Kritik af AIDS-oplysning
2 kritikpunkter i rigsrevisionens rapport har fået foromtale, fordi de
skete i Sundhedsstyrelsens AIDS-sekretariat. Det drejer sig om en
undervisningsfilm for folkeskolen, der kostede 1 1/2 mill kr. at
fremstille, og hvis instruktør, ansat af det private produktionsselskab,
der lavede filmen, også havde fået ideen til projektet - som ansat i
AIDS-sekretariatet. Rigsrevisionen mener, at prisen for filmen var 3
gange for høj. Den anden sag drejer sig om en oplysningskampagne til 4,2
mill. kr. Her finder rigsrevisionen det "særlig betænkeligt", at
Sundhedsstyrelsen undlod at sende kampagnen i EU-udbud, på trods af at
Sundhedsministeriet havde indskærpet overfor styrelsen, at den skulle.
Konsekvenser?
Revisionens kritik fik fhv. medicinaldirektør Palle Juul-Jensen til at
gentage, dennegang overfor TV2 Nyhederne, at det var det han havde
forsøgt at fortælle sundhedsministrene Torben Lund (S) og Yvonne Herløv
Andersen (CD), men at han var blevet underkendt hver gang, fordi
ministrene holdt hånden over AIDS-sekretariatet. Formanden for
statsrevisorerne, Ivar Hansen (V) ville ikke sætte navne på, men mente
at kritikken burde få konsekvenser for ledende embedsmænd. Hans
partifælle, Jørgen Winther krævede direkte, at lederen af
AIDS-sekretariatet, overlæge Michael von Magnus blev afskediget.
Nye opgaver til Magnus?
Sundhedsminister Yvonne Herløv Andersen ville i dag overfor DR ikke
afvise, at Michael von Magnus kunne "få nye opgaver", men det vil i
givet fald først ske efter at 4 arbejdsgrupper, der arbejder med en ny
organisation af Sundhedsstyrelsen, har afsluttet arbejdet. Det sker til
foråret, siger hun. Hun ville iøvrigt ikke blande sig i, hvem der skulle
fyres eller ikke. Det var alene op til medicinaldirektøren at fyre
medarbejdere i Sundhedsstyrelsen.
Århusstrejke - fortsætter
SiD erkendte i dag i arbejdsretten, at renovationsarbejdernes strejke i
Århus er overenskomststridig. De strejkende blev samtidig idømt forhøjet
bod på 47 kr./strejketime, hvis de ikke gik i arbejde i morgen. Ved et
fagligt møde i formiddags besluttede de at fortsættes strejken, men der
er igen møde i morgen tidlig. Ledelsens krav om, at fællestillidsmanden
skal fyres, fordi han efter deres mening har opfordret til strejke, skal
for en faglig voldgift. Sagsbehandlingen i denne vil dog formentlig tage
flere måneder.
Landbrugssammenslutning?
Den nyudnævnte formand for Danske Landboforeninger, Peter Gæmelke, der
samtidig er præsident for Landbrugsrådet, mener at landboforeningerne og
Dansk Familielandbrug bør slå sig sammen. Landboforeningerne er den
største organisation, med godt 47.000 medlemmer, mens Dansk Familielandbrug,
der tidligere var husmændenes forening har 11.000 medlemmer. Formanden
for Dansk Familielandbrug, Peter Thomsen, synes ikke Peter Gæmelkes ide er
god. Tværtimod synes han, at der i dag er større behov for to foreninger
i dansk landbrug. Politisk har der altid været uenighed -
landboforeninger hældte til partiet Venstre, mens husmændene holdt sig
til de radikale. I dag har Dansk Familiebrug en mere positiv holdnig
overfor økologi, hvor landboforeningerne er mere for traditionel
landbrug, siger Peter Thomsen til DR.
Et dødsfald
Fhv. folketingsmand Bernhard Baunsgaard (R) er død, 77-år gammel. Han
fik et ildebefindende under begravelsen af sin hustru, Anni Baunsgaard,
og var død ved ankomsten til hospitalet.
Billigere CD-er
1. januar faldt punktafgiften på LP og CD-indspildninger. Denne
specielle "luksusskat" på 15% oveni momsen var et levn fra 50'erne, men
først sidste år lykkedes det at samle flertal for en afskaffelse. Nogle
pladeforretninger har oplevet en omsætningsfremgang på 50%, men
butiksindehaver Dan Poulsen, GUF, håber i DR-TVA på en fremgang på 10 -
15% for hele året. Formanden for pladeproducenternet, direktør Stefan
Rylander mente helt bestemt, at afskaffelsen af punktafgiften ville
betyde flere investeringer i dansk musikliv. Han var "ikke i tvivl om, at
alle pladeproducenter vil gå hårdt efter dansk musik".
Bombemand erkender
En 20-årig mand, der blev anholdt den 15. december med en 3,5 kg tung
bombe, erkendte i går, at det var ham selv, der havde lavet den. Den
indeholdt 26.000 små hagl, og ville have været så kraftig, at et hus
bærende konstruktion kunne være ødelagt, hvis den var sprængt inden
døre. Oprindeligt hævdede han at have fundet bomben i en pose med
ølflasker. Bomben var tænkt "et bestemt mål", men hvilket vil politiet
ikke oplyse for ikke at skræmme nogen unødigt.
http://www.grundtvig.dkog følg henvisning "Nyt på Grundtvig's WWW sider" og "3.1.96, Vestfyns Efterskole". Når man så er kommet frem kan man se, hvorfor jeg ikke forsøger at gengive URL'en her! [Advarsel: Meget Netscape-afhængig - kræver min 2.0, men 1.22 er lige netop tålelig.]
Vejret
Endnu en dag med let overskyet, stedvis sol eller rimtåge. Svag vind og
temperaturer -7 til -2 grader.
Finansmarkederne
1USD 5,5985 DKK, 1GBP 8,6754 DKK, 1DEM 3,8690 DKK 100JPY 5,2866 DKK, 100ITL 0,3552 DKK, 1AUD*) 4,1511 DKK 1FRF 1,1325 DKK, 1CHF 4,7990 DKK, 1CAD 4,1305 DKK 1IEP 8,9358 DKK, 1NLG 3,4561 DKK, 1XEU 7,1381 DKK 100ESB 4,599 DKK, 1NZD*) 3,6410 DKK, 1SEK 0,8452 DKK 10BEF 1,8825 DKK, 1NOK 0,8783 DKK, 100ISK 8,53 DKK*) AUD og NZD er fra igår.
Obligationsrenter: 7,96% -0,07 (6% - 2026), 7,16% -0,04 (7% - 2004) Aktieindex: 373,86 +5,46 KFX (mest omsatte aktier): 109,15 +1,94Det danske aktiemarked er p.t. sundt, og der er basis for yderligere 10 - 20% stigning i løbet af 1996, siger aktieanalytikere til Børsen, på baggrund af de sidste dages kraftige kursstigninger. Det er både danske og udenlandske investorer, der er på indkøb.