Uffe Ellemann-Jensen efter mødet
Ved et pressemøde efter den første samtale med USA's udenrigsminister
sagde Uffe Ellemann-Jensen, at han stadig var kandidat, og at mødet
havde været alvorligt ment fra amerikanernes side: "Der var en ægte
amerikans interesse for at diskutere Nato's problemer", sagde han. Han
slog også fast, at hvis der blev fuld opbakning bag en anden kandidat,
ville han trække sig med det samme, for ikke at forsinke processen. Men
det var ikke tilfældet endnu. Senere på dagen var den danske kandidat
til flere møder, bl.a. i Pentagon.
Bedste lobbyist?
Ifølge Jyllands-Posten har en af de stærkeste støtter for Uffe
Ellemann-Jensens kandidatur uden for den danske regering været Edward E.
Elson, USAs ambassadør i Danmark. Til bladet siger han: "Uffe
Ellemann-Jensen vil være fremragende til dette job. Hen er veltalende og
charmerende, han har alle de nødvendige lederegenskaber og målsætninger,
der kræves for at udfylde positionen som generalsekretær". Edward E.
Elson har også fortalt det til både USAs Nato ambassadør, Robert Hunter,
og til "folkene i Washington". USAs ambassadør i Holland har ikke,
såvidt Jyllands-Posten erfarer, lavet andet end neutrale indberetninger
om Ruud Lubbers.
Kæmpebøde
Firmaet Satair Holding i Kastrup blev i dag ved Østre Landsret idømt en
skattebøde på 15,2 mill. kr. og 3/4 mill. kr i sagsomkostninger. Det er
den første dom en lang række, som Skatteministeriet har anlagt mod
selskaber og personer, der har solgt til selskabstømmere. Og dommen var
"klokkeren". Satair skal betale de penge, som to selskabstømmere undrog
skattevæsenet ved at flygte til udlandet, kort efter købet af et
datterselskab til Satair i 1992. Østre Landsret mente ikke, at Satair
kunne godtgøre, at de var i god tro, ved handelen, fordi der var et
stort misforhold mellem selskabets værdi og salgsprisen.
Satair Holdings forsvarer, advokat Andreas Fisker, mener at Skattevæsenet selv er medskyldig ved ikke på et tidligere tidspunkt at have skredet ind overfor selskabstømninger - det kunne være sket allerede i 1990, sagde han. En anke til Højesteret overvejes. Op mod 1600 lignende sager venter på den principielle afgørelse - med en samlet værdi af over 3 mia. kr.
Grøn Kat!
Ejeren af en katteinternat og en dyrlæge fra Århus-området venter nu
spændt på resultatet af hår-analyse, som de har sendt til Rigshospitalet
i København. Det vil afgøre, om de har fundet en zoologisk sensation
eller er blevet ofre for en omhyggelig udført practical joke. En
nordjysk landmand har nemlig fundet og afleveret en 2 uger gammel
kattekilling med grønlig pels. Dyrlægen siger, at katten iøvrigt er
fuldstændig sund og rask, men en stor del af hårene er gennemfarvet
grønne, mens resten er normalt gråsorte. [Og killingen er ganske nuttet
- De billeder er nok af den type, der går verden rundt - så nu er I
advaret! :-)]
Dåbsritualer forbudt
Forsvarschefen Jørgen Lyng tildelte i dag den nuværende og tidligere
leder af Grønlandskommandoen "en næse" hver, fordi de havde set igennem
fingre med, og enda sanktioneret de ekstreme dåbsritualer, som ældre
værnepligtige udsatte yngre for. Video-optagelser af disse medførte en
voldsom opstandelse i foråret. Nu har Jørgen Lyng indskærpet af den
slags "hierakisk ritualer med tvangslignende og seksuelle træk" [kort
sagt - ydmygende!] er forbudt, og at det er ledelsens opgave at skride
ind, hvis de alligevel afholdes. Flere politikere mener imidlertid ikke,
at forsvarschefens reaktion er skarp nok, og vil have sagen rejst i
Folketinget.
7 savnes efter forlis
Natten til i dag forsvandt en tysk coaster med 8 besætningsmedlemmer
ombord, efter den havde udsendt nødsignaler 40 sømil nordvest for
Hanstholm. Da redningshelikoptere kom til stedet fandt man kun
vragrester, en tom redningsflåde og en omkomen sømand. Det antages at
coasterens last af sten har forskubbet sig, og at den er sunket så
hurtigt, at besætningen ikke har nået at slippe ud. Den omkomne lå
ganske vist i sin overlevelsesdragt, men havde ikke nået at lukke den
helt. Kl. 16.30 blev eftersøningen efter overlevende indstillet.
Tavshedspligt lempes
Sundhedsminister Yvonne Herløv Andersen (CD) skriver i et svar til
sundhedspolitisk ordfører Jan Køpke Christensen (Frp), at hun vil se på
en ændring af loven om apotekers tavshedspligt. Det har Jan Køpke
Christensen krævet, efter et en apoteker har fortalt, hvordan
tavspligten forhindrede hende i at underrette læger om, at visse
patienter får 3 gange normal dosis af receptpligtig medicin, ved at
bruge egen læge, vagtlæge og en udenbys læge. Den ekstre medicin sælges
til narkomaner, ofte lige uden for apoteket.
Dansk - færøesk møde
Lagman Edmon Joensen sammen med medlemmer af færøesk lagting holdt i dag
et marathon-møde med den danske regering, om krisen på Færøerne. Inden
mødet havde Edmon Joensen krævet at den danske regering betaler
Færøernes gæld på 3 mia. kr. til redning af de færøeske banker og giver
øerne større økonomisk handlefrihed. Efter over 10 timers møde forelå en
aftale, hvor Danmark yder et tilskud på 8 - 900 mill. kr over de næste 3
år, og 100 mill. kr. til lempelse af renterne på Færøerenes 7 - 8 mia.
kr. store gæld. Kravet om at få 3 mia. kr. står stadig ved magt, sagde
Edmon Joensen til DR-TVA, det tages op igen i 1997.
Fra prins til frø-mand
[Jeg kunne heller ikke nære mig!] Kronprins Frederik bestod i dag sammen
med 4 andre eksamen fra frømandskorpsets aspirantskole. Prinsen, med
kodenavn "Pingo", var blandt 15 der startede på skolen, ud af omkring
300, der havde søgt optagelse. Kronprins Frederik har besluttet sig for
at blive i korpset et år.
Ansvar skal placeres
Amtsborgmester Vibeke Storm Rasmussen (S), Københavns Amt, har bedt
amtets sygehusdirektør finde ud af, hvorfor politikerne i amtet først
blev orienteret om salmonella-infektionerne på sygehuset i Herlev den
26. oktober, selv om cheflæge Knud-Mogens Møllmann allerede i september
orienterede amtets lægelige direktør, Helge Worning. I sidste uge
orienterede Knud-Mogens Møllmann skriftligt Helge Worning om at der var
flere syge og døde end først antaget, men det blev afsløret Jørgen
Winther (V), medlem af Folketinget i onsdags - også inden amtets
ansvarlige politikere blev orienteret.
Vinteren kom til Danmark
Se vejret nedenfor!
Rettelse til nyheder i går
Der var et møde mellem embedslægen, Levnedsmiddelstyrelsen,
Sundhedstyrelsen og Københavns Amts Sygehus Herlev, der i går besluttede
at personalet ikke skulle undersøges for at være bærere af
samonella-bakterie. Igår havde vi ikke alle myndigheder med. Og så ER
Warren Christopher altså udenrigsminister [tak til Tom Schebye for det
sidste punkt!]
Martin Lundgaard Hansen vandt derimod sin kvartfinale over Thomas Johansson, Sverige: 15-11, 11-15, 15-13
I semifinalen skal han møde indoneseren Allan Budi Kusuma. Semifinalen spilles i morgen lørdag.
Camilla Martin er ude af turneringen efter at have tabt i kvartfinalen til Ban Soo Hyun, Korea: 5-11, 5-11
Damedouble Malene Thomsen/Lisbet Stuer vandt kvartfinale over Kim Shin Yong/Kim Mee Hyang, Korea: 15-12, 15-9 og møder Julie Bradbury/Joanne Wright, England i semifinalen. Derimod tabte Helene Kirkegaar/Rikke Olsen sin kvartfinale til Qin Yiyuan/Tang Yongshu, Kina: 9-15, 5-15.
Mixeddouble: Jens Eriksen/Helene Kirkegaard vandt kvartfinale over Nick Ponting/Joanna Wright, England: 6-15, 15-10, 15-10 og møder Joo Bong Park/Shim Eun Jang, Korea i semifinaler.
[Sætcifrene er oplyst direkte fra Dansk Badminton Forbund. Ritzaus Bureaus resultater afviger på nogle punkter]
FODBOLD
I dag blev der trukket lod til 1/8 finalerne (. runde) i UEFA CUPen.
Brøndby trak Roma, Italien, og får hjemmekamp i første kamp den 21.
november. Returkampen spilles i Rom den 5. december.
Brøndbys træner Ebbe Skovdal er ikke særlig begejstret. Han ville helst have mødt et hold Brøndby ikke tidligere har spillet i mod i de europæiske turneringer. Men han er dog glad for hjemmebanen i første kamp. Brøndby mødte Roma i UEFA CUPen i semifinalen i 1991. Dengang endte første kamp i Brøndby 0-0, mens returkampen i Rom blev vundet af Roma med 2-1. Anfører Kim Vilfort, der er eneste genganger fra 1991, mener ikke at Roma vil undervurderer Brøndby - ikke efter Brøndbys sejr over Liverpool i den forløbne uge.
Romas træner Carlo Mazzone er tilfreds med at få Brøndby som modstander. Og det passer ham også fint, at spille første kamp i Danmark. Han har respekt for Brøndby qua holdets sejr over Liverpool, og mener, at netop det faktum, bør starte alarmklokker hos hans hold.
Der sker noget på fodbold fronten i disse dage:
Superligaklubben FCK, der for nogle uger siden fyrede sin litauiske
målmand, har ansat den finske landsholdsmålmand Antti Niemi istedet. Han
debuterer på søndag i superligakampen - FCK-Herfølge, hvis hans
spilletilladelse kommer i tide (fredag).
Superligaklubben Ikast får forstærkning af topscoreren fra Skive (2. division vest), Christian Lundberg. Han force er blandt andet hovedspillet. Som ungdomsspiller spillede han først i Vejle, kom til Esbjerg, til Viborg, og Skive, hvor han har været i 3 år. Kontrakten med Ikast gælder, foreløbig, for 1996.
Superligaklubben Silkeborg får tilgang af OBs Henrik Risom. Hans kontrakt er på 3 år.
HÅNDBOLD
I aften spillede det danske K-landshold sin 3. kamp ved Netcom Cup i Norge.
Dagens modstander var Sverige: 26-20
Danske målscorere: Janne Kolling 7, Conny Hamann og Anja Andersen hver 5, Camilla Andersen 3, Rikke Solberg 2, Marianne Florman, Tonje Kjærgaard, Gitte Madsen og Sisse Bruun Jørgensen hver 1Det danske hold har haft spillere med maveonde. Det er årsagen til, at Anja Andersen ikke spillede de 2 første kampe ved Netcom Cup. Hun var dog med i dagens kamp. Også Tina Bøttzau og Maybrit Nielsen har været plaget. I dagens kamp fik Rikke Solberg et slag på strubehovedet i slutningen af første halvleg, og hun blev fløjet til behandling på hospitalet.
Øvrige kampe:
Norge-Rusland 28-26 Tyskland-Tjekkiet 22-18Stillingen efter 3 kampe:
Målscorer Point Tyskland 68-60 6 Danmark 75-65 4 Norge 74-73 4 Rusland 73-73 2 Sverige 71-76 2 Tjekkiet 58-71 0
M-landsholdet spillede EM-kvalifikationskamp mod Litauen i Århus: 22-20
Resultatet betyder, at Danmark selv kan sikre sig EM-billetten til EM i maj/juni 1996. Men det kræver også sejr i den anden kamp mod Litauen på søndag.
http://www.mi.aau.dk/~jeppesn/rb.htmlmen her til aften havde webmasteren slået til - "indtil de juriske aspekter er afklaret".
Ved en auktion på Lundsbjerg Auktionshal i Sønderjylland i går blev 3 eksemplarer af Politikens tillæg fra i torsdags solgt for 675. Det første eksemplar gik for 300 kr.
Vejret
En kraftig nord til nordvestlig blæst tæt på stormstyrke med talrige
snebyger, ikke mindst på Fyn og Sjælland, medførte store trafikale
problemer. Flere færger måtte aflyse, mens andre, bl.a. 2 DSB-færger på
storebælt måtte ligge underdrejet i flere timer, uden at kunne komme til
kaj. Motorvejen Roskilde - Holbæk var i eftermiddags spærret i begge
retninger efter massesammenstød af biler i det usigtbare og glatte føre.
Her til aften faldt temperaturen til frysepunktet mange steder, hvilket
medførte glatte veje primært i Østdanmark. Temperaturen nåede kun få
grader over frysepunktet i midt på dagen.
Finansmarkederne
1USD 5,5065 DKK, 1GBP 8,7003 DKK, 1DEM 3,8765 DKK 100JPY 5,3126 DKK, 100ITL 0,3447 DKK, 1AUD 4,1750 DKK 1FRF 1,1217 DKK, 1CHF 4,8083 DKK, 1CAD 4,0750 DKK 1IEP 8,8996 DKK, 1NLG 3,4599 DKK, 1XEU 7,1210 DKK 100ESB 4,489 DKK, 1NZD 3,6167 DKK, 1SEK 0,8282 DKK 10BEF 1,8860 DKK, 1NOK 0,8791 DKK, 100ISK 8,50 DKK
Obligationsrenter: 8,59% uændr.(6% - 2026), 7,72% -0,05 (7% - 2004) Aktieindex: 357,33 +0,25 KFX (mest omsatte aktier): 101,06 +0,47