) krævede overlægen fyret allerede da rigsrevisionen
afslørede de to andre sager for en måned siden.
"Mikroskopisk risiko"
Der er nu så få vildsvin tilbage i Lindet Skov, at de ikke længere udgør
nogen risiko for svinebesætninger i Danmark - hvis der er nogen risiko,
er den "mikroskopisk", siger departementchef Leo Bjørnskov,
Miljøstyrelsen til DR. Der er højest 5-6 vildsvin tilbage viser en
redegørelse fra Skov- og Naturstyrelsen. Ingen af de 17 vildsvin, der
er nedlagt siden jagten gik ind havde nogen form for sygdomme. De er
alle blevet grundigt undersøgt af dyrlæger. Men formanden for De Danske
Lanboforeninger, Peter Gæmelke, fastholder at den blotte tilstedeværelse
af vildsvin er "en trussel mod eksporten", og han afviser at det er en
"hysterisk overreaktion", da landbruget krævede vildsvinene udryddet.
Fanger undsluppet
Endnu to fanger er stukket af fra et dansk fængsel. I dag flygtede 2
fanger af udenlandsk herkomst, en 28 - årig jamaicaner og en 32 - årig
libyer. Begge var fængslet under udlændingeloven, i.e. i forbindelse med
forsøg på indrejse i Danmark. De slap ud ved hjælp af et hjemmelavet
tov, bestående af snor og sejlgarn. Flugten skete, mens de var
beskæftiget i fængslets værksted. Her slog de en rude ud, og firede sig
et stykke ned - og sprang de sidste 3 meter. Herefter løb de over en
gård og forsvandt over ringmuren.
Kæmpeskib i drift
I dag sejlede verden største container-skib ud fra Århus Havn på sin
jomfrurejse. "Regina Mærsk" har plads til 6.000 containere, hvilket er
20% flere en det hidtil største af sin slags. Blot 6 måneder får "Regina
Mærsk" dog lov til at være det største. Så søsættes nemlig et søsterskib
fra Lindøværftet, der er en tro kopi. Og sådan fortsætter de, indtil der
ialt er bygget 12. Skibet er med sine 315 meters længde og 42 meters
bredde så stort, at det næppe vender tilbage til danske farvande igen.
Signalfejl
Det var signalfejl og dårlige oversigtsforhold ved Gribskovsbanens
indkørsel til Hillerød Station, der var årsag til at to tog fra
Gribskovbanen stødte sammen 5. januar i år. Det konkluderer DSBs
Haverigruppe i sin rapport i går. Gribskov-banen er en privatbane, men
signalerne er DSB's ansvar. 14 passagerer kom lettere tilskade og en
togfører brækkede armen.
Ungdomshus lukker
Ungdomshuset på Jagtvej, der bl.a. har været kendt som opholdsted for de
autonome grupper (og BZ'erne før det), bliver lukket - ihvertfald på den
nuværende adresse. Det er Københavns Ungdoms Centre (KUC) indstillet på,
efter at en brand hærgede huset i lørdags. En reparation vil koste 2 - 4
mill. kr. siger direktør Niels Larsen, KUC, til Ritzaus Bureau, og så
det er muligvis bedre at se sig om efter en alternativ placering. Huset
stod overfor en omfattende renovering.
Monopolophævelse udsat
Konkurrencerådet besluttede i dag at udsætte en afgørelse om fri adgang
til det danske elforsyningsnet. Et lille privat firma, Dansk Krafmægling
har bedt Konkurrencerådet slå fast, at de danske elværkers monopol ikke
er baseret på lovgivning, og derfor gælder kun konkurrenceloven for
elmarkedet, dvs. en total liberalisering. Firmaet støttes af
Stålvalseværket i Frederiksværk, der ser en mulighed for at skære 25
mill. kr. af de nuværend 200 mill. kr. de bruger på elkraft om året.
Samtidig hævder de, at CO2 afgiften ikke skal betales, fordi der er tale
om norsk eller svensk vandkraftproduceret elektricitet. Ifølge Børsen
har energiminister Svend Auken (S) torsdag i sidste uge lovet rådet, at
der hurtigt vil blive fremsat lovforslag om regulering af et
liberaliseret elmarked, hvilket støttes af bl.a. Dansk Industri, der
frygter at en totalt frit elmarked kun vil gavne de allerstørste danske
virksomheder.
DilleSport var som bekendt tilstede ved det ene opgør i går, og så Lillerød-Skovshoved spille 8-5 Dermed vandt Lillerød samlet 17-9. Holdet havde vundet første 1/4 finalekamp 9-4.
Og så var Lillerød klar til semifinalen.
Herning blev som sidste hold klar til semifinalerne. Det skete da de, trods nederlag 5-8 i går mod TRITON Ålborg, vandt en samlet sejr 14-12. Herning havde vundet første 1/4 finaleopgør 9-4
Semifinalerne kommer til at se således ud:
Lillerød-Gentofte Herning-Kastrup
CYKLING
Det 38. københavnske 6-dagesløb sluttede her til aften. Og det blev ikke
til en dansk favoritsejr til det traditionsrige par nr. 7, Jens
Veggerby/Jimmi Madsen. De blev slået - næsten - på målstregen, af par
nr. 6. Bruno Risi/Kurt Betschart, Schweiz.
Men du godeste - det var altså et tæt opgør mellem 3 par:
7. Jens Veggerby/Jimmi Madsen, Danmark 2. Silvio Martinello/Marco Villa, Italien 6. Bruno Risi/Kurt Betschart, SchweizDe vogtede meget, meget tæt på hinanden. De 3 par spurtede og erobrede omgange sammen - i treenighed. Men i de sidste afgørende spurter var det Bruno Risi, Schweiz, der havde langt de fleste kræfter.
Slutstillingen i toppen:
332 point 6. Bruno Risi/Kurt Betschart, Schweiz 325 point 2. Silvio Martinello/Marco Villa, Italien 319 point 7. Jens Veggerby/Jimmi Madsen, Danmark
Publikum i forum fik altså ikke en dansk sejr, men gør det noget, når vinderne i den afgørende fase er bedre? Med hensyn til publikum: Der har været tæt på udsolgt alle 6 dage, og til i aften var der absolut udsolgt! Men sådan plejer det at være på finaledagen - i røg og damp! Hvis nogen af Jer har været i Forum til cykelløb, så vil I vide, at har man astma, er det ikke det rigtige sted at opholde sig!
Lige så pragtfuld stemningen og atmosfæren er, lige så rædselsfuldt er det at skulle trække vejret i røgen. Og det er uanset om man selv er stor-ryger eller ej.
Da løbet var slut, sagde Jens Veggerby/Jimmi Madsen samstemmende: der er skabt en meget god grobund for makkerskab, og det tegner godt for næste sæson. Parret har ligget i front i de seneste løb. Jimmi Madsen sagde - med stort smil - at træningen til sommer vil bestå af en del spurttræning!
HÅNDBOLD
K-Pokalfinale i Odense idrætshal - med 2.200 tilskuere: GOG-FIF 19-25
DilleSport foran TV: Fra starten viste FIF de bedste takter, og holdt det kampen igennem. FIFs landsholdsspillere Maybrit Nielsen og Marianne Florman spillede med entusiasme og energi. Marianne Florman er vel nok een af de få spillere, der både kan ændre tempo og løberetning. Og Maybrit Nielsen blev topscorer hos FIF med 10 mål.
Hos GOG var det Tina Bøttzau, der var bedste spiller. Hendes kanonhårde skud endte dog ikke altid i netmaskerne. Men det skyldtes lige så meget, at kampens pokalfighter: Natasja Dybmose, FIFs målvogter - stod fremragende! Hun havde 23 redninger på 42 forsøg.
Conny Hamann, GOG, efter kampen: fuldt fortjent at FIF vandt. Hun var i øvrigt flov over GOGs indsats i aften, men afviser at GOG er i krise.
Eliteserien: Vojens-Hvidovre 3-1
Pressemeddelelsen er lagt ind på:
Ikke fordi jeg generelt synes ideen om Netscape som klientprogram, men det er trods alt en international standard. Det var Diatel Assistent ikke. Ved premieren for 10 måneder siden lovede jeg her en anmeldelse. Den kom aldrig. Ganske enkelt fordi jeg ikke kunne finde noget godt at sige om programmet og servicen dengang.
Vejret
Gråvejr, temperaturer -2 til frysepunktet, svag vind. Som sædvanlig, kunne man næsten sige.
Finansmarkederne
Nationalbankens middelkurser fra idag
1USD 5,7700 DKK, 1GBP 8,6908 DKK, 1DEM 3,8694 DKK 100JPY 5,3940 DKK, 100ITL 0,3607 DKK, 1AUD*) 4,2558 DKK 1FRF 1,1268 DKK, 1CHF 4,7490 DKK, 1CAD 4,1766 DKK 1IEP 9,0070 DKK, 1NLG 3,4549 DKK, 1XEU 7,1023 DKK 100ESB 4,587 DKK, 1NZD*) 3,8343 DKK, 1SEK 0,8299 DKK 10BEF 1,8818 DKK, 1NOK 0,8838 DKK, 100ISK 8,60 DKK*) AUD og NZD er fra igår.Børsens nøgletal fra igår
Obligationsrenter: 8,07% -0,06 (6% - 2026), 7,07% -0,07 (8% - 2006) Aktieindex: 387,19 -0,27 KFX (mest omsatte aktier): 112,54 -0,01