Mange impliceret
Selv om den hovedmistænkte nu har meldt sig, søger politiet stadig efter
3 personer af pakistansk oprindelse. 15 er varetægtsfængslet. Politiet
siger, at mordet på den 26-årige og en lignende mord på hans 25-årige
ven i november, har baggrund i to gruppers kamp om magten over kiosker i
København. Kioskerne bruges formentlig som skalkeskjul for smugling af
narko og cigaretter, handel med tyvekoster, samt svindel med moms og
skat. Den 20-årige blev i dag idømt til 27 dages varetægtsfængsel, heraf
14 dage i isolation.
Forsoningsmøde
Partilederne Uffe Ellemann-Jensen (V) og Hans Engell (K) holdt i dag et
forsoningsmøde i restaurant Tivolihallen i København, sammen med
toppolitikere fra begge partier. Menuen stod på klipfisk og
forhandlinger! Der kom ikke noget konkret ud af mødet, men Hans Engell
sagde "Vi har hygget os og talt om nogle emner". "Stemningen var god",
sagde Uffe Ellemann-Jensen. De to partier har haft et køligt, indbyrdes
forhold siden de konservative indgik forlig med regeringen om
finansloven 1996, i november sidste år.
Svindelsag oprulles
Politiet i Gladsaxe er i gang med en kæmpesag om bedrageri med dagpenge,
bistand, kildeskat og moms, der har flere hundrede involverede. Selv om
også denne sag har baggrund i det pakistanske miljø i Danmark,
understreger politiet i Gladsaxe, at der ingen som helst forbindelse er
til den verserende mordsag. Bedragerisagen blev opdaget, fordi banker
blev mistænkelig over million-overførsler til Pakistan, og gik til
politiet, således som de nu har pligt til. En bagmand koordinerede
indsamling af indtægter fra socialt bedrageri, f.eks. når folk arbejdede
og hævede dagpenge samtidig, og sendte dem via bankoverførsler til
familierne i Pakistan. Her anses pengene for at være sat i fast ejendom.
Sagen startede i 1992, og har siden holdt 12 kriminalfolk beskæftiget.
Færgesag forkert fremlagt
Venstres formand, Uffe Ellemann-Jensen, kritiserer i dag Sven Heiselberg
(V), der i dag gik til modangreb på partifællen Jens Løgstrup Madsen.
Svend Heiselberg betegnede Jens Løgstrup Madsen som "ung og uerfaren",
og med "behov for at komme i medierne", fordi han i går aftes hævdede,
at Svend Heiselberg ikke havde Venstre bag sig, da han indgik aftale med
regeringen om bygningen af et færgeleje i Helsingør. Uffe
Ellemann-Jensen var iøvrigt træt af den interne strid i partiet. "Et
problem at sagen er lagt forkert frem", sagde han til DR. Det var ikke
kommet frem, at det [færgelejet] skal føre frem til fri konkurrence" på
Helsingør - Helsingborg.
[Aftalen med Venstre sikrede Jan Trøjborg et flertal bag en plan om at lade interesserede rederier finansiere et nyt færgeleje i Helsigør. Heroverfor stod de konservative, der ønskede at rederierne skal have adgang til statens færgelejer, der i dag benyttes af Scanline, der er eneste selskab på ruten.]
Larsen mister topchefer
3 topchefer har på kort tid forladt Larsen Rejser, et rejsebureau ejet
af Lars Larsen, Jysk Sengetøjslager. De tre angiver samstemmende årsagen
som "dårligt arbejdsklima", men det afvises af direktøren for Larsen
Rejser, Jens Veino. Han siger, at kun den ene af de 3 selv sagde op, og
ingen af stillingerne bliver genbesat. De er blevet overflødige efter
rationaliseringer, siger han.
Trafiknedgang
De to mindre, jyske lufthavne - Vojens og Sønderborg - er blevet hårdt
ramt af passagernedgang på grund af de sidste par ugers tåge. I Vojens
er antallet af passagerer faldet med 20%. Istedet tager flyrejsende til
Esbjerg eller Billund og kører i bus til og fra Vojens. Esbjerg og
Billund har bedre udstyr, og kan holde åbent i tåget vejr. Der er endnu
ikke lavet en tilsvarende opgørelse for Sønderborg, men nedgangen der er
også særdeles mærkbar, siger Radio Syd.
Dansk-Amerikansk episode dementeres
I morges hævdede nyhedsbureauer, at den amerikanske leder for Natos
implementeringsstyrker i Bosnien, Generel Nash, havde givet en dansk
leder "en røffel", fordi danske Nato-soldater havde ladet sig afvise af
en ulovlig, bosnisk-serbisk vejspæring. Det er blevet kraftigt
dementeret, både fra general Nash og Hærens Operative Kommando i
Danmark. Der er muligvis en kerne af sandhed i, at en dansk chauffør i
sidste uge blev standset af en bosnisk-serbisk vejspæring og vendte om.
Han meldte det straks, og vendte tilbage med en væbnet styrke, bl.a.
støttet af kamphelikoptere, hvorefter vejspæringen blev fjernet
frivillig.
For mange forsker!
Alt for mange yngre læger forsker i de 3 store universitetsbyer, Odense,
Århus og København, mener Amtsrådsforeningen. Det er nemlig årsag til,
at det ikke er muligt at besætte lægestillinger på hospitalerne i amter
uden universiteter, f.eks. Ringkøbing Amt. Da Phd-ordningen blev
indført, var det ventet at omkring 350 - 360 ville benytte sig af det,
men i dag er der over 600. Det er for nemt at forske i de store amter,
og det er amtsrådforeningen træt af, og kræver nu en central indgriben
fra amter, regering og universiteterne.
Damesingle - 1/8 finaler:
Lotte Thomsen, Danmark-Debra O'Connor, Trinidad 11-3, 11-1 Camilla Martin, Danmark-Takado Ida, Japan 11-6, 11-8Damesingle - 1/4 finaler:
Lotte Thomsen, Danmark-Han Jingna, Kina 2-11, 7-11 Camilla Martin, Danmark-Wang Chen, Kina 11-5, 11-5Herresingle - 1/8 finaler:
Lee Kwang Jin, SydKorea-Søren B. Nielsen, Danmark 15-8, 15-5 Poul Erik Høyer, Danmark-Pang Chen, Malaysia 10-15, 15-10, 15-10 Martin Lundgaard, Danmark-Tan Sian pen, Singapore 15-7, 15-7 Peter Rasmussen, Danmark-Ding Chong Jyh, Taipei 15-9, 15-8Herresingle - 1/4 finaler:
Heryanto Arbi, Indonesien-Peter Rasmussen, Danmark 15-4, 15-6 Joko Suprianto, Indonesien-Martin Lundgaard, Danmark 15-11, 15-9 Lee Kwang Jin, SydKorea-Poul Erik Høyer, Danmark 15-10, 15-6Damedouble - 1/4 finaler:
Helene Kirkegaard/Rikke Olsen, Danmark- Joanne Wright/Julie Bradbury, England 5-15, 15-9, 15-7 Qing/Tang, Kina- Marlene Thomsen/Lisbet Stuer-Lauridsen, Danmark 15-12, 15-9Herredouble - 1/4 finaler:
Tony Gunawan/Rudy Wijaya, Indonesien- Jon Holst-Christensen, Danmark 12-15, 15-3, 15-13Mixeddouble - 1/8 finaler:
Ha Tae Kwon/Kim Shin Young, SydKorea- Marlene Thomsen/Jon Holst-Christensen, Danmark 15-10, 7-15, 15-8 Astrid Crabo/Jan Eric Antonsson, Sverige- Lotte Olsen/Christian Jacobsen, Danmark 15-9, 13-18, 15-5 Rikke Olsen/Michael Søgaard, Danmark- Gillian Gowers/Chris Hunt, England 15-5, 15-1 Joanne Wright/Nick Ponting, England- Ann Jørgensen/Thomas Stavngaard, Danmark 15-8, 6-15, 15-10Mixeddouble - 1/4 finaler:
Gil Young Ah/Kim Dong Moon, SydKorea- Rikke Olsen/Michael Søgaard, Danmark 15-5, 18-15
Formanden for Dansk Skøjteunion, Kurt Poulsen, rejser med Michael
Tyllesen. Ikke for at holde i hånd, men for at få VM 1999 til Danmark.
SVØMNING
I mandags meddelte svømmeren Mette Jacobsen, at hun ikke længere har
lyst til at svømme 200 meter fri. Det har ellers i nogle år været hendes
ynglingsdisciplin, og hun har både fået VM bronzemedalje og EM guld. Men
hun vil altså ikke svømme disciplinen til OL i Atlanta.
Hun overvejer også at stoppe med 200 meter butterfly. Hun føler ikke længere, at hun kan motivere sig til 200 meter disciplinerne.
Til gengæld vil hun koncentrere sig om:
4 x 200 meter holdkap, 100 meter fri, 100 meter butterfly 100 og 200 meter rygcrawl.
1USD 5,7145 DKK, 1GBP 8,6506 DKK, 1DEM 3,8693 DKK 100JPY 5,4140 DKK, 100ITL 0,3607 DKK, 1AUD*) 4,2105 DKK 1FRF 1,1318 DKK, 1CHF 4,7940 DKK, 1CAD 4,1895 DKK 1IEP 8,9792 DKK, 1NLG 3,4552 DKK, 1XEU 7,1437 DKK 100ESB 4,581 DKK, 1NZD*) 3,7683 DKK, 1SEK 0,8496 DKK 10BEF 1,8829 DKK, 1NOK 0,8826 DKK, 100ISK 8,59 DKK*) AUD og NZD er fra igår.
Obligationsrenter: 7,81% +0,03 (6% - 2026), 6,88% -0,04 (7% - 2004) Aktieindex: 388,68 -0,15 KFX (mest omsatte aktier): 112,02 -0,41