Fokus på fængselsnarko
DR-TVA har meget apropos de sidste dage sat fokus på den omsiggribende
brug af narkotika i fængslet. Igår beskrev vi de konservatives
synspunkt, der går på flere legemsundersøgelser, kontrol i cellerne,
pengeløse fænglser, og "stærke fanger" isoleres i særlige fængsler. SF
mener man skal gå en anden vej. Margrethe Auken (SF) beder om bedre
uddannelse af fængselspersonalet og flere fængselsbetjente.
Justitsminister Bjørn Westh (S) advarede imod at tro på, at politikerne
såden fra dag til dag kunne løse problemet.
SAS strejke slut
Halvdelen af SAS europæiske ruter fra københavn, samt en trediedel af
afgange på indenrigs- og de nordiske ruter, blev aflyst, fordi de
svenske og norske organisationer for kabinepersonale strejkede.
Forhandlingerne brød sammen sendt i går aftes, men blev genoptaget i
formiddags. Over middag var aftalen på plads, så den planlagte strejke i
morgen blev aflyst. Det danske kabinepersonale havde indgået aftale, og
deltog ikke i strejken. [Alligevel skete der det mystiske, at KUN danske
indenrigsruter blev berørt - ikke de norske og svenske - men det var
formentlig tilsigtet....]
Ekstraregning efter RiBus
Ribe Amts kommuner fik i dag regningen for Ri-Bus konflikten i Esbjerg.
Da kom nemlig et brev fra Ribe Amts Trafikselskab (RAT) med
efterreguleringer af kommunernes betaling til RAT. I Ribe Amt har man
vedtaget, at halvdelen af udgifterne til RAT dækkes af billetindtægter,
halvdelen af kommunerne. På grund af den reducerede trafik i Esbjerg,
skal kommunerne nu betale mere [Udgifterne er uændret]. Da man samtidig
har vedtaget, at fordelingsnøglen kommunerne imellem er det antal kørte
passagerkilometre. Og da landkommunerne har været uberørt af konflikten,
mens der "mangler" masser i Esbjerg, skal de øvrige kommuner i amtet af
med mellem 80 - 400.000 kr., mens Esbjerg skal have 4 mill. kr. retur.
Borgmestre utilfredse
Varde skal af med 230.000, og det er borgmester Betina Carstensen, meget
utilfredsmed, uanset vedtægterne. Hun ville dog ikke gentage kritikken,
der var fremsat i TV Syd, overfor DR-TVA. Borgmester Edna Jensen (V),
Blåvand kommune, var da også ked af ekstraregningen, som "vi ville gerne
være foruden", men hun mente stadig at RAT var en god ide. Derimod så
viceborgmester Flemming Bay Jensen (S), Esbjerg, gerne at man var
foruden Ribe Amts Trafikselskab. Esbjergs andel af den kollektive trafik
i amtet faldt fra normalt 38% til 28% sidste kvartal - under konflikten.
Lærerledelse reddet
Formanden for Lærerforeningen, Anni Herfordt Andersen, fik i dag
godkendt sin faglige beretning med stort flertal. Hun krævede, og fik,
en særskildt afstemning om den, på baggrund af den stærke kritik, der
har været af ledelsen på kongressens. 239 stemte for, 56 stemte i mod og
13 undlod at stemme. Hovedpunktet i kritikken var, at ledelsen i
forhandlingerne med kommunerne 2 gange havde lavet en aftale, som et
stor flertal af medlemmerne havde nedstemt. Sidste gang var der dog ikke
nok der stemte, til at overenskomsten ifølge forligsmandsloven var
ugyldig.
Venstre splittet
Mens Folketinget på konservativt initiativ forbereder en høring om Kinas
brud på menneskerettighederne i Tibet, er Venstre indbyrdes uenig om
hvad man skal gøre, og foreløbig vil man kun medvirke til
"forundersøgelsen". På den ene side står Ulla Tørnæs, der har lyttet til
kritikken fra industrien [og Kinas ambassadør i Danmark?], men mener at
det er rigtigst at deltage i høringen. På den anden står Svend
Heiselberg, der "grundlæggende er imod at Danmark blander sig i andre
lande", som han siger til DR-TVA, og fortsætter "Danmark er et lille
land, der skal leve af at eksportere til andre lande".
En døde af infektion
Af de 4 patienter på Københavns Amts Sygehus Herlev, der fik konstateret
salmonella-infektion efter at de var døde, var den ene ikke så dødssyg,
som det i første omgang blev givet indtryk af. Selv om han finder det
usansynligt, så kunne patienten måske have levet et halvt år eller mere,
indrømmer cheflæge Knud-Mogens Møllmann i Politiken. Den 52-årige
patient var ikke "terminal-patient". Oplysninger giver de efterladte
mulighed for at få erstatning fra sygehuset, dog kun hvis det, hvad det
ikke tyder på lige nu, kan henføres til en fejl eller forsømmelse fra
sygehuspersonalets side. Tirsdag besluttede Københavns Amts
sygeshusudvalg at give ledelsen på Herlev sygehus og lægelig direktør i
amtet, Helge Worning, "næser", samt at sygehusene fremover skal
informere sygehusudvalget direkte om epidemier, ikke via Helge Worning.
Amnesty underkendes
Byretten i København har gennemgået 8 sager, som Amnesty International
(AI) i London brugte i en særrapport om dansk politi, samt 3 lignende
sager om påstået, systematisk brug af politivold. Byretten finder ikke
grundlag for at rejse tiltale mod nogen af de involverede betjente,
selv om der i de 7 af sagerne findes grund til kritik. Sagerne drejede
sig om brug af den nu ulovlige benlås, unødig vold, og at anholdte lå på
jorden i regnvejr. Lars Norman Jørgensen, AI Danmark, afviser i DR-TVA,
at byrettens afgørelse undergraver AIs troværdighed. Den omdiskuterede
rapport påstod ikke, at der var tale om en systematiske udvikling mod
mere politivold, men at man med rapporten blot havde ønsket at påpege en
række uheldige enkeltsager.
Prinsessen vedtaget
Kun Enhedslisten stemte imod, da Folketinget i dag vedtog den særlov,
der giver Alexandra Manley dansk indfødsret fra det øjeblik hun siger ja
til prins Joachim, lørdag den 16 november. Enhedslisten lod også forstå,
at man ikke havde noget imod Alexandra Manley personligt, men mente ikke
at blot fordi man var kongelig, skulle man ikke opfylde de krav, der
iøvrigt gælder for at opnå dansk indfødsret.
Nyt sygdomsudbrud
Den frygtede newcastle-syge, der rammer fjerkræ, er blevet konstateret i
endnu en besætning. Også dennegang var det en mindre, hobby-præget
hønsegaard det gik ud over, dennegang ved Bjerringbro.
Værftstøtte forlænges
Hverken erhvervsminister Mimi Jakobsen (CD) eller Skibsværftsforeningen
bryder sig om det, men erhvervsministeren har netop fremsat forslag i EU
om, at værftsstøtteordningen i EU videreføres efter 1. januar. Ifølge en
OECD-aftale skulle statsstøtte til skibsværfter verden over afskaffes
ved årsskiftet, men USA og Japan "kan ikke nå" at få den nødvendige
lovgivning på plads. Mimi Jakobsen siger til DR, at støtten ikke
forbedrer værfternes situation, men den vil heller ikke forværre
situationen, der i forvejen er vanskelig på grund af den lave
dollarkurs.
Zhang Ning, CHN-Camilla Martin 11-4, 11-2 Wang Chen, CHN-Anne Søndergaard 11-5, 11-7Herresingle, 1/8 finale:
Poul Erik Høyer-Chen Gang, CHN 12-15, 15-8, 15-8 Peter Rasmussen-Alan Budi Kusuma, INA 15-6, 8-15, 15-12- 1/4 finale:
Poul Erik Høyer-Yu Lizhi, CHN 15-1, 15-9 Peter Rasmussen-Fung Permadi, TWA 11-15, 15-10, 15-7Det er et rigtig, rigtig flotte resultater af Peter Rasmussen! Alan Budi Kusuma, som han besejrede i 1/8 finalen er ikke hvem som helst i badminton. Han er Olympisk mester fra Barcelona 1992. Og Fung Permadi er pt. nr. 13 på verdensranglisten. I semifinalen skal han møde Dong Jiong, CHN. I sin semifinale skal Poul Erik Høyer møde Joko Suprianto, INA.
Herredouble, 1/8 finale:
Michael Søgaard/Henrik Svarrer-Yap/Kit, MAL 8-15, 5-15 Jens Eriksen/Christian Jacobsen- Soo Beng Kiang/Tan Kim Her, MAL 5-15, 9-15
Viborg-Lyngså 37-14 Virum/Sorgenfri-FIF 27-26 VRI-Ikast 27-24Europa Cup:
GOG-Eskisehir, Tyrkiet 30-16Det var en meget kedelig kamp. GOGs Tina Bøttzau sagde efter kampen: "Denne kamp var så kedelig, at jeg tror jeg går hjem og danser til Tv-avisen"
M-1. division:
Esbjerg-Kolding 22-25 Virum/Sorgenfri-Ajax 30-25 HIK-Roar 19-27
Vojens-Frederikshavn 8-3 AAb-Odense 5-5 Rødovre-HIK 4-4 Rungsted-Hvidovre 2-7
1USD 5,4860 DKK, 1GBP 8,6717 DKK, 1DEM 3,8765 DKK 100JPY 5,3538 DKK, 100ITL 0,3450 DKK, 1AUD 4,1211 DKK 1FRF 1,1237 DKK, 1CHF 4,8203 DKK, 1CAD 4,0416 DKK 1IEP 8,8791 DKK, 1NLG 3,4612 DKK, 1XEU 7,1137 DKK 100ESB 4,496 DKK, 1NZD 3,5906 DKK, 1SEK 0,8249 DKK 10BEF 1,8859 DKK, 1NOK 0,8789 DKK, 100ISK 8,49 DKK
Obligationsrenter: 8,53% uændr.(6% - 2026), 7,62% -0,07 (7% - 2004) Aktieindex: 356,47 -1,15 KFX (mest omsatte aktier): 100,93 -0,20