[Jeg beklager, at jeg ikke fik fat i hans fulde titel og navn, men sagen har ikke været gentaget i de radioaviser, jeg har hørt i dag.]
Straffesag mod Seidenfaden
EU-kommisær Ritt Bjerregaard og Forlaget Aschehoug vil rejse straffesag
mod Politikens chefredaktør Tøger Seidenfaden for forsætlig krænkelse af
ophavsretsloven. Krænkelser af loven giver generelt bøder (ifølge
paragraf 76: "Med bøde straffes den, som fortsætlig eller groft
uagtsomt..". Samtidig har forfatter og forlag rejst et erstatningskrav
på ca. 5 mill. kr. Tøger Seidenfaden har svært ved at tage en straffesag
alvorlig, siger han til DR-TVA. Han mener stadig ikke, at avisen har
gjort noget forkert, men skulle der være basis for erstatning, synes
han, at kravet på 5 mill. kr. "er - rent ud sagt - helt ude i hampen!"
...men næppe fængsel
[Det blev her til aften nævnt i medierne, at Tøger Seidenfaden risikerer
hæfte eller fængsel op til et år, for særlig graverende tilfælde eller
i betragtlig mængde "erhvervsmæssigt at fremstille eller blandt almenheden
sprede eksemplarer af værker eller frembringelser...[paragraf 76, stk.
2] Men undertegnede lommeprokurator mener, at "værket" næppe falder ind
under fortsættelse: "..der beskyttes efter paragraf 67 - 71". Det drejer
sig nemlig om "udøvende kunstnere", fremstillere af "lydoptagelser",
"billedoptagelser", "radio og fjernsynsforetagender" og "fotografiske
billeder", "kataloger" og - "pressemeddelelser"! Jeg har lidt vanskelig
ved at se Ritt Bjerregaard falde under betegnelse udøvende kunstner! /Leif
- (leander@blanet.dk)]
Santer i Sverige
EU-kommisionens formand, Jaques Santer, sagde ved et pressemøde i
Sverige her til aften, at Ritt Bjerregaard ikke vil bliver frataget sit
ansvarsområde, miljøet. Til spørgsmålet om hun nu blev holdt "i en kort
snor", svarede han angiveligt: "Det er vist ikke muligt!"
Beskidt køkken
Levnedsmiddelkontrollen mødte kl. 5 i morges op på fælleskøkkenet på
Københavns Amts Sygehus Herlev for at kontrollere hygiejnen. Og den var
dårlig, kunne kontrollen konstatere. Afdelingschef Lars Christian
Balslev, Levnedsmiddelkontrollen, sagde til DR-TVA, at resultatet var et
øjblikkeligt, skriftlig påbud om at gøre hovedrent. Hvor hurtigt, blev
han spurgt: "inden mandag" - og hvornår kommer kontrollen så igen?
"mandag!" svarede han kort. I september og oktober var der to udbrud af
salmonellaforgiftning hos 22 patienter. Bakterierne blev også fundet i 4
døde patienter. Cheflæge Kim-Mogens Møllmann kan ikke afvise, at de 4
dødsyge kræftpatienter kunne have levet en uge til 14 dage længere, hvis
de ikke havde fået infektionen.
Rovmord i Odense
I går morges blev en 83-årig mand fundet myrdet i sin lejlighed.
Politiet mener, at han overraskede en eller flere indbrudstyve, der
derefter trak plastposer over hovedet på ham og kvalte ham med en
telefonledning om halsen. Politiet betegner mordet som overordentlig
brutalt. Det mest lovende spor er en lyseblå kasket med påskriften "San
Jose Sharks", der blev fundet i en bortkastet taske i nærheden. Området
havde været ramt af usædvanligt mange indbrud i timerne op til det
formodede mordtidspunkt.
Rovmord i Toftlund
Natten til i dag blev en 46-årig evnesvag mand, der boede i et beskyttet
bofælleskab i Toftlund i Sønderjylland myrdet af flere knivstik.
Politiet betegner også dette som et modbydeligt drab, fordi manden altid
var godtroende og venlig, og formentlig har lukket sin morder ind, selv
om det er midt om natten. Morderen har formentlig været ude efter penge
eller medicin.
Skuddrab i Hals
Sent i går aftes blev en 32-årig mand skudt uden for sin bolig ved Hals
i Nordjylland. En 20-årig mand meldte sig kort efter til politiet og
tilstod mordet, men i løbet af natten blev ialt 5 personer i alderen 20
- 32 år arresteret for meddelagtighed. De var alle kørt i 3 biler ud til
den 32-åriges bopæl, hvor han ventede på dem. Under et højrøstet
skænderi blev den 32-årige skudt af 2 skud. Nærmere et motiv er politiet
endnu ikke kommet, men mener ikke der er tale om narko-handel eller
rocker-kriminalitet.
Ri-Bus konflikt fortsætter
33 af de 48 fritstillede Ri-Buschauffører sagde i dag nej til det
forligsforslag, som SiD havde forhandlet sig frem til med
arbejdsgiverne. Forliget ville giver 12 mulighed for genansættelse i
RiBus, til den højere løn, de fik, da selskabet var kommunalt. Resten
ville bliver garanteret ansættelse på andre Esbjerg-virksomheder. Men
kravet fra de fritstillede var, at alle skulle genansættes. Som
talsmanden K. E. Pedersen sagde, at hvis de ville have et job et andet
sted, skulle de nok finde ud af selv at søge det. At tage mod tilbuddet
om garanteret ansættelse ville være at optræde som "skruebrækker".
13 giver op
13 af de fritstillede meddelte, at de nu ikke ville være med mere. En af
dem var den tidligere talsmand, Allan Nielsen. Han sagde til DR-TVA, at
nu havde han personligt fået nok, og ville videre med livet. Så på
mandag møder han op på arbejdsformidlingen. Konflikten har medført, at
500 personer har været arresteret, og politiet har brugt resourcer,
svarende til 44 helårsstillinger på konflikten.
Fred på legetøjsmarkedet
For et år siden meldte den amerikanske, multinationale legetøjskæde
Toys'R'Us sig på det danske marked, og udfordrede den dominerende,
danske kæde BR-legetøj. I går sluttede de fred - Fra 1. april næste år
overtager BR-legetøj driften af Toys'R'Us på franchise-basis, og omdøber
sine egne "Superleg"-varehuse til Toys'R'Us. Sammen vil de to selskaber
med 33% af det danske marked erobre de øvrige skandinaviske lande. De
almindelige BR-forretninger fortsætter uændret.
Ministeriel fejl
7.000 slagtekyllinger nåede at blive nødslagtet i går aftes, inden
embedsmænd i landbrugsministeriet fandt ud af, at veterinærdirektoratet
havde fortolket en karantænebestemmelse for stramt. Gårdejer Kaj Ølgård
Nielsen, Kellerup, lå inden for en 10 km karantænezone, der var
oprettet, fordi der var konstateret udbrud af den frygtede
Newcastle-syge i to andre kyllingebesætninger i nærheden. Kaj Ølgård
Nielsen fik at vide, at hele hans kyllingebesætning skulle destrueres
efter slagtningen, hvilket ville medføre et tab på 1/2 mill. kr. og
personlig konkurs. Landbrugsminister Henning Dam Kristensen (S)
beklager hændelsen og har krævet en intern redegørelse. Han vil heller
ikke afvise, at der skal ydes landmanden en økonomisk kompensation for
det tab, han allerede har lidt.
M-Superliga: Herfølge-Aab 1-1 Jens Madsen for Aab, og Søren Lyng for Herfølge. Brøndby-Viborg 4-0 Ruben Bagger, Kim Vilfort, Ole Bjur, Peter Møller
K: Horsens-FIF Ikast-GOG M: GOG-Holte Vrold Skanderborg-Holte
http://www.fsk.dk:80/si/Mens vi er ved Forskningsministeriet, hvis WWW-server har lagt SI ind, så reklamere ministeriet i dagens udgave af "Fredag Morgen" med, at man kan finde 100 mia. kr. på WWW. Forklaringen skal findes på URL:
http://www.fsk.dkog henvisning "PUF - Oplysninger om EUs forskningsmidler' - nå henvisningen taler vist for sig selv... :-)
Vejret
Der var udbredt regn i dag, først i de vestlige egne, og senere ud på
eftermiddagen i de østlige egne. Ellers overskyet og temperaturer op til
16 grader - 17 grader i Værløse ved København.
Finansmarkederne
1USD 5,4130 DKK, 1GBP 8,5590 DKK, 1DEM 3,8845 DKK 100JPY 5,3780 DKK, 100ITL 0,3350 DKK, 1AUD 4,0527 DKK 1FRF 1,1059 DKK, 1CHF 4,7662 DKK, 1CAD 3,9603 DKK 1IEP 8,7837 DKK, 1NLG 3,4681 DKK, 1XEU 7,0986 DKK 100ESB 4,468 DKK, 1NZD 3,5634 DKK, 1SEK 0,8176 DKK 10BEF 1,8887 DKK, 1NOK 0,8779 DKK, 100ISK 8,44 DKK
Obligationsrenter: 8,64% +0,05 (6% - 2026), 7,84% -0,08 (7% - 2004) Aktieindex: 358,05 +1,64 KFX (mest omsatte aktier): 100,57 +1,07