Onsdag, 6. December 1995 23:51 (DNT)


Enigheden lukkes

Mejerigiganten MD Foods lukker Københavns sidste mejeri, Enigheden, og 60 medarbejdere mister deres arbejde. I marts overtog MD Foods Enigheden fra en svensk selskab, der igen havde købt det af andelshaverne. Enigheden havde tæt tilknytning til arbejderbevægelsens kooperativer. Ved overtagelsen lovede MD Foods at opretholde mejeriet i 3 år, men den klausul har selskabet betalt sig fra. En tillidsrepræsentant fra Enigheden udtrykker lettelse over, at der nu er taget en beslutning, hvor beklagelig den end er, så var den ventet.




Ikke længere betænkningstid

Overlæge Vagn Zahle, Hillerød Sygehus, advarer mod forslaget om at forlænge perioden, hvor abort kan foretages, fra de nuværende 12 uger. En lægegruppe mente i går, at at en forlængelse burde overvejes, da det ville medføre bedre tid til omtanke for de gravide, med flere gennemførte graviditeter til følge. Men Vagn Zahle siger til DR, at en forlængelse til f.eks. 18 uger vil medføre større fysiske og psykiske belastninger, hvis abort alligevel vælges.



Gentager ikke fejl

50 mill. kr. mere, svarende til 100 flere stillinger på landets Arbejdsformidling (AF) er tilstrækkeligt, mener arbejdsminister Jytte Andersen til DR. Flere lokale ledere for AF-kontoret har hævdet, at det nye arbejdsmarkedsforlig om dagpengene vil være umuligt at gennemføre med AFs nuværende resourcer. Man peger på situation fra den første arbejdsmarkedsreform fra sidste år, hvor man har lange ventetider på at få lagt handlingsplaner for de ledige, der har ret og pligt til at få en ifølge loven. "Fremrykningen [af handlingsplanerne] skal ske over 3 år" ikke 1 år som dengang. Hun mener iøvrigt, at AF yder en service af høj kvalitet til klienterne tilfredshed, og forstår derfor ikke de lokale lederes kritik.



Resultatløn

De konservative vil have skatteminister Carsten Koch (S) i samråd, efter at det er kommet frem, at ledere og mellemledere for de lokale told- og skattekontorer får bonus efter hvor mange skattesager, de rejser, eller antallet af firmabesøg (for revision af momsregnskab) i regionen. De konservative finder praksis betænkeligt. De faglige foreninger er også betænkelige, men det skyldes mere, at det er vanskeligt at opstille objektive succeskriterier. En undtagelse er HK, der direkte anbefaler sine medlemmer at deltage i den type resultatlønsordninger. Det traditionelle lønsystem er simpelthen for stift, men HK.




Formand også præsident

Landbrugsrådets besluttede i dag at udpege Peter Gæmelke til ny præsident for rådet. Peter Gæmelke blev for nylig efter kampvalg valgt til formand for De Danske Lanbrugsforeninger, dansk landbrugs største organisation. Med beslutningen valgte landbrugsrådet at fortsætte den tradition, at formanden for De Danske Landbrugsforeninger også bliver Landbrugsrådets præsident. Da H. O. A. Kjeldsen annoncerede, at han ville trække sig tilbage var der enighed om, at hans efterfølger ikke skulle bestride begge poster, men den opfattelse blev ændret kort før formandsvalget i lanboforeningerne.



Forhandling om EU-udspil

I dag og i aften har regeringen forhandlet med SF om regeringens oplæg til næste års regeringskonference i EU. Regeringen ønsker et bredt oplæg, med støtte fra både Venstre, konservative og SF. Regeringens udspil kom i sidste uge, men det finder SF for upræcist. Derfor har partiet samlet en række konkrete forslag, som man ønsker indføjet. Ifølge Holger K. Nielsen, SFs formand, burde der ikke være problemer med at få forslagene optaget: de er taget ud af S og R's egne oplægt til EU, siger han til DR-TVA. Regerigen havde ikke nogen kommentarer.




Mindre modersmålsundervisning

Flere store socialdemokratiske kommuner, f.eks. Høje Taastrup, siger at de ønsker at reducere antallet af modersmålsundervisning til 2. og 3. generations invandrere, og istedet styrke dansk-undervisningen. Ideerne støttes generelt af lærere og elever - især dem med fremmed kulturbaggrund. Eleverne betragter dansk som den vigtigste middel til at få job efter skolen. Men undervisningsminister Ole Vig Jensen (R) advarer mod ideen. Til DR-TVA siger han, at man "skal have et godt fundament i sit eget sprog, før man kan lære dansk". Tilsvarende frygter Aage Fransen (SF), at færre modersmålstimer vil "jage eleverne over i privatskoler", og det kan ikke være meningen. Han ser dog gerne flere dansk timer, men ikke på bekostning af modersmålsundervisningen.



Ikke OL i København

København vil ikke blive værtsby for OL i år 2004. En initiativgruppe havde skruet et balanceret budget på omkring 10 mia. kr. sammen, der bl.a. udnyttede at Øresundsforbindelsen netop ville være åbnet, og udbygningen af "Ørestaden", Københavns ambitiøse udbygningsplan for Amager, gået i gang. Sidste frist for ansøgning til Den Internationale Olympiske Komite er den 10. januar, men allerede i dag sagde regeringen nej til at stille med de nødvendige garantier.


DilleSport


FODBOLD

3950 tilskuere overværede her i aften, at AaB på hjemmebane spillede 2-2 mod FC Porto. Danske målscorere var Erik B. Andersen og Jens Madsen. AaB endte dermed på sidstepladsen i gruppe A i Champions Leage.



HÅNDBOLD

K-VM i Østrig Ungarn: Danmark besejrede uden besvær Slovakiet 26-17 (11-6) i en forglemmelig kamp. I modsætning til i går manglede koncentration og gnist hos de danske piger i store perioder af kampen. I morgen er der hviledag, før den sidste puljekamp på fredag. Her skal Danmark spille mod Rumænien.


Vejret

Koldt og blæsende, temperaturer på frysepunktet, og en del sol.
Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       5,5550 DKK,   1GBP      8,5614 DKK,   1DEM      3,8719 DKK
100JPY     5,4805 DKK,   100ITL    0,3479 DKK,   1AUD*)    4,1056 DKK
1FRF       1,1205 DKK,   1CHF      4,7601 DKK,   1CAD      4,0714 DKK
1IEP       8,8530 DKK,   1NLG      3,4570 DKK,   1XEU      7,1310 DKK
100ESB     4,532  DKK,   1NZD*)    3,5952 DKK,   1SEK      0,8473 DKK
10BEF      1,8829 DKK,   1NOK      0,8785 DKK,   100ISK    8,52   DKK  
*) AUD og NZD er fra igår.

Børsens nøgletal fra igår

Obligationsrenter: 8,13% -0,06 (6% - 2026),   7,21  -0,08 (7% - 2004)
Aktieindex: 365,39 +1,84   KFX (mest omsatte aktier): 105,12 +0,46