-- men høring gennemføres!
Per Stig Møller siger om DI's reaktion til DR-TVA, at "Det er
fuldstændig rigtigt af Dansk Industri at fortælle det", for
omkostningerne skal være belyst. Men når det er sagt, så tror Per Stig
Møller ikke at det er rigtigt, og henviser til, at Tysklands Bundestag
har lavet tilsvarende høringer - tilsyneladende uden represalier. I 1990
lykkedes det DI at få udsat en tilsvarende høring på "ubestemt tid".
Også dengang var det konservative, der var medinitiativtagere til
høringen.
Alle gode gange - fire?
Igen i morges gik det galt med en af de 3 digitale centraler i
København. Det var fjerde gang på 14 dage, og 3. dag i træk at centralen
brød ned. 60.000 abonnenter var berørt. Det usædvanlig er ifølge KTAS'
talsmand, Benny Damm, at der er noget nyt i vejen hver gang. I går og
forgårs var det indirekte på grund af en kundes afprøvning af en ny
digitalcentral. I dag var det tilsyneladen problemer med
programindlæsningen efter et lokal processorsvigt.
Salmonella-samråd
Beredskabet var i orden i forbindelse med salmonella-infektionsepidemien
på Københavns Amt Sygehus Herlev i september og oktober. Det slog
sundhedsminister Yvonne Herløv Andersen (CD) fast efter et samråd i dag.
Alligevel vil der blive taget initiativ til stramninger. Bl.a. er der et
forslag om, at ufaglært køkkenpersonale skal på et uges kursus i
køkkenhygiejne. Sundhedsordfører Jørgen Winther (V) mente i DR-TVA, at
årsagen til den manglende viden skyldtes at "mange af de unge kvinder
har ikke haft en mor derhjemme", som kunne vise hvordan man behandle
råvarer i et køkken.
Operation dagsværk
50.000 gymnasieelever tog i dag fri fra undervisningen og lejede sig ud
formedelst 200 kr. til alle mulige arbejdsopgaver. Pengene fra arbejdet,
skønsmæssigt 7 mill. kr., går til skolevæsenet i Mosambique i Afrika.
Økologisk skal være etisk
Dyreetisk Råd offentliggjorde i dag en rapport, der lagde op til nye,
skrappere regler for dyrehold på økologiske landbrug. Den nuværedende
statslige økologiske godkendelsesordning (Ø-mærket) indholder ikke noget
om dyreetik. Men det skal der ind nu, mener rådet. Rapporten nævner
bl.a. at grise ikke bør have ring i næsen og skal have mulighed for
mudderbade. Kvier skal gå mindst 2 1/2 år inden de kælver og hornene
skal fjernes (for at de ikke skal skade hinanden). Hønsene må ikke
opbevares i så store flokket, at de bliver skadet af hakkeordenen. Rådet
mener også, at forbrugerne er parate til at betale de forhøjede priser,
hvis man ved, at dyrene har haft det godt.
Nej til elever
Lærer i folkeskolen skal have ret til, med henvisning til hensynet til
arbejdsmiljøet, at bortvise enkelte, besværlige elever. Hver 10. lærer
har været ude for chikane, telefonterror og trusler om vold fra elever,
og i enkelte tilfælde også forældre i den sådan grad, at det burde høre
under arbejdsmiljølovgivningen. Det var indholdet i et forslag, der i
dag blev fremsat på Lærerforeningens kongres. Forslagsstilleren siger,
at forældre og elever skal ikke have de samme rettigheder, til at fjerne
lærer. Lærere er udvalgt og ansat af kommunale myndigheder, og man kan jo
heller ikke vælge læger og sygeplejersker når man bliver indlagt, lød
argumentet.
Narko i fængsler
Narkotikaen er lettere tilgængelig i danske fængsler end i samfundet
iøvrigt konkluderede Helge Adam Møller (K) i dag efter et DR-TVA-indslag
i går aftes fra Horsens Statsfængsel. Her skønnes det, at der omsættes
narko for 2 mill. kr. Det smugles ind i endetarmen, påstås det, men kun
30 ud af 10 - 11.000 visiteringer i Horsens får lavet en
"rektal-analyse". Det kræver Helge Adam Møller sat op til hver 10.
Andre er mere skeptiske, f.eks. Birte Rønn Hornbech (V). Hun forslår
istedet oprettet narkofrie fængsler, hvor de indsatte frivilligt går ind
for gensidig kontrol og celleundersøgelser. Det er også den model som
kriminalforsorgen har valgt, med 3 specielle afdelinger i landets
lukkede fænglser. Problemet er blot, at der er 40 pladser, mens der
mindst 500 "narkofrie" indsatte i danske fængsler.
Børsreform fremlagt
Det har holdt hårdt, men i kunne erhvervsminister Mimi Jakobsen (CD)
endelig fremlægge en børsreform, der kunne samle flertal blandt
Fondsbørsens brugere. Stridspunktet har især været aktieselskabernes
oplysningspligt - primært en kamp mellem rederierne på den ene side, og
de institutionelle investorer på den anden. Især et rederi, A.P. Møller,
har hidtil haft særlige muligheder - kaldet "lex AP Møller", for at være
tilbageholdene med regnskabsoplysninger. I det nuværende forlig er det
løst ved, at alle firmaer får den mulighed - at påberåbe sig særlige
konkurrencemæssige omstændigheder - men nu skal det godkendes af
Fondsrådet, ikke via lovgivning eller ministerdekret. Fondsrådet udpeges
af regering (2 - formand og næstformand), Nationalbank (1) og
Fondsbørsens interesseorganisationer (8). Især de konservative har længe
fastholdt, at A. P. Møller skulle garanteres fritagelse for f.eks. krav
om halvårsregnskaber.
Rentesænkning
Nationalbanken sænker i morgen udlånsrenten med 1/4 pct.point, til 4,75
% - det laveste niveau i årtier. Baggrunden er kronens fortsatte styrke
på de internationale finansmarkeder.
Damesingle: Anne Søndergaard-Zen Jeng, TWA 11-7, 11-8 Herresingle: Poul Erik Høyer-George Rimarodi, INA 15-6, 15-8 Thomas Søgaard-Rashid Sidek, MAL 8-15, 8-15 Martin Lundgaard Hansen-Pang Chen, MAL 15-12, 4-15, 3-15 Peter Rasmussen-Lo Ah Heng, MAL 15-7, 15-8 Damedouble: Helene Kirkegaard/Rikke Olsen- Erica V. Heuvel/Eline Coene, HOL 18-13, 15-2 Lotte Olsen/Ann Jørgensen- Ge Fei/Gu Jun, CHN 2-15, 3-15 Marlene Thomsen/Lisbet Stuer-Lauridsen- Jiang Xuelian/Chen Lin, CHN 16-18, 15-8, 15-12 Mixeddouble: Helene Kirkegaard/Jens Eriksen- Rosalina/Flandy Limpele, INA 10-15, 12-15 Rikke Olsen/Michael Søgaard- Tomoni/Watanabe, JPN 15-3, 15-4
http://www.cybercity.dk/accumulator/accumulator.htmlSpændende læsning - Er der mon lagt op til, at denne sag bliver en dansk, online version af O.J. Simpson sagen? [Nah - næppe! :-)]
Vejret
Overskyet (på nær på Bornholm) og efterhånden regn fra nordvest, der
nåede til Sjælland her til aften. Temperaturer 4 - 9 grader.
Finansmarkederne
1USD 5,4745 DKK, 1GBP 8,6459 DKK, 1DEM 3,8766 DKK 100JPY 5,3047 DKK, 100ITL 0,3431 DKK, 1AUD 4,1130 DKK 1FRF 1,1178 DKK, 1CHF 4,8089 DKK, 1CAD 4,0447 DKK 1IEP 8,8501 DKK, 1NLG 3,4611 DKK, 1XEU 7,0966 DKK 100ESB 4,493 DKK, 1NZD 3,5858 DKK, 1SEK 0,8179 DKK 10BEF 1,8855 DKK, 1NOK 0,8774 DKK, 100ISK 8,47 DKK
Obligationsrenter: 8,53% uændr.(6% - 2026), 7,69% -0,05 (7% - 2004) Aktieindex: 357,62 +0,03 KFX (mest omsatte aktier): 101,13 +0,12