Tirsdag, 9. januar 1996 22:56 (DNT)


Begrænset udvalg i dag!

[På grund af eksamensforberedelse vil der kun være et lille udvalg af almindelige nyheder i dag og i morgen.]




Miljøstyrelse reagerer

I dag reagerede Miljøstyrelsen på den rapport, som det hollandske selskab Uniroyal Chemicals afleverede til styrelsen i marts. Heri afslørede selskabet, at to af dets plantebeskyttelsesprodukter Casoron og Prefix nedbrydes til pesticide-lignende stoffer, der siver ned til grundvandet. Uniroyal Chemicals blev bedt om yderligere rapporter, men direktør Erik Lindgaard, Miljøstyrelsen, siger til DR-TVA at de to stoffer er blandt de omkring hundrede giftstoffer, der indstilles til forbud inden årets udgang. Erik Lindgaard henviste til de meget omfattende procedurer, som går forud for et forbud som årsag til, at reaktionen først kommer nu. [Korrektion: igår fik vi noteret forkerte handelsnavne og en forkert instans (miljøministeriet)]



Afviser boykot

Udenrigsminister Niels Helveg Petersen (R) afviste i dag efter et møde i Folketingets udenrigsudvalg enhver tanke om boykot af Kina, hverken sportslig eller økonomisk. Per Stig Møller (K) har ellers foreslået en sportslig boykot, efter de senest oplysninger om forfærdelige forhold på kinesiske børnehjem. Hertil siger Niels Helveg Petersen til DR-TVA at han er "modstander af at skubbe sportsfolk foran os, og lade dem tage politiske skridt. Hvis nogen skal tage politiske skridt er det politikerne". Han foretrækker istedet "kritisk dialog" på alle planer.



Flertal bag afvisning

Det var kun SF, der i dag sluttede op bag de konservatives ønsker om en sportslig boykot. SF ønskede dog, at man overvejede en eller anden form for økonomisk tvang, f.eks. så på de særrettigheder Kina's eksport til EU havde. Venstre tilsluttede sig regeringens afvisning af enhver for for boykot.




B & W støtter nævnt

DR-TVA kunne her til aften afsløre hvem der stod bag redningsplanen for B&W. Mest overraskende var Århus Flydedok, et at landets mest veldrevne skibsværfter. Redningsplanen indebærer også et nærmere samarbejde imellem de to værfter. Derudover drejer det sig om B&W's motorleverandør, det japansk Mitsui, og investorerne Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Kommunernes Pensionskasse, Nykredit og Realkredit Danmark. Ifølge DR-TVAs oplysninger er der skudt langt flere penge ind end de 300 mill. kr., der var nødvendige for redningsplanen.


DilleSport


BADMINTON

Når de danske mesterskaber i badminton løber af stablen i Svendborg og Lundby fra den 2.-4. februar, er Thomas Stuer-Lauridsen med. I dag foretog arrangørerne seedning - det vil sige: hvor langt forventer man de enkelte spillere kan nå. Efter at have været skadet det meste af et år, kan Thomas Stuer selvsagt ikke have mange resultater at fremvise. Han er derfor blot seedet til at nå semifinalen.

Poul Erik Høyer er seedet 1, og det vil sige, at han og Thomas Stuer ikke kan komme til at møde hinanden i finalen. Høyer synes det er lidt mærkeligt, men sportschef Morten Frost synes seedningerne er i orden.




FODBOLD

Måske har dansk fodbold fået endnu en fodboldinvalid spiller?!?!? Jesper Kristensen, Brøndby, har længe været skadet med sin ene ankel. Der er en knust nerve i anklen, og i dag fik han svar på de mange undersøgelser: svaret var tvetydigt - måske bliver han invalid af den knuste nerve, og måske heler tiden den knuste nerve......... Klart svar, ikk'?!?;-)

Jesper Kristensen er blot 24 år, men håber at komme til at spille igen. Men udsigterne er fra 1/2-1 1/2 år!



TENNIS

Frederik Fetterlein tabte i sin første kamp i Jakarta Open, Indonesien. Hans banemand, Nicolas Lapentti, Uruguay, vandt i 2 sæt - 6-3, 6-1.

Dermed fik Frederik Fetterlein ikke nogen god optakt til Australian open, der starter i næste uge.


Vejret

En grå dag, med dis, tåge og regn enkelte steder. Temperaturer 1 - 3 graders varme.


Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       5,5830 DKK,   1GBP      8,6481 DKK,   1DEM      3,8671 DKK
100JPY     5,3045 DKK,   100ITL    0,3548 DKK,   1AUD*)    4,1467 DKK
1FRF       1,1291 DKK,   1CHF      4,7824 DKK,   1CAD      4,0985 DKK
1IEP       8,9205 DKK,   1NLG      3,4531 DKK,   1XEU      7,1881 DKK
100ESB     4,601  DKK,   1NZD*)    3,6614 DKK,   1SEK      0,8445 DKK
10BEF      1,8815 DKK,   1NOK      0,8782 DKK,   100ISK    8,52   DKK  
*) AUD og NZD er fra igår.

Børsens nøgletal fra igår

Obligationsrenter: 7,94% -0,05 (6% - 2026),   7,15% +0,02 (7% - 2004)
Aktieindex: 373,45 -0,30   KFX (mest omsatte aktier): 108,15 +0,20